Dansk biografisk lexikon, tillige omfattende Norge for tidsrummet 1537-1814

This is a digital copy of a book that was preserved for generations on library shelves before it was carefully scanned by Google as part of a project
to make the world's books discoverable online.

It has survived long enough for the copyright to expire and the book to enter the public domain. A public domain book is one that was never subject
to copyright or whose legal copyright term has expired. Whether a book is in the public domain may vary country to country. Public domain books
are our gateways to the past, representing a wealth of history, culture and knowledge that 's often difficult to discover.

Marks, notations and other marginalia present in the original volume will appear in this file - a reminder of this book' s long journey from the
publisher to a library and finally to you.

Usage guidelines

Google is proud to partner with libraries to digitize public domain materials and make them widely accessible. Public domain books belong to the
public and we are merely their custodians. Nevertheless, this work is expensive, so in order to keep providing this resource, we have taken steps to
prevent abuse by commercial parties, including placing technical restrictions on automated querying.

We also ask that you:

+ Make non-commercial use of the files We designed Google Book Search for use by individuals, and we request that you use these files for
personal, non-commercial purposes.

+ Refrainfrom automated querying Do not send automated queries of any sort to Google's system: If you are conducting research on machine
translation, optical character recognition or other areas where access to a large amount of text is helpful, please contact us. We encourage the
use of public domain materials for these purposes and may be able to help.

+ Maintain attribution The Google "watermark" you see on each file is essential for informing people about this project and helping them find
additional materials through Google Book Search. Please do not remove it.

+ Keep it legal Whatever your use, remember that you are responsible for ensuring that what you are doing is legal. Do not assume that just
because we believe a book is in the public domain for users in the United States, that the work is also in the public domain for users in other
countries. Whether a book is still in copyright varies from country to country, and we can't offer guidance on whether any specific use of
any specific book is allowed. Please do not assume that a book's appearance in Google Book Search means it can be used in any manner
any where in the world. Copyright infringement liability can be quite severe.

About Google Book Search

Google's mission is to organize the world's information and to make it universally accessible and useful. Google Book Search helps readers
discover the world's books while helping authors and publishers reach new audiences. You can search through the full text of this book on the web

at|http : //books . google . com/

Dette er en digital kopi af en bog, der har været bevaret i generationer på bibliotekshylder, før den omhyggeligt er scannet af Google
som del af et projekt, der går ud på at gøre verdens bøger tilgængelige online.

Den har overlevet længe nok til, at ophavsretten er udløbet, og til at bogen er blevet offentlig ejendom. En offentligt ejet bog er en bog,
der aldrig har været underlagt copyright, eller hvor de juridiske copyright vilkår er udløbet. Om en bog er offentlig ejendom varierer fra
land til land. Bøger, der er offentlig ejendom, er vores indblik i fortiden og repræsenterer en rigdom af historie, kultur og viden, der
ofte er vanskelig at opdage.

Mærker, kommentarer og andre marginalnoter, der er vises i det oprindelige bind, vises i denne fil - en påmindelse om denne bogs lange
rejse fra udgiver til et bibliotek og endelig til dig.

Retningslinjer for anvendelse

Google er stolte over at indgå partnerskaber med biblioteker om at digitalisere offentligt ejede materialer og gøre dem bredt tilgængelige.
Offentligt ejede bøger tilhører alle og vi er blot deres vogtere. Selvom dette arbejde er kostbart, så har vi taget skridt i retning af at
forhindre misbrug fra kommerciel side, herunder placering af tekniske begrænsninger på automatiserede forespørgsler for fortsat at
kunne tilvejebringe denne kilde.

Vi beder dig også om følgende:

• Anvend kun disse filer til ikke-kommercielt brug

Vi designede Google Bogsøgning til enkeltpersoner, og vi beder dig om at bruge disse filer til personlige, ikke-kommercielle formål.

• Undlad at bruge automatiserede forespørgsler

Undlad at sende automatiserede søgninger af nogen som helst art til Googles system. Hvis du foretager undersøgelse af maski-
noversættelse, optisk tegngenkendelse eller andre områder, hvor adgangen til store mængder tekst er nyttig, bør du kontakte os.
Vi opmuntrer til anvendelse af offentligt ejede materialer til disse formål, og kan måske hjælpe.

• Bevar tilegnelse

Det Google- "vandmærke" du ser på hver fil er en vigtig måde at fortælle mennesker om dette projekt og hjælpe dem med at finde
yderligere materialer ved brug af Google Bogsøgning. Lad være med at fjerne det.

• Overhold reglerne

Uanset hvad du bruger, skal du huske, at du er ansvarlig for at sikre, at det du gør er lovligt. Antag ikke, at bare fordi vi tror,
at en bog er offentlig ejendom for brugere i USA, at værket også er offentlig ejendom for brugere i andre lande. Om en bog
stadig er underlagt copyright varierer fra land til land, og vi kan ikke tilbyde vejledning i, om en bestemt anvendelse af en bog er
tilladt. Antag ikke at en bogs tilstedeværelse i Google Bogsøgning betyder, at den kan bruges på enhver måde overalt i verden.
Erstatningspligten for krænkelse af copyright kan være ganske alvorlig.

Om Google Bogsøgning

Det er Googles mission at organisere alverdens oplysninger for at gøre dem almindeligt tilgængelige og nyttige. Google Bogsøgning
hjælper læsere med at opdage alverdens bøger, samtidig med at det hjælper forfattere og udgivere med at nå nye målgrupper. Du kan

søge gennem hele teksten i denne bog på Internettet på http://books.google.com

im

"i -

uiea

!4w^

■ ,^ •

^r^*:

otthe

Tanivcrøtti? o( Miøconøin

iiL

-dbyGodgle

Digitized by VjOOQ IC

Digitized by VjOOQ IC

,;^^^^^^^^;^^i^Xå

^^£^^

Digitized by VjOOQIC

Digitized by VjOOQ IC

DANSK

BIOGRAFISK LEXIKON

TILLIGE OMFA'rrENDE

NORGE FOR TIDSRUMMET 1537—1814,

UDGIVET

G. F. BRIGKA.

YII. BIND.
I. HANSEN— HOLMSTED.

KJØBENHAVN.

GTLDEVDALBKE BOGHAVDELS FORLAa (F. HEGEL k BØH).

GR>4^BfS BOGTRYKKERI.

1893.

Digitized by VjOOQ IC

Digitized by VjOOQ iC

204230

JUN 15 1916
t

Hansen, Iver, 1609 — 84, Præst, Ordsprogssamler, fødtes 9. Dec.
1609 i Bésl'unde Præstegaard (ved Skjelskør), gik i Sorø Skole og
efterfulgte o. 1641 Faderen, Hans Iversen, en Søn af M. Iver Bertel-
sen (II, 173), som Sognepræst i B6slunde. Fra Svenskekrigens Tid
(1658 — 60) fortælles den noksom bekjendte Anekdote om, hvorledes
han snildt vidste at skaffe sig det Sølvtøj tilbage, som hans svenske
Gjæster efterhaanden havde berøvet ham, og han skal have gjort
sig fortjent af mange Landsmænd ved at gjemme de Tyvekoster,
som Fjenden forærede eller for en billig Penge solgte ham, og
efter Freden indkalde de rette Ejermænd til at tage dem i Besid-
delse igjen. Han synes baade at have yndet et velbesat Bord og
at have været en ivrig Kortspiller, og denne sidste Lidenskab kom
hans Eftermænd i Kaldet dyrt at staa, da de maatte vedblive at
udbetale til Sognets fattige Renterne af en Sum, som han havde
spillet bort til Herren paa "Borreby, men som han slap for at ud-
rede, fordi hans Præstegaard samme Nat (1652) var gaaet op i
Luer. — I. H. bør mindes som den, der af Folkemunde samlede
og nedskrev Ordsprog. Hans Samling, der indeholder over 2000
saadanne, benyttedes af Peder Syv og findes endnu i Haandskrift
(Universitetsbibliotheket). Den roses af Kj endere som et dygtigt
Arbejde, men røber tillige, at naar Hr. I. «var vide kjendt for sin
Lystighed*, som Peder Syv siger, saa var denne Lystighed just ikke
altid den mest høviske. Med sin Hustru, Else Frederiksdatter,
havde han 17 Børn. Han døde 24. Jan. 1684. Sikkert med urette
tillægge nyere Forfattere ham Navnet Munk.

Kirkehist Saml. I, 535 ff. C. F. Bricka.

Hansen, Jens, t8i6 — 90, Landmand, fødtes 8. Juni 1816 paa
HoUufgaards Mølle (Fyn), hvor hans Fader, Hans Jensen, var Mølle-
Dansk biogT. Lex. VII. Jan. 1893.

Digitized by VjOOQIC

2 Hansen, Jens.

forpagter. Han fik, 8 Aar gammel, Stiffader, der holdt ham ved
Møllervirksomheden til hans 21. Aar, da sendtes han til Holev,

I Mil fra Odense, for at bestyre Stiffaderens Gaard der. I 7 Aar
var han Gaardbestyrer, saa forpagtede han (1845) Gaarden, og senere
(1852) kjøbte han den. I de o. 40 Aar, H. sad som Selvejerbonde,
udførte han et Arbejde, der i en enkelt Retning søger sin Lige
her hjemme. Han var Banebryder i sin By, han paabegyndte
tidlig Mergling og Dræning, foretog et ret storartet Opdyrknings-
arbejde i en til Gaarden hørende Mose osv.; dog, det, der gjorde
ham til en berømt Mand blandt danske Landmænd, var hans Ar-
bejde som Kvægopdrætter. Han ejede en ganske særegen Evne
til at lede sin Kvægavl, som faa havde han Øje for det enkelte
Dyrs Individualitet og for, hvilke Dyr der havde Betingelserne for
at bringe Stammen frem mod Maalet: brede, dybe Køer iped frem-
trædende Malkepræg og Egalitet; som faa ejede han den rette
Forstaaelse af Avlen og Opdrætningen. Sin Besætning arbejdede
han op blandt de allerførste i Landet, Holev blev et « Avlscenters,
hvorfra Tillægsdyr spredtes rundt om paa Fyn og til de andre
Provinser, og hvortil et Utal af Præmier hjembragtes (deriblandt

II I. Præmier for Samlinger af Kvæg). H. blev de fynske Bønders
Stolthed, da han ved Landmandsforsamlingen i Svendborg 1878
slog Danmarks berømteste Opdrætter, Etatsraad Tesdorpf, og bragte
Kongepræmien til Holev. Aaret efter modtog han af Fyns Stifts
patriotiske Selskab en Ærespræmie for fremadskridende Landbrug
og 1881 Landhusholdningsselskabets i. Sølvbæger. — Han var 2
Gange gift og med 2 Søstre, Bønderpiger fra Hundslev: i. (17. Okt.
1845) med Maren f. Jørgensen, 2. (20. Okt. 1860) med Ane Marie.
Han døde 8. Nov. 1890.

Ugeskrift f. Landmænd 1890, II. Vort Landbrug 1890. Landmandsblade
1890. Fyns Tidende ii. Nov. 1890. Jf^ HertcL

Hansen, Jens Andersen, 1806 — 77, Politiker, født 7. Jan.
1806 i Odense, Søn af Skomager Andreas H. (f. 1781 f 1836) og
Mariane f. Petersen (f. 1778 f 1838), kom 1807 til Rudkjøbing, hvor
hans Fader blev Skomagermester og Garver. Han fik kun tarvelig
Undervisning og oplærtes tidlig til Faderens Haandværk, blev
Svend 1824 og arbejdede 1827 — 28 i Kjøbenhavn, hvorefter han til
Dels overtog Værkstedet i Rudkjøbing. Allerede tidlig viste han
stor Læselyst og brugte sine faa Sparepenge til Bogkjøb. Han blev
1825 stærkt greben af Grundtvigs « Kirkens Gjenmæle» og det

Digitized by VjOOQIC

Hoftsen, yens Andersen. %

derved vakte kirkelige Røre, læste med stor Interesse alle Strids-
skrifterne og udledede senere sin skarpe og logiske Udtryksmaade
af den Indflydelse, Lindbergs Smaaskrifter havde øvet paa hans
aandelige Udvikling. Næst efter nogle følsomme Digte til «Fyns
Stifts Adresseavis » var ogsaa hans første litterære Arbejde et Ind-
læg i Striden, «0m Kancelliraad Hempels Fremstilling af den
danske Kirkekamp », som Lindberg fik udgivet 1833 og siden om-
talte med stor Ros i «Nord. Kirketidende* for den Modenhed og
Belæsthed, Forfatteren viste, samt den paafaldende Magt over
Sproget. Aaret forinden havde H. ved en udførlig Klage nødt
Sognepræsten i Rudkjøbing til nøje at overholde Daabsritualet.

Ved Siden heraf tog H. gjentagne Gange i Hempels « Bidrag
til Tidshistorien* til Orde som Forsvarer for Kjøbstadhaandværkeme
mod den voxende Haandværksdrift paa Landet, i det han gik ud
fra, at «lige Rettigheder maatte medføre lige Byrder, men større
Byrder større Rettigheders; betegnende for hans senere Virksomhed
er en Opfordring til hans Standsfæller om at « benytte Pressens.
I Dec. 1835 ^l^v ^^^ ^ Hast gjort til Mester og sendtes kort efter
til et Møde i Odense åf delegerede for en Del fynske Haandværks-
lav samt var derefter Ordfører for den Deputation, der sendtes til
Kongen. Da dette ikke frugtede, fik han 1838 Spørgsmaalet frem-
draget i Stænderforsamlingen og udgav desuden dels «Landhaand-
værkeren* (15 Numre, 1836 — 37), dels flere Smaaskrifter om samme
Æmne; han viste sig baade at være en dygtig Polemiker og kyn-
dig i Næringslovgivningen. Imidlertid gik det kun smaat med
Haandværket: Faderen forsømte det og forfaldt til Drik, og H. tog
Bierhverv som Organist og Stadsmusikant 1834 — 38, ja, ansøgte
endog efter sit Giftermaal 1836 om at blive Skomager paa Landet.
1838 flyttede han til Slagelse og hørte her til de faa « hellige*
(d. V. s. grundtvigianske) Familier, som gik til Kirke hos P. Fenger
i Slotsbjærgby og F. Bojsen i Skjørpinge, og som 1839 forgjæves
indgave Ansøgning om at maatte løse Sognebaand. Han skrev flere
Artikler i «Nord. Kirketidende* og et Par Smaaskrifter om kirkelig
Frihed: «Bør Sognetvangen fremdeles bibeholdes uforandret med
Hensyn til Daaben?» (1841) og «Sendebrev til Pastor N. F. S.
Grundtvig om gudelige Forsamlinger* (1840), fordi Grundtvig havde
fraraadet disse. H. kom her i nøje Forbindelse med R. Ottesen
og Raanus Sørensen, der raadede ham til at blive Skolelærer; han
søgte 1841 om Tilladelse til at tage Examen efter privat Forbere-
delse, men fik Afslag af Kancelliet og skrev nu ligefrem til A. S.

Digitized by VjOOQIC

A /fimsen, yens Andersen.

Ørsted, at «den Tid turde maaske en Gang komme, da Hs. Exe.
vilde fortryde, hvad der var sket».

Med R. Ottesens Hjælp flyttede H. derefter til Fredericia,
men i April 1842 opgav han sit Haandværk og drog til Kjøben-
havn for sammen med R. Sørensen at udgive t Almuevennen ».
Dette blev muligt, fordi O. Lehmann skaffede ham en Plads paa
« Fædrelandets* Kontor som Bud, medens hans Hustru skulde passe
Huset for dets ugifte Redaktører (Giødwad, Lehmann og Ploug).
Kort efter blev H. af Navn ansvarlig Redaktør for «Fædrelandet»
Quli 1842 — Sept. 1843) og blev i denne Egenskab i April 1843 sat
paa Vand og Brød som Tvangsmiddel, fordi han ikke strax vilde
forklare, hvorledes han forstod en anklaget Artikel. Meningen var
nemlig, at han skulde nødes til at tilstaa, at han ikke var virkelig
Redaktør; men efter at have faaet Betænkningstid klarede han sig
meget vel fra Opgaven, og senere blev Artiklen frifunden. Der-
imod blev H. for nogle andre Artikler dømt til flere Aars Censur
og maatte derfor vistnok have opgivet « Almue vennen*, hvis ikke
Fr. Barfod havde tilbudt sig sorii ansvarlig Redaktør.

Ved < Almuevennens* Oprettelse havde det været Tanken, at
H. nærmest skulde skrive for Kjøbstadboeme og R. Sørensen for
Landboerne. H.s første Artikler handlede ogsaa om Ophævelse af
Lavene og Ændring i Næringslovgivningen, dog med Bevarelse af
Duelighedsprøver; men snart trak Sørensen sig tilbage fra Redak-
tionen, og fra Febr. 1843 var H. alene derom. Han satte sig der-
for med stor Flid ind i Fæstelovgivningen, og Bladet blev under
hans Ledelse Hovedorganet for Bondebevægelsen, i det han skarpt
og hensynsløst forsvarede de lavere Samfundsklassers Interesser
imod Godsejeres og Embedsmænds virkelige eller formentlige Under-
tr}'kkelser. Sin første offentlige Tale holdt han i Holbæk i Okt.
1845 med den Advarsel til Bondestanden: «Tag dig i Agt for dine
Venner* og «tro kun dig selv*. Aaret efter opgav han sin Plads
ved « Fædrelandet* og gjennemrejste en Del af Nordsjælland for
at virke for det nystiftede « Bondevennernes Selskab*, ligesom han
1847 hjalp til at organisere Valgene til Stænderforsamlingen.

1848 blev han Medlem af Bestyrelsen for Valgreformforeningen,
der holdt sine Møder i Hippodromen og opstillede Krav paa
almindelig Valgret, Etkammer og suspensivt Veto; men han vakte
stor Forargelse i de tonegivende Kredse, da han i « Almuevennen*
tilraadede Vælgerne at udelukke fra Folkevalg til den grundlov-
givende Rigsforsamling enhver, der i Stænderne havde stemt for

Digitized by VjOOQIC

Hansent yens Andersen, c

kongevalgte Medlemmers Optagelse, og da som Følge heraf H. N.
Clausen og J. C. Drewsen vragedes for langt ringere Mænd. Selv
valgtes han paa Langeland, ligesom han senere lige indtil 1866 blev
valgt i denne Kreds (Svendborg Amts 6. Kreds) til Folketinget, i
Regelen uden Medbejler, 1864 — 66 ogsaa til Rigsraadets Folketing.
Han tog vel ingen fremragende Del i Rigsforsamlingens Forhand-
linger, men. udtalte sig dog — i Modsætning til B. Christensen og
Tscheming — imod Stillingsvæsen, i det han hævdede Ligheden
fremfor Friheden, og holdt fremfor alt fast ved den almindelige
Valgret som Folkets bestemte Fordring, der ikke kunde opgives,
selv om man kunde vinde Etkammeret derved. I Folketinget følte
han sig mere hjemme, og allerede i de første Samlinger tog han
jævnlig Ordet, især om de Spørgsmaal, der vedrørte Landbo-
reformer, dog ogsaa om Presse- og Trosfrihed. Gjentagne Gange
stod han som Forslagsstiller af de yderligste Forslag, i det han gik
videre end Bondevennernes egentlige Førere, B. Christensen og
Tscheming, ligesom han ogsaa stemte imod flere af de store
Landbolove, fordi de formentlig ikke vare gunstige nok for Bøn-
derne.

Man kan allerede da iagttage hos ham den Mistænksomhed
og det Snæversyn, der præger hans senere Optræden og gjør ham
til et ægte Udtryk for Almuesmanden. Han er saaledes ængstelig
for at gjøre Godsejerne den mindste Indrømmelse, fordi der muligvis
kunde gaa noget fra Bønderne, og han kommer paa den Maade
snarere til at forhale end fremme Løsningen af de Spørgsmaal, der
ligge ham paa Hjærte. Dog maa han frikjendes for en Bebrejdelse,
der jævnlig er fremsat imod ham, nemlig, at han i Tillid til en
snarlig Lov om tvungen Fæsteafløsning skulde have fraraadet
Bønderne frivilligt Kjøb af deres Fæstegaarde: han har netop
bestemt raadet til at kjøbe, naar der bødes rimelige Vilkaar. Der-
imod kan det ikke nægtes, at han ved sine skarpe, ja, stundum
hadske Udfald mod det national-liberale Parti og dets ledende
Mænd væsentlig medvirkede — ligesom « Dagbladets ved lignende
Optræden paa den anden Side — til at forbitre Stemningen imellem
det og Bondevennerne saa meget, at en varig Forstaaelse derved
blev umuliggjort. Det synes, som om Savnet af den højere Dan-
nelse vakte hos ham Misundelse og Nag mod dem, der havde
opnaaet dette Fortrin og saaledes kom til at staa over ham, skjønt
han i Virkeligheden var dem overlegen i Evner.

Det var især under Valgkampene 1853, at H.s Bitterhed mod

Digitized by VjOOQIC

6 Hameftt Jens AncUrsen.

politiske Modstandere kom til Orde. Aaret i Forvejen havde han,
skjønt oprindelig ejderdansk, under Paavirkning af Tscherning
sluttet sig til Helstatstanken, og han forfulgte nu dette Maal med
Lidenskab, vistnok nærmest i det Haab, at Ministeriet til Gjengjæld
for den Støtte, Bondevennerne ydede det, vilde vise sig imøde-
kommende i Landbospørgsmaalene. Da dette Haab skuffedes, og
Ministeriet Ørsted endog viste Lyst til at ville indskrænke Grund-
lovens Friheder og særlig truede Valgretten, slog H. rask om, brød
med Tscherning og nærmede sig de national-liberale, særlig Monrad.
Han deltog 1854 med Iver i alle Stormløb paa Ministeriet, ja, var
villig til de yderste Skridt; men allerede næste Aar var han igjen
i Strid med sine nye Forbundsfæller, fordi Fællesforfatningen langt-
fra svarede til hans Forventning; ja, han vilde endog have fore-
trukket en raadgi vende Forsamling, udgaaet af den almindelige
Valgret, fremfor en lovgivende, i hvilken hans Modstandere, «de
rige, de fornemme, de dannedes, fik Overvægten.

I de forløbne Aar var H.s politiske Indflydelse væsentlig
voxet. 1851 var han bleven Medlem af Bondevennernes Selskabs
Bestyrelse og var fra 1855 ^^^ egentlige Leder. 1855 fortrængte
og afløste han Gleerup som Formand for « Hol bæk Amts Brand-
forsikringsselskab* (senere fik han ogsaa en Kreaturforsikring op-
rettet her under sin Ledelse); og efter at have gjort « Almuevennen*
til et Dagblad 1853 forenede han dette 1856 med« Morgenposten*,
som han udgav indtil Udgangen af 1872. Allerede 1854 var han
bleven Formand for « Holbæk Amts Kommunalforening* og ud-
virkede næste Aar en Sammenslutning mellem den og lignende
Foreninger i de andre sjællandske Amter, indtil de 1862 omdannedes
til «Østiftemes Folkeforening* (1865 «Femte Juni Folkeforening*),
der dog ikke fik synderlig Udbredelse ud over Sjælland, Falster og
Langeland. Han vedblev at være Formand indtil sin Død og blev
saaledes Arvtager af Bonde venneselskabets hele Magt; da han over-
gik baade B. Christensen og Tscherning i agitatorisk Evne, har
han væsentlig Del i Udbredelsen af demokratiske Grundsætninger
i Landbostanden paa Øerne, medens han i 5oeme forgjæves søgte
at vinde Indgang i Kjøbenhavn blandt Arbejderne og Haand-
værkeme.

Ogsaa i Folketinget spillede H. en langt større Rolle end før,
til Dels fordi B. Christensen 1853 var gaaet over i Landstinget, og
fordi Bøndernes Tillid til Tscherning var bleven svækket ved hans
Holdning over for Ministeriet Ørsted. I Aarene 1855 — 63 var han

Digitized by VjOOQIC

Hansent Jens Andersen, y

uomtvistelig en af Tingets Ledere, jævnsides med Monrad og
Tscherning. Uden at være egentlig veltalende — thi dertil skor-
tede det ham alt for meget paa Varme — var han dog en dygtig
parlamentarisk Taler. Hans Mistænksomhed skærpede hans kritiske
Sans over for de stillede Forslag; han opdagede let Modpartens
mulige Blottelser og sønderlemmede ubarmhjærtig hans Bevisførelse.
Vistnok vare hans egne Slutninger tit spidsfindige, som hans Svar
vare spidse, og ikke med urette talte man om hans « Pindehuggeri*.
Gjennemgaar man hans Rigsdagsgjerning i disse Aar, finder man
ham som en flittig Stiller af Lovforslag og Forespørgsler, som
Medlem af de vigtigste Udvalg og jævnlig som deres Ordfører.
Han har saaledes medvirket ved mange Love af den største Be-
tydning og vist baade megen praktisk Dygtighed og stor taktisk
Kløgt. Særlig arbejdede han for Udvikling af den kommunale
Selvstændighed og Udvidelse af den kommunale Valgret, baade
paa Land og i By, for Fæstevæsenets Indskrænkning og Omdan-
nelse samt for Ordning af Embedsmændenes Lønningsforhold, men
ogsaa for større kirkelig Frihed, for Nærings- og Rentefrihed, skjønt
han netop paa disse Omraader ikke kunde frigjøre sig for gamle
Fordomme og snævre Hensyn.

Medens han i Arbejdet for Reformer stadig blev sine demo-
kratiske Partibestræbelser tro, viste han kun liden Fasthed i Hen-
seende til de store politiske og nationale Spørgsmaal; her gjorde
han flere stærke og bratte Svingninger, ja, syntes endog tilbøjelig
til at ofre slige Hensyn for at fremme hine Formaal. Allerede
1855 var hans Interesse for Helstaten kølnet, og 1857 optraadte
han igjen soto ivrig ejderdansk og Skandinav (udtalte endog Ønsket
om de nordiske Rigers Forening under én Konge). I de følgende
Aar drev han en stærk Agitation for at faa Fællesforfatningen op-
hævet, sluttede sig 1861 til «Danevirkeforeningen» og hørte i Rigs-
raadet, hvortil han var valgt af Folketinget 1856, til Oppositionen;
han stemte ogsaa imod Novemberforfatningen, fordi den ikke var
frisindet nok. Efter Krigen 1864 stillede han strax Krav paa at
faa Juni-Grundloven gjenoprettet og Forfatningssagen overført fra
Rigsraadet til Rigsdagen. Da dette ikke lykkedes, og det syntes
umuligt at undgaa Ændringer i Grundloven, søgte han i Marts
1865 at komme til en Forstaaelse med Godsejernes Leder, Grev
Frijs, om en Ordning af Landstinget, hvorved de . national-liberales
Magt kunde blive brudt. Dette Forsøg, som H. gjorde med sine
Partifællers Billigelse, førte ikke til noget. Men nogle Maaneder

Digitized by VjOOQIC

3 Hansen, Jens Andersen.

senere lod H. af Uvilje mod sine mangeaarige Modstandere og af
Mistvivl om et bedre Udfald sig forlede til at træffe en ny Over-
enskomst med Grev Frijs om Landstingets Sammensætning (den
nugjældende) uden sit Partis Vidende og Samtykke samt med Op-
givelse af den oprindelige Forudsætning for et saadant Forlig,
nemlig samtidig Sikring af Folketingets Overvægt paa Finansloven
og derved paa den politiske Udvikling.

Ja, H. gik endnu videre, i det han brød med største Delen
af sit Parti for at opnaa det Forbund mellem «de store og de
smaa Bønder », der fik sit Udtryk i « Oktoberforeningen »; han var
selv Medstifter af denne og blev dens Næstformand. Omslaget
kom saa pludselig, at man ikke kunde tænke sig det fremkaldt
paa natiurlig Maade, og Rygtet gik, at H. havde ladet sig kjøbe
dertil for en større Pengesum fra Godsejernes Side; det synes
ogsaa, som om han havde regnet paa selv at faa Plads i det nye
Ministerium. Saaledes fik H. væsentlig Del i den gjennemsete Grund-
lovs Tilblivelse; men det kostede ham i Sommeren 1866 hans gamle
Kreds, og for Eftertiden maatte han i Svendborg søge Valg til
Folketinget. Her var han i de nærmeste Aar Leder for en lille
Gruppe, mest gamle sjællandske Bondevenner, som 1868 forenedes
med de jyske under G. Winther til «det folkelige Venstre »; men
han havde langtfra sin gamle Indflydelse, og begge de nye Grupper,
« Mellempartiet* og «det nationale Venstre », vandt stadig mere
Fremgang blandt Bønderne. Til Bruddet med de gamle Venner
føjede H. ogsaa Fornægtelse af sine tidligere skandinaviske Stem-
ninger og brugte Skjældsordet «Hjemmesvenskere» mod dem, der
vedblivende nærede hans egne fordums Ønsker; ligeledes forlod
han den grundtvigske Lære, som han i 40 Aar havde hyldet. Dog
bragte hans nye Politik ham kun Skuffelser. Ligesom han 1852
havde haabet, at Helstatsministeriet vilde gaa med til en tvungen
Fæsteafløsning, haabede han nu paa en lignende Imødekommen fra
Godsejerministeriet. Men da han for at gjenvinde sin tidligere
Indflydelse i Bondestanden søgte at løse Stridsspørgsmaalet ved en
ny Fæstelov, strandede Forsøget paa Landstingets Modstand, og
der\'ed brast « Oktoberforeningen » 1870.

H. gik nu med til Dannelsen af «det forenede Venstre*, blev
ogsaa Medlem af dets Bestyrelse og stod forrest i Kampen, baade
paa Tinge og paa Folkemøder, altid villig til at vove de yderste
Skridt og derfor ogsaa gaaende Haand i Haand med C. Berg imod
de Venstremænd, der viste Maadehold og raadede til Varsomhed.

Digitized by VjOOQIC

Hansent Jens Andersen, g

Lidenskaben greb ham endda saa stærkt, at han 1873 for Parti-
hensynet ofrede baade sin gamle Ven Frølund og sin Broder
N. Hansen (han modarbejdede endog personlig dennes Gjenvalg),
og det endskjønt han snart erkjendte, at man ikke burde «gjentage
Experimentet* med Finanslovens Nægtelse, som havde været det
egentlige Tvistemaal imellem ham og dem. Vel var han siden
1869 en af Tingets Viceformænd, og han indsattes af Regeringen
baade i Kirkekommissionen (1868), i Kjøbstads- (1870) og i Arbejder-
kommissionen (1875); i^^^ i Virkeligheden var hans Indflydelse
svunden og han selv trængt i Skyggen for yngre Mænd.

Afslutningen paa hans Løbebane blev dog langt værre, end
selv hans bitreste Modstandere kunde have ønsket for en Mand,
der havde indtaget en saa fremragende Plads i det offentlige Liv.
I flere Aar havde der lydt Tale om, at hans Pengesager stode slet,
og at der var Uorden i Regnskaberne for de tvende Forsikrings-
selskaber, som han styrede, og hvis Deltagere viste ham en ube-
grænset Tillid, Ved Sammenskud af politiske Venner og især af
den sjællandske Bondestands Sparekasse skjænkedes der ham 1874
som c Folkegave » en Ejendom paa Frederiksberg (af 35000 Kr.s
Værdi). Men i Maj 1877 kunde Mislighederne ikke længer skjules,
og ved en retslig Undersøgelse oplystes det, at han i en lang
Aarrække — maaske fra første Færd — havde forgrebet sig paa
de nævnte Selskabers Midler og besveget dem for en Sum af o.
200000 Kr. Inden Undersøgelsen var sluttet, døde han i. Juni.

H. havde 7. Okt. 1836 ægtet Laura Cecilie Buch (f. 1816),
Datter af Skipper R. B. i Rudkjøbing.

Ersiew, Forf. Lex. Barfod, Dansk Rigsdagskal. S. 112. Rugaard, Bonde-
vennen J. A. H.s Liv og Levned, 1863. J. A. Hansen, Mit Livs Historie og
Gjerning, i Almuevennen 1875 — 7^5 Mit Tilsvar, 1865; Vor Forfatnings Historie
I— IV, 1868—76 (indtil 1865); Efterladte Papirer (ufuldendt), 1878—79.

jEmil Elberling,

Hansen, Jens Julius, f. 1828, Journalist, Politiker. Julius H.
er en Søn af ovfr. (VI, 603) nævnte Christian Henrik H. (f 1868).
Han fødtes 17. Juli 1828 paa Christiansdal ved Odense og blev
Student 1845 fr^ Odense Skole. En Nervesygdom tvang ham i 1849
til at tage en Huslærerplads, men i 1852 fik han juridisk Embeds-
examen og blev s. A. Volontær i Kultusministeriet, 1856 Kopist i
Avktionskontoret Han ægtede 2. Maj 1857 Regina Thora Sommer
(f. 19. Avg. 1837), Fra 1860, da han udnævntes til Fuldmægtig i
Landsover- samt Hof- og Stadsrettens Justitskontor, beg)mdte han at

Digitized by VjOOQIC

lo Hamettt Jens Jul.

interessere sig for Politik, stiftede et Ugeblad, « Danmark*, og redi-
gerede dette senere som Dagblad, men havde ikke Held med disse
Blad foretagender. Han skrev da politiske Artikler i « Berlingske
Tidende » og var dette Blads Korrespondent ved Fyrstemødet i
Frankfurt 1863, hvor han første Gang bragtes i Forbindelse med
Udlandets Politik. Henad Foraaret 1864 blev han af en Kreds
Patrioter sendt til Paris for der at søge at paavirke den franske
Presse i Danmarks Interesse og kom der til 4. April. Skjønt
ukjendt med Forholdene og lidet fortrolig med Sproget lykkedes
det ham ved en Forening af Snildhed og ihærdig Energi at komme
i Forbindelse med indflydelsesrige Blade, derefter med Grev Chau-
dordy, som beklædte en høj Stilling i Udenrigsministeriet, og med
selve Ministeren, Drouyn de Lhuys. En Deputation af Nordsles-
vigere, som i Okt. 1864 kom til Paris for at paakalde Frankrigs
Bistand til en national Løsning, fik ved hans Mellemkomst Avdiens
hos Ministeren, og han var dens Tolk. Faa Dage efter opsøgte
han i Biarritz Grev Bismarck og havde med ham en Samtale om
det slesvigske Spørgsmaal (udførlig refereret i H.s 1875 udgivne
Skrift «A travers la diplomatie, 1864 — 67*), som førte til mange
senere Møder i Aarene indtil 1870. Hans Opgave var, og' har i
alle de efterfølgende Aar været, at hidføre en national Løsning
ved det danske Nordslesvigs Tilbagegivelse; han havde vundet den
franske Regering herfor, og Bismarck stillede sig paa det Tidspunkt
ingenlunde afvisende dertil. Under et Ophold i Kjøbenhavn ud-
viklede der sig med den daværende Justits- og Kultusminister
Heltzen en Episode, som gjorde megen Opsigt, gav Anledning til
en stor Debat i Folketinget og endte med Heltzens Afskedigelse
(30. Marts 1865). Gasteiner-Overenskomsten i Sommeren 1865 vakte
megen Indignation i Evropa; Bismarck, som til Krigen imod
Østerrig behøvede Italiens Alliance og Frankrigs Tilladelse til
denne, stillede sig derfor imødekommende til en Deling af Slesvig,
og H. arbejdede ivrig i denne Retning, navnlig ogsaa ved at
foranledige Morins Interpellation i Deputeretkammeret (Marts 1866),
ligesom han paa dette Tidspunkt traadte i Forbindelse med Thiers.
I de følgende Maaneder færdedes H. i Tyskland, havde atter flere
Sammenkomster med Bismarck, som nu erklærede sig villig til
officiel Underhandling, og samtidig arbejdede han hos den franske
Regering for at vinde dens kraftige Understøttelse. Det er ube-
strideligt, at han har væsentlig medvirket til den Bestemmelse om
Nordslesvigs Tilbagegivelse, som fra Fredspræliminæreme gik over

Digitized by VjOOQIC

Hansen f Jens Jul. II

i Prager-Fredens Artikel 5. I Avg. 1866 benyttedes han af den
franske Regering i en fortrolig Sendelse til Bismarck for at ind-
lede det uheldige Forsøg paa at opnaa en Territorialafstaaelse ved
Rhinen. Uagtet de Forhandlinger, som Preussen aabnede med
Danmark om Artikel 5, forud vare anlagte saaledes, at de maatte
strande, vedblev H. dog at virke utrættelig for Sagen, og det var
ham, som, om ikke just foranledigede, saa dog organiserede de
franske Deputeredes og Journalisters Besøg i Kjøbenhavn i Avg.
1867. Efter nogle Aars fortsatte politiske og journalistiske Virk-
somhed udtraadte H. i Jan. 1869 af den danske Statstj eneste og
blev s. A. fast Medarbejder af det officielle Blad «Moniteur uni-
versel*. Efter Dannelsen af Olliviers liberale Ministerium (Jan.
1870) traadte han i officiel Forbindelse med det franske Udenrigs-
ministerium. Efter Udbruddet af Krigen i 1870 sendtes han af
Udenrigsministeriet til London for at virke i den engelske Presse,
og hertil knyttede sig efter Sedan, under den saakaldte nationale
Regering, en hemmelig Sendelse for at erfare Tysklands Freds-
betingelser. Efter Majdagene 187 1 vendte H. tilbage til Paris og
kom snart i Forbindelse med Gambetta, hvem han « forsøgte at
lære Tysk». De følgende bevægede Aar knyttede ham stedse
nøjere til Udenrigsministeriet, og under de hyppig vexlende Re-
geringer lykkedes det ham ikke blot at bevare sin Stilling, men at
vinde forøget Tillid. Om de forskjellige Konstellationer, under
hvilke han arbejdede, og om de ham betroede fortrolige Sendelser
har han givet en Beretning i sit Skrift «Les coulisses de la diplo-
matie, 1864 — 79*. Fra 1876 udgav han i Paris Ugebladet «rEurope
diplomatique». I 1879 vendte han med Familie tilbage til Danmark,
maaske med den Tanke at blive her, men Sorgen over den ældste,
begavede Datters pludselige Død bidrog til at føre ham tilbage til
Paris, hvor han gjenoptog sit Arbejde, nu væsentlig rettet paa at
hidføre en Tilnærmelse mellem Frankrig og Rusland. I 1882 be-
troedes ham en Sendelse til Rom, efter hvilken han fik Æreslegionens
Officerkors. I April 1887 blev han udnævnt til Conseiller d'am-
bassade, hører saaledes til det franske diplomatiske Korps og blev
s. D. naturaliseret som fransk Borger; den nævnte Stilling beklæder
han endnu. C St A. Bille,

Hansen, Jens Olaus, 1795 — 1^54> Departementschef og Rets-
lærd, blev født paa Giesegaard 22. Febr. 1795 ^8 ^^ ^^ ^^^ ^
Forpagter paa Fuirendal Hans H. og Anne Elisabeth f. Schow.

Digitized by VjOOQIC

12 Hansen, yens Olaus.

Hans Farfader var Møller, dennes Forfædre Bønder. Opdraget paa
Landet og bestemt til Landvæsenet blev H. i6 Aar gammel, inden
han fik taget fat paa Studeringerne. Dog opnaaede han, privat
dimitteret til Universitetet, at blive Student allerede i 1813. Efter
at have taget 2. Examen i 1814 kastede han sig med stor Iver
over det juridiske Studium og tog efter blot 2 Aars Forløb juridisk
Embedsexamen, uagtet han som Student havde maattet ernære sig
selv og delvis tillige sin Familie, for hvilken det var gaaet tilbage,
ved at manuducere til juridisk Examen. I 1819 vandt han Uni-
versitetets Guldmedaille for en Afhandling: « Udvikling af den
preussiske og den danske Proceslovgivnings forskjellige Grundsæt-
ninger med Hensyn til Dommerens Deltagelse i Processen* (trykt
i «Nyt jurid. Arkiv » XXVII). H. indtraadte i 1820 paa Embeds-
banen som Underkancellist i det danske Kancelli. Kort efter drog
han bort paa en 3aarig Udenlandsrejse med offentlig Understøttelse
og Forpligtelse til især at studere Jus publicum og Proceslovgiv-
ningen. Den sidste helligede han sin største Opmærksomhed.
Rejsen foretoges i Forening med hans samtidige. Juristen P. G.
Bang. Denne var da forlovet med sin senere Hustru, en Datter
af Kapitajn og Proprietær Lorentz Fribert paa Annebjærggaard
og Ulrikke Eleonore Svane f. Trojel, og efter Hjemkomsten fra
Udlandet i 1823 blev H. forlovet samt i 1826 gift med den
yngre Søster Christine Vilhelmine. De saaledes besvogrede Mænd
forbleve Livet igjennem nøje knyttede til hinanden. H. blev i
1827 sumumerær og s. A. virkelig Assessor i Landsover- samt Hof-
og Stadsretten. Der fra gik han i 1831 over i Administrationen som
Kommitteret i Rentekammeret, hvor han fik Forstvæsenet under
sig, og forblev i denne Stilling indtil 1840. Men samtidig var han
fra 1832 Medlem af Direktionen for Universitetet og de lærde
Skoler. Her fandt han sin Hovedvirksomhed som administrativ
Embedsmand. Indtil 1834 var han 3., derefter og til 1848 2.
Medlem af Direktionen og i lange Tider det mest indflydelses-
rige Medlem. I 1848 blev han Chef for 2. Departement i Mini-
steriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet; men da dette var De-
partementet for alle med Undervisning og Skolevæsenet forbtmdne
Anliggender, var Virksomheden væsentlig den samme. Han gik af
fra sit Embede i 1853, vistnok fordi han, som i 185 1 var bleven
konstit. Domænedirektør, da P. G. Bang blev Minister, nu atter
maatte afstaa denne Stilling til Bang og ikke ønskede at træde
tilbage i Departementet. Som Embedsmand nød H. almindelig

Digitized by VjOOQIC

Hansen, Jms Olaus, i^

Anerkjendelse. Han blev i 1844 extraordinær Assessor i Højesteret,
blev Konferensraad i 1847 og Kommandør af Danebrog i 185 1.

Inden H.s Kræfter og Interesser fuldstændig bleve optagne af
hans administrative Virksomhed, dyrkede han ved Siden heraf den
juridiske Videnskab. Han var 1826 — 28 Forstander for og Lærer ved
det juridiske praktiske Selskab i Kjøbenhavn og blev i 1828 ved
Siden af sin Stilling som Dommer i Landsoverretten udnævnt til
at holde Forelæsninger over dansk Ret ved Universitetet og til at
deltage i Examinationen. Inden han tiltraadte nogen af disse
Stillinger, havde han skrevet og udgivet sit Hovedværk: « Syste-
matisk Fremstilling af det danske Skiftevæsen » (1825, 2. Udg. 1827,
3. Udg. 1837). H. havde allerede ved sin ovennævnte Prisafhand-
ling hendraget Opmærksomheden paa sig. Ørsted siger i sin « For-
erindring» til H.s Skifteret: H. har «set sig i Stand til af en hidtil
saa godt som ubearbejdet, men vanskelig og meget indgribende
Del af vor Lovkyndighed at levere en systematisk Fremstilling,
hvorved den paa én Gang er bragt saa vidt som kun faa andre Af-
snit af vor Lovkyndighed*; «baade Theoretikeren og Praktikeren
maa yde Forfatteren sin varmeste Tak for den skjønne Gave».
<Man skal ikke let kunne nævne nogen til Skiftevæsenet henhørende
Gjenstand, som Hr. Forfatteren har forbigaaet . . ., og ligesom man
linder Beviser paa hans udstrakte og nøjagtige Detailkundskab til
vore Love, saaledes sporer man i det hele Værk hans systematiske
Aand, hans grundige Tænksomhed, hans skarpe, sunde Dømme-
kraft. » Ørsteds gunstige Opfattelse af Bogen er lige saa rigtig, som
hans Glæde over den er let at forstaa. Den danske jiuidiske
Videnskab var som bekjendt i Begyndelsen af det 19. Aarhundrede
i en ret daarlig Forfatning. Lærebøgerne vare bundne i over-
leverede romanistiske og naturretlige Systemer, magre i Indhold og
fremmede, ja fjendtlige over for mangt og meget fornuftigt i Rets-
anvendelsen. Ørsted bragte ved sit Kæmpearbejde alt paa Fode.
Men Ørsted var ikke Universitetslærer, skrev ikke Lærebøger, gav
overhovedet ingen systematisk Behandling af Retsstoflfet. Derimod
paavirkede han samtidige og navnlig yngre retslærde. Blandt disse
indtager H. den særlige Plads at være den første, som anvendte
Ørsteds indtrængende realistiske Methode over for Retsstoffet og
dertil fyldestgjorde de systematiske Krav ftildt ud i sin « Fremstilling*,
der var lige saa vel egnet til Lærebog som til Haandbog for prak-
tiske Jurister. Saaledes kom H.s Bog til at tjene som et fortrinligt
Mønster paa en Lærebog i dansk Ret, hvilket er saa meget mere

Digitized by VjOOQIC

14 Hansen, yens Olaus,

paaskjønnelsesværdigt, som han skrev om et hidtil næsten fuld-
stændig ubearbejdet Æmne og tilmed et saadant, hvor Udviklingen
fra Lovgrundlaget (Chr. V's Lov) var meget stor og væsentlig bygget
paa Praxis. Bogens 3 Udgaver vidne om, at ogsaa Praktikere i
fuldt Maal satte Pris paa den.

Des værre blev H.s videre litterære Virksomhed hemmet af
hans administrative Embedsgjeming; der foreligger fra 1837 — 39
I. Dels I. og 2. Hæfte af « Bidrag til den danske Civilproces », men
Fortsættelsen kom aldrig. H. var en kort Tid Medudgiver af
«Jurid. Tidsskrift* (17. — 19. Bd.) og skrev heri Domsudtog.

Han var en ejendommelig original og bestemt Natur. Paa
den ene Side imødekommende og derfor afholdt, paa den anden
Side vel i Stand til at sætte sin Mening igjennem paa saglige
Omraader. Politiker var han ikke. H. var en smuk Mand og i
sin Ungdom en glad Natur. Men efter at have mistet sin skjønne
Hustru (35 Aar gammel, i 1839) blev han alvorlig og ordknap.
I sine sidste Leveaar var han — ved Siden af sin Embedsgjeming —
optagen af Bestyrelsen af sin Landejendom, Emdrup Ladegaard.
Der døde han 14. Avg. 1854.

Erslev, Forf. Lex. V, Bentzon,

Hansen, Jep, 1785 — 1860, konstit. Superintendent, tilhørte en
gammel sønderjysk Bondeslægt og fødtes 10. Marts 1785 i Sønder
Ønlev i Hjortkjær (Jordkjær) Sogn, vest for Aabenraa. Faderen
var Gaardmand Peter Hansen, Moderen Bodil f. Jørgensen. Efter
at være oplært i Landsbyskolen og ved Bondearbejde kom han,
22 Aar gammel, paa Seminariet i Tønder, hvorfra han efter 2 Aars
Forløb kom i Flensborg Skole. 181 2 afgik han til Universitetet i
Kiel. For at faa Udkommet maatte han tage Huslærerpladser,
men blev dog theologisk Kandidat 1818 og valgtes 182 1 til Præst
i sit Fødesogn. 28. Jan. 1823 ægtede han i Kiel Henriette Caro-
line Elisabeth Eckermann, Datter af den theologiske Professor E.
Hun døde 27. Maj 1835. Siden forblev H. ugift. 1 mange Aar
virkede han som Præst, lidet kjendt uden for sin nærmeste Kreds
og lidet politisk udpræget. Men da Oprøret udbrød 1848, kunde
han efter sin loyale Natur ikke gaa med dertil, og da han nægtede
Lydighed mod «den provisoriske Regering*, maatte han forlade sit
Hjem og gaa til Fyn. Da Krigen afløstes af en Stilstand, kom
han tilbage til Hjortkjær, hvor han blev modtagen med Glæde af
sine Sognefolk. Men da han imidlertid var afsat (28. Juli 1848) af

Digitized by VjOOQIC

Hansen f Jep, \c

Oprørsregeringen, der havde et villigt Redskab i hans Provst,
RehhofF i Aabenraa, saa maatte han atter rejse bort. Endelig,
i Jan. 1850, var Regeringskommissionen i Stand til at gjenindsætte
ham. S. A. blev han tillige konstitueret som Superintendent for
de slesvigske Menigheder med dansk Kirkesprog og som Provst i
Aabenraa Provsti. Da næsten alle Præsterne havde sluttet sig til
Insurrektionen, mødte H. megen Modstand, ikke at tale om den
Haan og Spot, han blev udsat for ved sit uslebne, noget bonde-
agtige Væsen. I at klare de Vanskeligheder, som Fjærnelsen af
de gamle og Indsættelsen af nye Præster frembød, havde han en
væsentlig Støtte i Amtmand Heltzen i Aabenraa. 1854 hævedes
hans Konstitution som Superintendent, efter at U. S. Boesen var
bleven Biskop i hele Slesvig. H. udnævntes da til Overkonsistorial-
raad; Provstiet beholdt han til 1857. I sine sidste Aar var han
svagelig, men blev dog i Præsteembedet, støttet af en Kapellan,
indtil sin Død, 5. Okt. 1860.

H. var ikke nogen overlegen eller fintdannet Personlighed;
hans Naivitet var lige saa stor som hans Selvbevidsthed; men af
Ydre var han en anselig Mand, og han besad Mod og Djærvhed,
ja, noget imponerende i sin Fremtræden. I sin Menighed var han
afholdt som en Mand af Folket, der vilde alle vel, ofte opbrusende
i Heftighed, men ærlig og retsindig i sin hele Færd. Hans For-
fattervirksomhed indskrænkede sig til Meddelelser om Sagn og Old-
sager fra hans Fødeegn. Han efterlod 2 Døtre, af hvilke den ene
er gift med Biskop C. F. Balslev i Ribe (s. I, 468), og den anden.
Faderens trofaste Medhjælper i hans senere Aar, er optraadt som
Forfatterinde.

Illustr. Tid. II, Nr. 56. Fædrelandet 1860, Nr. 238. Alberti, Schlesw.-
Holst. - Lauenb. Schriftsteller-Lex. Zeitschr. f. Schlesw.- Holst. Lauenb. Gesch.
XIX, 79. H. F. Rørdam.

Hansen, Jep Peter, 1767 — 1855, Forfatter, var en Søn af
Lærer Peter Hansen i Vesterland paa Sild, hvor han fødtes 8. Juli
1767. Sin Ungdom tilbragte han som Sømand og Navigations-
lærer, indtil han Aar 1800 ansattes som Lærer i sin Fødeby og
senere i samme Stilling i Keitum. Fra 1809 udgav han forskjellige
Smaabøger i sildringsk Mundart, deriblandt et Skuespil, end videre
nogle astronomiske og mathematiske Lærebøger og Tabeller, lige-
som han forfærdigede Planiglober, opfandt en forbedret Komvægt

Digitized by VjOOQIC

1 5 Hansen, Jep Pet,

O. a. m. 1829 fratraadte han sit Embede, blev 1834 criminaliter til-
talt og straffet, men døde først 9. Avg. 1855.

Ltlbker u. Schroder, Schlesw.- Holst. -Lauenb. Schriftsteller-Lex. Alberti,
Schlesw.-Holst.-Lauenb. Schriftsteller-Lex.^ /> Lauridsen,

Hansen, Johan Emil Victor, f. 1837, Søofficer. V. H. er
født i Kjøbenhavn 9. Okt. 1837 og Søn af ovennævnte Kammer-
musikus Chr. Julius H. (VI, 604). Han blev Søkadet 1850, Lieute-
nant 1857, Premierlieutenant 1868, Kapitajn 1874 og Kommandør
1885. Efter de sædvanlige Udkommandoer som subaltern Officer,
blandt hvilke Togter kan nævnes 1862 — 63 et med Korvetten
« Dagmar* til Middelhavet og Vestindien, var han nogle Aar ansat
ved Søartilleriet og var 1862 en kort Tid Havnemester paa St. Tho-
mas. Under Krigen 1864 gjorde H. Tjeneste i Korvetten « Heim-
dal* og deltog saa vel i Affæren ved Rygen som i Kampen ved
Helgoland. Senere sejlede han flere Aar som privat Dampskibs-
fører, bl. a. med den efter Kong Frederik Vll's Død solgte Lyst-
damper « Falken* til Middelhavet. Fra 1870 — 81 var han næst-
kommanderende paa Søofficersskolen, hvor han tillige har været
Lærer i Frihaandstegning, Navigation og Søkrigshistorie samt Chef
for de Kanonbaade, hvormed Kadetterne i Eftersomrene udkom-
manderedes. Senere var han Fører for Skoleskibet « Georg Stage »,
tillige en kort Tid Chef for Søværnets Underofficersskole og har
saaledes til forskjellige Tider virket ved alle Opdragelsesanstalter
for vordende Søfolk. 1883 — 84 var han Chef for Briggen « Ørnen »,
1889 for Panserbatteriet « Lindormen* og 1891 Stabschef for dette
Aars Øvelseseskadre. For nærværende Tid er han ansat som Stabs-
chef hos Viceadmiralen.

Ved Siden af denne søfarende og tjenstlige Virksomhed har
H. ogsaa arbejdet i litterær Retning. Fra 1881 har han saaledes
været Redaktor af « Tidsskrift for Søvæsen* og saa vel herigjennem
som gjennem Bladartikler o. a. søgt at hævde Marinens Betydning
for Landets Forsvar. End videre har han forfattet en Lærebog i
Sømandsskab (1875) og omarbejdet Justitsraad Hjorths Beskrivelse
af Østersøen og Finske Bugt (1875). 1885 udgav han en Samling
No velletter, betitlet « Under forskjellige Himmelstrøg*, hvoraf nogle
ere blevne oversatte, en enkelt endog paa Kinesisk. Stor For-
tjeneste har H. indlagt sig af Sportssagen, i det han i 1884 stiftede
« Tidsskrift for Sport* (nu « Dansk Sportstidende*) og virkede ved
dette som Hovedredaktør indtil Juli 1892 med det Maal for Øje at

Digitized by VjOOQIC

Hansen, Jok. Emil Viet. ly

udvikle Sporten, men samtidig at dæmme op for de Overdrivelser,
denne af og til har været tilbøjelig til at gjøre sig skyldig i. Fra
1888 — 92 udgav han en « Illustreret Idrætsbog», til Dels efter
svenske Kilder. I det politiske Liv har H. ikke taget synderlig
aktiv Del, uagtet han med sin alsidige Begavelse og livlige Karakter
skulde synes at være særlig skikket derfor. — H. blev 9. Okt. 1862
gift med Hansine Marie Bøttzouw (f. 15. Sept. 1833), Datter af
Skibskapitajn Peter Iversen B. og Kirstine Marie f. Giese. Begge
hans 2 Sønner ere Søofficerer. C With,

Hansen, Johan Frederik, 1799 — 1873, Bøssemager og Me-
kanikus, er født 25. Marts 1799 i Kjøbenhavn; Faderen var Bøsse-
mager Jacob H. og Moderen Ane Marie f. Hausmann. Efter en
mangelfuld Skolegang og uden anden Værkstedsundervisning end
den, han fik paa Faderens Værksted, blev han 1824 ved dennes
Død i hans Sted Bøssemager ved Kongens Regiment, til hvilket
han derefter var knyttet under dets vexlende Navne (Kronens Re-
giment, 5. Linjeinfanteribataillon) til 1845. Hans væsentlige Be-
tydning ligger imidlertid i *hans private Virksomhed. Det store
mekaniske Talent, som han sad inde med, og som han bl. a. ^dste
ved i en meget ung Alder at gjøre 2 større Ure med Slagværk,
udviklede han ved Selvstudium i Mathematik, Mekanik og Sprog
og blev efterhaanden en søgt Mekanikus og Maskinbygger. Han
byggede bl. a. en Savmaskine til en Broder, der var Snedkermester,
og da den 183 1 kom i Gang, dreves den af en Dampmaskine, som
han ogsaa havde bygget. Da der imidlertid føjedes en Høvle-
maskine til Savmaskinen, byggede han 1833 en ny Dampmaskine
til den. Ogsaa til et Par Brændevinsbrænderier byggede han smaa
Dampmaskiner, og han indtager i det hele en væsentlig Plads i
Danmarks Maskinudvikling. 1840 gik han i Kompagni med C. A.
Rames, der Aaret før fra Amerika havde hjembragt nogle Søm-
maskiner. De etablerede ved deres Hjælp en Sømfabrik her (fra
1853 i Rabeshave paa Christianshavn), søgte at skaffe den Filialer
i Tyskland og havde et Valseværk til dens Brug i Sverige. Efter
Rames' Død 1869 blev H. Eneindehaver af Fabrikken. 1838 var
han Medstifter af Industriforeningen. Han døde 22. Dec. 1873. —
25. Juli 1830 ægtede han Nicoline Christine Svendsen (f. 24. Nov.
1804 f 16. Avg. 1875), Datter af Skibsfører Rasmus S. og Margrethe
f. Brandt.

Handels- og Industri-Tid. 1833, S. 314. C. Nyrop,

Dansk biogr. Lex. VII. Jan. 1893. 2

Digitized by VjOOQIC

i8 Hansen, Joh, Fred,

Hansen, Johan Frederik, 1810 — 73, Forstdocent, blev født
3. Juni 1810 i Kjøbenhavn og var Søn af Vildthandler Peder H.
og Ane Marie f. Dibel. H. blev 1832 dimitteret som Forstkandidat
fra Kiel og tiltraadte det følgende Foraar en forstlig Studierejse,
der varede 2 7« Aar, til Tyskland, Østerrig, Schweits, Frankrig og
Italien. Paa Rejsen tog han Forstexamen ved det sachsiske Aka-
demi i Tharand; efter sin Hjemkomst berejste han en Del af Sjæl-
lands Skove, og i de følgende Aar, 1836 — 42, var han optaget af
Assistent- og Planlægningsarbejder samt af Statstilsyn med private
Skove. 1842 tiltraadte H. Pladsen som Forstdocent, der var bleven
ledig ved Pallesens Død 1840; 1844 blev han Medlem af Forst-
Examinationskommissionen og 1848 titulær Professor. — 1844 ægtede
H. sin Formands Enke, Nicoline Christiane Pallesen, f. Smith (V, 57).
Efter at have virket som Forstdocent i over 30 Aar fratraadte
han ved Nytaar 1873 denne Virksomhed og døde kort efter,
19. Febr. s. A.

Allerede tidlig havde H. omfattet Planlægningen, <cdet forstlige
Indretningsvæsen*, med særlig Interesse, og Læren om Skovbrugets
Økonomi, Industrilæren, blev senere hans Yndlingsfag; han har paa
dette Omraade ydet noget særdeles betydeligt baade som Lærer og
som Forfatter. I «Et Afsnit af Læren om Skovbrugets Økonomi*
(udg. efter Forfatterens Død 1877) viser han sig at indtage en
mæglende Stilling mellem de to Partier, der baade her i Landet
og i Tyskland stredes om Skovbrugets økonomiske Formaal. Des
værre var H. som Forstdocent lønnet saa knapt, at han maatte
søge forskjellig anden Sysselsættelse; han var bl. a. Formand i
« Kreditforeningen af Grundejere i de danske Østifter* fra For-
eningens Stiftelse til sin Død. Hans mangesidige Virksomhed maa,
vistnok i Forbindelse med en mærkelig Mangel paa Trang til at
producere, bære Skylden for, at han ikke naaede at faa udgivet
noget større Arbejde. — H. var gjennemgaaende afholdt af sine
Elever; hans Optræden over for Kolleger var ofte præget af en vis
Stivhed, der bragte ham til at indtage en temmelig isoleret Stilling,
især efter 1863, da man, meget mod hans Ønske, havde flyttet Skov-
brugsundervisningen fra den polytekniske Læreanstalt til Landbo-
højskolen.

Erslew, Forf. Lex. J. F. Hansen, Et Afsnit af Læren om Skovbrugets
Økonomi. A. Oppermann, Bidrag t. d. danske Skovbrugs Hist. 1786 — 1886.

A. Oppermann,

Hansen, Johan Gottfred Matthison, s. Hansen, Matthison-.

Digitized by VjOOQIC

Hansen, Jok, Henr. lO

Hansen, Johan Henrik, 1807 — 52, Forfatter, er født 15. Maj
1807 i Kjøbenhavn og kom, mod sin Tilbøjelighed, til Handelen.
Hans Hovedinteresser vare og bleve dog Læsning og Syslen med
litterære Arbejder, og ved ihærdig Stræben lykkedes det ham ogsaa
at erhverve sig en ikke ringe avtodidaktisk Viden. 1842 oprettede
han en Boghandel og et Lejebibliothek i Kjøbenhavn, og hans
fleste Skrifter ere derfor udgivne paa eget Forlag. 7. Marts 1840
ægtede han Charlotte Amalie Foss, Datter af Krigsraad, Toldassi-
stent Michael Fosie F., og døde i Kjøbenhavn 16. Juli 1852. —
H. var en meget frugtbar Forfatter: han redigerede belletristiske
Tidsskrifter («Lys og Skygge » (1837 — 38), « Magasin for under-
holdende Læsnings (1838) o. fl.), samlede «Nytaarsgaver» o. 1.,
hvortil det lykkedes ham at faa Bidrag fra adskillige bekj endte
Forfattere, og udgav en stor Mængde originale Noveller og Digt-
samlinger, af hvilke flere (deriblandt «Det gyldne Alfabet« (1840)
med Indledningsdigt af H. C. Andersen) have en overvejende reli-
giøs Tone.

Erslew^ Forf. Lex. Øst, Materialier t. et dansk biogr.-lit. Lex.

Sophus Bauditz.

Hansen, Johan Holniy s. Hansen, Holm-.

Hansen, Johan Jørgen Heinrich, 1804 — ^46, Litterat, var
født 18. Febr, 1804 i Gaarden ved Kiel, hvor Faderen, Peter H.,
var Lærer. Denne blev i Sønnens tidlige Barndom forflyttet til
Brekendorf ved Slesvig. Moderen hed Augusta Magdalene f. Hen-
ningsen. H. gik i Slesvig Domskole, studerede Theologi i Berlin,
men tog ingen Examen, var nogle Aar Privatlærer, stiftede 183 1
«Eckemf6rder Wochenblatt» og deltog ved en omfattende Korre-
spondance til en Mængde tyske Blade og Tidsskrifter med stor
Iver i den liberale Bevægelse i Slesvig. I nogle Aar førte han en
livlig Brevvexling med Peter Hiort Lorenzen og stod i intim For-
bindelse med Olshausen og Hegewisch. Bekjendt i videre Kredse
blev han først, da han i 1840 klagede til Slesvig Stænder over, at
han var strøget af Valglisten, fordi han Aaret i Forvejen var mulk-
teret paa 50 Dir. for et for Toldforvalteren fornærmeligt Avertisse-
ment i hans Blad fra en Vognmand. Det Aar blev Klagen afvist,
men H., der imidlertid i sin Skuffelse over ikke at kunne faa Em-
bede fra at nære forholdsvis venlige Følelser mod Danmark var
bleven en fanatisk Slesvig-Holstener, kom 1842 igjen med sin Klage,
og nu fandt Stænderne den begrundet, dog kun med i Stemmes

Digitized by VjOOQIC

20 Hansen, Joh. Jurg, Heinr,

Flertal. Fra nu af optraadte H. som en hidsig Agitator for Sles-
vigs Indlemmelse i det tyske Forbund og begyndte 1842 Udgivelsen
af «Nordalbingische Blåtter », men kom ikke videre end til i. Hæfte.
1846 kreerede Jenas Universitet ham til Dr. phil. Han døde 6. Okt.
1846 ugift i'Ekemførde. ,

L. Skau, P. H. Lorenzen, især S. 21 fif. 43 ff. 85. 91. loi fif. Neucr Ne-
krolog der Deutschen XXIV, 965. Kieler Correspondenzblatt 1849, Nr. 116.
Alberti, Schlesw.-Holst.-Lauenb. Schriftsteller-Lex. J£, J^, Hiort- Lorenzen,

Hansen, Johannes Nicolaj, f. 1855, Komponist. Nic. H.,
Søn af Mel- og Grynhandler Christian H. og Caroline f. Schmidt,
fødtes i Kjøbenhavn 20. Febr. 1855. Uddannet af Kammermusikus
Chr. Schiørring og Organist Attrup virkede han fra 1872 som Vio-
linist i forskjellige Orkestre, i hvilke han snart steg til at blive en
vel anset Fører for Primoviolinerne, optraadte som Solist ved ad-
skillige Koncerter og var Medlem af den bekjendte Neruda-Kvartet,
indtil han fra i. Sept. 1885 blev ansat som Musikdirektør ved
Folketheatret. En Suite for Orkester, en Ouverture og flere mindre
Orkesterkompositioner af ham ere udførte i Tivoli, 3 Strygekvartetter
i Kammermusikforeningen, ligesom en Mængde Musik er arrangeret
af ham for Tivoli og Folketheatret; udkomne ere nogle Sanghæfter,
2 Duetter for Violin og en Violinskole. 31. Dec. 1885 ægtede han
Jørgine Theodora Marie Erichsen, f. Jørgensen, Datter af Høker
Jørgen Nielsen J. og tidligere gift med Musikdirektør C. E.

Schytte, Musiklex. Q, St Bricka,

Hansen, Joseph Theodor, f. 1848, Arkitekturmaler. H., født
i Randers 4. Jan. 1848, Søn af Skræddermester Thomas H. og Esther
f. Davidsen, kom efter sin Konfirmation i Lære hos sin Onkel
Malermester Lindstrøm i Randers og rejste efter 5 Aars Læretid
som Svend til Kjøbenhavn, hvor han fandt Erhverv ved Dekorations-
arbejde i Ipsens og Wendrichs Terrakottafabrikker. Samtidig be-
søgte han Teknisk Institut og Kunstakademiets Skoler for at ud-
danne sig til Kunstner. H. har fra 1879 — ^ foretaget omfattende
Studierejser til Frankrig — i Paris var han en kortere Tid Bonnats
Elev — , Italien og Grækenland; sidstnævnte Land besøgte han
som Akademiets Stipendiat. Paa disse Rejser har H. uddannet sig
til en meget dygtig Arkitekturmaler, og hans Arbejder have paa de
aarlige Udstillinger altid vakt berettiget Opmærksomhed; de udmærke
sig ved smukke Motiver, livfuld Opfattelse og omhyggelig Udførelse.
H. er repræsenteret paa den kgl. Malerisamling med et Billede fra

Digitized by VjOOQIC

Hansen, Jos. Theod. 21

Palazzo Borghese. Kunstneren ægtede 1873 Anna Maria Kirstine
Thygesen, Datter af Arbejdsmand Jens T., men blev Enkemand
allerede efter 3 Aars Ægteskab. ZT. -^. Baumann,

Hansen, Julie Johanne Christiane, f. 1835, Skuespillerinde.
Fru H., som er næstyngste Datter af Komponisten H. Chr. Lumbye
og Georgine Marie f. Hoff, er født i Kjøbenhavn 11. Juni 1835.
Hun var som ung i Besiddelse af en ualmindelig smuk og omfangsrig
Altstemme, der uddannedes først af Rud. Bay, senere af Carl Hel-
sted, og skulde have debuteret som Sangerinde paa det kgl. Theater,
hvad der dog ikke blev til noget. Scenen betraadte hun første
Gang 7. Nov. 185 1 paa Kasinos Theater og vedblev at virke her,
særlig i Operette- og Sangspillet, indtil hun i Efteraaret 1855 fulgte
med det af Kammerraad H. V. Lange dannede Selskab til Hof-
theatret og i Efteraaret 1857 videre med ham til det af ham op-
rettede Folketheater paa Nørregade. Det varede ikke længe, inden
hun her udviklede sig til en betydelig Kunstnerinde, og med sin
tørre, men saa forunderlig frodige og drastiske Komik skabte hun
i Lystspillet, Farcen, Operetten og Sangspillet en Række fortrinlige
Figurer, alle gjennemsyrede af det naturligste og elskværdigste Lune.
Derfor blev hun ogsaa i Aarenes Løb en af Theatrets allerbedste
Støtter og Publikums erklærede Yndling, som var sikker paa alene
ved sin Indtræden paa Scenen at blive hilst med Latter og Bifald.
Hun ægtede 19. Okt. 1867 Kammerraad Lange, overdrog efter hans
Død (29. Jan. 1873) Folketheater-Privilegiet fra i. Juni s. A. til Aktie-
selskabet « Kjøbenhavns Hippodroms, men vedblev i øvrigt at virke
ved Theatret som tidligere. Hun giftede sig paa ny 15. Avg. 1874,
med Skuespiller Carl Christian Jørgen Hansen, ældste Søn af neden-
nævnte Skuespiller Jørgen Christian H., og hørte til Folketheatrets
bedste og paalideligste Støtter, til hun i 1889 forlod denne Scene
for at tage Engagement ved Kasino. Ogsaa her har hun skabt
flere fortræffelige Figurer, men hendes Talent har dog aldrig vist
sig i saa rigt et Lys som paa Nørregades mindre Scene, hvor hun,
understøttet af mangeaarige Kolleger som H. Kolling og O. Zinck,
ret har kunnet give sit komiske Lune frie Tøjler. Edgar Collin.

Hansen, Julius, s. Hansen, Jens Julius (ovfr. S. 9).

Hansen, Jørgen, — o. 1543, Lensmand, sædvanlig kaldet
Jørgen Skriver, var Søn af Hans Skibbygger, Borger i Ribe. Han
har formodentlig faaet en gejstlig Uddannelse, inden han opnaaede

Digitized by VjOOQIC

22 Hansen, Jårg.

at blive Skriver (Sekretært, maaske allerede hos Kong Christian II,
medens denne var sin Faders Statholder i Norge. Allerede i Marts
1 5 14, inden han blev Lensmand i Bergen, fik han adeligt Skjold,
men maatte dog endnu samme Aar og langt senere nøjes med
Titelen som « beskedelig Svend* eller « ærlig og fomumstig Mand»,
saa hans Adelskab maaske er selvtaget. Paa Bergenhus afløste han
15 14 Sigbrits Broder Herman Villumsen som Lensmand. Han viste
sig i denne Stilling som* en djærv, særdeles virksom, men noget
stræng og selvraadig Mand, der med Kraft hævdede Kongens
Rettigheder over for Adel og Gejstlighed og ikke mindst over for
det lybske Kontor i Bergen eller andre fremmede handlende.
Bergenhus omdannede han til en stærk Fæstning; men ogsaa over
for Almuen viste han sig som en stræng Skatteopkræver, hvilket
ogsaa medførte Uroligheder blandt denne. Kort sagt, han var ret
en Lensmand efter Christian II' s Hjærte. Hans egenraadige Frem-
færd mod Bispedømmet i Bergen og andre gejstlige Forhold bragte
ham i Strid med Ærkebiskoppen Erik Valkendorf, og han havde
stor Del i, at denne forlod Norge og senere begav sig til Rom,
hvor han indgav en lang Klage til Paven over J. H. For øvrigt
viser J. H. sig i sine endnu bevarede Lensregnskaber som god
Katholik, der gav adskilligt Vox og andet til Kirker og Klostre,
til Messer eller lignende. Han havde imidlertid i Marts 1523 be-
givet sig til Danmark, hvor han overbragte Christian II et meget
velkomment, betydeligt Skattebeløb fra Norge, lige som Kongen var
i Færd med at forlade Landet. Denne sendte da «sin Sekretær
og Statholder i Norge », J. H., til Amsterdam i vigtige Ærender.
Dog synes det, som J. H. først har begivet sig tilbage til Bergen,
hvor han betroede Slottet til en gejstlig Mand, Hans Knudsen, og
der fra til Nederlandene. Her tog han Ophold i Staden Kampen,
hvor han ogsaa tog Borgerskab, men benyttedes jævnlig af Kongen
til Underhandlinger med fremmede Landsknægtoberster eller i lig-
nende Sager. I sine Skrivelser til Kongen viser han sig stadig
som en djærv og frimodig Mand, der især fraraadede ham at gjøre
uoverlagte Skridt eller lade sig bedrage af fremmede Æventyrere.
1525 gav Kongen ham i Forening med Claus Kniphoff og Jørgen
Stegen tin Fuldmagt til som Kongens «Kapitajner» at foretage et
Søtog mod Bergen, hvorpaa J. H. skulde indsættes til Statholder
nordenfjælds ; men J. H. fraraadede stærkt Foretagendet som uover-
lagt og kom heller ikke med paa det uheldige Tog. Dog forlangte
Lybek i Anledning af dette Tog J. H. straffet af Raadet i Kampen,

Digitized by VjOOQIC

Hansen, Jørg, 23

hvilket dog afværgedes ved Kongens Indgriben. J. H. synes heller
aldrig at have haft ret Lyst til at lede større krigerske Foretagender,
hvortil han næppe har følt sig skikket. Han ægtede netop paa
denne Tid (1526) en ung Pige fra Kampen efter først at have
raadført sig med Kongen, der lod ham forstaa, at han hellere saa,
c at hans Tjenere levede skjelligen efter Guds Lov end anderledes ».
Ogsaa dette tyder paa, at han oprindelig har været gejstlig, lige-
som han ogsaa anvender latinske Talemaader i sine Breve. Denne
Hustru døde imidlertid allerede 1527 i Barselseng, hvorpaa J. H. i
den følgende Tid atter viste sig meget virksom i Kongens An-
liggender. 1531 fulgte han med Kongen til Norge; ic. Jan. 1532
har han fra Tønsberg opfordret Eske Bille paa Bergenhus til at
slutte sig til Christian II; i Bergen ventede man hans Ankomst til
Vesterlandet med et Par Hundrede Landsknægte; men han sendtes
af Christian II o. i Marts til Nederlandene, dels for at frem-
skynde Hjælps Afsendelse der fra, dels for at overbringe Kejser
Carl V, som han traf i . Regensburg i Maj eller Juni, Nordmændenes
Hyldingsbrev af Kongens Søn, Prins Hans, som Norges Arveherre,
hvorpaa han vendte tilbage til Amsterdam. Senere hører man intet
om ham; i Grevefejden eller de følgende Tiders Begivenheder synes
han ikke at have taget større Del. Dog levede han endnu 1543 i
Holland (Dipl. Norv. XI, 761).

Personalhist Tidsskr. 2. R. V, 212. Y. Nielsen, Bergens Hist. S. 268 ff.
Allen, De tre nord. Rigers Hist. III, i, 127; 2, 80 ff.; IV, 2, 216; V, Ii6ff.
Heise, Christiem II i Norge S. 90. ^, Heise,

Hansen, Jørgen, 1613 — 73, Renteskriver, blev født i Aalborg
14. Febr. 1613 og var en Søn af Hans Jørgensen og Maren Chri-
stensdatter. Efter først at have været paa Skriverstuen hos Lens-
manden paa Aalborghus og senere i Handelslære hos Borgmester
Hans Sørensen i Aalborg kom han 1635 ^ Tjeneste hos Rente-
mester Jørgen Vind og blev 1641 kgl. Renteskriver. Han vedblev
dog at være nøje knyttet til den Vindske Familie og ledsagede i
de følgende Aar Jørgen Vind paa flere diplomatiske Sendelser.
Efter Krigen udvalgtes han 1646 til at gjøre Regnskabet op med
Statens Kreditorer, og desuden overtog han Møntregnskabeme. Da
han ved disse Hverv havde vist stor Duelighed og RedeHghed,
udnævntes han 1655 til øverste Renteskriver, og i Nov. 1660 over-
droges det ham og en anden Renteskriver at give en Fremstilling
af Rentekammerets tidligere Ordning samt gjøre Forslag til For-

Digitized by VjOOQIC

24 Hansen^ Jørg.

bedringer deri og til Forretningernes Fordeling. 1661 fik han ny
Bestalling som Overrenteskriver, en Stilling, som han beklædte til
sin Død, 6. Dec. 1673. Med sin Hustru, Kirstine Knudsdatter,
srom han ægtede 1646, havde han bl. a. Datteren Gertrud, der
blev gift med den kgl. Historieskriver Vitus Bering (II, 120).
Univers.-Progr. 19. Dec. 1673. Hist. Tidsskr. 5. R. I, 60 ff.

Z. Laursen.

Hansen, Jørgen, 1802 — 89, Biskop, stammer fra en gammel
Bondeslægt i Angel og Sundeved. Faderen, Chr. H., var Smed i
Tandslet paa Als, Moderen hed Anna Cathrine f. Schmidt. Han er
født 12. Febr. 1802 og blev, 4^/2 Aar gammel, sendt til Byens Skole.
Her blev Biskop Plum ved en Visitats opmærksom paa den op-
vakte Dreng og sagde til ham: «Af dig kan der blive noget ».
Disse Ord bleve bestemmende for hans Fremtid, Forældrene lode
ham nu undervise, saa han 1819 kunde tage Artium i Kjøbenhavn.
1823 tog han theologisk Embedsexamen og levede dels af at under-
vise i Kjøbenhavn, dels som Huslærer i Hørup paa Als, indtil han
1827 blev Præst i Ballum i Lø Herred. Her vakte han Opmærk-
somhed ved den Energi og Dygtighed, hvormed han bragte Skole-
og Fattigvæsenet i Orden. 1830 kaldtes han af Hertugen af
Augustenborg til Notmark paa Als, hvor han fortsatte sin Virk-
somhed i samme Retning og paa Tysk skrev et Par Afhandlinger
om Fattigvæsenet. Men han kom hurtig i et fjendtligt Forhold til
sin Patron, dels ved at understøtte Bønderne i deres talrige Rets-
trætter med ham, dels ved 1834 at forhindre hans Klients,
Dr. Steffens', Valg til Stænderdeputeret. Han sluttede sig i det
hele med stor Iver til de Bestræbelser, der gjordes for at værge
Danskheden i Slesvig, og har skrevet den første Artikel i Bladet
«Danevirke»: «0m Undervisning i Tysk i de nordslesvigske Almue-
skoler». 1845 kaldtes han af Kongen til Sognepræst for Egen,
ligeledes paa Als. 11. Febr. 1848 udnævntes han tillige til Biskop
over Als og Ærø, men først 9. April 1849 ordineredes han sammen
med Monrad. Han var 1848 bleven Medlem af den Kommission,
-der under Vaabenstilstanden skulde styre Hertugdømmerne i Kon-
gens Navn, men da der fra tysk Side lagdes den saa mange Hin-
dringer i Vejen, at dette blev umuligt, maatte den indskrænke sin
Virksomhed til hans Bispedømme.

H. var imidlertid allerede den Gang kommet stærkt i Oppo-
sition til hele den Retning, den danske Politik tog; han var af

Digitized by VjOOQIC

Hansen, Jørg, 25

de Mennesker, der indtage deres eget Standpunkt paa en saa be-
stemt Maade, at de altid komme i Opposition mod det bestaaende.
1 de liberales Øjne var han stokkonservativ, men over for Magt-
haverne hævdede han til enhver Tid Befolkningens Ret. Han maa
nærmest kaldes Helstatsmand, men Tanken om Slesvigs Deling var
ikke fremmed for ham; vist er det, at han hverken var national
eller liberal paa den Maade, som disse Ord opfattedes i Tiden
mellem 1848 og 64. Han var i Kjøbenhavn under Kasinomøderne,
og den Gang sagde han til Minister Bardenfleth: «De Folk ere
gale; det er en lige saa stor Separatisme som den anden », nemlig
Slesvig-Holstenismen. Under Grund lo vsforhandlingen skrev han til
Ministeriet, at Grundloven kun vilde bringe ondt over Landet, og
denne Mening fastholdt han. Det kan derfor ikke undre os, at
trods hans danske og loyale Sind maatte Forholdet mellem ham
og de forskjellige Regeringer, han virkede under, tit være noget
køligt.

Netop denne H.s oppositionelle Stilling til den danske Politik
skaffede ham en blidere Medfart fra preussisk Side efter 1864, end
der blev andre dansksindede Præster til Del. Han erklærede, at
han vilde holde den Ed, han havde aflagt til Kong Christian IX,
men han ansaa det ikke for stridende imod den at adlyde den
bestaaende Magt. Da Bispedømmet for Als ophævedes, fik han
selvfølgelig Afsked som Biskop, men med Pension af sin Gage fra
den Del af Stiftet, der var bleven preussisk; han betragtede det
som en Uretfærdighed, hvad det vel ogsaa var, at den danske
Rigsdag ikke vilde gaa ind paa at supplere Pensionen for Ærøs
Vedkommende. Sit Præstekald beholdt han. De nye Magthavere
søgte i Begyndelsen at drage ham nærmere til sig; 1867 opfordrede
Regeringen ham til at stille sig til Valg til den preussiske Landdag;
men dette afslog han, vel vidende, at en saa bestemt dansksindet
Mand ikke paa én Gang kunde være preussisk Embedsmand og
aktiv Politiker. 1877 holdt han under stor Deltagelse 50 Aars
Jubilæum som Præst og næste Aar Guldbryllup med Anne Margrethe
f. Schwensen (f. 1802), Datter af Konsistorialraad Chr. S. i Hørup
(f 1845) og Lucie f. Jensen. Men endnu mere end 10 Aar derefter
var han virksom og aandsfrisk. Han skrev i sin høje Alderdom
c Om Menneskeslægtens Religionsformere (1877), hvor han søgte at
vise, at Hedenskabet, Muhamedanismen og Jødedommen kun vare
politiske Institutioner, Kristendommen derimod alene den fra Himlen
sendte Aand, der skal gjennemtrænge alle Institutioner, som kun

Digitized by

Google

26 Hansen^ Jørg.

ere Midler til at gjøre Aanden gjældende. Hans Prædiken bar
Mærket af hans ejendommelige Theologi; men medens den ofte
fremtræder uklart i hans Skrift, var han en fortrinlig Prædikant,
der til det sidste havde sin Kirke fuld hver Søndag. Hans Præ-
diken havde vistnok en Bøjning hen imod Rationalismen, men enhver
Tanke eller Erfaring, som han optog i sig, blev præget af hans
ejendommelige Personlighed og fremtraadte i ualmindelig Grad som
hans egen. H. N. Clausen skal have kaldt ham «en mærkelig
Avtodidakt». Han havde ogsaa baade en saadans Fejl og Fortrin.
— H. døde 19. Avg. 1889. Paa hans Kiste laa en Sølvkrans med
Indskrift: « Minde om den elskelige Biskop H. fra hans Menighed».
Han var 1860 bleven Kommandør af Danebrog og blev 1877 deko-
reret med den preussiske Kroneordens 2. Klasse.

H. var ikke for intet oprundet af en slesvigsk Bondeslægt;
han var støbt af samme Malm som hans samtidige, der værgede
deres Land mod Fortyskningen i trange Tider; men ligesom andre
af disse Mænd var han noget ubevægelig og utilgængelig for Grunde ;
det bliver altid en tvivlsom Fordel, naar en Mand, der naar en
høj Alder, kan rose sig af i ingen Henseende at have forandret
sine Anskuelser om politiske og sociale Spørgsmaal, hvor meget
end de Tider, i hvilke disse Anskuelser skulle gjøre sig gjældende,
ere omskiftede.

Sønderjydske Aarbøger 1889, S. 21. Ersiew, Forf. Lex. Elvius, Danmarks
Præstehist. 1869—84 S. 652. Illustr. Tid. 1888—89, Nr. 49. Kai. Danmark 1890.

Z. Koch,

Hansen, Jørgen Christian, 1812 — 80, Skuespiller og Sanger.
Chr. H., der var ældre Broder til den ovfr. (VI, 609) omtalte Skue-
spiller Edvard H., fødtes i Kjøbenhavn 24. Maj 18 12 og røbede
tidlig musikalske Anlæg, hvorfor Faderen lod ham undervise i
Violinspil af Kapelmusikus Wexschall. Den udmærkede Lærer
haabede at gjøre Drengen til en sand Virtuos, men ved en Examen
lod han sig forlede til at slaa Eleven over Fingrene med sin Bue,
og den alt konfirmerede H. blev saa vred herover, at han afbrød
Spillet og gik. Faderen vilde nu have ham til at lære et Haand-
værk og anbragte ham hos en Skomager, men heller ikke her blev
H. længe. Under et Besøg i Trinitatis Kirke hørte han Sanger-
inden Jfr. Zrza, og hendes Sang gjorde et dybt Indtryk paa hans
musikalske Natur. Da han saa ved sin Hjemkomst fik Øje i en
Avis paa en Bekjendtgjørelse om, at unge Mennesker med Sang-
stemme kunde melde sig til Optagelse i det af Siboni stiftede

Digitized by VjOOQIC

Hansen, Jtrg. Chr, 27

Musikkonservatorium, stod det klait for ham, hvilken Vej han
havde at gaa i Livet, og han meldte sig strax hos Siboni, der efter
en Del Parlamenteren med Forældrene fik sat igjennem, at deres
Søn blev Elev ved Konservatoriet, hvor han undervistes af Siboni
i Sang og af J. P. E. Hartmann i Musik. I 1832 vilde Konserva-
toriet give en Aftenunderholdning paa det kgl. Theater, og her
blev man, da man ingen anden Elev havde dertil, nødt til at
betro Barberen Snaps' Rolle i Florians Lystspil «De to Sedler* til
den 2oaarige H., som da 8. April s. A. for første Gang betraadte
det kgl. Theaters Bræder og sang og spillede det betydelige komiske
Parti saa flinkt, at han høstede stærkt Bifald og ansattes som Elev
ved Theatret. Her førte han dog en meget tilbagetrukken Til-
værelse og benyttedes kun til rene Ubetydeligheder, indtil et Til-
fælde bragte ham frem. Komponisten Marschner var i 1836 kommen
til Kjøbenhavn for selv at lede Indstuderingen af sin Opera «Hans
Heiling*, og i Mangel af nogen anden maatte Theatret foreslaa H.
til Titelrollen. Marschner havde næppe hørt H., før han var be-
gejstret over dennes klangfulde, omfangsrige, bøjelige og kraftige
Baryton, der ikke blot var udmærket uddannet af Siboni, men
tillige i Besiddelse af en Timbre, som kunde gribe og røre dybt.
13. Maj sang H. Partiet for første Gang og hjembragte en Sejer,
som med ét Slag gjorde ham til en kunstnerisk Notabilitet, hvem
Direktionen ikke mere kunde vrage. Fra nu af var han selvskreven
som Theatrets første Baryton, og alle de største Barytonpartier i
Opera og Syngespil tildeltes ham, f. Ex. 1838 Bois-Guilbert i « Tempel-
herren og Jødinden*, 1839 Don Juan, 1842 Titelrollen i « Vilhelm Tell»
og Michelli i «De to Dage», 1843 Johannes Brun i «De danske i
Paris », 1844 Figaro i « Figaros Bryllup », 1845 Simeon i « Joseph og
hans Brødre i Ægypten* og Frontin i «Den nye Jordegodsejer*,
1846 Sverkel i « Liden Kirsten* og Zar Peter i «Zar og Tømmer-
mand*, 1848 Lodsen Mikkelsen i «En Søndag paa Amager*, 1855
Farinelli, 1857 Ashton i «Lucia af Lammermoor», 1861 Agamemnon
i «lphigenia i Aulis*, 1868 Grim i « Mester og Lærling* osv. Alle-
rede af det her anførte Repertoire fremgaar det, hvor stort det
kunstneriske Felt var, over hvilket H. spændte. Som Don Juan,
Vilhelm Tell og Hans Heiling staar han hidtil uovertruffen paa den
danske Scene; han kunde gribe paa det dybeste som Simeon i
« Joseph og hans Brødre*, være indtagende elskværdig som Frontin
i «Den nye Jordegodsejer* og imponere ved sin Højhed og Adel
som Agamemnon i «Iphigenia i Aulis*. Men samtidig hermed var

Digitized by VjOOQIC

28 Hansen, Jå/rg. Chr,

H. den ypperste Romancesanger, Danmark har ejet. Ingen har
forstaaet som han at gribe ved et lige saa intelligent og ægte mu-
sikalsk' som sjælfuldt, inderligt og formskjønt Foredrag; derfor be-
gejstrede han ogsaa Publikum, hvad enten han som lidsen i «En
Søndag paa Amager » eller som Majoren i «De danske i Paris »
sang til Fædrelandets Pris, og hans Foredrag af Sangene i «Fari-
nelli* staar som noget af det mest fuldendte af dansk Romance-
sang. I de senere Aar blev H. mere og mere skubbet ud af
Repertoiret, og efter at være optraadt sidste Gang 2. Maj 1873 som
Farinelli afskedigedes han ved Udgangen af Sæsonen 1874 — 75.
H., der havde Titel som kgl. Kammersanger, medvirkede senere
nogle Gange som Gjæst paa Kasinos Theater og døde 24. Febr. 1880.
Han ægtede 4. Maj 1836 kgl. Skuespillerinde Erhardine Adolphine
Rantzau, f. i Kjøbenhavn 23. Sept. 1815. Hun debuterede paa det
kgl. Theater 5. Dec. 1833 som Nina i «De 7 militære Piger » og
optraadte sidste Gang 30. Maj 186 1 som Arianke Grovsmeds i
«Den politiske Kandestøbere. Skjont hun aldrig fik Lov til at
komme frem i det komiske Fag, for hvilket hendes Evner egentlig
laa, har hun dog spillet ikke saa faa betydeligere Roller som f. Ex.
1835 Titelrollen i « Valerie » og Ida Munster i « Hermann v. Unna»,
1839 Fru Nothington i «Capriciosa», 1840 Elisabeth Munk i « Elver-
høje, 1842 Esperance i « Østergade og Vestergades, 1845 Frøkenen
i «Den nye Barselstuen, 1848 Fru Krans i «Æventyr paa Fodrejsen »,
1851 Regan og 1858 Goneril i «Kong Lear». Edgar Collin,

Hansen, Karl, f 1886, s. Hansen, Christian Kari Ludvig (VI, 605).

Hansen, Lars, 1813 — 72, Portrætmaler. L. H., Søn af Fisker
og Sømand Hans Tobiassen, var født i Rønne paa Bomholm
25. Juli 1813. Trods Faderens fattige Kaar kom han til Kjøben-
havn, blev Malersvend, gjennemgik Kunstakademiet og malede hos
J. L. Lund. Til Dels paa egen Haand lagde han sig efter Por-
trætmaleriet; et af hans første Portrætter var af Blomstermaler
Fritzsch; derefter malede han et ikke særlig interessant Portræt af
Oehlenschlåger, hvilket han selv lithograferede. 1 Kjøbenhavn og
Provinserne malede han i 1836 — 40 en Del Portrætter, tog derpaa
til Gøteborg, hvor han blev i 2 Aar og tilbragte derefter 20 Aar i
Stockholm som en ret vel anset Portrætmaler. Svækkelse paa Synet
nødte ham til at opgive sin Kunst, han rejste til Kjøbenhavn igjen,
tilbragte 5 Aar i Italien og døde ugift i sin Hjemstavn 10. Avg. 1872.

Weilbach, Konstnerlex. p^^ Weilbach,

Digitized by VjOOQIC

Hansen, Laurents.

29

Hansen, Laurents, — o. 1557, Sagaoversætter. L. H. med
Tilnavnet « Nordmand* kom i sin Ungdom til Danmark og gjorde
Tjeneste som Skriver hos Frederik I's danske Kansler Claus Gjord-
sen, hos hvem han efter eget Sigende «lærte Dansk*, var ved 1529
Johan Rantzaus Foged paa Krogen og fik i 1530 Præsentation til
Blidstrup Kirke. Under Grevefejden vedblev han at staa i Johan
Rantzaus Tjeneste og blev, da Norge havde underkastet sig, efter
Rantzaus Anbefaling af Kongen forlenet med Krongodset Stødle i
Søndhordland 1537. Resten af sit Liv tilbragte han i Norge, dels
som Skriver eller maaske Tolder i eller nær Bergen, dels fra o. 1554
som Lagmand i Stavanger, hvor han døde 1557 — 58. Han var 1548
tilstede i Oslo ved den udvalgte Prins Frederik (II)s Hylding, ved
hvilken Lejlighed Chr. Morsing og Hans Svaning opfordrede ham til
at oversætte norske « Antikviteter* paa Dansk. Han begyndte derfor
at oversætte Codex Frisianus (Snorres Kongesagaer), og da han 2
Aar senere var færdig med alle Sagaerne indtil Olaf Tryggvesens
Død, sendte han det oversatte med en Dedikation til den udvalgte
Prins; denne har overgivet Oversættelsen til Hans Svaning, som
dog ikke ses at have benyttet den; senere kom den med Arild
Huitfeldts Samlinger til Universitetsbibliotheket, hvor O. Worm be-
nyttede den; nu er den i den Arnamagnæanske Samling. O. Worm
optog hans Oversættelse af Snorres Fortale i Peder Clausens Saga-
oversættelse, som han udgav 1633. L. H. har ogsaa gjort Afskrifter
af de gamle norske Love og gjort et Forsøg paa at sammenarbejde
de gamle Kristenretter.

Norske Mag. I, Fortalen. G. Storm, Snorre Sturlassøns Historieskrivning
S. 275 ff. Arkiv f. nord. Filologi I, 47 ff. Norges gi. Love IV, 409. 440 ff.

Gustav Storm,

Hansen, Louise Amalie, f 1879, s. imder Hansen, Agnes
Charlotte Dagmar (VI, 576).

Hansen, Louise Christiane Ravn, s. Hansen, Ravn-,

Hansen, Mads, 1834 — 80, Forfatter, er født 23. Juli 1834.
Hans Fader var Væver Hans Henrik Andersen, som ved Gifter-
maal med Inger Hansen kom i Besiddelse af hendes Fædrene-
ejendom, Stærregaarden paa Hundstrup Mark i Sydfyn. M. H. var
en i højeste Grad lydig, flittig og pligtopfyldende Dreng, der, altid
tavs og tænkende, mere levede i Æventyrets end i Virkelighedens
Verden; i sin Barndom kjendte han hverken Lystighed eller Kamme-
ratskab med ligestillede. I den mangelfulde Landsbyskole var han

Digitized by VjOOQIC

^o Hansen, Mads.

dygtig, men uomgængelig, hvorfor han ikke blev afholdt af de
andre Bøm, over for hvilke han maatte bruge sin stærke legemlige
Kraft for at tiltvinge sig Respekt. I 1848 blev han sig bevidst
som dansk og skrev Krigssange, af hvilke en blev sungen ved en
Fest for hjemvendende Krigere. — Efter sin Konfirmation kom
han til mere vedholdende end før at deltage i Gaardens Drift;
men sin Fritid anvendte han til at dyrke Pen og Violin. Som
dygtig Sekretær for et Par Sogneforstanderskaber fik han Indblik i
Samfundslivets Ordning, og nu søgte Folk ham, naar de skulde
have affattet retslige Dokumenter. Sine Indtægter herved benyttede
han til at kjøbe praktiske Bøger for. En nærboende Landsby-
musiker underviste ham paa Violin og Klarinet, saa han kunde
spille med ved Bøndergilder. Omtrent samtidig hermed blev han
optagen af Oehlenschlågers, Ingemanns og H. C. Andersens Værker,
og i sin poetiske Stemning forlovede han sig med en ikke særlig
begavet, men ægte kvindelig Gaardmandsd atter fra Sognet og nød
med hende en ren, inderlig Lykke, der imidlertid snart blev
smertelig brudt ved hendes Død. I denne Krise blev han sig
bevidst som Kristen og Digter, og nu frigjorde han sig i Sang og
Samfundsarbejde. Han vilde modarbejde sin Stands Raahed og
Aandløshed, og i den Hensigt dannede han sammen med flere af
sine ligestillede en Sangforening, der dog først fæstnedes, efter at
den havde forbundet sig med unge Venner i Nabosognet Vester
Skjeminge. Som dens Formand satte M. H. nu Foredrag i For-
bindelse med Sangen, og snart dræbtes derved det daarlige Liv i
Egnens mange «Ungdomsgilder». Til denne Forening skrev han
nogle af sine første Sange. Nu stiftede han en Læseforening,
gjennem hvis Bøger han selv udvidede sin ikke udstrakte Læsning,
og navnlig følte han sig tiltalt af Plougs Digte.

Krigen 1864 vakte M. H.s dybe Sorg, men tillige en fornyet
Kraft hos ham til at arbejde i Fædrelandets Tjeneste. Nu virkede
han ivrig for Skyttesagens Fremme og for Oprettelsen af en Folke-
højskole i Vester Skjeminge; han laante Penge og kjøbte paa egen
Risiko et Hus, som han lod indrette til Skole, hvis Bestyrer For-
fatteren Anton Nielsen paa hans Opfordring blev. Ved stor Ihær-
dighed lykkedes det ham at opføre en ny Bygning. De mere
verdsligsindedes Modstand bevirkede en Spaltning i hans Skytte-
og Sangforening. Som Højre-Grundtvigianer tog M. H. nu —
navnlig i « Dansk Ugeblad* — djærvt til Orde mod «det forenede
Venstre ». — Til en Faneindvielse i hans egen Skyttekreds skrev

Digitized by VjOOQIC

Hansen, Mads,

31

han Sangen «Til Nordens Kvinde* («Vi har sagt det saa tit»);
den slog viden om stærkt an og blev Forløber for hans « Sange »
(1866), en Digtsamling, der gjorde saa stor Lykke, at den i 3 Aar
oplevede 5 Oplag. Den bragte ham i Korrespondance med en
jysk Bondepige, Karen Marie Mikkelsen (f. 20. Marts 1846), Datter
af Gaardejer i True ved Aarhus Mikkel Pedersen; dette Bekjendt-
skab gjennem Pennen førte første Dag, de saa hinanden, til For-
lovelse, og 8. Juli 1869 blev hun hans Hustru.

I 1870 udgav M. H. « Sange, 2. Saml.» (2. Udg. 1877) og i
1873 « Markblomster »; den store Overvurdering, hans første Digt-
samling havde været Gjenstand for, bevirkede nu et næsten lige saa
overdrevent Tilbageslag i Publikums Interesse for Digteren, der
herved følte sig nedslaaet, skjønt han med sjælden Selvkritik og
Sandhed altid havde stillet sig selv paa rette Plads. Han skrev
flere utrykte Komedier, som i hans Sangforening spilledes af Bønder
og havde til Hensigt at opdrage Bønder. Sammen med Anton
Nielsen udgav han flere A årgange af en Almanak, der medførte
pekuniært Tab for ham, dernæst et Tidsskrift, « Hermod », hvori
han bl. a. meddelte gamle Bonde- og Folkeviser, som han havde
« repareret »; ogsaa dette maatte gaa ind, og skjønt han aldrig var
bitter, begyndte han dog at tvivle baade om sine egne Evner som
Digter og om den gode Jordbund i hans Standsfællers Sind.

Efter sin Faders Død overtog han i 1877 sin Fædrenegaard,
som han i nogle Aar havde styret med saa stor Indsigt og Dyg-
tighed, at han vandt Præmier, bl. a. for fremadskridende Agerbrug.
Gjennem en Snitteskole, en Husflidsforening, «Husmandsbogen»
(1873) OR «Gaardmandsbogen» (1877) fik han betydelig Indflydelse
paa Bøndernes Udvikling. Skjønt han selv i alt optraadte som
Bonde, lykkedes det ham dog aldrig at blive almindelig yndet af
Omegnens landlige Befolkning. — I 20 Aars Alderen havde han
en Gang ved et Fald faaet et Slag, han aldrig forvandt, og som
hindrede ham i at deltage i Krigen 1864. I hans 32. Aar blev
dets Virkning en Blodstyrtning, hvis Følger stadig svækkede ham,
indtil han temmelig uventet Natten mellem i. og 2. April 1880 gik
bort fra Hustru og 5 Børn.

Hans 'Digtning ejer ikke meget af den Oprindelighed, som
hans Afstamning skulde lade formode; hans Vers ere formelt gode
og tit yndefulde, der er folkelig Tone i dem, og de ere blevne
sungne viden om i Almuen; men nye eller store Tanker og Syner
er der ikke i dem; hans Poesi maa nærmest betegnes som ubevidst

Digitized by VjOOQIC

^2 Hansen, Mads.

Efterklang af vor Guldalder. Han var en sjælden ideel, karakter-
fast, dygtig, ridderlig og fintfølende Bondemand, og der skete ham
kun hans Ret, da hans Broncebuste 23. Juli 1885 ved Bidrag fra
det danske Folk blev rejst paa Toppen af en 8 Fod høj Granit-
sten, der staar i Vester Skjerninge By ved Landevejen mellem Faa-
borg og Svendborg.

P. R. Møller, Mads Hansen, 1881. J.S.Brandt, Mindeblade over Digteren
Mads Hansen, 1880. Nutiden IV, 258. Højskolebladet 1881, Nr. 37 ff.;
1885, Nr 48 ff. . Nk, Bøgh.

Hansen, Martin, f 1875, s. Hansen, Esben Martin (VI, 611).

Hansen, Michael, o. 1767 — 1844, Kancellideputeret, fodtes
paa Langeland, sandsynligvis 1767 (s. dsk. Kancellis 2. Dept.s Forest.
1812, Nr. 367), efter Dødsanmeldelsen dog 1762, blev privat dimit-
teret 1784, juridisk Kandidat 1789, Kopist i danske Kancelli 1792,
Kancellist sammesteds 1797, Departementssekretær og Chef for 2.
Departements Expeditionskontor 1804, Assessor i Kancelliet 1812,
Deputeret og Chef for Brandforsikringssagerne 1826, tillige Decisor
for Landmilitssagerne 1834, entledigedes med Ventepenge ved Ud-
gangen af Aaret 1840 og døde i Kjøbenhavn 6. April 1844. I
Aaret 1799 fik han Titel af Kancellisekretær, 1807 af Kancelliraad,
1809 af Justitsraad, 1816 af Etatsraad og 1840 af Konferensraad.
Paa alle Stadier af hans lange Embedsvirksomhed fremhæves hans
udmærkede Duelighed, Flid og Nøjagtighed, hans indgaaende Kjend-
skab til Forretningerne i Kancelliet og hans ypperlige Hukommelse,
der i en lang Aarrække gjorde ham til en væsentlig Bærer af
Traditionen i det danske Kancelli. G. Kringelbach.

Hansen, Mourits Mørk, s. Hansen, Mørk-.

Hansen, Nicolaj, s. Hansen, Johannes Nicolaj (ovfr. S. 20).

Hansen, Niels, f. 1815, Journalist og Politiker. N. H., født
7. Dec. 1815 i Rudkjøbing, yngre Broder til ovennævnte Jens
Andersen H. (S. 2), blev 1839 Skomagermester og 1850 Brygger i sin
Fødeby samt var 1850 — 56 Borgerrepræsentant. 1856 flyttede han
til Kjøbenhavn, blev Medarbejder ved « Morgenpostene og 1863 — 73
Redaktør; var i et Par Aar desuden Stillingskommissionær, men
paadrog sig derved flere ubehagelige Retssager. 1861 — 73 var H.
Folketingsmand for Holbæk-Kredsen, sluttede sig 1865 med Iver til
Oktoberforeningen og gik 1870 ind i «det forenede Venstre*, men
udelukkedes 187 1 for Ulydighed mod Partiets Beslutninger og for-

Digitized by VjOOQIC

Hansen, Niels. ^^

trængtes 1873 ^^a Rigsdagen. Han skrev 1873 — 74 3 Flyveskrifter
imod det forenede Venstres Færd og har senere virket stadig i
Provinspressen for Oktoberforeningens Grundsætninger. H. ægtede
1839 Pouline Poulsen (f. 182 1 f 1864), en Skipperdatter fra Rud-
kjøbing. Emil Elberling.

Hansen, Octavhis Thomas, f. 1838, Sagfører og Politiker.
O. H., født 5. Febr. 1838 i Kjøbenhavn, Søn af ovfr. (VI, 58) nævnte
Andr. N. H. (f 1873), blev 1855 Student og 1862 juridisk Kandidat.
Han blev derefter Sagførerfuldmægtig (først hos Advokat G. Brock) og
var samtidig Volontær i Justitsministeriet, men tog Afsked herfra i 1865
paa Grund af en Irettesættelse, fordi han paa Valgdagen havde rettet
en Forespørgsel om den Heltzenske Sag. S. A. var han Medstifter
af « Nordisk Samftind» og blev 1870 Medlem af dets Styrelse (indtil dets
Ophør 1874). Han udgav 1868 et lille Skrift, «0m Gjældsfængslets
Ophævelse i Frankrig », som Anbefaling for en tilsvarende Reform
her hjemme og foretog 1868 — 69 en Rejse til Skotland, England og
Tyskland for at lære Retsplejen i disse Lande at kjende. 1869
blev han Overrets- og 1874 Højesteretssagfører. 1872 'valgtes H. til
Folketingsmand for Odense og gjenvalgtes 1873; han hørte til en
lille Gruppe, der kaldtes «de nationale Løsgængeren, og han stemte
i Regelen sammen med Mellempartiet, ogsaa i de storpolitiske
Spørgsmaal. Senere nærmede han sig mere Oppositionen, og i
Aarene 1880 — 90 var han Forsvarer i en Række politiske Sager
(saaledes for Venstres Bestyrelse imod Ministeriets Injuriesøgsmaal
1880, for V. Birkedal og andre Deltagere i Askovmødet 1885, for
C. Bergs Optræden i Holstebro 1886, for « Socialdemokraten » i Sagen
om den provisoriske Straffelov 1886 o. fl.). Ligeledes tog H. virk-
som Del i Dannelsen af «den liberale Vælgerforening* 1883 og blev
dens Formand 1885 samt var 1888 — 90 Medlem af Overbestyrelsen
for Venstres Organisation. I Sept. 1890 valgtes han til Landstings-
mand for Kjøbenhavn og fik i Maj 1892 Sæde i den nye Kommis-
sion om Retsplejens Omordning. Ogsaa var H. siden 1873 Formand
for Dalum Papirfabriks Bestyrelse og tog 1889 virksom Del i Sammen-
slutningen af de danske Papirfabrikker, i hvis Bestyrelse han der-
efter blev Næstformand. — 1865 ægtede H. Ida Antoinette Wulff
(f. 1845), Datter af den senere Admiral P. W. (f. 1808 j 1881).

Emil Elberling,

Hansen, Ole, 1719 — 75, Søofficer. Han blev Sekondlieutenant
i Marinen 1738, Premierlieutenant 1740, Kapitajnlieutenant 1746,

Dansk biogr. Lex. VII. fan. 1893. 3

Digitized by VjOOQIC

34

Hansen, OU,

Kapitajn 1753, Kommandørkapitajn 1758, Kommandør 1766 og
Schoutbynacht 1769. Allerede som Kadet rejste han udenlands for
at uddanne sig i Koffardifart. 1743 udnævntes han til Chef for
Fregatten « Christiansøs paa Togt ved de norske Kyster, 1749 til
Kommitteret i Takkeladskommissionen. 175 1 udkommanderedes han
som næstkommanderende med Orlogsskibet « Nældebladets (Chef:
Kommandørkapitajn Reichardt) til Ostindien for der at etablere et
Handelskompagni. Da Chefen døde i Trankebar, overtog H. Kom-
mandoen og afsluttede Forretningerne. Paa Hjemrejsen 1754 mistede
han af Sygdom saa stor en Del af Besætningen, at han i Kapstaden
maatte forhyre 40 hollandske Matroser for at kunne føre Skibet
hjem. I Tidsrummet 1754 — 69 var han 6 Gange Chef for Linje-
skibe. 1764 — 65 indtraadte H. i Indrulleringskommissionen. 1769
var han Eskadrechef i Sundet og Østersøen. 177 1 indtraadte han
i en Kommission til Opførelse af Krudttaame, senere hen s. A.
som 2. Deputeret i Admiralitetet; tillige fik han Opsigt med nogle
nyoprettede Bombardérkompagnier, der skulde anvendes i Middel-
havet mod Søroverstaterne. En Tid fungerede han derhos som
Chef for Holmene, medens Kommandør Reiersen var suspenderet,
ledede Udrustningen til det algierske Togt (1770) og indtraadte 177 1
i den saakaldte algierske Kommission i Admiral Rømelings Sted.
Da Mandskabet paa Holmen ikke havde erholdt tilgodehavende
Lønning, og en Henvendelse til Admiralitetet havde vist sig frugtes-
løs, foretog det (Sept. 177 1) en Demonstration til Kongens Slot
Hirschholm, hvorved ogsaa omsider dets Hensigt opnaaedes. Det
fremgaar i øvrigt af datidige Optegnelser, at H., der just ved dette
Tidspunkt var Chef for Værfterne, har søgt at afhjælpe Uordnerne
ved Mandskabets Lønning og øvrige Behandling. 1 Jan. 1772
arresteredes han som en af Struensees formentlige medskyldige,
men da Undersøgelserne godtgjorde Beskyldningens Uholdbarhed,
hævedes Arresten i Maj. Han blev imidlertid det paafølgende Aar
forbigaaet ved Udnævnelsen til Viceadmiral og døde allerede ^
6. Sept. 1775. C. With,

Hansen, Oluf, — 1710, Deputeret i Soetaten. Om O. H.s
Herkomst og Ungdom er intet bekjendt. Han nævnes, saa vidt
vides, første Gang 1680 som Sekretær hos Vincents Joachim Hahn
paa Abrahamstrup (Jægerspris) og synes at have været den ledende
i Godsets dygtige og kraftige Administration. Da dette efter Hahns
Død atter gik over til Kronen, forestod han Overleveringen og

Digitized by VjOOQIC

Hansen, Oluf. ^c

optraadte tillige som Stedfortræder for sin gamle Herres Arvinger.
Ved Hahns Svigersøn Storkansler Reventlows Protektion kom han
ind i Statstjenesten, blev 1680 Proviantskriver ved Kjøbenhavns
Proviantgaard og fik ikke længe efter Ansættelse i Zahlkammeret.
I den Periode, da Finanserne under Brandts Styrelse vare i største
Forvirring, beklædte han 1685 — 91 Embedet som Oberzahlmester.
1690 blev han udnævnt til Deputeret i Søetaten og var derefter
hovedsagelig virksom i denne Gren af Forvaltningen. Forfremmet
til Etatsraad 1700 fulgte han i Maj s. A. Ulr. Chr. Gyldenløve med
den Eskadre, der sendtes til Østersøen for at hindre den svenske
Flaade i at løbe ud fra Carlskronas Havn. I alle vigtige An-
liggender skulde han sammen med Admiral Paulsen tjene Gylden-
løve som Raadgiver og havde tillige det Hverv at visitere Skibene,
paase Folkenes Behandling og føre Korrespondancen med General-
kommissariatet. Disse Forretninger paahvilede ham endnu 1709,
da han ved Krigens Udbrud som Deputeret i Generalkommissariatet
ledsagede den danske Eskadre, der i Nov. afsejlede fra Kjøbenhavn.
Som tilsynshavende med Regnskabet skulde han have Øje med
Mandskabets Fornødenheder. En Del af Ansvaret for den slette
Forfatning, Mangel paa Proviant og Klæder, der herskede om Bord,
maa saaledes falde tilbage paa ham. O. H. var en Mand i sin kraf-
tigste Alder, da han 4.0kt. 17 10 i Kjøge Bugt om Bord paa «Danebrog»
endte sine Dage. — Han ægtede 4. Febr. 1686 Anna Cædlie Bøfke
(f. 9. Jan. 1668 f 21. Marts 1743), med hvem han levede i barnløst
Ægteskab. Hans betydelige Formue gik over til Arvingerne efter
hans Broder Amtsforvalter Jens H. i Thisted.

Wegener, Abrahamstnip. Personalhist. Tidsskr. III, 305. Lotus Bobi,

Hansen, Ove Høegh, s. Hansen, Høeghs

Hansen, Peder, f 155 1, s. Litle.

Hansen, Peder, — 1591, Superintendent, var fra Ribe. I
sin Ungdom studerede han i Rostock, hvor han tog Magistergraden.
1573 blev han Rektor ved den kgl. Skole i Frederiksborg og har
vistnok forestaaet Embedet med Dygtighed. 1575 tillagdes der ham
et Præstekald i Skaane, nærmest i den Tanke, at han skulde nyde
Indtægten deraf, medens Forretningerne besørgedes af en Kapellan.
Men da Beboerne ikke syntes derom, byttede han 1577 med kgl. Til-
ladelse Kald med Præsten i Tikjøb, hvilket Embede han en Tid
betjente ved Siden af Rektoratet; men 1578 opgav han det sidste

3*

Digitized by VjOOQIC

^5 - Hansen, Ped.

Og flyttede til Tikjøb. 1583 tillodes det ham imidlertid at drage
til Kjøbenhavn «og blive Iboende ved Universitetet og sig der
sammesteds lade bruge », medens en Kapellan besørgede hans
Præsteembede. Han maa aabenbart have været særlig yndet paa
-højere Steder, da han tillige forlenedes med et Par Vikariater i
Lund. 1586 kaldtes han til Superintendent paa Gulland. Han
synes her at have vist sig som en aarvaagen og arbejdsom Mand,
der med Flid lagde Vind paa at bringe god Skik og Orden blandt
Præsteskabet. Men han trættedes snart af de vanskelige gullandske
Kirkeforhold. 1591 forlod han Øen, vistnok for at søge anden
Virksomhed, men døde s. A. i Kjøbenhavn. Hans Hustru, Dorthe
Hansdatter, overlevede ham. Han synes at have nydt en vis An-
seelse i videnskabelige Kredse og har udgivet nogle Smaaskrifter.
Kirkehist. Saml. 3. R. II, 326 ff. Lemke, Visby Stifts Herdaminne S. 20 ff.

H. F, Rørdam.

Hansen, Peder, 1746 — 1810, Biskop, ældre Broder til ovfr.
(VI, 594) anførte Bygmester Chr. Fred. H. (f 1845), t)lev født
i Kjøbenhavn 8. Maj 1746. Forældrenes Kaar vare ringe. Læder-
handelen var ubetydelig, og Moderen blev 1749 antaget til Amme
(Vartfrue) hos den senere Kong Christian VII og var hos ham i
7 Aar. Denne ældste Søn blev dog holdt til Bogen og blev Stu-
dent med Udmærkelse fra Kjøbenhavns Skole 1764. Samme Udfald
fik hans Attestats 1768. Med kongelig Understøttelse rejste han
derpaa udenlands og studerede i Halle under Semler og Nøsselt,
til hvem han var anbefalet af J. A. Cramer. Han boede i Semlers
Hus og blev stærkt paavirket af denne fremragende Theolog. Efter
2 Aars Ophold i Halle drog han til Jena og blev efter Udarbejdelsen
af flere akademiske Skrifter Medlem af det weimarske latinske Sel-
skab. Efter sin Hjemkomst blev han 1771 af Struensee kaldet til
resid. Kapellan ved Slots- og Garnisonsmenigheden i Helsingør og
maatte prædike baade paa Tysk og Dansk. Under Caroline Ma-
thildes Ophold paa Kronborg holdt han Kabinetsprædikener for
den fængslede Dronning (udgivne 1773). 1775 ^^^^ han Sognepræst
i Skanderborg, hvorfra han 1779 forflyttedes til Ringsted; her virkede
han sammen med den berygtede Henrik Ussing som Kapellan.
Under sit Ophold i Ringsted udgav han en Samling Prædikener
over evangeliske Texter i 3 Bind (1779 — 87), som staar paa Højde-
punkt med Datidens bedste homiletiske Arbejder. De lide vel
under et knudret Sprog, men man kan ikke nægte deres blom-

Digitized by VjOOQIC

Hansen, Ped, y^

strende, ofte med betydelig Virkning udmalende Veltalenhed. Sam-
lingen er dediceret den sindssvage . Konge , og i Dedikationen
undersøger H. Kilderne til sine varme Følelser for Monarken; den
mellemste af de 3 anførte Kilder angiver han saaledes: « Eller er
det, tør jeg allerunderdanigst ytre den Tanke? sympathetisk Følelse
som Virkning af ens Die?» Intet Under derfor, at H. oftere spotvis
er bleven nævnt som Christian VlFs «Pattebroder», et Tillægsord,
som Biskop Engelstoft dog i sin Tid i sin Afhandling til Forsvar
for H. tilbageviste som en stor Utilbørlighed.

Dog, Manden med den betydelige videnskabelige Dannelse —
1780 havde han faaet Titel af theologisk Professor — og store
Dygtighed som Prædikant kunde i Længden ikke holdes tilbage i
den lille Kjøbstad. 1787 blev han Sognepræst ved Helliggejstes
Kirke i Kjøbenhavn og viste her sin levende Interesse for Almue-
skolevæsenets Forbedring og Fattigvæsenets Omordning, i hvilke
Retninger han ogsaa meddelte vægtige Indlæg baade ved Særskrifter
og ved Afhandlinger i forskjellige Tidsskrifter. Derhos forsømte han
ikke det theologiske Studium. 1793 erhvervede han den theologiske
Doktorgrad fra Halle, og 1795 udgav han en praktisk-theologisk
Afhandling, «0m en Religionslærers Gravitet», som paa en Maade
kan betragtes som Supplement til Bastholms « Tanker om den gejst-
lige Stand*. Det er en delvis fri Bearbejdelse af nogle tyske Af-
handlinger. H. søger at besvare, hvor vidt en Præst tør gaa i at
ril lade eller nægte sig visse Friheder uden at forarge den svagere
Del af sin Menighed. Bl. a. forbyder han Præsten at bivaane
Skuespil. I Familiens Kreds tør en Præst nok danse, men ikke i
offentlige Forsamlinger, og aldrig maa han i Selskaber holde ud til
den lyse Morgen. Skakspil og andre Forstandsspil kunne tillades,
men ikke Lykkespil o. s. fr. — 1798 blev han et virksomt Medlem,
af den Direktion, som udarbejdede Planen af 2. Juli 1799 til Kjø-
benhavns Fattig væsen. Men allerede i Marts s. A. kaldedes han
til Biskop i Christianssands Stift. Her fik hans Reformiver endnu
større Virkeplads. Han har selv gjort Rede for sit Arbejde i
< Arkiv for Skolevæsenets og Oplysnings Udbredelse i Christianssands
Stift > (2 Bind, 1800 — 3). Den Beskrivelse, han giver af Almuens
Forfatning i Stiftet, er højst sorgelig. Men han rastede ikke, før
der kom Røre i de døde Vande baade for Kirke- og Skolevæsenets
Vedkommende. Han fik oprettet Selskaber til Oplysning og gode
Sæders Udbredelse, rasede mod al saakaldt « Overtro* (« Messe-
klæder* vare ham en Gru), fik uddannet Skolelærere, indførte

Digitized by VjOOQIC

^8 Hansent Ptd.

Evangelisk- kristelig Salmebog og meget andet. Men inden alle disse
paabegyndte Reformer kunde sætte Frugt, bortkaldtes han til en ny
Virkeplads, i det han 1803 overtog Fyns Bispestol. Der er sagt
om ham, at han var en Bisp efter Kancelliets Hjærte, men ikke
efter det norske Folks Sind. Hans utrættelige Virksomhed og
brændende Iver bleve i Stiftet ansete for Stundesløshed, hans Re-
former i Skolevæsenet for overdrevne. — Under sit Ophold i Norge
blev han Medlem af det norske Videnskabernes Selskab.

I Odense levede han da til sin Død, 26. Dec. 18 10, i sine
sidste Aar under heftige legemlige Lidelser. Blandt hans Embeds-
handlinger her har man særlig anket over, at han ikke forhindrede
Odense gamle Graabrødrekirkes Nedbrydelse, som blev besluttet
1805; man har i den Anledning fremstillet ham som « Kirkestormer »
og brugt de stærkeste Udfald mod hans Person derfor. Dette er
dog en stor Uretfærdighed, og H. staar skyldfri lige over for den
nævnte Regeringsbeslutning. I Krigens Tid 1807 viste han sig som
ivrig Patriot. Han rejste rundt til allé de Steder i Stiftet, hvor
der laa Garnison, og søgte at opflamme Soldaterne til kjækt For-
svar. «De skulde slaa saaledes,» sagde han, «at Fjenderne ikke
fik mere af Danmark end den Jord, der behøvedes for at jorde
dem.» «Man skulde i Fremtiden oprejse Gærder af de slagnes
Knokler til et Minde om den mod et fredeligt Folk forøvede
Udaad.» H. besad store Evner og var en ualmindelig flittig, iver-
fuld Mand; men Frugten af hans Arbejde var alligevel kun ringe.
Han besad et imponerende Ydre, men var gjennemgaaende ilde
lidt. Der tillagdes ham Hovmod og Herskesyge, og han optraadte
paa en prælatmæssig, fordringsfiild Maade. H. var 3 Gange gift:
I. (1771) med Marie Hedevig f. Runchel (f 1775), en Præstedatter
fra Sengeløse; 2. (1777) med Abel Marie f. Clausen (f 1796), Datter
af Hofglarmester C. i Kjøbenhavn; 3. (1798) med Julianp Marie f.
Rasch (f 20. Marts 1834 i Odense), Datter af Jochum R., Inspektør
ved Flyvesandet paa Tisvilde. Hun havde været Kammerjomfru
hos Enkedronning Juliane Marie og ledsagede ofte H. paa hans
Visitatser, ved hvilke hendes Fornemhed og Fordringsfuldhed ikke
skulle have været ringe.

Avtobiografi i Bispevielscstalen 1798. J. Møller, Theol. Bibi. III, 310 f.
Penia VI, 129 f. Scharling og Engelstoft, Nyt theol. Tidsskr. IX, 330 flf. Faye,
Christianssands Stifts Bispe- og Stiftshist. S. 429 flf. Hist. Tidsskr. 4. R. IV,
284 f. Personalhist. Tidsskr. VI, 118. 125 flf. Af Joh. v. Btllows Papirer, udg.
af L. Daae, S. 232. A. Jantzen.

Digitized by VjOOQIC

Hansertt Ped.

39

Hansen, Peder, 1798 — 1880, Gouvemør, en Søn af Klæde-
handler Anders H. og Christiane Jacobi f. Tranmoes, fødtes i
Aalborg 27. Nov. 1798, blev Student fra Latinskolen sammesteds
1817, tog 1822 theoretisk og 1825 praktisk juridisk Examen, blev
1824 Volontær i Rentekammerets danske Kancelli, 1826 Fuldmægtig
ved Gouvemementet i Trankebar, 1828 tillige kgl. Kasserer, 1831
tillige Kirkeværge og Fattigforstander, 1833 2. Regeringsraad, Gou-
vemementssekretær, Overformynder og Notarius publicus, 1834
I. Regeringsraad, Justitiarius, Avktionsdirektør og Skifteforvalter
•m. V., i hvilke Stillinger han allerede Aaret forud var bleven
konstitueret, 1838 Chef for Etablissementet i Frederiksnagor og ud-
nævntes 1841 til Gouvemør for de danske Besiddelser i Ostindien. I
denne Egenskab faldt det i hans Lod at underhandle om Etablisse-
menternes Afstaaelse til England samt efter endt Afstaaelse 1845 at
aflevere vore ostindiske Besiddelser til de britiske Kommissærer,
S. A. foretog han i den danske Handels Interesse efter Regeringens
Ordre en Rejse til Kina, hvor forskjellige danske Konsulater op-
rettedes. 1846 vendte han tilbage til Kjøbenhavn, efter at han for-
inden havde foretaget en Undersøgelse af Nikobarøeme, og blev
1847 afskediget som Gouvemør med Ventepenge. Det følgende
Aar blev han som Regeringskommissær og midlertidig Gouvemør
sendt til de danske Besiddelser i Vestindien i Anledning af en der
udbmdt Negeropstand, men afløstes 1851 af H. D. F. Feddersen
(V, 94) og indtraadte fra nu af ikke mere i Statstjenesten. 1828
fik han Titel af Kammerassessor, 1837 blev han Etatsraad, 1845
Kommandør af Danebrog og 1851 Konferensraad. 1854 valgtes han
som Oppositionens Kandidat mod det Ørstedske Ministerium til
Medlem af Rigsdagens Folketing for Aalborg Amts 2. Valgkreds
og repræsenterede denne til 1861. Han døde i. Sept. 1880 i Ved-
bæk. 1829 ægtede han Harriet Mariah Smyth (f. 11. Marts 1814,
f i Trankebar 31. Avg. 1843), Datter af Oberst i det engelsk-ost-
indiske Kompagnis Tjeneste Thomas S. og Charlotte Amalie f.
Stricker.

Erslew. Forf. Lex. Q. Knngelbach.

Hansen, Peder, 1801 — 54, Husmand og politisk Agitator, født
8. Dec. 1801 i Landsbyen Sallerup, Kjøng Sogn ved Vordingborg,
Søn af Husmand og Smed Hans Christensen, var allerede i Skolen
en af de flinkeste Drenge og meget lærelysten, hvorfor han fik
særlig Undervisning af Præsten, den senere Biskop Tage Muller.

Digitized by VjOOQIC

Ao Hansen, Ped.

Han tjente siden sit Brød dels som Markarbejder og Medhjælper
for sin Fader, dels som Violinspiller ved Bondegilder. 1828 giftede
han sig, og 1832 blev han Husfæster i Lundby. 1835 blev H., der
siden 1829 havde været Stokkemand, inddragen i den retslige
Undersøgelse om Birkedommerens Embedsførelse og holdt fængslet
i 16 Uger paa en løs Sigtelse af Fuldmægtigen (senere straffet for
Underslæb) for at have efterskrevet dennes Navn paa nogle Avk-
tionsregninger, men frifunden for videre Tiltale. 1840 begyndte
han med nogle Artikler i «Sjællandsposten» en Kamp for at for-
bedre Husmændenes Kaar, særlig ved at indskrænke Hoveriet og'
Afgifterne til Godsejerne, og fortsatte denne i flere Aar, dels ved
Bladartikler og Flyveskrifter, dels ved at forfatte Andragender til
Kongen og Stænderne, dels ved at holde Møder rundt om i Sjæl-
land og tilliggende Øer. Denne Virksomhed var ikke uden Betyd-
ning, og H. blev ikke alene Gjenstand for Godsejernes Uvilje, men
i en Rundskrivelse fra Kancelliet 1845 udpeget til Embedsmændenes
særlige Opmærksomhed som den, der søgte at « ophidse og forlede
Landalmuen til at indgive falske Klagemaab. Efter 1848 var H.s
Agitation mindre fremtrædende og indskrænkedes til Artikler i
« Almuevennen A. Han døde 19. Maj 1854.

Erslew, Forf. Lex. Rugaard, Danske Bønder S. 211 ff. Emil Elberling.

Hansen, Peter, s. Hansen, Hans Christian Peter (VI, 621).

Hansen, Peter Andreas, 1795 — 1874, Astronom. Født 8. Dec.
1795 i Tønder, hvor hans Fader var en ret velstillet Urmager. Gik
i Byens Skole, hvor han lærte Begyndelsesgrundene i Tysk og
Fransk og i Rektorklassen viste særlig Interesse for Mathematik og
Fysik. Kom efter sin Konfirmation i Urmagerlære i Flensborg, hvor
han strax udmærkede sig ved sine Anlæg for Mathematik og Me-
kanik. Hans Ønske at studere ved et Universitet modsatte Faderen
sig bestemt. Efter udstaaet Læretid gik han paa Vandring og var
i Berlin henved et Aar hos en fransk Principal, hvor han fik ud-
dannet sig videre i Fransk. 1819 vendte H. tilbage til sin Fødeby
og nedsatte sig som Urmager, men allerede det følgende Aar fik
en Læge, Dirks, der interesserede sig for mathematiske Fag, H.s
Fader til at tillade ham at rejse til Schumacher i Kjøbenhavn, der
den Gang ledede den danske Gradmaaling. Schumacher overbeviste
sig hurtig om H.s Dygtighed og skaffede ham, da der ingen ledig
Plads var ved Gradmaalingen, Kongens Tilladelse til at deltage i
Gradmaalingen i Holsten paa egen Bekostning. Allerede 182 1 blev

Digitized by VjOOQIC

Hansen, Pet. Andr.

41

han kaldt til Kjøbenhavn som fast Medarbejder ved Gradmaalingeme.
1822 blev han ansat ved Observatoriet i Altona, hvor han hurtig
gjorde sit Navn bekjendt, navnlig som Medarbejder af det af Schu-
macher stiftede «Astronomische Nachrichten», der endnu bestaar
som et af de mest ansete astronomiske Tidsskrifter.

Da Encke 1825 blev forflyttet til Berlins Observatorium, blev
H. ansat som Direktør for Observatoriet i Gotha og virkede her i
næsten 50 Aar til sin Død, 28. Marts 1874, uagtet han i denne
Tid fik flere Tilbud, saaledes 1857 om Professoratet i Kjøbenhavn.
Hans Arbejder her omfatte baade den praktiske og den theo-
retiske Astronomi. Observatoriet var yderst tarvelig forsynet med
Instrumenter, saa han de første Aar udelukkende maatte give sig
af med theoretiske Undersøgelser. Efter 1857, da der blev bygget
et nyt Observatorium, kom han vel ikke til at anstille større Ob-
servationsrækker, men foreslog en Mængde praktiske Indretninger,
som senere bleve efterfulgte af andre Observatorier. Foruden Appa-
rater og Methoder til Bestemmelse af Delefejl, Bøjning og Regi-
strering af Observationerne har han saa godt som fastslaaet Instru-
menternes Behandling ved sine Arbejder: «Theorie des Aequatoreals»
(i^55)> «Theorie des Passageninstruments» (1858), «Methode mit dem
Frauenhoferschen Heliometer Beobachtungen anzustellen* (1827).
End videre fremmede han den theoretiske Geodæsi, Dioptrik og
Sandsynlighedsregning ved skarpsindige Undersøgelser. Men hans
Hovedvirksomhed er dog hans Arbejder over Himmellegemernes
Bevægelser, specielt deres Perturbationer. Allerede i de første Aar
efter sin Ansættelse i Gotha offentliggjorde han i «Astron. Nach-
richten» Grundtrækkene for sin nye Perturbationstheori, som han
saa i Aarenes Løb har anvendt paa Beregningen af Maanens,
Jordens, de store Planeters og enkelte af de smaas Bevægelser.
For det danske Videnskabernes Selskab beregnede han sammen
med Olufsen « Tables du soleib (1854, Supplement 1857). Disse
Tavler vare i almindelig Brug, til de afløstes af Leverriers.

Allerede 1838 havde H. publiceret «Fundamenta nova investi-
gationis orbitæ qvam luna perlustrat». Maanetavleme bleve 1857
trykte paa det britiske Admiralitets Foranstaltning, og H. fik et
Honorar af 1000 £. 1862 — 64 gjorde han i det kgl. sachsiske Viden-
skabernes Selskabs Skrifter Rede for den theoretiske Beregning af
de i Maanetavleme anvendte Perturbationer. H.s Maanebaner be-
nyttes endnu af de astronomiske Aarbøger ved Forudberegningerne
af Maanens Sted paa Himlen. Der viser sig i de senere Aar en

Digitized by VjOOQIC

^2 Hansen, Pet. Andr,

Uoverensstemmelse, som stadig voxer, mellem de beregnede Steder
og de observerede. Newcomb har af Afvigelserne udledt empiriske
Korrektioner til H.s beregnede Steder; anbringes disse Korrektioner
paa Tavlerne, faas en ret god Overensstemmelse mellem beregnet
og observeret Plads. Man har desuagtet ingen Forklaring paa,
hvilken Kraft der frembringer de Bevægelser, som Newcomb korri-
gerer for. Tisserand, der vistnok er en af Tidens største Dygtig-
heder paa dette Omraade, ender en Undersøgelse i «Bulletin astron.»
for Nov. 1891 med de Ord, at her er en smuk Opdagelse at gjøre;
en anden fransk Astronom, Radau, der paa ny behandler Spørgs-
maalet sammesteds, udtaler, at Maanebevægelsen maa tages op til
hel ny Behandling. Alt i alt har altsaa dog endnu ingen naaet
at beregne bedre Tavler end H.s.

H. blev 1828 gift med en Datter af Overforstmester Brun, med
hvem han fik 7 Børn. Han skal have været en høj, statelig Mand
og levede hovedsagelig for sin Videnskab og for sit Hjem, hvad
der vel har bidraget til at bevare hans store Arbejdskraft. Han
var Medlem af henimod 20 lærde Selskaber, fik 3 Gange Royal
astron. societys Guldmedaille og var dekoreret med talrige Ordner.

Allg. Deutsche Biographie X. Alberti, Schlesw.-Holst-Lauenb. Schrift-
steller-Lex. Vierteljahrsschr. der astron. Gesellschaft X (1875). Aug, Svedstrup,

Hansen, Peter Christian Vilhelm, f. 1844, Mathematiker.
Han er Søn af Skibsfører Jens Peter H. (f 1874) og Dorthea f. Lii
og er født paa Christianshavn 28. Maj 1844. Efter at have taget
Realafgangsexamen fra den derværende Borgerdydskole 1859 og
polyteknisk Adgangsexamen 1860 maatte han tage en Plads som
Reservetelegrafist i Nykjøbing paa Falster. Her fandt han imidlertid
Lejlighed til at studere \ddere og tog 1865 Examen artium ved
Kathedralskolen. Han studerede dernæst Mathematik under KoUing
og Steen og bestod 1869 ved en Magisterkonferens i dette Fag.
To Gange har han vundet Universitetets Guldmedaille for Besva-
relser af mathematiske Prisopgaver. I 1874 erhvervede han den
filosofiske Doktorgrad ved en mathematisk Afhandling. Paa denne
og i den nærmest følgende Tid nød han Understøttelse af det
Smithske Legat til Fortsættelse af sine videnskabelige Studier, der
ogsaa have sat Frugt i andre mathematiske Arbejder, som ere op-
tagne i Videnskabernes Selskabs Skrifter og Oversigter. I øvrigt
blev hans Tid snart stærkt besat med Skoletimer. Dog kunde han
i Vinteren 1879 — ^ ^^^ offentlig Understøttelse studere i Berlin

Digitized by VjOOQIC

Hansen, Pet. Chr, Vilh,

43

under Weierstrass og Kronecker, og i flere Semestre holdt han
Forelæsninger ved Universitetet som Privatdocent. I 1886 blev han
ved de Forflyttelser, som foranledigedes ved Professor Steens Død,
Docent i Mathematik ved Polyteknisk Læreanstalt. Han var i nogle
Aar Examinator ved almindelig Forberedelsesexamen og har været
Censor ved Skoleembedsexamen siden dens Oprettelse. — De Æmner,
som H. har behandlet i sine videnskabelige Arbejder, tilhøre Inte-
gralregningen og de derved dannede Funktioner. De blive deri
undersøgte med den samme strænge Samvittighedsfuldhed og Nøj-
agtighed i stort og smaat, som gjorde ham til en saa paalidelig
Lærer i Skolerne, og som han nu vedbliver at lægge for Dagen i
den højere Undervisning.

Indbydelsesskrift til Universitetets Refonnationsfest 1874. JJ^ Q^ Zeuthen,

Hansen » Peter Jtilius, 1801 — 65, Handelsgartner, var en
Broder til den VI, 611 nævnte Handelsgartner E. M. H. og blev
fodt 3. April 1801 i Kjøbenhavn. Først var H. i Snedkerlære, men
blev senere Gartner og forpagtede 1826 Ventegodt Have ved
Kjøbenhavn. Efter nogle faa Aars Forløb begyndte han et Handels-
gartneri paa Blegdamsvejen, og endelig kjøbte han 1834 et Stykke
Markjord paa Nørrebro, hvor han anlagde et større Handelsgartneri,
hvor enhver, der havde Interesse for nye og smukke Planter, sjæl-
den gik forgjæves. Den første Gang, en Therose blomstrede her
i Landet, var i hans Væxthuse, den første Georginesamling, som
var udstillet her, stammede fra hans Have, ja, i 1854 og de nærmest
paafølgende Aar lykkedes det ham endog at bringe den prægtige
Aakande fra Amazonfloden, Victoria regia, i Blomst. Den har
hverken før eller senere blomstret her i Landet og vakte den Gang
stor Opsigt. 1857 kjøbte han en Bondegaard, og Ejendommen paa
Nørrebro blev solgt til Byggegrunde. Han døde 12. Dec. 1865. —
Han var gift med Oline Margrethe f. Petersen (f. i. April 1803
t 25. Sept. 1878). Z. Helweg.

Hansen, Rasmus Malling, f 1890, s. Hansen, Hans Rasmus
Malling Johan (VI, 634).

Hansen, Reinholt, 1581 — 1646, Borgmester, Søn af Hans
Reinholtsen og Else Nielsdatter, er født i Kjøbenhavn 29. Marts
1 581 og bar egentlig Tilnavnet Folskenk, hvilket dog sjælden
brugtes om ham. 1594 — 98 var han i Handelslære i Tyskland,
men var derpaa Deltager i Faderens Handel til dennes Død 1601,

Digitized by VjOOQIC

AA Hansen, Reinholt.

hvorpaa han kom i Kongens Tjeneste, fulgte Hertug Hans til
Rusland 1601 og ledsagede Kongen 1603 paa Hyldingsrejsen til
Hamborg. Derpaa var han 3 Aar i Ungarn og fægtede mod
Tyrken, kom siden i svensk Krigstjeneste, men Christian IV skaffede
ham Fripas og benyttede ham som «Enspænder» (Kurér) 1607 — 14.
1614 blev han ansat i Kancelliet og blev 1615 Hofmønsterskriver,
men 1628 beskikkede Kongen ham til Borgmester i Kjøbenhavn,
efler at han 1625 — 27 havde ledsaget Kongen i Tyskland. 1644
blev han for en Tid Avditør i Hæren. Om hans Forfremmelse
skyldes hans Giftermaal 1612 med Kongens Frille Kirsten Mads-
datter, er ubekjendt; han blev derved Stiffader til C. U. Gyldenløve.
Efter hendes Død 1629 ægtede han Borgmester i Malmø Evert
Dichmanns Datter Birgitte, hvis Forbindelse med Corfits Ulfeldts
Hus sikkert en Tid har hævet R. H. i Anseelse, men dog ikke var
tilstrækkelig til at hindre hans Afskedigelse som Borgmester 1645
paa Grund af hans tvivlsomme Forhold med Hensyn til en Morders
Flugt. Han var en af Stadens virksommere Kjøbmænd, var Medlem
af islandsk Kompagni og havde Færøerne i Forpagtning. Han døde
1646. Hans Enke ægtede siden F. E. v. Speckhan.

Christian IV's cgh. Breve III, 88. O. Nielsen, Kjøbenhavns Hist. og Beskr.
III, 210 ff. (9. Nielsen.

Hansen^ Robert Emil^ f. 1860, Komponist og Violoncellist.
Rob. H., Broder til ovfr. (VI, 576) nævnte Agnes C. D. H., er født
i Kjøbenhavn 25. Febr. 1860 og fik som denne sin første musikalske
Uddannelse af Faderen. Allerede fra 187 1 optraadte han paa Kon-
certer, senere sammen med Søsteren, gik 1874 — 75 paa Kjøbenhavns
Musikkonservatorium og ansattes i 1877 som Violoncellist i det kgl.
Theaters Kapel. Medens han fremdeles jævnlig lod sig høre paa
Koncerter, altid glimrende ved stor Teknik og smagfuld Udførelse,
udfoldede han tillige en flittig Virksomhed som Komponist. Af
større Arbejder kunne nævnes en Symfoni, opført 1880 under hans
egen Ledelse i Koncertforeningen, en Symfoni Nr. 2 (1892), en
Koncertouverture til «Phædra» (1884), en Suite for Orkester (1887),
end videre en Koncert for Violoncel (1881) og en Pianokoncert
(1885), en Pianotrio (1882), en Sonate for Violin og Piano (1885),
en Pianokvintet (1886) og en Strygekvartet (1891). Men da For-
holdene her hjemme gjorde ham det vanskeligt at opnaa en til-
fredsstillende Stilling, drog han til Udlandet, hvor han ved en
Konkurrence om Pladsen som Violoncelsolist ved Gewandhaus i

Digitized by VjOOQIC

Hansen, Rob, Emil, 4c

Dresden slog alle sine Medbejlere og tiltraadte denne nye Stilling
i Okt. 1891. 7. Juni 1887 havde han ægtet Anna Hansen.

Schytte, Musiklex. Q, St, Bricka,

Hansen, Stephen, 1701 — 70, Embedsmand og Fabrikejer.
Han er født 28. Sept. 1701 og dukker først frem, da han 1728 an-
sættes som Regimentskvartermester ved Artilleriet. Han maa imid-
lertid hurtig have vist sig som en brugelig Mand, thi snart efter
bliver han tillige Mønsterskriver og Avditør ved Søartilleriet. I alt
Fald beholdt han Titel som Regimentskvartermester, til han 1747
blev Overkrigskommissær og 1761 Generalkrigskommissær. Som
det heraf ses, arbejdede han sig stærkt op, men han gjorde det
ikke som militær Embedsmand. 1743 kjøbte han Hammermøllen
ved Kronborg, satte den i god Stand og blev nu stor Leverandør
af Geværer til Staten, der støttede ham i betydelig Grad. 1750
blev han desuden «Kjøbmand for Negotien paa Færøerne », d. v. s.
den under Rentekammeret staaende Kjøbmand, der her nede fore-
stod den som kongeligt Monopol drevne færøske Handel. 1765
solgte han Hammermøllen til Staten, og s. A. kjøbte han Hoved-
gaarden Frydendal ved Holbæk. Han døde 22. Jan. 1770. —
23. Nov. 1733 havde han ægtet Dorothea Sophie Ravn (Datter af
Borgmester R. i Viborg), der overlevede ham og døde i. Sept.
1773 i sit 63. Aar. Deres Søn Vilhelm Aug. H. nævnes ndfr.

Adresseavisen 1770, Nr. 12 og 15; 1773, Nr. 142. C. Nyrop, J. F.
Classen. Q^ Nyrop,

Hansen, Theodor Vilhehn Laurent, f. 1838, Præst, er Søn
af Vognfabrikant Frands Møller H. og Kirstine f. Løvstrøm. Han
blev født II. Marts 1838 i Slagelse og modtog den første Under-
visning i Byens lærde Skole, fra hvilken han 1852 blev overflyttet
til Sorø Akademi. 1856 blev han Student, og 1863 underkastede
han sig theologisk Embedsexamen. Derpaa deltog han i Krigen
som Officersaspirant, men i Juni 1864 blev han bortkaldt fra Hæren
paa Als for at modtage præstelig Ordination, da han af Kong
Georg I var bleven udnævnt til dansk Slotspræst ved det græske
Hof og Præst for en tysk evangelisk Menighed i Athen. Da den lille
danske Hofmenighed efterhaanden var bleven opløst, søgte han ved
Juletid 1865 Entledigelse som Hofpræst, men fortsatte foreløbig sin
Virksomhed som tysk Præst. 1866 gjorde han en Rejse til Palæstina,
og da han s. A. var bleven afløst af en tysk født Præst, forlod
han Athen. Over de ioniske Øer naaede han til Rom, hvor han

Digitized by VjOOQ IC

46 Hansen, Theod, Vilh. Laurent.

i længere Tid syslede med arkæologiske Studier. Udbyttet af
disse nedlagde han i en Afhandling, « Kirkehistorie fra Roms Kata-
komber» I, som han 1868 forsvarede for den theologiske Licen-
tiatgrad (jvfr. « Fædrelandet » 1868, Nr. 244 og 247). 1869 blev han
udnævnt til resid. Kapellan ved Frue Kirke i Aarhus og Sogne-
præst i Aaby, og der fra blev han 1877 forflyttet til Østrup og Hjad-
strup paa Fyn. 1869 ægtede han Dorothea Sophie Schwensen,
Datter af Sognepræst C. A. S. i Hørup paa Als. Som Præst har
han taget Del i Arbejdet for Gjenoplivelsen af Diakongjemingen
og i Stephansforeningens Bestræbelser, og tillige har han udgivet en
Skildring af « Græske Forhold* (I — II, 1868 — 69) og «Fra Frelserens
Ungdom, Samtaler og Skildringer af Livet i Palæstina mellem 20
og 25 Aar efter Chr.» (1885).

Program ved Universitetets Reformationsfest 1868. Elvius, Danmarks
Præstehist. 1869—84 S. 625. J?r, Nulsen.

Hansen, Theophilus Edvard, 1813 — 91, Arkitekt. Th. H.,
en yngre Broder til den 3vfr. (VI, 618) omtalte Arkitekt Hans Chr. H.,
fødtes i Kjøbenhavn 18. Juli 1813. (Alle Kilder nævne 18. Juli, men
han højtideligholdt mærkelig nok sin yoaarige Fødselsdag i Wien
13. Juli.) Han studerede Bygningskunst under Vejledning af sin
Broder og Hetsch og gjennemgik samtidig Kunstakademiet, hvis
Sølvmedailler og lille Guldmedaille han opnaaede, den sidste 1835
for Opgaven «Et Theater*, hvorimod det ikke lykkedes ham at
erhverve sig den store Guldmedaille. Under Hetsch's Paavirkning
tegnede han en Del kunstindustrielle Tegninger, bl. a. til en Dame-
sekretær, som saas paa Udstillingen i Kjøbenhavn 1834, og den
bekjendte nydelige Spinderok, Drejermester J. C. Sørensens Mester-
stykke, 1836. I Hetsch's «Fortegninger for Haandværkere» (1839 — ^43)
ere adskillige af hans Tegninger oflfenUiggjorte, deriblandt et Fugle-
bur af Messing. Ogsaa opmaalte han i denne Periode Ribe Dom-
kirke og indgav et Projekt til dens Restavration, som dog aldrig
kom til Virkeliggjørelse.

Imidlertid følte han sig utilfreds med sin Virksomhed her
hjemme, og da hans Broder havde opnaaet en udmærket Stilling
som kongelig Arkitekt i Athen, søgte han det Reiersenske Fond
om et Stipendium, fik det og rejste 1838 ned til Broderen. Han
blev modtaget med aabne Arme, fik adskilligt at bestille og vandt
i Baron Sina en Mæcen, paa hvis Bekostning han i Athen opførte
Observatoriet og — mange Aar senere — Videnskabernes Akademi^

Digitized by VjOOQIC

Hansen, Theophilus Eév. ^y

begge i ren græsk Stil, noble, smagfulde, beherskede Bygninger.
Ved Statsomvæltningen 1843 fik han, som saa mange andre Ud-
lændinger, Tilhold om at forlade Grækenland, og han søgte nu
Akademiet i Kjøbenhavn om Understøttelse til at rejse hjem over
Italien. Efter nogen Debat bestemte Akademiet sig til at yde ham
en saadan, og han fik et Aars Rejsestipendium.

Paa sin Rejse traf han sammen med den berømte tyske Arkitekt
Ludwig Forster, som strax saa, hvilke Evner der boede i den unge
danske Kunstner, og opfordrede denne til at følge med til Wien.
Dette gjorde H., og fra dette Øjeblik var han som Kunstner tabt
for sit Fædreland. Til Gjengjæld blev hans fremragende Dygtighed
i høj Grad anerkjendt i Wien, og det indrømmes fra alle Sider,
at han er en af de Arkitekter, hvem det i første Række skyldes,
at Wiens Bygninger have faaet det Præg af storslaaet Pragt, som
gjør Byen saa tiltalende og imponerende for indfødte som for
fremmede. Han blev Lærer ved Kunstakademiet, Medlem af utal-
lige udenlandske Selskaber og Akademier, fik Ordner og Titler i
Dusinvis og ophøjedes endelig i Adelstanden som Friherre.

Vi skulle nævne de vigtigste Bygninger, han her opførte. I by-
zantinsk Stil: Evangelisk Gymnasium, i Forening med Forster,
1846 — 49, Græsk-katholsk Kirke, paa Bekostning af Baron Sina,
1858, og det evangeliske Kirkegaardskapel. I romansk Stil: Vaaben-
musæet i Arsenalet, 1855. I Renæssancestil: Paladset Todesco,
begyndt af Forster, 1861, Heinrichshof, et Komplex af Privatbyg-
ninger, samlede til en paladsagtig Helhed, 1861 — 63, Baron Sinas
Palais, Epsteins Palais, Ærkehertug Vilhelms Palais, 1865—67,
Musikforeningens Bygning, med en i akustisk Henseende fortrinlig
Koncertsal, 1867 — 70, Kunstakademiet, 1872 — 76, Børsen, i Forening
med Tietz, som døde midt under Opførelsen, 1872 — 77, og endelig
Rigsdagsbygningen , en af de mest imponerende Bygninger, den
nyeste Tid har at opvise. Flere af hans Hovedværker ere afbildede
i «Allgemeine Bauzeitung*, hvoraf han en Tid var Medredaktør.

Under sin Bistand ved Udgravninger i Grækenland havde H.
faaet Øjet aabent for Betydningen af Farvernes Anvendelse i Arki-
tekturen, og han benyttede sine Erfaringer i rigt Maal. Alle hans
Bygninger ere yderst pragtfulde: imponerende Trappepartier, baade
udvendig og indvendig, lange Søjlerader, reliefprydede Gavlfelter
og brede Friser med rig Ornamentering i Sgrafitto eller i brogede
Farver paa gylden Grund. Han benyttede Renæssancehelheder med
antike Enkeltheder, og han havde til Grunden studeret den antike

Digitized by VjOOQIC

aS Hoftsen, Theophilus Edv.

Kunst; men han var samtidig fra sin tidligste Ungdom opdraget af
Hetsch, og han formaaede egentlig aldrig at hæve sig ud over
dennes Opfattelse af Antiken. Denne Opfattelse, tør og ensidig,
som den er, gaar igjennem alle hans Bygninger, og den gaar,
igjennem alle de utallige kunstindustrielle Arbejder, hvortil han har
leveret Tegninger. Palmetten, Acanthusblomsten , Vasen, Kande-
laberen og det svungne, antike Ornament gjenfindes overalt, hvad
saa end Gjenstandens Bestemmelse er.

Hædrede Udlandet end i fuldt Maal den berømte og fejrede
Kunstner, saa glemte Danmark ham ikke heller. Allerede i 1848
agreerede Akademiet ham, 1858 optog det ham som Medlem, 1872
blev han Kommandør af Danebrog, 1884 Storkors. Og endelig, da
Christiansborg Slot i 1884 atter var blevet et Offer for Luerne,
hjemkaldte Regeringen den store Kunstner og bad ham om at
udarbejde et Projekt til dets Gjenopførelse. Men det var for sent.
Hans Skaberevne var brudt, han var blevet gammel, han kjendte
intet til Forholdene her hjemme, og hans forskjellige Projekter til
Slottet, til Rigsdagsbygningen og til Raadhuset viste kun, at han
som Kunstner havde overlevet sig selv.

Men som Menneske holdt han sig frisk til det sidste. Som
ganske ung blev han gift med Førsters Datter, men allerede 5
Maaneder efter Ægteskabets Fuldbyrdelse afgik hun ved Døden.
Siden den Tid levede han ugift sammen med en trofast Søster, og
hans sjældne Gjæstfrihed, hans stadig usvækkede Humør, hans
brændende Interesse for sit Arbejde, hans sunde Livskraft og brede
Kunstnersind gjorde ham ikke alene til Centrum mellem Kolleger
og Kammerater, men gjorde tillige hans Hus til et Hjem for alle
Landsmænd, som kom til Wien. Da han fyldte 70 Aar, gjorde
Wien en enestaaende Fest til hans Ære, og dets Akademi bad ham
trods sine Statutter om endnu et Aar at fortsætte sin Virksomhed
som Lærer; og ved hans Hjemkomst til Kjøbenhavn hædrede danske
Kunstnere ham ved et Fakkeltog. 17. Febr. 1891 døde han i Wien,
den By, der var blevet hans andet Hjem, og hans Ligbegængelse
blev som en national Sørgefest.

Mtlller. KUnstlerlex., 1882. Weilbach, Konstnerlex. Illustr. Tid. 1868,
Nr. 440. Ude og Hjemme 1882—83, Nr. 303. Tidsskr. f. Kunstindustri »886,
S. 52. Museum 1890, S. 228. Erik Schiffdte,

Hansen, Victor, s. Hansen, Johan Emil Victor (ovfr. S. 16).
Hansen, Vigand Andreas Falbe, s. Hansen, Falbe-.

Digitized by VjOOQIC

Hansen, Vilh. Aug, j^o

Hansen, Vilhelm August, 1743 — 96, KoUegiedeputeret og
Godsejer. Hans Fader, ovennævnte Generalkrigskommissær Stephen
H. (f 1770), ejede Godset Frydendal i Sjælland. Sønnen, der var
født 24. Okt. 1743 og 1764 blev Student, tilkjøbte sig denne Ejen-
dom ved Skiftet efter Faderens Død. Gaard og Gods vare den
Gang meget forfaldne; men den unge H. satte stor Kraft og Dyg-
tighed ind paa at bringe alt paa Fode. Medens det kim var alt for
almindeligt, at Godsejerne hensynsløst brugte Bøndernes Hoveri for
at faa deres Hovedgaardes Marker bragt i god Stand, saa H., at
paa Bøndernes Velstand beroede i Virkeligheden ogsaa hans eget
Tarv, og endnu mere drev det varme Hjærte, han havde for Bonde-
standen, ham til at gjøre, hvad han kunde, for at hjælpe sine
Fæstere og Husmænd. Han istandsatte eller opbyggede Gaarde?
for dem, hjalp dem med at rejse Stengærder og skjænkede dem
Pile til Hegn og Frugttræer til deres Haver. Hans Husmænd fik hver
3 Tønder Land imod at svare enten 3 Rdl. eller 16 Arbejdsdage
aarlig, Gaardmændene støttede han til at komme ud af Fællesskabet,
og han havde gjæme gjort dem til Arvefæstere og ladet deres
Hoveri blive afløst, hvis de ikke selv havde ment, at de vovede
alt for meget derved.

Opmærksomheden blev efterhaanden henledt paa denne dygtige
og humane Godsejer, han spillede en vigtig Rolle i Landhushold-
ningsselskabet, og han var i Tiden fra 1782 — 87 en af dette Selskabs
3 Præsidenter. Ogsaa var han kommen ind paa Handelsvejen og
gik der fra over paa Embedsbanen. Allerede 1769 blev han adjun-
geret Faderen, og det følgende Aar succederede han denne som
«Kjøbmand for Negotien» (o: Administrator for Handelen) paa
Færøerne. 1781 fik han Sæde i den da oprettede Direktion for
den islandske, færøske, finmarkske og grønlandske Handel, og 1784
udnævntes han til Deputeret i Rentekammeret. Han var af den
Slags Mænd, som Chr. D. Reventlow netop ønskede at faa ansat
der. Sammen med Reventlow var han da ogsaa Medlem af den
Kommission, der i 1785 og følgende Aar gjennemførte det vigtige
Omdannelsesværk paa Frederiksborg og Kronborg Amter, der var
Forløberen for Landboreformerne og beskreves af ham i et 1790
udgivet Skrift. Men mest gjorde han sig dog fortjent som Medlem
af den store Landbokommission (1786). Man maa nævne ham som
den mest fremragende i denne næst Reventlow og Colbjørnsen.
Han udtalte sit Standpunkt ved her at ytre: «Jeg kjendte aldrig
større Glæde, end om det var muligt, om jeg ved mine ringe Raad

Dansk biogr. Lex. VII. Jan. 1893. 4 ^-^ ,

Digitized by VjOOQIC

CO Hansen, Vilh. Aug,

kunde befordre mine Medbrødres, den agtværdige Bondestands,
Lyksalighed. » Det er hans Ære, at han i Kommissionen først
fremsatte Tanken om at afløse Stavnsbaandet mod blot at forpligte
de udskrivningspligtige til at opholde sig i visse større Distrikter
(Amter eller Regimentsdistrikter), og det var ham, der foreslog en
kort Overgangstid, lo — 12 Aar, inden dette ulige lettere Baand
kunde afløse det tunge Stavnsbaand. Baade naar man tænker paa
hans Virksomhed som Godsejer og paa hans Deltagelse i Landbo-
kommissionen, vil man finde, at der var god Grund til, at han
ved sin Død, 20. Maj 1796, blev mindet som den højt fortjente
Mand. 1769 var han bleven Kancelliraad , 1774 Justitsraad, 1779
Etatsraad og 1789 Konferensraad.

Minerva 1796, III. E. Holm, Kampen om Landboreformerne. ^. Holm,

Hansen y Wolfgang Thomas, f. 1864, Pianist. H., der er
født i Kjøbenhavn 22. Marts 1864 og Søn af Handelsbogholder
Johannes Hansenius Sophus H. og Ingeborg Cecilie Dorothea f.
Hansen, blev 1882 Student og studerede et Par Aar Jura, men hans
Tilbøjelighed og den gode Undervisning i Musik, han allerede fra
Barneaarene havde nydt, gjorde ham til en yndet og søgt Akkom-
pagnatør, især da han havde det Held at akkompagnere flere af
Udlandets bekjendte musikalske Notabiliteter som Pauline Lucca,
Sigrid Arnoldsen, Wilhelmine Neruda-Hallé o. fl. under deres Besøg
her. Sin egentlige Faguddannelse som Pianist fik han hos Dr. H.
Bischoff i Berlin. Her, i Dresden, Potsdam og i sin Fødeby er
han optraadt med Held og lever nu i Kjøbenhavn som en søgt
Klaverlærer. 1891 var han Prins Christians Lærer i Musik. Som
Komponist har han kun udgivet nogle Klaverstykker.

S, A, E, Hagen.

Asschenfeldt-Hansen, Carl Christoph Julius, f. 1856, Præst.
A.-H., Søn af nu entlediget Sognepræst til Sønder og Nørre Kon-
gerslev samt Kondrup Peter H. (f. 1817) og Clara Georgine Char-
lotte Theodora f. Asschenfeldt (f. 1820 f 1877), er født i Flensborg
28. Juni 1856. Han blev Student fra Viborg Skole 1874, theologisk
Kandidat 1879 og det følgende Aar personel Kapellan i Halsted-
Avnede paa Laaland, indtil han 1882 ansattes som Sognepræst i
Sæby. Fra dette Embede har han 1892 taget sin Afsked for at
virke i den indre Missions Tjeneste. Han ægtede 1882 Emilie
Christine Sørensen (f. 1859), Datter af Skolelærer Rasm. Emil
Kirkerup S. — A.-H. har fra 1890 været Medlem af det danske

Digitized by VjOOQIC

Asschenfeldl' Hansent Carl Christoph Jul, ci

Missionsselskabs Bestyrelse. Han har fra 1888 i Forening med
dettes Sekretær, J. T. N. Løgstrup, udgivet «Missionsbudet>, et
Blad for Hedninge- og Israelsmissionen. Fra 1885 har han udgivet
€ Kirkehistoriske Smaaskrifter», der endnu ikke ere afsluttede. Disse
indeholde tit mere Betragtninger over Historien end denne selv.
Som Bestyrer af en « Kirkelig Traktatmission* har han uddelt tal-
rige Traktater. Z. Koch,

Falbe Hansen, Vigand Andreas, f. 1841, Nationaløkonom.
F. H., der er født 24. Sept. 1841, er Søn af Prokurator i Odense
J. J. H. og Hustru, f. Basse. Efter i 1862 at være blevet Student
kastede han sig over Nationaløkonomien og tog i 1867 statsviden-
skabelig Examen. I 1870 konstitueredes han i det statistiske Bureau
som Fuldmægtig og blev Chef for dette Bureau i. April 1873.
Efter Professor Frederiksens Afgang fra Universitetet udnævntes han
til Professor i hans Sted 22. Sept. 1877. 28. Avg. 1870 ægtede han
Anne Margrethe Veronique Hansen (f. i. Sept. 185 1), Datter af
Fabrikant F. D. H. og Hustru, f. Vennerberg.

Som Nationaløkonom og Statistiker har F. H. udfoldet en be-
tydelig Virksomhed. Ved en lykkelig Forening af historisk Sans
og praktisk Begavelse er det blevet ham muligt at kaste Lys over
adskillige Punkter af Danmarks økonomiske og sociale Udviklings-
historie, og særlig er det paa Landbrugets Omraade, at han har
indlagt sig Fortjeneste som historisk-økonomisk Forfatter. Men des-
uden førte hans Stilling i det statistiske Bureau ham ind paa ad-
skillige Spørgsmaal af Betydning for Nutidens økonomiske Liv, og
han har skrevet en stor Mængde Bladartikler og Tidsskriftsartikler
om en Række forskjellige Æmner, for ikke at tale om Indledningerne
til en Del Bind af « Statistisk Tabelværk* fra 1870 — 77. Af selv-
stændige Skrifter har han i 1869 udgivet et større Arbejde om
Forandringerne i Priserne og Arbejdslønnen i Danmark siden
Amerikas Opdagelse, i Anledning af Konkurrencen om Professoratet
i Statsøkonomi og Statistik; desuden «Vore Sparekasser* (1878) og
«Stavnsbaandsløsningen og Landboreformernes (1 — II, 1888 — 89;
I. Del udgivet som Indbydelsesskrift til Kjøbenhavns Universitets Fest
i Anledning af Hundredaarsdagen for Stavnsbaandets Løsning), der
maaske kan betegnes som hans Hovedværk. Sammen med sin
Kollega Professor W. Scharling har han udgivet en større Haand-
bog, « Danmarks Statistik», der paabegyndtes i 1878 og afsluttedes
i 1891 med et Supplementsbind under Titelen «Danmark i iSgo^.

4*

Digitized by VjOOQIC

c 2 Falbt Hansen, Vigand Andr.

Dette omfangsrige Værk, Efterfølger af Bergsøes «Den danske Stats
Statistik«, er for største Delen udarbejdet af Udgiverne selv, og
F. H. har heri bl. a. dels givet en sammenhængende større Frem-
stilling af Landbrugets Udvikling og nuværende Tilstand, dels ud-
førlig skildret det danske Skattevæsen.

F. H. var en kort Tid, 1881 — 84, Medlem af Folketinget som
Repræsentant for Odense Amts i. Kreds, men har siden ikke del-
taget i det politiske Liv. H, Westergaard,

Holm Hansen^ Johan^ f. 1841, Skuespiller og Forfatter. Han
er født 24. April 1841 i Ribe, hvor Faderen, Thomas H., var
Snedkermester; Moderen var Karen Sophie f. Holm. Som Dreng
flakkede han 'i sin Fritid snart om paa egen Haand mellem Hede-
bakkerne uden for Byen eller paa Engene ved Havet, snart gav
han sammen med Kammerater dramatiske Forestillinger i Snedker-
værkstedet, hvor det jævnlig var den unge Skuespillers egne Ar-
bejder, der opførtes. Hans Hu stod til Scenen, men Faderen vilde
have, at han skulde være Snedker, og indtil sit 18. Aar holdt han
det ud som Lærling. Saa bleve imidlertid Tvangen i Hjemmet og
hans Higen mod Hovedstaden ham for stærke, og næsten uden en
Skilling i Lommen kom han til Kjøbenhavn, meldte sig ved det
kgl. Theater, men afvistes, da man fandt, at hans provinsielle Dia-
lekt foreløbig lagde ham Hindringer i Vejen som Skuespiller. Efter
at have deltaget i Krigen 1864 som frivillig tog han til Island,
nærmest fordi han ønskede paa Stedet selv at leve sig ind i Saga-
litteraturen, og her fra kom han tilbage med den senere udgivne
Fortælling « Vikingeblods. Hans Lyst til Optræden paa Skue-
pladsen var dog ikke fortrængt, og efter at han havde gjort nær-
mere Bekjendtskab med Fru Heiberg, der spaaede ham en rig
Fremtid som scenisk Kunstner, debuterede han 2. Sept. 1868 paa
det kgl. Theater som Leontes i «Et Vinteræ ventyr ». I de 6 Aar,
han var knyttet til Theatret, optraadte han i en Række større
Roller — Pottemager Walter, Lundestad i ^De unges Forbund*,
Kongen i «Farinelli», Correggio, Mr. Gray i «De deporteredes,
Orlando i « Livet i Skoven » — , men skjønt det var umiskj endeligt,
at han var i Besiddelse af Evner, der ogsaa af og til (som i « Livet
i Skovens) kunde frembringe en interessant og helstøbt Præstation,
lykkedes det ham dog aldrig at overvinde visse ydre Vanskeligheder
saaledes, at han kom i Rapport til Publikum, og ved Sæsonens
Slutning 1874 tog han derfor sin Afsked. Snart efter debuterede

Digitized by VjOOQIC

Holm Hansen, Joh, ex

han imidlertid som Forfatter med Fortællingen «En katholsk Familie*
(1875), og s. A. fik han paa det kgl. Theater opført sit historiske
Skuespil « Kejserfesten paa Kreml ». Efter at have tilbragt den
følgende Vinter i Frankrig og Italien udgav han den store Roman
«En fri Mand» (1877), og herefter fulgte «Vikingeblod» (1879), *^ra
Danevirke til Rosenvængets (1880), «Barbara» (1882). «Karsten Ulv
og Paddehattene* (1884), «Ved Højvande* (1886), «Karen Hav»
(1887), « Skuespillere* (1890) og « Oprejsning* (1891). — H. H. har
ogsaa som Forfatter haft Vanskeligheder at overvinde og derfor haft
svært ved at trænge igjennem, men om hans alvorlige Stræben og
store Energi har der vel kun været én Mening. Efterhaanden er
det ogsaa bedre og bedre lykkedes ham at beherske sit Stof, og
hans senere Arbejder vise afgjort og stadigt Fremskridt i Retning
af Komposition og Karaktertegning. 1892 rejste han efter at have
faaet det Anckerske Legat til Syden. Sophus Bauditz.

Høegh Hansen, Ove, f. 1832, Landskabsgartner. H. H. er
født 15. April 1832 i Roskilde, hvor Faderen, Justitsraad Christian H.
(f 1854}, var Stiftsskriver og Værge for Roskilde Domkirke. I For-
aaret 1846 kom han i Gartnerlære hos Handelsgartner J. Koch paa
Frederiksberg, og efter at have søgt videre Uddannelse som Elev
i Botanisk Have, Ledreborg Have og Rosenborg Driverihave tog
han 1852 Gartnerexamen. Efter i 2 Aar at have været Medhjælper
hos Kunstgartner Wendt paa St. Jørgensbjærg tiltraadte H. H. med
Understøttelse af Indenrigsministeriet og det Classenske Fideikommis
en større Udenlandsrejse. Han arbejdede i flere af de større saa
vel Privat- som Handelsgartnerier i England fra 1854 — 56, og efter
et kort Ophold i van Houttes Gartneri i Gent vendte han over
Paris og Hamborg tilbage til Danmark. Han begyndte nu en selv-
stændig Virksomhed og kastede sig over Landskabsgartneriet, særlig
paa Tilskyndelse af sin Moder, en Datter af Slotsforvalter Voigt,
som navnlig gjorde sig bekjendt ved Omdannelsen af Søndermarken
og Frederiksberg Have. H. H. har udfoldet en meget stor Virksom-
hed, over 500 større og mindre Have- og Parkanlæg har han udfort
saa vel i Sverige som her hjemme. Blandt større Arbejder skal
anføres Haven ved Alhambra, ved Herregaardene Hvedholm, Span-
ager og Klintholm, ligesom ogsaa flere offentlige Anlæg som Kungs-
parken i Malmø, Anlæggene ved Silkeborg Badeanstalt, Aalborg,
Slagelse osv. 1873 ^ ^^" Ansættelse som Kjøbenhavns Kommunes
Gartner, og ved den store nordiske Kunst- og Industriudstilling i

Digitized by VjOOQIC

c^ Høegh Hansen, Ove.

1888, hvor Terrænets Benyttelse som Have var ham overdraget,
indlagde han sig stor Fortjeneste af det smukke Anlæg. Han ægtede
15. April 1859 Karen Dorothea Andersen (f. 20. Maj 1831), Datter
af Møller A., Egholm Mølle i Horns Herred. Z. Helweg,

Juel-Hansen, Erna, f. 1845, Gymnastiklærerinde og Forfatter-
inde. Erna J.-H., f. Drachmann, er Datter af Professor A. G. D. *
(IV, 319) og hans første Hustru. Hun er født i Kjøbenhavn
5. Marts 1845, ønskede at tage Artium for at studere Medicin,
men kunde ikke opnaa ministeriel Tilladelse dertil. Hun gik saa
Faderen til Haande ved hans Praxis, rejste med ham til Paris 1866,
hvor hun satte sig ind i det Laisnéske Gymnastiksystem, som hun
efter sin Hjemkomst indførte i hans Gymnastikinstitut; hun ledede
Kvindegymnastikken her og uddannede Gymnastiklærerinder, der
efterhaanden indførte det saakaldte franske System i de fleste af
Landets Pigeskoler. 1870 tog hun Almueskolelærerindeexamen,
rejste Vinteren efter til Berlin for at studere de Frøbelske Børne-
haver og oprettede 187 1 efter sit Giftermaal med Cand. jur. Niels
Juel-Hansen, Skolebestyrer og Forfatter af forskjellige Skrifter for
den modnere Ungdom, den første Frøbelske Børnehave i Kjøben-
havn. Skolen udvidedes senere til en højere Skole med Fælles-
undervisning for Drenge og Piger, men dette Forsøg fandt ikke
den fornødne Tilslutning og maatte opgives. 1884 oprettede hun
et Gymnastikinstitut for Kvinder efter det Lingske System (saakaldt
svensk Gymnastik).

Som Forfatterinde debuterede Fru J.-H. 188 1 under Psevdo-
nymet «cArne Wendt» med «Mellem 12 og 17*. I de følgende
Aar oversatte hun Dostojevskis Romaner; senere har hun udgivet
«Sex Noveller » (1885) og «En ung Dames Historie» (1888). 1 1890
opførtes et Toakts-Skuespil, « Aftenen før . . .», paa Dagmartheatret.
Hendes novellistiske Arbejder udmærke sig ved skarp Iagttagelse
og livlig Fremstilling. Det er især den unge kjøbenhavnske Pige
paa de forskjellige Stadier af hendes Udvikling fra Barn til moden
Kvinde, der interesserer hende, og i flere af de mindre Skitser
saa vel som i den større Fortælling ere Motiverne hentede fra dette
Omraade. Hun er frisindet i sit Syn paa Kvindens Opdragelse
som i øvrigt i hele sit Livssyn, og hun søger at paavise det skade-
lige i den endnu almindelige Opdragelsesmethode, der gaar ud paa
at bevare den unge Piges Uskyld og Kvindelighed ved Fortielse
eller ufuldstændig Oplysning om forskjellige Forhold i Livet. Hun

Digitized by VjOOQIC

Juel' Hansen, Erna, c^

arbejder i det hele med megen Energi for Kvindens Udvikling
baade i legemlig og aandelig Henseende, for hendes Frigjørelse og
Ligestillethed med Manden. M, Galschiøi,

Kofoed-Hansen, Hans Peter, f. 1813, Præst og æsthetisk
Forfatter, er en Søn af Forpagter Niels H. og Sophie Elisabeth f.
Ortved. Han blev født paa Aastrup i Saaby Sogn 15. Maj 18 13
og kom 14 Aar gammel i Roskilde Latinskole, fra hvilken han
blev dimitteret 1832. Da han 1837 havde underkastet sig den
theologiske Examen, blev han strax konstitueret Lærer og senere
(1839) Adjunkt ved Odense lærde Skole. I Sommeren 1839 gjorde
han en kortere Rejse til Sachsen; 1842 — 43 besøgte "han Tyskland,
Belgien og England og opholdt sig navnlig længere Tid i Bonn
og i London; 1847 — 48 var han i Frankrig og Italien. Et Aars Tid
efter Hjemkomsten fra den sidste Rejse blev han udnævnt til resid.
Kapellan ved vor Frelsers Kirke paa Christianshavn, men allerede
1850 forflyttet til Sønderjylland. Der var han først konstitueret,
siden fast ansat Hovedpræst ved Mariakirken i Haderslev, hvor
Kirkesproget var blandet. 1854 blev han tillige Provst for Haderslev
Provsti, og Aaret efter ombyttede han Mariakirken med Gammel
Haderslev Sognekald, hvor Kirkesproget var dansk. 1860 blev han
end videre Medlem af Examenskollegiet i Flensborg, men da den
sidste slesvigske Krig udbrød, blev han afsat. Efter sin Afsættelse
(1864) flyttede han til Kjøbenhavn, hvor han privatiserede i nogle
Aar, indtil han 1867 blev udnævnt til Sognepræst i Thoreby paa
Laaland samt Provst for Musse Herred og Stiftsprovst for Laaland-
Falsters Stift. 1883 tog han sin Afsked og flyttede til Kjøbenhavn,
hvor han siden har levet, sysselsat med Studier og litterære Ar-
bejder. 185 1 havde han ægtet Sophia Isabella Lætitia Komtesse
Moltke (f. 1827), Datter af Kammerherre Adam Gottlob Greve M.
til Espe.

K.-H. har udfoldet en betydelig Forfattervirksomhed, der af-
spejler en ejendommelig og rigt udrustet Personligheds Kampe og
Udvikling. 1840 udgav han under det psevdonyme Navn «Jean
Pierre*: « Dialoger og Skitser af en Fysiognoms efterladte Papirer*,
et psykologisk-novellistisk Arbejde, der indeholder ypperlige Skil-
dringer baade af Karakterer og Situationer og røber stor stilistisk
Evne. Hans næste Novelle, «Liv af Død » (1842), der udkom under
det samme psevdonyme Mærke, betegner et betydeligt Fremskridt
baade med Hensyn til Form og Indhold. Gjennem disse 2 filo-

Digitized by VjOOQIC

cS Kofoed-Hansen, Ham Pet.

sofisk-novellistiske Arbejder stifter man Bekjendtskab med en grub-
lende Aand, der er indviet i Tidens Længsler og Lidelser paa
Erkjendelsens og Livets Omraader; det psykologisk-religiøse Moment
har afgjort Overvægt over det digteriske, og begge Bøger, især den
første, lide af en Abstraktion og en Bredde i Udførelsen, der
skræmmede mange Læsere bort fra denne tankevægtige og ogsaa
i æsthetisk Henseende betydelige Produktion.

For en Natur som K.-H. maatte Søren Kierkegaards Optræden
blive af afgjørende Betydning; thi Forfatteren til «Liv af Død » stod
i aandeligt Slægtskabsforhold til den store Psevdonym. Da « En ten —
eller*, «Frygt og Bæven» og «Gjentagelsen» vare udkomne (1843),
skrev K.-H. r «For Litteratur og Kritik» et Par Anmeldelser, i
hvilke der faldt nogle Udtalelser om Præsternes og Prædikenens
Forhold til Tiden, som kaldte Biskop Mynster frem paa Valpladsen,
og dette Sammenstød blev et Forbud paa den store Kamp, der
udbrød efter Mynsters Død. Under denne forholdt K.-H. sig helt
rolig, hvorfor han mente at have Ret til at tilegne sig en Del af
S. Kierkegaards Tak «til dem, der have tiet». Men efter Kierke-
gaards Bortgang traadte han frem med et Indlæg i Sagen, «Dr. S.
Kierkegaard mod Dr. H. Martensen* (1856), som Aaret efter blev
fulgt af et nyt lille Skrift: «S. Kierkegaard mod det bestaaende»
— 2 Bøger, der høre til det betydeligste af den Litteratur, Striden
om S. Kierkegaard affødte.

Discipelforholdet til S. Kierkegaard og Paavirkningen fra ham
vare imidlertid allerede for længst traadte frem i den store Roman
«Kjød og Aand eller de to Veje, en Sjælehistorie* (1846), der dog ogsaa
røbede et flittigt Studium af den franske Romantik. Dette Arbejde
var udsat for lignende Misforstaaelser som visse Afsnit af « Enten —
eller ». Mange fandt for meget af Kjødet og for lidet af Aanden
i denne Sjælehistories dristige Skildringer af Lidenskabernes Styrke,
og hverken Tankernes Rigdom eller den Kunst, der lod idylliske
Naturskildringer skifte med stormende Optrin, kunde forsone Læse-
verdenen med dette baade dybt tænkte og dybt følte Digterværk,
i hvilket Forfatteren som Digter sikkert er naaet højest. Fortællingen
«Livslænker» fra 1875 og Novellen «Død i Liv» fra 1887, der begge
ble ve udsendte under det gamle psevdonym e Navn, gik temmelig
upaaagtede hen.

Haand i Haand med denne filosofisk-æsthetiske Produktion gik
der en direkte religiøs, som vel ikke kunde maale sig med det
store Forbillede, de Kierkegaardske Psevdonymer, men som dog

Digitized by VjOOQIC

Kofoed' Hansen t Hans Pet, en

uden Tvivl fortjente større Opmærksomhed, end den kunde tiltvinge
sig. « Tegnet fra Himlen* (1856) er en kristelig psykologisk Studie,
der indeholder mange dybsindige Iagttagelser om Forargelse og Tro,
Q% i «Her og hisset, Breve til en afdød fra M. Oriente* (1872) er
der Udviklinger, som i Originalitet og Tankedybde kunne stilles
ved Siden af det bedste, vor Opbyggelseslitteratur ejer. I Mellem-
tiden mellem disse 2 Skrifter (1864) udgav Forfatteren end videre
et større Arbejde: «Et Folk — Folket », der fremtraadte som et
« Bidrag til Demotheismens Karakteristik ». Det er et modigt og
kraftigt Angreb paa den da herskende Liberalisme og dens Følge-
svend Nationalitetsforgudelsen , stærkt præget af S. Kierkegaards
Foragt for « Mængden*.

Baade som æsthetisk og religiøs Forfatter og som Præst har
K.-H. været en ensom Mand. Hans Kierkegaardske Udgangspunkter
bragte ham i Modsætning til Hovedstrømningerne i det danske
Kirkeliv, og hans udprægede Konservatisme fjærnede ham fra de i
Kirke og Stat ledende Mænd. Af og til tog han vel .Del i kirke-
lige Forhandlinger, men som oftest kun for at erfare, hvor enlig
han stod, og efterhaanden som Ensomhedens Byrde faldt tungere
paa ham, skærpedes hans Blik for Modsætningen imellem Idealet
og Virkeligheden i Kirken og Borgersamfundet. Han grublede
over et Middel til igjen at faa Magt over de Aander, Liberalismen
havde løsladt, og han mente at øjne et saadant i Gjenind førelsen
af Skriftestolen. 1881 udgav han en Afhandling om «Skriftemaalet»,
der i over 8 Aar havde ligget i hans Pult; i den fremstillede han
Skriftemaalet som en Nødvendighed for et saAdt kristeligt og kirke-
ligt Liv, Hans Forslag fandt ingen Tilslutning, men fra flere Sider
en barsk Afvisning; mange anede allerede ved Læsningen af denne
lille Bog, hvor Udviklingen bar hen. Den Modsigelse, hans Tanke
fandt, gjorde dog intet Indtryk paa ham; den bragte ham kun til
at rette Kritikken imod Reformationen, der havde givet den middel-
alderlige Skriftestol Ulivssaar.

2 Aar efter, at Bogen om Skriftemaalet var udkommet, var
det, at han tog sin Afsked, og efter Frigjørelsen fra Præsteembedet
i det lutherske Kirkesamfund voxede hans Tvivl om den lutherske
Kirkeafdelings Ret over for Rom, til Dels under Paavirkning af
den ultramontane Historieskrivning og den jesuitiske Kontrovers-
litteratur. 1885 kom denne Tvivl stærkt til Orde i Flyveskriftet:
<Ere vi fremdeles Lutheranere? », og Bniddet med hans egen kirke-
lige Fortid blev endnu mere iøjnefaldende ved et Par andre Smaa-

Digitized by VjOOQIC

c8 Kofoed-Hansen, Hans Pet,

skrifter (« Fornødent Gjenmæle mod Anmeldelser af Skriftet: Ere
vi fremdeles Lutheranere ?» og «Hvor er Menigheden?*, 1885 og
1887). I disse 3 Skrifter udtalte han sig med stigende Bitterhed
om «den saakaldte Reformation », der nu stod for ham som en
Revolution og et ugudeligt Oprør mod guddommelig og menneskelig
Orden, og samme Aar, det sidste Skrift udkom, gik han over til
Romerkirken, som han uden Tvivl allerede en Stund aandelig
havde tilhørt. Som romersk Katholik forsvarede han paa ny Skrifte-
maalet i et «Aabent Brev» til en dansk Præst (1889).

K.-H.s Tilnærmelse til Romerkirken var begyndt i Tilslutning
til S. Kierkegaards Ord: «Tilbage til det Kloster, fra hvilket Luther
brod ud, skal Sagen føres tilbagen, og hans religiøse Udvikling er
et mærkeligt Vidnesbyrd om, at der fra den store Psevdonym ikke
alene er Udgang til luthersk Pietisme og til den frie Tankes Ame-
rika, men ogsaa til Rom.

Ersiew, Forf. Lex. Elvius, Danmarks Præstehist. 1869 — 84 S. 516 f.
P. Hansen, Illystr. dansk Lit. Hist. H, 489 f. J5>-. Nielsen,

Krarup-Hansen, Christian Johan Lodberg, f. 1817, Skole-
mand. Han er en Nordslesviger og født 27. April 18 17 1 Arnum,
Højrup Sogn, hvor Faderen, Niels Andersen H., var Degn og Skole-
lærer. Moderen, Christiane Amalie Foss, f. Krarup, var en Datter
af den dygtige Skolemand Amtsprovst C. J. L. K. i Borris. 1836
blev han Student fra Borgerdydskolen paa Christianshavn, hvis da-
værende Bestyrer, Dr. N. B. Krarup, var hans Morbroder. Efter
at have været Huslærer i Fyn et Par Aar vendte han tilbage til
Kjobenhavn, studerede ved Polyteknisk Læreanstalt og underviste i
Naturhistorie. 1845 tog han polyteknisk Examen i anvendt Natur-
videnskab, var derefter en kort Tid Huslærer paa Sjælland og holdt
i Vinteren 1847 — 48 Foredrag over Kemi ved Agerdyrkningsskolen
paa Haraldslund. I 1848 blev han konstit. Lærer og det følgende
Aar Adjunkt ved Sorø Akademi. Fra 1850 — 64 var han Subrektor
ved den lærde Skole i Haderslev. Som født Slesviger blev han
ikke udvist 1864, men Aaret efter drog han til Kjobenhavn, hvor
han privatiserede indtil 1868, var derpaa i 10 Aar Lærer ved Frede-
ricia Latin- og Realskole og har siden 1878 levet tilbagetrukken i
Hovedstaden, sysselsat med fysiske Forsøg og videnskabelige Under-
søgelser. Disse havde allerede tidligere affødt en «Theori af Insek-
ternes, Flaggermusenes og Fuglenes Plugt^, og beslægtede Æmner
have vedvarende optaget ham lige til hans Alderdom. Sin Inter-

Digitized by VjOOQIC

Krarup- Hansen, Chr, Joh. Lodberg. cq

esse for Realfagene har han lagt for Dagen ved Udgivelsen af
Lærebøger i Zoologi, Kemi og Arithmetik, og endelig har han i
flere Skrifter paa en original og ganske interessant Maade taget varmt
til Orde for at fremme Anskuelighed og Selvvirksomhed i Under-
visningen, f. Ex. ved at lade perspektivisk Tegning være Indled-
ning til Undervisningen i Geometri. — Han ægtede: i. (23. Dec.
1852) Marie Christine Schmidt (f 1857), Datter af Kirkeforstander
J. A. S. i Haderslev, 2. (i. Dec. 1860) Marie Schmidt, f. Høffner,
Enke efter hans Svoger Kjøbmand Chr. S. Det sidste Ægteskab
blev hævet 1869.

Erslew, Forf. Lex. Joakim Larsen,

Malling-Hansen, Rasmus, f ^^> ^* Hansen, Hans Rasmus
Malling Johan (VI, 634).

Matthison-Hansen, Hans, 1807 — 90, Orgelvirtuos og Kompo-
nist, er født 6. Febr. 1807 i Sønder Hulvej ved Flensborg, hvor
hans dansk fødte Fader, Hans H., var Skibskapitajn. Hans Moder,
Hedevig f. Petersen, var en musikalsk begavet Kvinde, der i hans
Bameaar tidlig vakte hans Kjærlighed til Musikken. Paa Grund af
hans Anlæg for Tegning blev det bestemt, at han skulde være
Maler, og efter sin Konfirmation blev han, o. 16 Aar gammel, bragt
af sin Fader til Maleren Eckersberg i Kjøbenhavn for at uddannes
af denne. I en Række af Aar gik han paa Akademiet; men
Eckersbergs Hus, som var meget musikalsk, begunstigede tillige
hans fortsatte Beskæftigelse med Musikken. Han blev velset Gjæst
i mange kjøbenhavnske Musikkredse, lagde sig efter forskjellige
Instrumenter og komponerede adskillig Kammermusik. Snart opstod
derfor det Spørgsmaal for ham, om han skulde gjore Musikken
eller Malerkunsten til sin Livsopgave, og han søgte Raad hos for-
skjellige, f. Ex. Kuhlau, der dog ikke bestemt turde raade ham til
at vælge Musikken, indtil Weyse gjorde Udslaget ved, efter at have
gjennemset en Del af hans Kompositioner, at opfordre ham til at
lægge sig efter Orgelspil. Dette Raad fulgte han, og under en
haard Kamp for Tilværelsen — han havde i 1829 giftet sig med
Christiane Petrea Stenersen (f. i Kjøbenhavn 6. Jan. 1804), Datter
af Toldbetjent Johan Christopher S. — studerede han med Iver
og Held.

Da Pladsen som Domorganist i Roskilde blev ledig, fik han
31. Jan. 1832 paa Weyses vægtige Anbefaling denne Post, og til
Roskilde Domkirke var han derefter knyttet lige til sin Død.

Digitized by VjOOQIC

5o Matthhon- Hansen, Hans*

Et Navn vandt han ved Frederik Vl's Bisættelse 1839, da Weyse,
som var anmodet om at spille Orgelet ved denne Lejlighed, havde
svaret, at Domkirkens egen Organist var Mand for at hævde sin
Plads, og M.-H. derpaa spillede en fri Fantasi, hvori han indflettede
Folkemelodien « Dronning Dagmar ligger i Ribe syg». I 1842 mod-
tog han efter Weyses Død Bestilling paå at komponere de Kantater
med Orkester, som den Gang opførtes paa de store Kirkehøjtider
i Slotskirken, og en Mængde Kompositioner, især for Orgel og
Sang, næsten alle af kirkelig Art, grundige og dog melodiøse, i en
Stil, der er beslægtet med Weyses og Kuhlaus, udgik efterhaanden
fra hans Pen; men den frie Fantasi vedblev dog at være hans
ejendommeligste og kjæreste Produktion, og ved sine omtrent aar-
lige Koncerter i Roskilde Domkirke lod han sig gjærne høre med
en saadan, ligesom han ogsaa i Udlandet høstede Anerkjendelse
for disse altid virkningsfulde og om stort Kjendskab til Orgelet
vidnende Tonebilleder, saaledes i Nordtyskland, Norge og Sverige,
1861 — 62, og i London, hvor han i 1864 spillede i Westminster og
i Krystalpaladset. I 1869 udnævntes han til Professor, og ved sit
50 Aars Jubilæum i 1882 hædredes han paa forskjellig Maade,
deriblandt ogsaa ved en Lykønskningsskrivelse fra Kongen. Efter
at være bleven skilt fra sin første Hustru ægtede han i 1841 The-
resia Georgine Elisabeth Qvistgaard (f. i Benløse Sogn ved Ring-
sted 29. Marts 18 13), Datter af Proprietær Jens Matthias Q. I sine
senere Aar (fra 1877) havde han sin Søn Waage til Medhjælper i
Organisttjenesten. Han døde 7. Jan. 1890, og 4 Maaneders Dagen
derefter døde hans Enke.

Af større Kompositioner har han udgivet et Oratorium af Jo-
hannes' Aabenbaring for Soli, Kor og Orkester, medens et Ora-
torium: «Den stille Lørdag* samt Davids 130. Salme og 2 Paaske-
kantater ere opførte efter Manuskript. Udkomne ere desuden:
« Martin Luther* for blandet Kor, 2 «Kyrie eleison» for Solo og
Orgel, « Vater unser» og «Ved Dødens Komme» (Ewalds Døds-
salme) for blandet Kor og Orgel, flere aandelige Sange med Kla-
ver, og for Orgel alene: 6 Symfonier, 6 Fantasier (deriblandt den
bekjendte Dagmarfantasi), en Koncertallegro, den østerrigske Natio-
nalsang', «God save the queen» samt Koral af Schulz med Intro-
duktion og Variationer, Sørgemarcher, 50 Præludier, 12 Postludier
og flere Samlinger For- og Efterspil. Af ikke-kirkelig Art ere 3
Strygekvartetter og nogle Romancer.

Hans Son Waage Weyse M.-H „ f. 27. Dec. 1841, Organist først

Digitized by VjOOQIC

Matthison-Hansen, Hans. 6 1

i Holstebro (1863), derpaa i Nykjøbing paa Falster (1864) og nu
efter Faderens Død dennes Efterfølger som Domorganist, har ud-
givet flere Klaver- og Orgelstykker, Sange og en Klavertrio. Han
blev 1866 gift med Anna Friis, Søster til ovfr. (V, 421) omtalte
Landskabsmaler Hans F.

Illustr. Tid. Nr. 1166. Schytte, Musiklex. Erslew, Forf. Lex. Urania, Musik-
Zeitschr., 1878, Nr. 7. t9. SU BrUka.

Matthison-Hansen, Johan Gottfred, f. 1832, Orgelvirtuos og
Komponist. Gottfred M.-H., ældste Søn af ovfr. nævnte Hans M.-H.,
født i Roskilde i. Nov. 1832, fik som Barn Undervisning af Orga-
nist W. Barth i Kjøbenhavn, senere af Faderen i Roskilde, blev
1850 Student og begyndte paa det juridiske Studium, men opgav
det i 1855 for at blive Musiker. I 1856 optraadte han som Orgel-
spiller ved en Koncert i Malmø, gav i Aarene 1874 — 77 o. 100
Koncerter i Danmarks Kjøbstæder, optraadte derefter atter gjentagne
Gange i Udlandet, saaledes 1877 i Hannover, 1878 i Leipzig og
1884 i Weimar, og har siden 1883 hvert Aar afholdt 4 Orgelkon-
certer i Trinitatis Kirke i Kjøbenhavn. I 1859 blev han ansat som
Organist ved Frederiks tyske Kirke, 187 1 forflyttet til Johannes-
kirken og 1881 til Trinitatis Kirke. 1867 blev han Lærer i Orgel-
spil ved Kjøbenhavns Musikkonservatorium og fik 1884 tillige en
Klaverklasse sammesteds; 1891 udnævntes han til Professor. Af
hans ved solidt og tankevægtigt Indhold udmærkede Arbejder, der
for en stor Del ere udkomne i Tyskland, kan nævnes adskillige
større Klaverkompositioner, en Klavertrio, en Sonate for Violin og
Pianoforte, en Sonate og en Novellette for Violoncel og Pianoforte,
flere Orgelkompositioner, hvoriblandt en Koncert, Op. 15, Koncert-
stykke, Op. 19, Jubel fantasi (ved Faderens Jubilæum 1882), Sørge-
musik over N. W. Gade, Orgelstykker ved de store Kirkehøjtider
osv. samt nogle aandelige Sange. — 4. Maj 1866 ægtede han
Helga Marie Muller (f. 28. Okt. 1841), Datter af Forfatteren og
Præsten Ludvig Christian M.

Schytte, Musiklex. Urania, Musik-Zeitschr., 1878, Nr. 7. Q, St Bricka.

Mørk Hansen, Mourits, f. 1815, Præst. Han er Søn af
Sognepræst Chr. Erh. H. og Anne Marie f. Mørch og født 28. Sept.
1815 i Todbjærg Præstegaard i Aarhus Stift, hvorfra han 1828 med
sin Fader flyttede til Ønslev paa Falster. Han blev Student fra Ny-
kjøbing Skole 1835 og tog theologisk Embedsexamen 1840. I 4 Aar

Digitized by VjOOQIC

52 Mgrk Hansen, Mour.

opholdt han sig som Kandidat i Kjøbenhavn, hvor han var Medlem
af Bestyrelsen for Studentertoget til Upsala 1843. Men han op-
traadte tillige som Forfatter med en Oversættelse af Marheineckes
« Lærebog i den kristelige Tro og Levned for tænkende Kristne »
(1842), og da Selskabet for Trykkefrihedens rette Brug 1841 havde
udsat en Præmie for en populær Fremstilling af den kristelige
Kirkes Historie, deltog han i Konkurrencen. Han vandt vel ikke
Præmien, men hans Arbejde udkom 1848 og vandt megen Udbre-
delse og Anerkjendelse, hvilket end mere gjælder om en mindre
Lærebog i Kirkehistorien (1851), der har oplevet 4 Oplag og især er
bleven benyttet paa Skolelærerseminarierne. Hans « Kortfattet Lære-
bog i Verdenshistorien* (1848) er udkommen i 6 Oplag. 1844 blev han
personel Kapellan hos Præsten H. F. G. Fogh i Nykjøbing paa Fal-
ster og, da denne 1846 tog sin Afsked, Kateket sammesteds. Han
ægtede nu Charlotte Dorothea Frederikke Gotholdine Levinsen
(f. 7. Jan. 1825 f 13. Marts 1882), Datter af Justitsraad, Amtsfor-
valter Levin L. i Ringkjøbing.

Den stærke nationale og politiske Bevægelse i Aaret 1848 greb
ogsaa ham, han stillede sig og blev valgt til den grundlovgivende
Forsamling i Maribo Amts 5. Kreds. Han sluttede sig her til den
Kreds, af hvilken det national-liberale Parti skulde fremgaa, og det
Standpunkt, som han saaledes valgte, er han i alt væsentligt ved-
blevet at staa paa hele sit Liv igjennem. Under Grundlovsforhand-
lingen sluttede han sig varmt til Forslaget om at stille hele Be-
handlingen i Bero, indtil Repræsentanter for Slesvig kunde deltage
i den. Hans Udtalelser ved denne Lejlighed kunne betragtes som
et Program for hele hans politiske Virksomhed, der er baaret af
den Tanke, at Opgivelsen af Haabet om Slesvigs Frelse er det
samme som at opgive Danmark.

M. H. sogte ikke Valg til den første ordinære Rigsdag; der-
imod skulde han nu for hele sit Liv knyttes nær til Slesvig, som
han omfattede med saa varm en Kjærlighed. Han blev nemlig
1850 konstitueret som Sognepræst i Felsted mellem Aabenraa og
Flensborg og det næste Aar fast ansat efter at være bleven valgt
af Menigheden. — Han deltog jævnlig i Forhandlinger om kirke-
lige Spørgsmaal, men især var han utrættelig i at meddele Oplys-
ninger om Forholdene i Slesvig og at forsvare Sprogordningen
baade mod Angreb fra tysk Side og mod Misforstaaelser fra dansk.
Han var 1852 Medstifter af det slesvigske Folkeskriftselskab og del-
tog i dets Bestyrelse, saa længe det bestod. Ligeledes udgav han

Digitized by VjOOQIC

Mørk Hansertt Mour.

(>Z

sammen med Pastor C. L. Nielsen « Kirkelig Statistik for Slesvig»,
1863 — 64 (ufuldendt). 1859 valgtes han af Gejstligheden i i. Distrikt
til Medlem af Stænderforsamlingen. Efter dennes Møde 1860 mod-
tog han tillige med Laur. Skau som Førere for Mindretallet An-
erkjendelsesadresser fra begge Rigsdagens Afdelinger, tiltraadte af
50000 danske Mænd. Samme Aar gjenvalgtes han; men Forsam-
lingen blev som bekjendt 1861 sprængt af det tyske Plertal. —
Da Dybbøls Belejring 1864 begyndte, var der næppe nogen, der
led mere end Præsterne i Sundeved og Omegn, og især maatte
M. H. føle, i hvilken Grad han havde paadraget sig Tyskernes
Had. Gjentagne Gange blev han arresteret eller havde Stuearrest,
indtil han 23. Juli blev afskediget.

I henved 2 Aar var M. H. nu uden Ansættelse; han udgav i
denne Tid en Postil og en fortræffelig Afhandling om «Den danske
Bonde Laurids Skau». Da der 1865 første Gang efter Krigen
skulde vælges et Medlem af Rigsraadets Folketing for Vejle Amts
6. Kreds, hvortil de 8 slesvigske Sogne hørte, som ved Fredslut-
ningen vare blevne ved Danmark, mente mange fædrelandsksindede
Mænd fra disse, at det vilde have sin Betydning, at den Mand,
som nu efter L. Skaus Død maatte kaldes den betydeligste af den
danske Sags Forkæmpere i Stænderforsamlingen, blev Repræsentant
for en væsentlig slesvigsk Valgkreds. Han blev ogsaa valgt, men
hans Virksomhed som aktiv Politiker blev dog ogsaa denne Gang
kort; thi da han 1866 var bleven kaldet til Sognepræst for Vonsild
og Dalby, to af de nævnte slesvigske Sogne, søgte han ikke
Gjenvalg.

M. H. har i Vonsild fortsat den Virksomhed, han havde maattet
forlade i Felsted, som en utrættelig Talsmand for den danske Sag
i Slesvig, der hos ham har fundet al den Støtte, som det nu er
muligt at yde den fra Danmark, og han har ved flere Artikler i
Bladene og Smaaskrifter («Den danske Sag i Sønderjylland, forhandlet
i Berlin 1885 » og «0m det tyske Skolesprog i det dansk talende
Sønderjyllands, 1890) stræbt at underrette det danske Folk om,
hvorledes der handledes med vore Landsmænd i Slesvig, og paa
én Gang vække noget af den Indignation, han selv føler ved at
skulle se paa de hensynsløse Fortyskningsforsøg, og af det frejdige
Haab om bedre Tider, som intet har formaaet at berøve ham. —
Han har ogsaa leveret Indlæg i vore hjemlige politiske Stridigheder
(«De grundtvigske Præster og den politiske Konflikt », 1886) samt
ofte deltaget i politiske Forhandlinger i den i denne Henseende

Digitized by VjOOQIC

64 Mjørk Hansen, Mour.

Stærkt bevægede Egn, hvor han bor, og hvor det ofte var afdøde
C. Berg, han optraadte imod. Ved nogle Artikler i « Fædrelandet »
1875 g^v ^^" ^^" første Anledning til, at der paa de aarlige
Finanslove blev bevilget et Beløb til at forhøje Lønningerne af de
mindre Skolelærerembeder. Han har end videre været et virksomt
Medlem af den Komité, der har indsamlet Midler til at oprette en
« Efterskolen i Hejls, lige ved den slesvigske Grænse. Det er
lykkedes at faa indsamlet saa stort et Beløb, at Skolen 189 1 kunde
aabnes med 36 Elever. Endelig har han flere Gange deltaget i
Striden mod de gudsfomægtende Anskuelser,' som efter 1870 ere
komne til Orde i Litteraturen.

Det er ikke mange Mænd, som, naar de i en Alder af 76 Aar se
tilbage paa et bevæget Liv, hvor de have deltaget i mange Stridig-
heder, der have bevæget Sindene stærkt, ville kunne rose sig af
i den Grad som M. H. at have fastholdt deres Ungdoms Idealer
uden derfor at komme til at staa uforstaaede eller uforstaaende
over for de yngre Slægter.

Erslew, Forf. Lex. Elvius, Danmarks Præstehist. 1869—84 S. 599. Nu-
tiden 1885, Nr. 471. Kolding Avis 1885, Nr. 215. 217. 220. 222. X. Koch.

Ravn-Hansen, Louise Christiane, f. 1849, Landskabsmaler-
inde. Hun fødtes i Kjøbenhavn 19. Juli 1849, mistede tidlig sine
Forældre, Christian Ravn og Louise f. Wunderlich, blev adopteret
af sin Onkel Klædehandler Niels Frederik Hansen og dennes
Hustru, Sabine f. Wunderlich, er Elev af Vilh. Kyhn, udstillede
første Gang 1877 og har siden stadig været repræsenteret paa de
aarlige Udstillinger, hvor hendes Arbejder stedse have vundet An-
erkjendelse. Med stort Held har Kunstnerinden lagt sig efter
Raderkunsten og paa dette Omraade allerede leveret en Række
Blade, hvis stadig fremadskridende Dygtighed lover en smuk Fremtid.
Af disse Blade har den danske Raderforening hidtil udgivet 13,
Foreningen Fremtiden 2. H, R, Baumann,

Sundt-Hansen, Carl Frederik, f. 1841, Genremaler. S.-H.,
født i Stavanger 30. Jan. 1841, Søn af Stadshauptmand Lauritz
Wilhelm H., Chef for Firmaet Ploug & Sundt i Stavanger, og Elisa
Margrethe f. Sundt, besøgte Kunstakademiet i Kjøbenhavn fra 1859
— 60, rejste derpaa til Dusseldorf og blev Elev af den bekjendte
Genremaler B. Vautier. Efter nogle Aars Ophold i sidstnævnte
By rejste S.-H. til Paris, hvor han forblev i 2 Aar, opholdt sig

Digitized by VjOOQIC

Swtdt-Hansen, Carl Fred. 65

dernæst omtrent en halv Snes Aar dels i Christiania (1869 — 72), dels
i Stockholm (1872 — 80), tog fra 1883 fast Bopæl i Kjøbenhavn og
erhvervede dansk Indfødsret 1888. Han har vundet et anset Navn
ved sine Genrebilleder, der udmærke sig ikke blot ved en fortrinlig
Tegning og en glimrende Teknik, men tillige ved den psykologiske
Behandling af det valgte Æmne. Derfor vakte ogsaa hans « Be-
gravelse om Bord» med hele sin rige Skala af Alvor og Medfølelse
hos Skibets Besætning berettiget Opsigt paa Foraarsudstillingen 1891.
Dette Billede findes nu paa Stadt-Museum i Danzig. Af andre frem-
ragende Arbejder maa nævnes cLensmandsarrestem i det norske
Nationalgalleri og c Konfrontationens i Stockholms Nationalmusæum.
H. er Medlem af Fria konsternas Akademi i Stockholm og (siden
1889) af Kunstakademiet i Kjøbenhavn. H. R, Baumann.

Hansen-Balling y Ole Peter, f. 1823, Portrætmaler. H.-B.
blev født i Christiania 23. April 1823, Faderen, Skomagermester
Johan Frederik H., var fra Ringerike (f 1831), Moderen, Karen,
ægtede derpaa i 1833 Skomager Jørgen Balling, hvis Navn Stifsønnen
antog under den slesvigske Krig. H. kom 1838 i Malerlære i Chri-
stiania, blev Svend 1841, søgte Uddannelse som Portrætmaler først
i Berlin, senere, fra 1847, ved Ku;nstakademiet i Kjøbenhavn. I
1848 gik han med i Krigen som frivillig, tog s. A. Officersexamen
og traadte ind i Linjen som Sekondlieutenant, blev 1849 Premier-
lieutenant og blev staaende i Krigsreserven til 1858. Efter som
Officer at have faaet dansk Indfødsret levede han flere Aar i Kjø-
benhavn som Maler og udstillede fra 1852. Med Oberstiieutenant
Helgesens Portræt og «En Kavallerifægtning ved Rensborg» vakte
han især Opmærksomhed. Han ægtede her 1852 Marie Rantzau,
der dog døde allerede 1854. I 1856 rejste han til Nordamerika,
deltog paa Nordstatemes Side i Krigen og gik 1863 af som Oberst-
iieutenant. I 1859 havde han i New- York ægtet en tysk Dame,
Christine Zundorff. Hans vigtigste Billede i Amerika er General
Grant og hans Generaler, alle til Hest. Fra 1875 — 79 var han i
Norge og malede der de 4 Konger af Huset Bemadotte samt 30
Portrætter af Søofficerer. Fra 187^ — 82 var han atter i New- York,
rejste 1882 til Mexiko, hvor han levede nogle Aar, har siden paa
ny været her i Kjøbenhavn og lever nu atter i Norge.

C. J. Anker, Norske Frivillige S. 9. Weilbach, Konstnerlex. Ph, WeUbach,

Haussen, Georg, f. 1809, Nationaløkonom, er Søn af Kj(9b-
mand i Hamborg Jiirgen H. (fra Sundeved) og Elisabeth f. Witte

Dansk biogr. Lex. VII. Febr. 1893. 5

Digitized by

Google

66 Hanssen, Georg,

fra Femern. H. fødtes 31. Maj 1809, studerede i Heidelberg og
Kiel, hvor han 1833 blev Privatdocent, og kaldtes derpaa 1834 til at
være Sekretær for den tyske Afdeling af General-Toldkammer- og
KommercekoUegiet, i hvilket han bl. a. deltog i Forarbejderne til
Toldordningen i Hertugdømmerne og Oprettelsen af et statistisk
Bureau. 1837 blev han ordinær Professor i politisk Økonomi og
Statistik i Kiel, men kaldtes 1842 til Universitetet i Leipzig, 1848
til Gøttingen, 1860 til Berlin, 1869 igjen til Gøttingen. H.s Virk-
somhed falder saaledes væsentlig uden for Danmark, men hans
videnskabelige Arbejder ere ogsaa i den senere Del af hans Liv
komne Danmarks ældre Provinser til gode. H.s første Arbejder,
cHistorisch- statist. Darstellung der Insel Fehmam» (1832), «Stati-
stische Forschungen iib. das Herzogthum Schleswig» (1832 — ^35),
«Das Amt Bordesholm* (1842), ere blevne fortsatte med en lang
Række Monografier især af agrarhistorisk Indhold. I det H. fulgte
de af Chr. Olufsen begyndte Veje, har han kastet Lys over de
germanske Folks gamle Markforhold i disses forskjellige Former og
redegjort for senere Tiders Landhusholdning; disse ypperlige Under-
søgelser ere samlede i «Agrarhistorische Abhandlungen» (2 Bind,
1880 — 84), hvortil slutter sig hans Skrift «Die Aufhebung der Leib-
eigenschaft in Schleswig u. Holstein* (1861). H. trænger ind i
disse Æmner med en mærkelig lagttagelsevne, stor Omhu og alsidig
Indsigt; hans Embedsstilling i Kjøbenhavn havde efter hans eget
Udsagn tidlig lært ham at betragte de mange økonomiske Virk-
somheder fra et almindeligere Synspunkt. Med et aabent Blik for
reelle Livsformer undgaar H. al uforsigtig Generaliseren, medens
han dog samtidig ved sine Studier lægger blivende Grund for
videregaaende Forskning. H. er bleven betegnet som den største
Realist blandt Nutidens Økonomer; hans sunde Omdømme har gjort,
at Regeringer og private ofte have afæsket ham Betænkninger
(saaledes om Anlægget af den holstenske Jærnbane). H. var paa-
virket af Slesvig-Holstenismen og deltog i den Uwe Lomsenske
Agitation ; en dansk aflagde dog • det Vidnesbyrd om hans Fore-
læsninger i Kiel, at «han forstod at gjøre dem interessante og viste
Retfærdighed mod Danskheden i Slesvig ».

Alberti, Schlesw.-Holst.-Lauenb. Schriftsteller-Lex. Jahrbb. f. National5ko-
nomie XXXV — VI. Jahrb. f. Gesetzgeb. im Deutschen Reich 1881. Zeitschr.
f. die gesammte Staatswissensch. XXXVII. Johannes C, H. R. Stcensirup,

Hanssen, Hans Peter, 1805 — 62, Raadmand, var født 16. Marts
1805 i Sønderborg, hvor Faderen, Hans H., var Gjæstgiver og Kol-

Digitized by VjOOQIC

Hanssen, Hans Pet, 67

lektør ved det lille Tallotteri. H., almindelig kaldet Hans Norsk
ligesom Faderen, der havde handlet paa Norge, var Kjøbmand (tog
Borgerskab 1834) og blev allerede 1838 deputeret Borger. 1848
valgtes han ved Oprørets Udbrud til Stadshauptmand og optraadte
27. Marts i den samlede Kommunalbestyrelse saa energisk imod
den provisoriske Regering, at denne ingen Fremgang fik i Sønder-
borg. H. forestod Organiseringen af den alsiske Landstorm, blev
1849 Raadmand og var under hele Treaarskrigen Kongens bedste
Tillidsmand i Sønderborg. Han beklædte en Mængde Tillidshverv,
sendtes flere Gange til Kongen i vigtige Ærender og sad i Stæn-
derne fra 1853 til sin Død, 13. April 1862. Han ægtede i. (28. Maj
1830) Cathrine Spang (f. 23. Marts 181 2 f i. Maj 1849), Datter af
Destillatør S. i Sønderborg, 2. Vilhelmine Tide fra Kjøbenhavn
(t 10. Nov. 1859).

niustr. Tid. 1862, Nr. 139. Barfod, Dansk Rigsdagskal.

JI, R, Hiort-Lorenzen,

Haussen, Lorens, 1750 — 1818, Rektor, var født 27. Febr. 1750
i Horsens, hvor Faderen, Jens H., var Rektor, indtil han 1756 for-
flyttedes til Ribe. Moderen, Martha f. Lous, Datter af Navigations-
direktør L., var bekjendt som en af Datidens lærdeste Damer.
H. blev Student 1767, Hører ved Ribe Skole 1770, tog theologisk
Examen 1772 og fortsatte derefter sin Skolevirksomhed i Ribe.
Paa Grund af Faderens tiltagende Svagelighed gik Skolens Styrelse
efterhaanden over i hans Hænder; 1774 blev han Subrektor, efter
at han først havde imderkastet sig en Magisterkonferens, 1775
Konrektor, 1778 succederende og 1782 virkelig Rektor. 1807 blev
han Professor. Han var anset som en dygtig Skolemand, men
gjorde sig tillige bemærket som landøkonomisk Forfatter og fik
Landhusholdningsselskabets Guldmedaille for en Planteskole af Frugt-
træer. 1814 tog han sin Afsked og døde 21. Sept. 1818. Han var
gift med Anna Jacobine Tetens, Datter af Biskop Ped. T. i Viborg.

Dansk Litteraturtid. 181 8, S. 670 ff. Erslew, Forf. Lex. 5". M, Gjellerup,

Haussen, Nis, 1808 — 66, Journalist og Præst, Søn af Kaadner
og Gjæstgiver i Øster Højsted ved Tønder Hans Petersen Thømi
(f 21. Febr. 1845, 77 Aar gammel) og Anna Kirstine f. Callesen
(f 4. Jan. 1827, 55 Aar gammel), var født i Øster Højsted 15. Nov.
1808 og blev 1834 Student fra Haderslev Latinskole. Han var blandt
de første til i Dagspressen at slaa til Lyd for Nødvendigheden af
at hjælpe det danske Sprog op af den Fomedrelsestilstand, hvori

Digitized by VjOOQIC

58 Hansserty Nis.

det i Sønderjylland var nedsunket baade i Retten, i Kirken og i
Skolen, skrev, mest under Navnet: «En Bondesøn fra Tønder Amt>,
talrige Artikler herom i «Kjøbenhavnsposten», « Dansk Folkeblade
og « Dannevirke », af og til ogsaa i « Fædrelandet*, og virkede tillige
i Trykkefrihedsselskabet ved livlige og kraftige Foredrag om den
sønderjyske Sag. Som sit Program opstillede han i et Brev til
P. H. Lorenzen af 7. Juni 1839: at hindre det tyske Forbunds Ind-
griben; at bryde Pressens Lænker; at ophæve Bankfællesskabet
med Holsten; en god Kommunalforfatning i Byerne og paa Landet;
Skattelettelser og bedre Fordeling af Skatterne; Skattebevillingsret.
1839 overtog han Ledelsen af en nystiftet Forening i Kjøbenhavn
til Udbredelse af dansk Litteratur i Sønderjylland. Gjennem Stats-
minister, Grev Carl Emil Moltke, der hjalp ham til at tage theo-
logisk Attestats i 1841, kom han i Forbindelse med Christian VIII
og foretog i 1841 efter dennes Opfordring flere Rejser gjennem
Østslesvig, hvorom han aflagde nogle udførlige Beretninger til
Kongen, navnlig vedrørende de sørgelige Sprogforhold. 1842 blev
han Lærer og 1844 Adjunkt ved Aarhus Kathedralskole og oprettede
Aaret efter paa Hastrup i Vejle Amt et Landvæsensinstitut, som
han dog maatte opgive i 1848. Han blev nu Lærer ved Odense
Realskole og fra 1849 tillige Redaktør af «Fyns Avis», 1853 Sogne-
præst til Nørre Felding og Tvis i Ribe Amt og 1859 Sognepræst
til Sottrup i Sundeved, men hans Virkekraft var da brudt ved en
tiltagende Sygelighed, som i 1864 friede ham for at blive bortført
som Fange med andre danske Præster. Han døde i sit Embede
18. Maj 1866. 23. Sept. 1842 blev han i Moltrup Præstegaard viet
til Eisabe Cathrine Metsch (f. 24. Sept. 1814), Datter af Kjøbmand
Martin Rudolf M. i Haderslev og Søster til Peter Christian Kochs
Hustru.

Sønderjydske Aarbøger 1889, S. 311 ff. Erslew, Forf. Lex.

H, R, Hiort- Lorenzen,

Hanssen, Peder Tetens, 1780 — 1841, historisk Forfatter, Søn
af ovennævnte Rektor Lorens H., blev født i Ribe 19. Febr. 1780,
Student 1798, theologisk Kandidat 1805, Adjunkt i Ribe 1807,
afskedigedes 1841 og døde faa Dage efter, 25. Juli 1841. 25. Okt.
18 10 ægtede han Johanna Diechmann Loft (f 1848), Datter af Rek-
tor P. J. Loft i Helsingør og S. C. f. Diechmann. H. havde stort
Kjendskab til Ribe Bys nyere Historie og har udgivet Efter-
retninger om Ribe Kathedralskole 1823 og 1825 samt 183 1 i.

Digitized by VjOOQIC

Hanssen, Ped. Tetens. 69

Samling af de « Efterretninger angaaende Byen Ribe» (om Dom-
kirken), der efterfulgtes af de bekjendte Fortsættelser af Thorup og
Adler. Han var en stor Børneven, en meget mild og kjærlig
Lærer.

Erslew, Forf. Lex. Q^ Nielsen,

Hanssøn, Laurents, f o- 1557» s. Hansen, Laurents (ovfr. S. 29).

Hansted, Birger, f. 1848, socialøkonomisk Forfatter. H., der
er Søn af Malermester Chr. J. V. H. og Sophie f. Harboe, er født
i Grenaa 21. Okt. 1848 og blev Student 1867 fra Randers Skole.
Efter i nogle Aar at have studeret Theologi drog han efter den
fransk-tyske Krigs Udbrud til Nordfrankrig for at indtræde i Frem-
medlegionen. Efter Fredslutningen studerede han under mange
Vanskeligheder Mathematik og tog i 1882 Magisterkonferens i dette
Fag. 19. Febr. 1887 ægtede han Julie Marie Frederikke Muusmann
(f. i Lemvig 13. April 1854), Datter af Kjøbmand C. M. L. M. og
Sophie Marie Frederikke f. Hansted. — H. har særlig studeret
Arbejderforhold og den socialistiske og anarkistiske Bevægelse.
Foruden en Række Artikler til Blade og Tidsskrifter og forskjellige
Afhandlinger har han skrevet « Antisocialisten, Haandbog for Fjen-
der og Modstandere af Socialismen* (1888) og i 1890 paabegyndt et
større Værk: «Vort Aarhundredes Arbejderlovgivning og Arbejder-
associationer*, hvoraf Englands Fabrik- og Værkstedlovgivning fore-
ligger trykt. H, Westergaard.

Hansteen, Christopher, 1784 — 1873, Fysiker, er født 26. Sept.
1784 i Christiania, hvor hans Fader, Johannes Matthias H., gift med
Anna Cathrine f. Treschow, var Konsumtionsinspektør. Han blev
sat i Kathedralskolen, som den Gang var i yderst daarlig Forfat-
ning; man kunde, siger H., blive Student næsten uden at kunne
skrive og regne. Heri foregik der dog i Aaret 1800 en Forandring,
i det der ansattes nye, dygtige Faglærere, som hver havde en spe-
ciel Videnskab at foredrage, i Steden for de forrige Hørere. Især
blev det af Betydning for H., at der ved Skolen fandtes en sær-
deles dygtig Mathematiklærer, H. Rasmussen; H. lærte derved saa
meget Mathematik i de 2 sidste Aar af sin Skoletid, som var for-
nødent til den filosofiske Examen.

H. blev Student 1802 og skulde nu rejse til Kjøbenhavn for
at fortsætte sine Studier; hans Moder, som havde været Enke siden
1792, kunde ikke understøtte ham længere, da det meste af den

Digitized by VjOOQIC

70

Nansteen, Christ

Kapital, Faderen havde efterladt sig, var gaaet tabt ved Formyn-
derens Fallit; heldigvis tilfaldt der ham paa denne Tid en Arv paa
2c» Rdl., hvorved han blev i Stand til at opholde sig i Kjøbenhavn
og underkaste sig 2. Examen. Ved en Landsmand blev han ind-
ført hos den rige og velgjørende Farverenke Madam Møller, Ør-
stedemes Tante, hos hvem Oehlenschlåger logerede; især blev
Bekjendtskabet med H. C. Ørsted af Betydning for ham; den
Forbindelse, som de her kom i med hinanden, fortsattes lige til
Ørsteds Død. H. valgte det juridiske Studium, men nødtes snart
til at tage en Plads som Hovmester for en ung Adelsmand, der
skulde studere i Sorø; det lykkedes ham dog ikke at opfylde de
Forventninger, man havde stillet til ham, hvilket heller ikke er
forunderligt, da H. selv næppe var 20 Aar gammel, hans Elev 19.
Efter iV« Aars Forløb opgav han denne Virksomhed; da han havde
brugt de opsparede Penge, var han 1806 saa heldig at blive kaldet
til Lærer i Mathematik ved Latinskolen i Frederiksborg.

Vel var det hans Agt at fortsætte det juridiske Studium, men
han fandt, som han selv siger, ingen Interesse i at lære at kjende
disse vilkaarlige, alene for Danmark og Norge gjældende Love.
Derimod bragtes han ved et Tilfælde til at sysle med Konstruk-
tionen af Jordglober, hvorved hans gode mathematiske Kundskaber
kom til Nytte; samtidig modtog Skolen som Gave et Par svenske
Glober, paa hvilke der var afsat nogle magnetiske Kurver; disse
tiltrak sig hans Interesse og gave den ydre Anledning til hans
betydningsftilde magnetiske Undersøgelser.

Det kgl. danske Videnskabernes Selskab stillede 181 1 følgende
Prisopgave: «Kan man forklare alle Jordens magnetiske Særsyn af
en enkelt Magnetaxe, eller nødes man til at antage flere ?» Prisen
blev tilkjendt H., som' i sin Afhandling paaviste Nødvendigheden
af at antage, at der var 2 Magnetaxer. Dette gav tillige Anledning
til, at han 1813 blev udnævnt til Lærer ved det nyoprettede norske
Universitet; samtidig hermed fritoges han for sit Embede i Frede-
riksborg og fik Tilladelse til at opholde sig et Aar i Kjøbenhavn
for at forberede sig til den nye Virksomhed. Her ægtede han
15. Maj 1814 Johanne Cathrine Andrea Borch (f. 14. Juli 1787
t 23. Dec. 1840, Datter af Thrønderen Professor C. A. Borch, s. II,
499), med hvem han var bleven forlovet under sit Ophold i Sorø.
14. Juli 1814 afsejlede han med sin Hustru fra Kjøbenhavn i en
hurtigsejlende Kaperlugger. Rejsen var forbunden med ikke ringe
Fare: fra dansk Side var det under Livsstraf forbudt at begive sig

Digitized by VjOOQIC

ffamteen, ChrisU yi

til Søs til Norge; værre var det dog, at Norges Kyster vare blo-
kerede af engelske og svenske Krydsere. Tæt ved Kysten bleve
de anholdte af en engelsk Fregat, som dog tillod dem at fortsætte
Rejsen.

I Følge den oprindelige Bestemmelse skulde H. være Lektor
i anvendt Mathematik; snart (4. Marts 1816) blev han udnævnt til
Professor. Med denne Stilling forbandt han dog en stor Mængde
andre Hverv. Kort efter sin Ankomst til Christiania fik han et
Observatorium i et teglhængt Lysthus, som 1833 ombyttedes med
en tidssvarende Bygning; han var en virksom Deltager i Arbejdet
for den geodætiske Opmaaling, først som Meddirektør og senere
som Direktør, indtil 1872. Som* saadan deltog han paa Norges
Vegne i den store, i 1852 afsluttede russisk-svensk-norske Gradmaa-
ling. Efter Adskillelsen fra Danmark maatte der tages Bestemmelser
om Maal- og Vægtforholdene, saa meget mere som Grundlaget for
de danske Enheder var usikkert. Ogsaa dette Arbejde tilfaldt
natiurlig H. Af forskjellige andre Kommissioner var H. et virk-
somt Medlem; han var saaledes Medlem af Tilsynskomiteen for
private Forsørgelses- og Understøttelsesselskaber og Medlem af
Direktionen for den kgl. Kunst- og Tegneskole.

H.s Hovedinteresse var dog bestandig Jordmagnetismen. Penge-
væsenets daarlige Tilstand i Danmark havde hindret Udgivelsen af
hans Prisafhandling. Kongen, Carl Johan, tilstod ham nu et Laan
til Udgivelsen af Afhandlingen, som udkom paa Tysk 1818 under
Titel: «Untersuchungen uber den Magnetismus der Erde», i. Del.
Det var hans Hensigt, at 2. Del skulde indeholde Undersøgelser
over Nordlyset; Hensynet til det store Tab, som Udgivelsen af
I. Del skaffede ham, skjønt Kongen eftergav ham det meste af
Laanet, hindrede ham dog i at afslutte Værket, i. Del er i øvrigt
et meget anseligt Værk i 4to, 650 Sider med Kobbertavler og
Adas. Han behandler deri kritisk det den Gang foreliggende
Materiale over Jordmagnetismen og undersøger experimentalt Magne-
tismens Fordeling i en Magnet og Magnetens Virkning paa en Pol
og paa en anden Magnet; det er de samme Methoder, som snart
efter i Gauss' Hænder, men under Paavirkning af H.s Forarbejder,
uddannedes til en høj Grad af Fuldkommenhed. Dernæst under-
søges, om Jordmagnetisme kan forklares ved Antagelse af en eller
2 Magneter i Jordens Indre; til sidst behandles Magnetnaalens
daglige Bevægelser.

Man havde tidligere væsentiig indskrænket sig til at bestemme

Digitized by VjOOQIC

72

Hansteen, Christ.

Misvisningens Størrelse; H. lagde nu stor Vægt paa Intensitetens
Bestemmelse. Da de forskjellige Iagttagere havde benyttet forskjellige
Enheder til Sammenligning, navnlig Intensiteten i Paris og London,
foretog H. 1819 paa egen Regning en Rejse til de nævnte Hoved-
stæder^ for at gjøre sammenlignende Iagttagelser; som Enhed for
alle Intensitetsmaalinger anvendte H. den mindste, af Humboldt i
Peru, iagttagne Intensitet. Ved Hjælp af det Materiale, han fra
forskjellige Sider fik samlet, udgav han nu 1826 det første nogen-
lunde fuldstændige Kort over Intensiteten. I en Aarrække kan H.
siges at have staaet i Spidsen for alle jordmagnetiske Undersøgelser;
alle Iagttagelser bleve sendte til ham som til et almindeligt Kontor
for magnetiske Iagttagelser, hvor de bleve beregnede og i Masser
sammenstillede og bekjendtgjorte. Desuden gjorde H. selv flere
Rejser for at samle Iagttagelser, saaledes i 182 1 til Bergen, 1824
gjennem Jylland til Berlin og 1825 over Throndhjem og Tomeå til
Finland.

Efter H.s Mening maatte Jorden have 4 magnetiske Poler,
det vil sige Punkter, i hvilke Intensiteten er Maximum; paa den
nordlige Halvkugle findes den ene Pol i det nordostlige Amerika;
den anden, den svagere Pol, maatte efter hans Beregninger ligge
i Sibirien. Da Kong Carl Johan 1822 opholdt sig i Christiania,
forestillede H. ham, hvor vigtigt det var at faa denne Hypotheses
Rigtighed paavist; ogsaa Stortinget gik beredvillig ind paa Planen,
og i Maj 1828 tiltraadte han Rejsen i Forening med Lieutenant
Due. I Petersborg sluttede Geologen Erman fra Berlin sig til
Rejseselskabet. Rejsen gik over Moskov, Kasan, Jekaterinburg til
Irkutsk; der fra sejlede H. ad Jenisei og dens Bifloder til Tiun-
kansk, som ligger tæt ved den nordlige Polarkreds. Hjemrejsen
foretoges over Omsk, Orenburg til Astrakan; der fra drog han
over Petersborg og Stockholm hjem til Christiania; Rejsen varede
over 2 Aar. Det videnskabelige Udbytte af Rejsen, som i enhver
Henseende svarede til Forventningerne, har han nedlagt i det af
ham i Forening med Lieutenant Due udgivne Værk: «Resultate
magnetischer, astronomischer u. meteorologischer Beobachtungen*
(Chra. 1863). Desuden finder man i hans « Rejseerindringer > (Chra.
1859) en overordentlig interessant og velskreven Beretning om hans
personlige Oplevelser paa Rejsen.

H. har udgivet en Lærebog i Geometri (Chra. 1836), hvori
han i flere Henseender i Fremstillingen er afveget fra det sædvan-
lige; derved blev han indviklet i en litterær Fejde med sin Kollega

Digitized by VjOOQIC

Hansteen, Christ.

73

Professor Holmboe,^ som førtes med en Del Bitterhed fra begge
Sider. I sin « Lærebog i Mekanikken* (Chra. 1836 — 38, 2 Dele)
behandler han paa Grundlag af egne Undersøgelser udførlig en
Del ballistiske Opgaver. I øvrigt har H. til norske og udenlandske
Tidsskrifter leveret en stor Mængde Afhandlinger, mest angaaende
Magnetisme, Nordlys og Meteorologi i det hele taget; ogsaa om
mange andre Anliggender har han fundet Anledning til at udtale sig.

26. Okt. 1856 fejrede han sit 50 Aars Embedsjubilæum , ved
hvilken Lejlighed han fra alle Sider modtog Tilkjendegivelser af
den Højagtelse, han i sit lange og virksomme Liv havde erhvervet
sig; Universitetet lod i Dagens Anledning præge en Guldmedaille.
Han var Medlem af en stor Mængde videnskabelige Selskaber og
stod i Forbindelse med de fleste af Samtidens fremragende Natur-
forskere. 1861 erholdt han efter Ansøgning Afsked med en Pension,
der af Hensyn til hans store Fortjenester ansattes til 1500 Sp. Dir.
Han døde 15. April 1873 og blev begravet paa Universitetets Be-
kostning.

Hansteen, Reise-Erindringer. Halvorsen, Norsk Forf. Lex.

C Christiansen.

Harald, — 1018, Konge, Søn af Svend Tveskjæg og Gunhild,
hvem Svend senere forskød (VI, 304); strax efter Faderens Død
førte H. og hans Broder Knud (d. store) Gunhild tilbage til Dan-
mark. H. var af sin Fader indsat til Konge i Danmark og næg-
tede at dele Magten med Knud, hvorimod han ydede ham Hjælp
til Gjenerobringen af England. H. døde 1018, næppe mere end
20 Aar gammel.

J. Steenstnip, Normannerne III, 278 f. 308 f. 435 f.

Johannes C, H. R. Steenstrup,

Harald Harefod, — 1040, Konge, Søn af Knud den store
og Ælfgifii «den northamptonske». Da Knud ægtede Emma 1017,
fjæmede han Ælfgifu og hendes Søn. H. var i nogen l'id indsat
som Konge i Danmark med l'horkil den høje som Hjælper og
Værge ved sin Side; senere opholdt han sig i England. Ved Knuds
Død (1035) sluttede de nordlige Provinser og Sømændene i London,
der udgjorde den dansksindede Del af Landet, hvem Knuds engelsk-
nationale Politik havde mishaget, sig sammen om H., medens Land-
hæren og de sydlige Provinser anerkjendte Hardeknud. Da dennes
Ankomst til Landet forhaledes, medens Ælfgifu ved Gaver og lok-
kende Gjæstebud stræbte efter at drage Hardeknuds Venner over

Digitized by VjOOQIC

>7^ Harald Harefod.

til sig, valgtes H. 1037 til hele Englands Konge, hvorefter Emma
joges ud af Landet. H.s Kongedømme blev dog kun kortvarigt,
i det han efter et længere Sygeleje døde i Oxford 17. Marts 1040;
han begravedes i Westminster. H. synes at have været ærgjerrig
og voldsom af Karakter, og det fortælles om ham, at han fandt
mere Behag i Jagt og Hunde end i Kirkegang.

Freeman, Norman Conquest I. Dictionary of National Biography XXIV.
Steenstrup, Normannerne III. Johannes C. H. R, Steensirup.

Harald Hen (Hein), — 1080, Konge. H. var uægte Søn af
Svend Estridsen og deltog sammen med sin Broder Knud og sin
Svigerfader, Jarl Asbjørn, i Toget til England 1069 (I, 354). Efter
Svends Død toges han 1076 paa Isøre Ting til Konge, efter at han
først havde givet Folket Tilsagn om visse Love; Valget foranledigede
dog Uroligheder, og nogle af hans Brødre droge misfornøjede til
Olaf Kyrre i Norge. Tilnavnet Hen, der betyder en blød, ofte i
Olje indsmurt Hvæssesten, som man bærer i sit Bælte, blev givet
ham paa Grund af hans noget sløve og umeddelsomme, men dog
godmodige Gemyt, som let fandt sig i, at andre raadede over
ham. Imidlertid maa de, som ledede ham, have været dygtige
Mænd, hvad der fremgaar af hans Loves Anseelse — de forlangtes
senere bekræftede af de danske Konger ved deres Valg — saa vel
som af andre Forhold, t. Ex. den bedre Ordning og hele nationale
Fod, hvorpaa Møntvæsenet bragtes ind. H. døde 17. April 1080
og begravedes i Dalby Kirke i Skaane; en her bevaret Ligsten,
som Traditionen har henført til H., er fra en langt senere Tid.

Ræder, Svend Estridsen og hans Sønner S. 273 f. A. D. Jørgensen, Den
nord. Kirkes Grundlæggelse S. 746 f. Olrik, Konge og Præstestand I, 205 f.

Johannes C H, R. Steenstrup,

Harald (Thorkilsen), — 1042, Jarl, Søn af Thorkil den høje,
blev gift med Knud den stores Søsterdatter Gunhild. Knud ind-
satte 1028 H. til Landestyrer over Danmark og de vendiske Be-
siddelser. Da Magnus den gode efter Hardeknuds Død (Juni 1042)
vandt Danmarks Trone, maa H. være bleven anset for en farlig
Medbejler; i hvert Fald lod den sachsiske Hertugsøn Ordulf, der
var gift med Magnus' Søster, H. myrde 13. Nov. 1042, da han
efter en Pilegrimsfart til Rom drog gjennem Holsten.

Johannes C, H, R, Steenstrup.

Harald Kesja, — 1135, Kongesøn, var Slegfredsøn af Erik
Ejegod og født længe før. Faderen blev Konge. Da Erik stod i

Digitized by VjOOQIC

Harald Késja. yc

Begreb med at drage ud paa sin Pilegrimsfærd, indsatte han H. til
Rigsforstander (1102). H. var en kraftig Kriger, som med Færdig-
hed svang sin «Kesje», det svære, bredbladede Spyd; saaledes
maa han have faaet sit Tilnavn «Kesja» i Lighed med andre
Krigere, der nævntes efter deres Kesje, Spyd eller Sværd. Men
tillige viste han sig som en uædel Person, hvem Magten var en
kjærkommen Anledning til Ran og Vold. Asser, som netop i
denne Tid blev Ærkebisp, skulde være hans Medstyrer, men havde
ingen Indflydelse paa ham. H. blev almindehg hadet, og da Bud-
skabet om Erik Ejegods Død kom til Danmark (1104), var der
ingen, der ønskede ham til Konge; man valgte hans Farbroder
Niels. H.s Byrd gav ham dog en fremragende Plads blandt Dan-
marks Stormænd, og han ægtede Ragnhild, Datter af den afdøde
norske Konge Magnus Barfod og Stifdatter af den danske Dronning
Margrethe Fredkulla. Ligesom sin yngre Broder Knud (Lavard)
deltog han i Niels' ulykkelige Tog mod Venderknésen Henrik;
haardt saaret blev han ved Ljutka paa Skjold baaren ud af Kamp-
tummelen. Hvad man ellers hører om hans Færd under Niels*
svage Styrelse, gjør ham ikke Ære. Frækt fortsatte han sin Røver-
færd. Fra Borgen ved Roskilde Havn, hvor han vistnok havde
Sæde soiti Kongens Høvding, plyndrede han trindt omkring. Særlig
gik det ud over Roskildes driftige Borgere, indtil disse i deres For-
bitrelse droge mod H. og tvang ham til at flygte. Ogsaa mod sin
egen Broder Erik (Emune) viste han Overmod og Hensynsløshed.
Under Paaskud af, at Erik var avlet i Ægteskabsbrud, nægtede
han ham Del i Fædrenegodset; Erik hærgede da hans Gaarde og
bragte Godset til Amakke, vistnok tæt ved det nuværende Nyborg,
men maatte snart efter flygte for H.; denne frygtede imidlertid et
nyt Overfald af Erik og satte derfor Ild paa det af sit eget Gods,
som han ikke kunde føre med sig. Deres Broder Knud Lavard,
der var Danmarks Hertug og ypperste Mand, stævnede nu myndig
dem begge for sig og dømte, at Erik havde Ret til at træde i Arv
efter deres Fader. Ogsaa ved Usædelighed gjorde H. sig berygtet;
hans Hustru maatte døje hans mange Friller og hans Slegfredsønner,
som man betragtede som en opvoxende Røveryngel. .

Efter Knud Lavards Drab (7. Jan. 1131) fremstod H. ganske
vist paa Tinge som Anklager mod Niels og Magnus, men udfoldede
ikke stor Kraft for at hævne den myrdede Broder. Erik blev der-
imod strax Fører for dem, der rejste sig til Hævn. Vel skal han
af Hensyn til H. have afslaaet Kronen ; men inden Aaret var omme.

Digitized by VjOOQIC

^6 Harald Kesja.

lod han sig hylde, og H. harmedes over at se sig forbigaaet for
sin yngre Broder. Med sine ældste Sønner, Bjørn Jæmside og
Erik Diakon, fulgte han dog endnu i 1132 Erik paa Toget til
Jylland og var med i den heldige Kamp ved Sejrø; men efter
Eriks Nederlag ved Onsild og hans Hugt fra Jylland gik han over
paa Niels* Side, hvorimod hans 2 Sønner fremdeles stode blandt
Eriks tro Mænd. For at kunne optage Kampen mod sin Broder
befæstede H. nu Borgen ved Roskilde stærkere; men tyske Haand-
værkere fra Roskilde lavede Blider for Erik, Stenene knuste H.s
stærke Forsvarstaam, han selv undslap med Nød og næppe til
Jylland, og Borgen blev lagt i Grus. Paa Borgstedet har man
fundet en nedgjemt Sølv- og Guldskat sammen med en Mængde
af den Tids Mønter. Da Niels efter Slaget ved Værebro fordrev
Erik fra Danmark (1133), tog H. grusom Hævn over Tyskerne i
Roskilde; men Rygtet om deres Lemlæstelse bragte den tyske
Kejser Lothar i Harnisk, saa at Magnus Nielsen maatte afværge
Stormen ved ydmygende Underkastelse. H. var med i det sidste
Slag i Borgerkrigen, ved Fodevig i Skaane. Her fældede Erik
Emune Magnus og tilføjede Niels et frygteligt Nederlag (4. Juni 1 134).
I Kampen mistede H. sin Søn Magnus, men under store Farer
undslap han selv tillige med Kong Niels. Nu gik det i ilsom Flugt
vest paa gjennem hele Landet. Undervejs gjorde Niels H. til
Medkonge; men hans Lykke blev kun stakket. Ganske vist var
han klog nok til ikke at følge den gamle Konge til Slesvig, og
efter hans Drab lod han sig hylde af Jyderne og tog Ophold i
Egnen om den gamle Kongsgaard Jelling. Men uventet drog
Erik i Begyndelsen af 1135 trods Is og Frost imod ham, over-
rumplede ham i Skiping (Skibed) ved Vejle Aa og lod paa Stedet
sin egen Broder halshugge. Allerede Aaret før havde han for-
smædelig ladet hans ældste Sønner, Bjørn og Erik Diakon, drukne
i Slien, og det skjønt de ikke havde fulgt H. i hans Frafald, men
blot havde raadet deres Fader at forlade Danmark. I Skiping tog
Erik H.s øvrige Sønner til Fange; kun Oluf undkom for senere at
optræde som Tronkræver og volde ny Borgerkrig. Erik bluedes
nu ikke ved at gjennemføre Udryddelsen af H.s Æt. Han førte
H.s 8 Sønner med sig øst paa og lod nogle Skaaninger sætte dem
over til en 0, hvor de bleve myrdede og kastede i en Grube.
Deres Navne vare Sivard, Erik, Svend, Niels, Harald, Benedict,
Mistivint og Knud. Foruden de 12 Sønner, hvis Navne kjendes.

Digitized by VjOOQIC

Harald Kesja. ^y

havde H. endnu haft 3 andre. I Følge Sagaerne vare Magnus,
Oluf, Harald og Knud ægtefødte.

H. Olrik, Knud Lavard. Hans Olrik.

Harald Skrænk, — 1182 — , Kongeætling. Da den skaanske
Almue fik Nys om Valdemar Fs Død (1182), fornyede den strax
det Oprør, som nylig var blevet dæmpet. Ærkebiskop Absalon og
flere Stormænd maatte forlade Skaane. For at faa en Høvding
indkaldte Oprørerne H. fra Sverige. Han kaldes blot dansk Konge-
ætling; men alt tyder paa, at han var Søn af Oluf, Harald Kesjas
Søn, der i sin Tid med Hjælp fra Sverige havde gjort sig til Konge
i de skaanske Lande. Ogsaa H. blev støttet af den svenske Konge,
Knud Eriksen, og Jarlen Birger Brosa, som begge have været i
Slægt med ham. Paa den høje Byrd nær fattedes ijnidlertid H.
alt, hvad der skaber en Høvding, c Det er ikke godt at vide,
om Sverige havde størst Skam af at sende ham eller Skaane af at
modtage ham», siger Saxo. Lunds Borgere sloge deres Porte til
for ham, Kongens og Absalons Hærmænd sejrede ved Lommeaa,
trods heftig Modstorm, over Oprørernes Skarer, og H. maatte snart
efter sammen med Almuens Leder, Aage, flygte til Sverige (1183).
Et nyt Oprør var ved at udbryde; men Absalon fik Bønderne talt
til Rette, og paa Tinge dømte Stormændene H. fredløs. Da Kong
Knud Valdemarsen kort efter kom til Skaane, bleve H.s Tilhængere
straffede med Pengebøder. Hans egen Optræden havde været uden
Ære; Øgenavnet «Skrænk» (o: Bag) s)aies at have været en lidet
høvisk, men vel fortjent Spot over hans snarlige Flugt. Hans Olrik,

Harboe, Andreas, 1648 — 1706, Officer, blev født 8. Maj 1648
i Christiania, hvor hans Fader, Christopher H. (f 1652 som Tolder
ved Svinesund), da var Bogholder ved Kommissariatshuset; Moderen,
Ursula Andreasdatter Kaal (Kohl), var en kjøbenhavnsk Borgerdatter.
Efter i 4 Aar at være oplært ved Kjøbenhavns Tøjhus blev A. H.
1669 iwc<i Bibeholdelse af sin Løn som Fyrværker sendt udenlands
for yderligere at uddanne sig og var Artillerikapitajn i Vilhelm af
Oraniens Tjeneste, da han ved den skaanske Fejdes Udbrud blev
kaldt hjem. Under Krigen blev han meget ben3rttet som Chef først
for Haandværkerkompagniet, siden for det « store Reserve- og Felt-
artilleri*. Han deltog bl, a. i Belejringerne af Helsingborg 1676
og Baahus 1678 og steg hurtig til Major (Jimi 1676) og Oberstlieute-
nant (Marts 1677). Efter Freden blev han sendt til Holsten som

Digitized by VjOOQIC

yg Harboe, Andr,

højstkommanderende Officer ved den derværende Artilleristyrke,
som samledes i et Korps under hans Befaling. Tillige organiserede
og kommanderede han et Feltartilleri, for hvilket der var særlig Brug
i denne Landsdel, hvor man i en Aarrække saa at sige stadig var
paa Feltfod. 1682 udnævntes han til Oberst, 1693, efter Ratzeburgs
Indtagelse, til Generalmajor. Han var derhos 1690 — 98 Komman-
dant i GlUckstadt, indtil sidstanførte Aar det holstenske Artilleris
Stabskvarter blev forlagt til Rensborg. H. havde haft væsentlig
Del i denne Fæstnings Ud\4delse paa holstensk Grund (Neuwerk)
og byggede sig her en anselig Gaard, den senere Kommandant-
bolig. Hvad der imidlertid særlig maa fremhæves, er den Virk-
somhed, han i disse Aar udfoldede som Konstruktør, en Virksom-
hed, som, skjønt den ikke længere kan eftervises i Enkelthederne,
maa have været ret betydelig, siden det første Kalibersystem, vi
have haft, og som i flere Menneskealdre derefter saa at sige var
det eneste her i Landet, bærer Navn efter ham.

Endnu under Felttoget i Holsten 1700 fimgerede H. som
Kommandør for Artilleriet, men hermed sluttede hans Tjeneste ved
dette Vaaben, om han end først 5 Aar senere formelig fratraadte
Chefsposten over det holstenske Korps. I Efteraaret 1700 sendtes
han som næstkommanderende med Hjælpetropperne til Sachsen,
1701 til Flandern som Generalmajor over Infanteriet af det til Sø-
magterne overladte Korps samt Chef for 2. Bataillon af sjællandske
Infanteriregiment. I de 2 paafølgende Felttog deltog han i Kam-
pene om forskjellige Fæstninger; saaledes kommanderede han
25. Avg. 1703 Stormen paa Huy. 25. Juni 1704 udnævntes han til
Generallieutenant og Chef for det i kejserlig Tjeneste staaende
danske Korps, hvis i. Infanteriregiment han samtidig overtog i Steden
for sin Bataillon. Et halvt Aar senere fik han det hvide Baand.
Korpset, som, da H. modtog det, laa i Vinterkvarter omkring
Regensburg, blev næste Sommer ført til Ungarn, hvor det indlem-
medes i den Hær, der skulde dæmpe Opstanden under Ragoczy.
Efter med stor Hæder at have deltaget i Slagene ved Waagfloden
(11. Avg.) og ved Somlyo eller Zsibo (11. Nov.), hvilket sidste i
Hovedsagen gjorde Ende paa Krigen, bleve de danske Tropper
lagte i Kvarter i Transsylvanien, hvor de døjede meget ondt som
Følge af Wiener-Hoffets Uefterrettelighed i Pengesager. I Sommeren
1706 blev Korpset beordret tilbage til Tyskland, men H. naaede
ikke saa vidt; 29. Juli blev han ved Egereth, ikke langt fra Gross-
wardein, dræbt ved et Vaadeskud af sin egen Skildvagt, medens

Digitized by VjOOQIC

Harboe, A$uir, yg

han sad til Bords med sine Officerer. Hans Lig blev ført hjem
og hviler i en prægtig Marmorkiste i Roskilde Domkirke.

H., der sammen med Jens Harboe (s. ndfr.) 1684 havde faaet
Adels- eller Vaabenbrev, efterlod sig kun en Datter. Han havde
1678 ægtet en Datter af Dr. Peter Biilche (III, 273), Anna B., der
var Enke efter Landsdommer Jesper Sørensen Hjort; hun levede
efter Generalens Død i mange Aar i Rensborg.

Personalhist. Tidsskr. 2. R. V. jy. ^. Harbou,

Harboe, Christine, o. 1682 — 1735, Gehejmeraadinde, Legat-
stifterinde. Christine Fuiren, Datter af Baron Diderik F. (V, 487),
ægtede 28. Marts 1703 ndfr. anførte Gehejmeraad Jens Harboe, efter
hvem hun allerede 7. Febr. 1709 blev Enke. En omhyggelig Op-
dragelse og Undervisning havde gjort denne ualmindelig begavede
Kvinde til en særdeles dannet Dame, der med levende Interesse
for litterære Sager forbandt Sans for Omgang med lærde og be-
gavede Mænd. Mest vide vi i saa Henseende om hendes Forhold
til Chr. Falster, der jævnlig besøgte hende paa Støvringgaard og i
mange Retninger havde en betydelig Støtte i hende, hvorom hendes
velskrevne og fornøjelige Breve til ham vidne. Ved Siden af de
litterære Beskæftigelser forsømte hun ikke at tage sig af de prak-
tiske Opgaver; som Ejerinde af. Støvringgaard og Søndervang viste
hun stor Dygtighed i Bestyrelsen af sine Godser, og hun hjalp ofte
ved sin Klogskab Bønderne ud af Prokuratorernes Garn; dertil var
hun godgjørende paa en forstandig Maade • og imderstøttede uop-
fordret mange trængende. Til sine sidste Dage bevarede hun et godt
Helbred, indtil hun 1734 begyndte at skrante; hun besøgte derfor
Badene i Aachen, hvorfra hun i Følgeskab med en Del Bekjendte,
Herrer og Damer, gjorde en Rejse gjennem Frankrig og England,
som hun havde faaet Lyst til at se. Aaret efter, just som hun
kom tilbage fra en Inspektionsrejse til Støvringgaard, blev hun syg
i Kjøbenhavn og døde 24. Nov. 1735. « Blandt Mænd og lærde
var hun lærd og behagelig og blandt Fruentimmer Kone og en
fornuftig, vis og højagtet Husmoder*, siger en samtidig om hende;
som Bevis paa hendes ualmindelige Kundskaber anføres, at hun
var hjemme i Latin, Tysk, Fransk og Italiensk. Allerede flere Aar
før sin Død havde den barnløse Frue taget Bestemmelse om sin
Formues Anvendelse i Fremtiden; først Dagen før sin Død naaede
hun at underskrive Fundatserne for det Harboeske Fruekloster i
Kjøbenhavn og Støvringgaard Jomfrukloster, til hvilke udmærkede

Digitized by VjOOQIC

3o Harboe, Christine.

Stiftelser hun legerede saa godt som hele sin meget betydelige

Formue, der herved er bleven til stor Velsignelse for mangfoldige.

Personalhist. Tidsskr. 2. R. V. C. Bruun, Falsteriana S. 64 ff. C. Bruun,

Kjobenhavn III, 170. Q, jr. Wad,

Harboe, Frederik Ludvig Carl, 1758 — 181 1, Søofficer, Søn
af Justitsraad, Postmester i Hamborg Frederik Carl H. (f. 17 16
f 1768) og Christine Magdalene f. Jacobi (f 1804), er født 21. Jan.
1758 i Hamborg, indtraadte i Marinens Tjeneste som Sekondlieute-
nant 1777 og avancerede 1785 til Premierlieutenant, 1789 til Kapi-
tajnlieutenant, 1797 til Kapitajn, 1809 til Kommandørkapitajn. 23
Aar gammel førte han 1781 det fragtede Koffardiskib « Prinsen af
Bevem», som førte Orlogsflag, til Middelhavet, hvor det i Forbin-
delse med Fregatten «St. Thomas* havde en Mission hos Dejen af
Algier. Efter Hjemkomsten gik han til Vestindien, overtog Kom-
mandoen over Snaven c Lærken* og udmærkede sig ved sine hel-
dige Kampe mod Sørøvere, i hvilken Anledning han erholdt Kapi-
tajnlieutenants Gage. 1791 og 92 var han beskæftiget ved Sø-
opmaalingen i Kattegat og opdagede her flere farlige Grunde. 1797,
medens han var Chef for Vagtskibet i Store Bælt, udbrød en stor
Ildebrand i Nyborg, hvor han med stor Dygtighed deltog i Red-
ningsarbejdet. Aaret efter var H. Chef for Vagtskibet paa Helsingørs
Red, Fregatten «St. Thomas*, og havde her Lejlighed til at lægge
sin Konduite for Dagen i et Konfliktspørgsmaal med nogle engelske
Orlogsmænd, der ulovlig havde bemægtiget sig et norsk Handels-
skib. Efter nogle andre Togter 1 1799 og 1800 blev H. ved Fjendt-
lighedernes Udbrud 1801 ansat som Chef for Orlogsskibet « Sjælland*,
henhørende under den af Olfert Fischer kommanderede flydende
Defension paa Kjøbenhavns Red; han deltog med Hæder i Slaget
2. April, kæmpede tappert mod de 2 engelske Linjeskibe «Defiance*
og € Ganges*, men maatte til sidst give tabt, efter at 180 Mand vare
dræbte eller saarede og Skibet dertil yderst forskudt. Efter for-
gjæves at have prøvet paa at frelse « Sjælland* ved at kappe
Tovene og drive nord efter maatte han omsider stryge Flaget;
omtrent samtidig ophørte imidlertid Slaget, og H., der stadig havde
haft sin Vimpel vajende, nægtede da at overgive sig. I Nattens
Løb bleve de saarede bragte i Land, Kanonerne fornaglede og
Krudtet kastet over Bord; da Englænderne den paafølgende Morgen
kom tilbage for at sætte sig i Besiddelse af Skibet, forlod H. dette
og bragte lykkelig hele Besætningen ind til Trekroner. Ved sin

Digitized by VjOOQIC

Harboe t Fred, Ludv. Carl. ' gj

kjække Optræden havde han i den Grad vundet sit Mandskabs
Hengivenhed, at det senere paa Dagen samledes uden for hans
Bolig og gav ham et rungende Hurra. Efter paa ny at have
været beskæftiget nogle Aar ved Søopmaalingen udnævntes han
1810 til Indrulleringschef og Overlods i Slesvig, hvor hans daadrige
Liv endtes ved et apoplektisk Anfald 29. Sept. 181 1. — H. blev i
Juli 1795 gift ^^^ Marie Kallager, Datter af Generalavditør K.;
hun døde 1846. C. With.

Harboe » Henrik Christian » 1728 — 1813, Officer, er født
18. Nov. 1728 paa ViUingstad i Røken i Norge og er Søn af
Oberst for nordenfjældske Dragonregiment Christian Frandsen H.
(f. 1684 t 1753) og Mechtele Kirstine f. Berg. H. blev Landkadet
1740, Fændrik i fynske (senere Kronprinsens) Infanteriregiment 1747,
Sekondlieutenant i Regimentet s. A. og udnævntes efter Ansøgning
i Anledning af Faderens Død 1753 til Kapitajn i 4. søndenfjældske
Dragonregiment. Han synes at have været en stridbar og voldsom
Natur og • førte ikke noget exemplarisk Ungdomsliv, men forinden
sin Udnævnelse til Major 1766 karakteriseres han af sin Regiments-
chef som «en habil Officer, af god Exterieur og Konduite », og
senere var han en i vide Kredse højt skattet og anset Mand. 1769
blev H. forsat til 3. søndenijældske (senere oplandske) Dragonregi-
ment, hvor han forblev staaende i 42 Aar og avancerede, 1779 til
Oberstlieutenant, 1788 til Oberst, 1790 til Chef for Regimentet, 1794
til Generalmajor af Kavalleriet, 1810 til Generallieutenant og 1811
til General, i det han samtidig stilledes å la suite og fratraadte
Kommandoen over Regimentet. Paa Indstilling fra Prins Christian
August, der satte stor Pris paa H., hædrede Frederik VI ham 1809
med Kommandørkorset af Danebrog, og 1812 fik han Storkorset.
Han døde paa Sandvoldgaard paa Hedemarken 2. Juni 1813.

S, A, Sørensen.

Harboe, Jens, 1646— 1709, Overkrigssekretær, Broder til oven-
nævnte Andreas H. (f 1706), blev født i Helsingør 1646 (døbt
6. Nov.). Faderen var da Ridefoged paa Kronborg, og Sønnen
begyndte sin Embedsbane i en lignende Stilling, i det han efter
Anbefaling af Amtmand Enevold Parsberg, i hvis Tjeneste han
havde staaet, 1669 beskikkedes til Ridefoged over Kongens Godser
Frydendal og Kongsdal. 1674 blev han Notarius publicus i Kjøben-
havn, et Embede, han « frasagde sig» 1677, men allerede Aaret
forud var han traadt ind i den militære Administration, i det han

Dansk biogr. Lex. VII. Febr. 1893. 6

Digitized by VjOOQIC

82 Harboe, Jens.

efter Landskrones Erobring havde overtaget Forretningerne som
Kommissarius i denne Fæstning. Her virkede han endnu, da han
lo. Avg. 1678 blev kaldet til Krigssekretær.

H.s Tiltrædelse af denne Post betegner et Vendepunkt i
Hærens og Flaadens øverste Styrelse, som i Enevældens første Tid
var lagt i Hænderne henholdsvis paa et Krigs- og et Admiralitets-
kollegium, men som nu gik over til at blive en Kabinetsstyrelse.
Kongen blev «sin egen Krigs- og Marineminister »: han traf per-
sonlig Bestemmelse selv i ubetydelige Spørgsmaal Krigsmagten
vedrørende. Herved blev H.s Stilling som Krigssekretær eller,
som han fra 1688 kaldtes, Overkrigssekretær en ganske anden end
hans Forgængers. Denne havde været Kollegiernes Protokol- og
Expeditionssekretær; H. blev Kongens militære Kabinetschef, der
forelagde Kongen alle militære Sager, modtog hans Bestemmelse i
disse og udfærdigede de deraf flydende Expeditioner, til Dels under
sin egen Haand. Personal- og Kommandosager forberedtes i hans
eget Bureau (Krigskancelliet). Han var derhos ordentligvis Depu-
teret i Generalkommissariatet, der behandlede de økonomiske An-
liggender, og Medlem af de Kommissioner, der jævnlig nedsattes
til Overvejelse af særlige Spørgsmaal.

Ogsaa i Sager, der laa uden for det militære, benyttede
Kongen H.s administrative og finansielle Indsigt, navnlig fra 1691
i de vigtige Kommissioner i Raadstuen for Slottet. Men fra samme
Tidspunkt, som hans Virksomhed saaledes udvidedes til nye Om-
raader, maatte han bestaa en haard Kamp for at hævde sig i sit
egentlige Embede. I Begyndelsen af 1692 maatte nemlig Over-
rentemester Peter Brandt (III, 10) vige Pladsen for C. S. v. Plessen,
og i den Strid, der alt længe havde staaet mellem «Meklenborgeme»
og «Oversekretæreme», d. e. Hoffets og Administrationens Spidser,
sank herved Vægtskaalen stærkt til Fordel for de førstnævnte, der
nu havde faaet en af deres egne og tilmed en betydelig Personlig-
hed i Spidsen for en af Statsstyreisens vigtigste Grene. Plessen,
der i det hele kun daarlig harmonerede med de borgerlig fødte
Oversekretærer, ønskede særlig at faa H. fjæmet, fordi den imder
ham indførte Forretningsgang hindrede Plessen som Finansernes
Chef i at faa Indseende med Militærvæsenet, og hans Bestræbelser
gik derfor ud paa atter at faa dette henlagt under en Kollegial-
styrelse, hvis Sager saa, ligesom de civile Kollegiers, skulde fore-
drages Kongen i Konseillet. Flere Gange lod det til, at denne
Plan skulde lykkes, til andre Tider til, at H., der til sidst synes

Digitized by VjOOQIC

Harboty Jens, 83

at være gaaet over fra Forévar til Angreb, skulde fortrænge Plessen
fra Rentekammeret. Saa længe Christian V levede, henstod Kam-
pen dog uafgjort, men ved Tronskiftet maatte H. opgive Kampen
og trække sig tilbage til Privatlivet. Ved sin hovmodige Optræden
havde han skafifet sig mange Fjender og blandt dem ikke blot
flere af den nye Konges nærmeste fortrolige, men ogsaa denne selv,
hvis Ønsker han, saa længe han kun var Kronprins, havde frmdet
det ufornødent at tage Hensyn til. Plessen havde derfor let ved
strax at faa H. afløst med en af sine Venner, Chr. Lente.

I 21 Aar havde H. beklædt sit vigtige Embede. De fra den
skaanske Krig hjemvendte, mere eller mindre løst forbundne og
uensartet organiserede Afdelinger vare i dette Tidsrum sammen-
arbejdede til en staaende Hær, og de Dele af denne, som, rigtig-
nok i fremmed Tjeneste, deltoge i Tidens Krige, indlagde sig al
Ære. Ogsaa Flaaden, hvis første Flagmand Niels Juel var i næsten
hele Perioden, var holdt i god Stand, og begge Værns øverste
Styrelse var bragt i et fast Spor, fra hvilket der imder de næste
3 Konger kun skete en væsentlig Forandring ved Oprettelsen af et
særligt Oversekretærembede for Flaaden. En vigtig Del af Æren
herfor maa tilskrives H. « Droit et diligent» var den Devise, han
havde valgt som Ridder af Danebrog; ved Retskaflfenhed og Flid
havde han vundet sin Konges Tillid, og alle Vidnesbyrd om den
Maade, hvorpaa han benyttede sin Indflydelse hos den let paa-
virkelige Christian V, stemme med de Ord, som denne paa sit
Dødsleje henvendte til H.: «I har handlet som en ærlig Mand I >
Beviser paa Kongens Naade vare ogsaa i rigeligt Maal blevne ham
til Del. Han var efterhaanden stegen til Admiralitetsraad (1680),
Krigsraad (1682), Etatsraad (1684) og Gehejmeraad (1695); ^'^^ var
bleven hædret med et Adelsbrev eller maaske rettere Vaabenbrev
(1684) og med Danebrogsordenen (1693), og endelig havde Kongen
skjænket ham et Gods, først, som det synes, i den sekvestrerede
gottorpske Andel af Slesvig, senere i det oldenborgske, hvor han
1689 oprettede en Domæne til et Riddergods for H. imder Navn
af Hoveneck. — I Danmark besad H. af Jordegods kun Sønder-
vang, som hans 2. Hustru arvede; han ejede en Gaard paa Øster-
gade i Kjøbenhavn og kjøbte af Magistraten en større Grund uden
for Østerport, hvor han anlagde en Have, der i lang Tid bar hans
Navn. Det bør ogsaa nævnes, at han tog livlig Del i industrielle
og kommercielle Foretagender; navnlig satte han mange Penge i
Skibsparter. Han blev herved en meget velhavende Mand og

Digitized by VjOOQIC

8^ Harboe, yens.

maatte gjentagende komme Statskassen til Hjælp med betydelige
Forstrækninger.

H. var 2 Gange gift: i. (1682) med Karen v. Meulengracht
(f. 29. Juni 1655 f 28. Jan. 1702), Datter af Hans v. M. til Svend-
strup; 2. (28. Marts 1703) med Christine Baronesse Fuiren (s. ovfr.
S. 79), hvis Stiftelser ogsaa have bevaret H.s Navn for Efterverdenen.
Derimod efterlod han ved sin Død, 7. Febr. 1709, ikke Børn.

Personalhist. Tidsskr. 2. R. V. Jf, W. Harbou,

Harboe, Johanne Christine, 1763 — 1843, Forfatterinde, født
i Kolding 4. Nov. 1763; Datter af Generalkrigskommissær Joh.
Eskild de Falsen og Sophie Amalie f. de Falsen; gift med Oberst-
lieutenant ved det holstenske Rytteri Jul. Chr. Harboe, som var
bosat i Haderslev (f 1813). Hun udgav i i78oeme 2 Lystspil:
« Juliane od. die Belohnung der Tugend» og «Allzuviel an einem
Tage» samt «Moralisches Allerlei». Hun døde som Enke (i Ha-
derslev?) 9. Marts 1843.

Kordes, Schlesw.-Holst. Schriftsteller-Lex. C, A. Nissen,

Harboe, Ludvig, 1709 — 83, Biskop, Kirkehistoriker, var en
slesvigsk Præstesøn fra Broager i Sundeved, hvor han fødtes
16. Avg. 1709. Hans Fader, Provst Johannes H., døde som Jubel-
lærer 1757; Moderen hed Marie f. Petersen og var selv barnefødt
i Broager Præstegaard. Efter en grundig Hjemmeimdervisning blev
H., 18 Aar gammel, sendt til Gymnasiet i Hamborg, hvor han op-
holdt sig i 2 Aar, studerede derefter ved Universiteterne i Rostock,
Wittenberg og Jena og kom efter en videre Udenlandsrejse hjem
til Broager 1732. Her fortsatte han sine theologiske Studier, indtil
han 1735 rejste over til Kjøbenhavn. Hele H.s Dannelse og hans
akademiske Studier havde været tyske; men snart efter sin Ankomst
til Kjøbenhavn satte han sig med Iver ind i Studiet af Danmarks
Historie og blev dens grundige Kjender og Dyrker. Han vandt
den lærde H. Grams Yndest og blev Huslærer hos Præsten Rohn
ved St. Petri Kirke. Til Dels efter Grams Opfordring begyndte
han 1738 i Forening med Langebek at udgive «Dånische Bibliothek
od. Sammlung von alten u. neuen gelehrten Sachen aus Dannemark ».
Øjemedet var dels at give Udlandet fornøden Efterretning om de
litterære Forhold i Danmark, dels at levere Biografier af afdøde og
dalevende lærde. H. og Langebek naaede at faa udgivet 3 Bind;
men Samlingen fortsattes derefter af Flensborgeren O. H. Moller,

Digitized by VjOOQIC

Harboe, Ludv. 85

medens dog ogsaa de følgende Bind indeholde flere Afhandlinger
af H., som kun ved sin Bortrejse fra Danmark forhindredes i selv
at fortsætte Udgivelsen. Det var ogsaa i Aaret 1738, at H. be-
gyndte sin Gjeming som Præst, i det han udnævntes til tysk Ka-
pellan ved Garnisonskirken i Kjøbenhavn. Da Kastelskirken samme-
steds paa denne Tid blev opført, blev han tillige den første Præst
ved denne et halvt Aar efter (1739).

General-Kirkeinspektionskollegiet havde imidlertid ønsket, at der
skulde sendes en Visitator til Island for at skaffe paalidelig Oplys-
ning om Landets kirkelige Forhold og for at fremme det kirkelige
Liv paa Øen ved at bringe Katekisationer i Gang, indføre Kon-
firmationen og Pontoppidans Forklaring m. m. Til dette Embede
blev H. udset. Han tiltraadte Rejsen i Sommeren 1741, forsynet
med Fuldmagt som Landets øverste gejstlige Øvrighed og med en
udførlig Instrux fra Kirkekollegiet. Efter 8 Ugers Sejlads kom han
til Holiun, hvor Bispestolen den Gang var ledig. Han holdt strax
Provstemøde for at sætte sig ind i Forholdene, og saa snart Aars-
tiden tillod det det følgende Foraar, begyndte han flittig at visitere.
Det havde fra Begyndelsen kun været Tanken, at hans Ophold paa
Island skulde vare højst et Par Aar; men da Biskoppen i Skal-
holt døde 1743, ønskede han selv at udstrække Visitatsen ogsaa til
Skalholt Stift, hvad der gjæme tilstodes ham. Den tidligere Rektor
i Skalholt J6n Thorkelsson, som muligvis havde givet Anledning til
hele Foretagendet ved under sit Ophold i Kjøbenhavn at henlede
Kirkekollegiets Opmærksomhed paa de sørgelige Forhold i hans
Hjem, tjente som Tolk og Notar under hele Rejsen. H. blev —
hvad der ikke er at undres over — ved sin Ankomst til Island
modtaget med Mistro og ikke synderlig Velvilje; men lidt efter
lidt vandt han baade Præsters og Menigheders Tillid, og det lyk-
kedes ham at faa afskaflet adskillige Misbrug og indført Forbed-
ringer; en Række Forordninger 1742 — ^45 om Kirke- og Skole-
væsenet i Island (om Skriftemaal, Hustugt, Ægteskab m. m.) vidner
om det flittige Arbejde, han fik udrettet; de skylde alle H. deres
Fremkomst. Hans Navn har den Dag i Dag en god Klang i
Island. I sit senere Liv viste han sig ogsaa altid som Islændernes
Velynder og ydede dem Tjenester, naar Lejlighed gaves. Reskriptet
af 4. Maj 1759 til Islands Biskopper, at der aarlig fra hvert Stift
skulde sendes et ungt Menneske til Danmark for at uddannes i en
af Sjællands Latinskoler og der understøttes med Stipendier, har
ogsaa H. til Ophavsmand.

Digitized by VjOOQIC

86 Harboe, Ludv,

H.s Ophold paa Island kom til at vare over 4 Aar. Men
allerede 1743 var han bleven udnævnt til Biskop i Throndhjem,
dog saaledes, at Visitatsen paa Island hverken skulde fremskyndes
eller afkortes af den Grund. Han kom først tilbage til Kjøbenhavn
i Efteraaret 1745 og havde med sig en img Islænder, der var
bleven hans Yndling og Plejesøn, den senere Konferensraad, Dr.
juris Jon Erichsen (IV, 535). Efter at være bleven bispeviet drog
han afsted til Throndhjem, hvortil han ankom i Juli 1746, men
allerede forinden han naaede Stiftsstaden, havde han visiteret i
adskillige Bygder. H. var ivrig for at fiaa indført de nye Be-
stemmelser om Almueskolevæsenet, men mødte stærk Modstand og
mange Bryderier hos Befolkningen. I sine Indberetninger til Kirke-
kollegiet paataler han ogsaa flere usømmelige Folkeskikke, som gik
i Svang, og som han havde Møje med at faa bekæmpet. Kun 2
Aar virkede H. i Throndhjems Stift, men fik dog berejst den
største Del af Stiftet og naaede helt op til Vardøhus. 1748 drog
han tilbage til Kjøbenhavn og ægtede 11. Sept. s. A. Biskop
Herslebs Datter Frederikke Louise H. (f. 20. Juli 1720 f 24. Dec.
1780, jvfr. Jonge, Kjøbenhavns Beskr. S. 191). Nogle Maaneder
forinden var han bleven adjungeret sin Svigerfader som Medhjælper i
Sjællands Stift, og ved hans Død 1757 blev han hans Efterfølger
som Sjællands Biskop; 1756 var han bleven Generalkirkeinspektør.
1766 udnævntes han til Konfessionarius og viede 8. Nov. s. A.
Kong Christian VII og Caroline Mathilde, hvem han ogsaa salvede
I. Maj 1767. Paa Grund af Svagelighed fik han 1782 sin Sviger-
søn N. E. Balle adjungeret i Bispeembedet, hvorfor Folkevittigheden
talte om Arons Sorg over, at Ypperstepræsteembedet var blevet
arveligt paa Spindesiden. Men H. var allerede stærkt bøjet af
Sygdom, og han naaede ikke selv at bispevie Balle, men døde
15. Juni 1783 efter en lang og hæderlig Virksomhed.

H. faar almindelig Ros for sit milde, velvillige og rettænkende
Væsen; men hans Bispetid indeholder for Kirkens Vedkommende
ingen store Begivenheder eller Kampe; det er ligesom Vindstille
forud for den kommende Storm. Fritænkeriet bredte sig i de
højere Klasser, aandelig Sløvhed og Uvidenhed i Almuen. Re-
geringen havde sin særlige Opmærksomhed rettet paa Skoleunder-
visningen og paa Reformer ved Gudstjenesten. Det er H., der
har konciperet Forordningen af 25. Maj 1759, der nærmere præ-
ciserer Bestemmelserne om Konfirmationen. Ved Kirkekollegiets
Betænkning over adskillige Helligdages Afskaffelse var det H.s og

Digitized by VjOOQIC

Harbot, Ludv. 87

Grev Thotts Votum, der fik Lovskraft i Forordningen af 26. Okt.
1770; naar 2. Helligdag paa de store Fester opretholdtes, støttede
H. dette af Hensyn til, at Tjenestefolk, der ej kunde komme i
Kirke den første Dag, dog kunde komme der den anden. — Den
Pontoppidanske kjæmefulde Salmebog fra 1740 kunde ikke mere
tiltale de « oplystes* Smag. H. og Ove Høegh-Guldberg fik da i
Febr. 1777 Ordre til at sammentræde i en Kommission for at ud-
arbejde en mere tidssvarende Samling Salmer. Guldberg udførte
vel det meste Arbejde derved, og Fru B. C. Boyes (II, 569) Poesier
gave Samlingen sit Karaktermærke. Salmebogen udkom 1778 og
befaledes indført i Kjøbenhavn fra Advent 1781, 1786 i samtlige
Kjøbstæder og 1791 overalt paa Landet; men den naaede aldrig
saa vidt og kom heller ikke til at udøve nogen virkelig Indflydelse
i Menigheden, da den, selv hvor den allerede var indført, hurtig
igjen blev fortrængt.

Som Forfatter er H. mere Historiker end Theolog. Han har
givet værdifiilde Bidrag til Islands og Norges Kirkehistorie i «Då-
nische Bibliothek* og « Danske Magasin ». Af det danske Viden-
skabernes Selskab var han Medlem og leverede i dettes Skrifter
Afhandlinger om Reformationen i Island. Til Zwergs « Sjællandske
Kleresi* skrev han Fortale (1757) og udarbejdede hertil en udførlig
Afhandling om den bekjendte Kalvinist Johan a Lascos Ophold i
Danmark imder Christian III. Afhandlingen er ogsaa udgivet sær-
skilt og oversat paa Tysk. Desforuden har man af H. flere kirke-
lige Lejlighedstaler og en Mindetale over Biskop Hersleb. Hans
Prædikener roses af Samtiden som dygtige og kjæmefulde; men
hans Organ var hult og firastødende. — Han var en stor Bogelsker
og ejede et kostbart og sjældent Bibliothék; her i fandtes en be-
tydelig Samling Manuskripter, indsamlede bl. a. imder hans Ophold
i Island og Norge. Da han rejste fra Norge, medtog han en Del
af sin Stiftskistes bedste Indhold. Af Luthers Skrifter ejede han
en temmelig fuldstændig Samling Originaludgaver, hvilken Samling
var grundlagt af Gram og af hans Svigerfader, Hersleb.

Pontoppidan, Annales eccles. Dan. IV, 232 fF. Zwergius, Siellandske Cle-
risie S. 397 ff. P. Pétursson, Hist. eccles. Islandiæ S. 455 ff. Daae, Throndhjems
Stifts gcistl. Hist. S. 164 ff. Nyerup, Lit. Lex. A. Jantzen,

Harbou, Andreas, 1726 — 98, Officer, Søn af Major ved hol-
stenske Infanteriregiment Poul Matthias H. (f. 1692 f 1745) og
Christiane Charlotte f. Grubbe (døbt 1697 f 1752), født i Kirkerup

Digitized by VjOOQIC

88 HarboUf Andr.

(ved Slagelse) i6. Sept. 1726, indtraadte 1743 som Fændrik i oven-
nævnte Regiment, men overgik 1747 til Livgarden til Fods, hvor
han 1749 blev Sekondlieutenant, 1757 Premierlieutenant, 1763 Kapi-
tajnlieutenant og s. A. Kapitajn (med Anciennitet i Infanteriet fra
1761). Efter 20 Aars Tjeneste i Garden blev han 1767 udnævnt
til Major i oldenborgske Infanteriregiment, men umiddelbart efter
forsat til danske Livregiment til Fods. Denne Forsættelse til den
næst Garden fornemste Infanteriafdeling betød, at H. var velset ved
Hove og sandsynligvis tillige, at han ansaas for en dygtig og vel
instrueret Officer, hvilken Antagelse bestyrkes ved, at han 1773,
da det paa Grund af Generalmajor Henrik Gudes (VI, 272) til-
tagende Svagelighed blev nødvendigt at ansætte en næstkomman-
derende ved Landkadetkompagniet, valgtes til denne Post med Til-
sagn om, at han ved Gudes Afgang skulde blive Chef for Kadet-
kompagniet. Dette skete ogsaa i 1779 samtidig med hans Udnævnelse
til Oberstlieutenant. H. var nu Kadetchef i 6 Aar, blev derpaa
Kommandør for aarhusiske (senere i. jyske) Infanteriregiment, 1789
dets Oberst og Chef og 1795 Generalmajor. 1797 fratraadte han
Kommandoen over Regimentet og overtog Posten som Kommandant
i Frederiksort, hvor han døde 2. Nov. 1798. Han var gift (1763)
med Friderica Walter (f. 21. Sept. 1734 f 19. April 1826), Datter
af General Frederik Hans W.

Personalhist Tidsskr. 2. R. III, 236 ff. 5. A, Sørensen.

Harbou, Andreas Paul Adolph, 1809 — 77, slesvig-holstensk
Departementschef, var Sønnesøn af foregaaende og Søn af Kammer-
herre, Toldforvalter i Rensborg Frederik Hans Walter H. (f. 27. Okt.
1765 f 23. Avg. 1832) og Anne Marie Callumore, f. Prætorius
(f. 23. Febr. 1777 f 15. Marts 1844) og født 3. Febr. 1809 i Kjøben-
havn, hvor han gik i Skole til sit 16. Aar. 1828 blev han dimitteret
fra Rensborg Skole, studerede i Kiel, Berlin og Gøttingen og tog
1832 juridisk Examen i Kiel, blev strax Avskultant i Slesvig Over-
ret, 1834 Kontorchef i Regeringen i Slesvig og 1846 Regeringsraad.
Ved Oprørets Udbrud 1848 indsatte den provisoriske Regering ham
sammen med Herredsfoged Jacobsen til overordentlig Regerings-
kommissær i Slesvig, og fra Avg. s. A. til 1851 var han Departe-
mentschef i Regeringen i Kiel for de indenrigske, tillige i henved
2 Aar for de* udenrigske og de gejstlige Anliggender saa vel under
«Fællesregeringen» som under « Statholderskabet*. Han valgtes 1848
i Husum til Medlem af « Landes versanunlung». 1852 udelukket fra

Digitized by VjOOQIC

Harbou, Andr, Paul Adolph, 89

Amnestien blev han umiddelbart derefter udnævnt til Statsraad af
Hertugen af Sachsen-Meiningen og faa Aar efter til dennes Stats-
minister. 1866 overgik han i samme Egenskab til Fyrsten af Reuss
(yngre Linje) i Gera og døde her 24. Juni 1877. Han ægtede
20. Juni 1836 Mathilde Hensen (f. 7. April 1815 t 6- April 1887),
med hvem han havde 13 Børn. H. R, Hiort- Lorenzen,

Harbou, Johannes Wilhelm Antonius, 1810 — 91, Officer, er
født 17. Jan. 1810 i Kjøbenhavn og Broder til den foregaaende.
10 Aar gammel kom han ind paa Landkadetakademiet, hvorfra han
ved Nytaar 1827 afgik som Sekondlieutenant (med Aldersorden fra
1825) og ansattes ved oldenborgske Infanteriregiment. Herved blev
han Premierlieutenant i 1833 og Kapitajn i 1840. Aaret efter skulde
Forbimdskontingentet inspiceres, og H. henledede da i « Fædrelandet*
gjennem en Række Artikler Opmærksomheden paa de Mangler, som
dette Korps led af, og som han ønskede afhjulpne, inden Inspi-
ceringen fandt Sted. Men herved paadrog han sig Kongens
Unaade, stilledes for en Krigsret og dømtes til 6 Maaneders Fæst-
ningsarrest, hvorpaa han ved Hærreduktionen 1842 afskedigedes.
Han drog saa til Udlandet og tog efter 2 Aars Ophold i Paris
Tjeneste i Algier, hvor han, efter at have udmærket sig flere
Gange, blev ansat i Marechal Bugeauds Stab. I Sommeren 1846
sendte H. en Rapport hjem om sine Oplevelser og Iagttagelser,
hvoraf en Del findes gjengivet i hans Piece: « Nogle Ord om Kampe-
ment og Feltforplejning » (1849) og en anden Del i «Literarische
u. kritische Blåtter d. Borsen -Halle» 1847 under Titel: «Erinner-
ungen aus Algerien». Bugeaud ledsagede Rapporten med en Skri-
velse til Kong Christian VIII, hvori han udtalte sig om H. paa en
meget smigrende Maade.

1 Maj 1847 vendte H. tilbage til Danmark, beriget med større
Krigserfaring, end der da var sædvanlig her hjemme, og han af-
ventede nu i Altona Kongens nærmere Bestemmelse om hans frem-
tidige Anvendelse. Herved blev han Vidne til Oprørsbevægelsen i
Hertugdømmerne, og da Oprøret var udbrudt, rejste han til Kjøben-
havn for at afgive Beretning om Tilstanden der ovre. Han meldte
sig 23. Marts i Krigsministeriet, som modtog ham med aabne Arme,
og han udnævntes strax til Krigsministerens, Oberst Tschemings,
Adjudant, i det han gjenindsattes paa sin tidligere Plads i Hæren.
Han kom nu til at spille en betydelig Rolle, dels i selve Krigs-
ministeriet, hvor han i Ministerens øjeblikkelige Fraværelse kunde

Digitized by VjOOQIC

QO Harbout Johs, Wilh, Antonius,

expedere selv meget vigtige Sager « efter Befaling », dels ved for-
skjellige Sendelser saa vel til den aktive Hær som til Udlandet.
I Maj sendtes han saaledes som Krigsministerens befuldmægtigede
til Overkommandoen for at standse Hærens paatænkte Fremrykning
fra Fyn over Als i Sundeved, men bemyndigede derefter paa eget
Ansvar General Hedemann til at rykke saa langt frem, som det
var nødvendigt, for at indtage en passende Forpoststilling til Sikring
for Als. Fægtningen ved Nybøl blev heraf Pølgen. I Juli s. A.
forfremmedes H. til Major. Ved Tschemings Afgang stilledes han
til Overkommandoens Raadighed, ansattes derefter ved 13. Bataillon,
men erholdt i 1849 Kommandoen over 12. lette Bataillon, som han
førte under Slaget ved Kolding, ved hvilken Lejlighed han blev
haardt saaret. Det følgende Aar overtog han Kommandoen over
9. Bataillon og saaredes atter haardt 24. Juli ved Helligbæk.

Efter Krigen beholdt han i lang Tid Befalingen over sidst-
nævnte Bataillon, der garnisonerede i Holsten, og forfremmedes i
1852 til Oberstlieutenant, i 1858 til Oberst. Under Troppesamlingeme
ved Slesvig 1861 — 63 førte han dog en Brigade, og ved Hærens
Mobilisering 1864 erholdt han Kommandoen over 5. Infanteribrigade,
hvormed han deltog i Dybbøls Forsvar, indtil han under Kampen
28. Marts for 3. Gang saaredes. Vistnok forlod han ikke strax sin
Post, men nogle Dage senere beskadigedes ved et Uheld hans ene
Fod, han blev syg og kom ikke mere til Tjeneste før Krigens
Slutning. Ved Hærreduktionen s. A. sattes H. å la suite som
Generalmajor; alt forinden var han benaadet med Kommandør-
korset af Danebrog. I 1876 ansattes han som Chef for 2. Udskriv-
ningskreds, hvorfra han i 1883 søgte sin Afsked.

H. har taget levende Del i den offentlige Forhandling af mili-
tære Spørgsmaal. Han skrev saaledes i 1848 «Til Vaaben, i Gevær I »,
som vakte megen Opsigt. Senere behandlede han Militærbudgettet,
Reserveofficersinstitutionen og andre Hærspørgsmaal i Dagspressen.
Ogsaa efter at være udtraadt af Tjenesten vedblev han dermed og
udtalte sig saaledes i 1867 meget bestemt mod daværende Krigs-
minister Raasløffs Hærordningsforslag, hvis senere erkjendte Mangler
han paaviste. Han fulgte dernæst med Interesse saa vel den indre
som den ydre Politik og var i begge Henseender en erklæret Mod-
stander af det national-liberale Parti, som han bekæmpede i Tale
og i Skrift. Efter Krigen var han en Tid Formand i Avgust-
foreningen, og for at opnåa større Indflydelse søgte han gjentagne
Gange, men forgjæves, Valg til Rigsdagen. H. var ikke alene en

Digitized by VjOOQIC

HarboHt Johs, Wilh, Antonius. oi

begavet Mand, en hurtig Arbejder og en fortræffelig Taler, men
tillige en samvittighedsfuld foresat, som altid med Iver varetog
sine underordnedes Interesser og bestemt talte deres Sag, saa vel
lige over for overordnede som lige over for civile Avtoriteter. Den
Uforbeholdenhed, hvormed han forfægtede sine Meninger, kom ham
til Skade saa vel i 1842 som i 1864, men vidner om, at han var
en helstøbt Personlighed.

14. April 1891 sov han stille hen. Han ægtede 8. Juli 1852
Louise Ulrikke Mariane Hellesen (f. 8. April 1833), Datter af Gros-
serer, Konsul H. C. H. Hun har udfoldet en betydelig filanthropisk
Virksomhed.

Erslew, Forf. Lex. Nationaltid. Nr. 3320. Militærtid. 1891, Nr. 10.

P, N, Nietiwenhuis,

Harbou, Niels, 1730 — 1806, Officer, Søn af Generalmajor og
Chef for 3. throndhjemske Infanteriregiment Hans Christian H.
(t 17^3) og Sarah f. Moss (f. 1706 f 1767), er døbt i Fiskum i
Norge 2. Dec. 1730. Han begyndte sin militære Løbebane som
Underofficer ved i. akershusiske Infanteriregiment, blev her Se-
kondlieutenant 1749, Premierlieutenant 1753, Kapitajn 1759, Major
1783 (Anciennitet fra 1774) og Oberstlieutenaat 1789. I denne
Egenskab blev han 1792 foréat til nordenfjældske Infanteriregiment,
Oberst her 1795, men s. A. forsat til det thelemarkske Regiment,
hvorfra han dog atter afgik det følgende Aar til oplandske som
Regimentschef. 1798 blev han tillige Kommandant ad interim paa
Kongsvinger, og 1802 udnævntes han til Generalmajor. H. havde
fra sine Kapitajnsaar et godt Lov som en duelig og pligtopfyldende
Officer; han drev tillige Landbrug med Dygtighed og Økonomi og
efterlod sig en ret betydelig Formue. Han var 2 Gange gift: i.
(1768) med Ide Sophie f. Michelet (f. 10. Sept. 1744 f 21. April
1771), Datter af Oberst Christian Frederik M., og 2. (1773) med
Henrika Margrethe f. Huitfeldt (døbt 21. Okt. 1746 f 24. Avg. 1813),
Datter af Etatsraad Claus H. til Throndstad og Anna Margrethe f.
Huitfeldt. H., der 1804 var afgaaet fra Krigstjenesten med Vente-
penge, døde paa sin Gaard Knive 24. Juni 1806.

Personalhist. Tidsskr. 2. R. III, 52 ff. S, A, Sørensen,

Hardeknud, 1018 — ^42, Konge, Søn af Knud den store og
Emma (lY, 511), indsattes 1028 til Konge i Danmark, men da han
efter sin Faders Død tøvede for længe her ovre, blev hans Halv-
broder Harald valgt til Englands Konge (S. 73). H. havde været

Digitized by VjOOQIC

g2 Hardeknud.

optaget af Kampen med Norges Konge Magnus; omsider opnaaede
han et Forlig med denne og kunde 1039 drage med en Flaade til
sin Moder i Flandern. Kort efter indtraf Haralds Død, og de
engelske Stormænd bleve nu enige om at indkalde H., som kro-
nedes i Juni 1040. Hans Regering varede kun kort; den svagelige
Konge døde 8. Juni 1042, netop som han ved et Bryllup drak
Brudens Skaal; han begravedes i Winchester ved sin Faders Side.
Des værre kan der ikke siges noget godt om dette sidste Skud af
den danske Kongestamme i England; han havde forfulgt sine Mod-
standere haardt, haanet sin Broders Lig og udskrevet en betydelig
Ledingsskat, som vakte Uroligheder.

Freeman, Norman Conquest I. Dictionary of National Biography XXIV.
Steenstrup, Normannerne III. Johannes C. H, R. Steensirup,

Hardenbeck, Ambrosius, 1621 — 83, Præst, født i Bergen
30. April 162 1 af Forældrene Lucas H., Organist ved St. Martini
tyske Kirke, og Anna Westhoff, gik i Bergens Skole og nød senere
privat Undervisning til 1637, da han deponerede, hvorpaa han 1638
blev indskreven ved Rostocks Universitet. Han vendte snart til-
bage til Kjøbenhavn, hvor han blev Decanus paa Klosteret, var
1642 — 44 Hovmester hos Hr. Laurids Ebbesen paa Skanderborg og
fortsatte sine Studier i Sorø og Kjøbenhavn, hvor han 1645 blev
Magister. Han kom derpaa hjem til Bergen som Amanuensis hos
Biskop Ludvig Munthe, der 1646 beskikkede ham til Konrektor.
1650 blev han resid. Kapellan til Domkirken i Bergen, 1659 Sogne-
præst ved samme, 167 1 Provst over Nordhordland, og 13. Juni 1683
døde han. Han omtales i sin Samtid som <en herlig lærd Mand» og
skildres af sin Biskop som en ufortrøden Mand, der under legem-
lige Lidelser arbejdede til det sidste, ikke for timelig Vinding,
men for Guds Ære og Menighedens Frelse. Gift 1652 med Salme-
digterinden Dorthe Engelbretsdatter (s. IV, 515).

Hatting, Præstehist. ov. Bergens Stift, 1775, S. iil. J}, Thrap.

Hardenberg, Anne, — 1589, var Datter af Corfits H. til
Skjoldemose i Fyn og Mette Skram. Hendes Farbroder var neden-
nævnte Eiler H. 1557 nævnes hun blandt Dronning Dorotheas
Jomfruer, og i denne Stilling finde vi hende lige til Dronningens
Død paa Sønderborg Slot i Okt. 1571. — Suhm fortæller i sin
Lærebog i Danmarks Historie, at Kong Frederik II, før han giftede
sig med Sophie af Meklenborg, var forelsket i «den smukke Harden-

Digitized by VjOOQIC

Hardenberg, Anne. n^

berg». Man kjender ikke Suhms Kilde, men det fremgaar saa vel
af Vedels bekjendte Udsagn i Ligtalen over Kong Frederik som af
samtidige fortrolige skrevne Meddelelser, at Kongen har elsket en
dansk Adelsmands Datter. At A. H. var denne Dame, tør nu anses
for hævet over enhver Tvivl. Allerede før Christian IIFs Død
fremkomme Udtalelser fra Dronning Dorothea, der gjøre det i høj
Grad sandsjmligt, at den unge Kongesøn har stillet sig i Vejen for
Slægtens Ønske om at bringe et Giftermaal i Stand mellem A. H.
og den rige Oluf Mouritsen Krognos til Bollerup. Men herefter
brister den historiske Traad, og den knyttes først igjen, da Kong
Frederik i Efteraaret 1571 fæstede sin Søsterdatter, den i5aarige
Sophie af Meklenborg, til Brud. Paa Tilbagerejsen fra Sjælland
stævnede Kongens Svigermoder A. H. til sig paa Hønborg (nær
ved Snoghøj), og her forefaldt en Samtale, som A. H. selv faa
Dage efter gjengav i et Brev til Birgitte Gjøe. Af dette fremgaar
utvivlsomt, hvis den i Brevet omtalte Person, «Borgmedersønnen»,
er identisk med Kongen, at A. H. selv har modsat sig Kongens
Ønske om at hæve hende paa Tronen, men at der har bestaaet
Baand og Forpligtelser imellem dem, som Kongen har følt sin
Samvittighed betynget af nu at have krænket ved sin Trolovelse.
Brevet giver et Indblik i en Karakter, fuld af ædel Selvopofrelse
og virksom Handlekraft. Efter Kongens Trolovelse knyttedes atter
Forbindelsen mellem A. H. og hendes gamle Bejler, Oluf Mouritsen.
Brylluppet stod 11. Jan. 1573 i Kjøbenhavn. Men næppe V2 Aar
efter opløstes Ægteskabet ved Oluf Mouritsens Død 25. Juni, og
A. H. henlevede derpaa sin Enkestand paa Bregentved, som hendes
afdøde Husbond havde tilsagt hende for Livstid. Hun døde 15. Febr.
15^ og ligger begravet ved sin Mands Side i St. Bents Kirke i
Ringsted.

Bricka, Fred. II's Ungdomskjærlighed, 1873. MoUerup,

Hardenberg, Eiler, — 1565, Rigshoftnester, til Vedtofte og
Mattrup, en Søn af Erik H. til Hvedholm og Anne (Corfitsdatter)
Rønnov, skal være født i de første Aar af det 16. Aarhundrede.
1530 blev han Lensmand paa det under Roskilde Bispestol hørende
Dragsholm mellem Kalundborg og Nykjøbing. Var det vel end
nærmest Slægtskabsforhold, der skafiede ham denne Post, i det
Biskoppen var et Næstsøskendebam til hans Moder, fik han imid-
lertid snart Lejlighed til at retfærdiggjøre Valget og med det samme
for første Gang at indskrive sit Navn i Fædrelandets Historie,

Digitized by VjOOQIC

04 Hardenbergf Eiler,

i det det 1535 faldt i hans Lod at forsvare Slottet i Grevefejden.
Med Mod og Udholdenhed værgede han sig mod Hertug Albrecht
af Meklenborgs Feltherre, Greven af Hoya, og den Besætning,
denne efterlod til at blokere Slottet, ligesom det ogsaa lykkedes
ham at undgaa de Overraskelser, som beredtes ham af den greve-
lige Befalingsmand paa Kalundborg, « lange » Herman. Da Chri-
stian III i Juli landede i Sjælland, var Dragsholm det eneste faste
Punkt der, som ikke var i P'jendens Magt. Den kongelige Hærs
Ankomst befriede Slottet, og ligesom sin Herre, Biskoppen, sluttede
E. H. sig til den, en Tid fungerende som Proviantmester. Da
Bispegodset inddroges det følgende Aar ved Reformationens Ind-
førelse, mistede E. H. sin Forlening, og han synes nu at have til-
bragt nogle Aar mest i Jylland, hvor han 1535 havde faaet Til-
ladelse til at indløse Tranholm fra sin Svigerfaders Arvinger (1535
havde han og hans Medarvinger ogsaa overtaget Pantelenet Risby
Birk i Sjælland). 1542 — 43 var han l-rcnsmand paa Næsbyhoved og
St. Hans Kloster i Odense, og fra 1543 (eller maaske 42) — ^44 var
han forlenet med Malmøhus. Ved denne Tid fik han Sæde i Rigs-
raadet. 1544 forflyttedes han til Gulland, hvor han var Lensmand
i 7 Aar, og hvor han 1549 mistede sin Hustru, Karen Rosenkrantz,
en Datter af Erik Styggesen R. Af deres Børn nævnes Erik i det
følgende.

155 1 kaldtes E. H. tilbage fra den fjæme 0 og forlenedes
med sit gamle Len, Dragsholm, hvor han dog næppe kom til at
opholde sig meget, da han omtrent samtidig overtog den vigtige
Plads som Hofmester for Tronfølgeren, den unge Prins Frederik.
Da denne 1554 fik sit eget Hof, fandt man det rigtigst at lade
ham bo paa Malmøhus, og dette fik saa hans Hofmester ogsaa i
Forlening. Her tilbragte de nu adskillige Aar, Kongesønnen for at
forberede sig til den store Gjeming, der ventede ham, men i
Virkeligheden maaske nok saa optagen af at nyde sin mere uaf-
hængige Stilling, og hans alvorlige Hofmester øvende den vanskelige
Kunst at skulle styre en img, levelysten Fyrste og hans lige saa
unge Omgivelser. Om Forholdet mellem de to i disse Aar tie alle
Efterretninger, men at det har været det bedste, skulde man synes
at kunne udlede af de følgende Begivenheder. Efter at Dødsfaldet
Nytaarsdag 1559 paa Koldinghus havde gjort Frederik II til Dan-
marks og Norges Konge, faldt den kongelige Naades Sols fiilde
Straaler nemlig paa E. H., i det han ophøjedes til Rigshofmester,
hvorved han blev Kongens første Mand. Som saadan bar han ved

Digitized by VjOOQIC

Hardenberg, Eiler, nc

Kroningen i Avg. s. A. Kronen, og ved denne Lejlighed hædredes
han med Ridderslaget. Da hans høje Embede var ulønnet, fik han
samtidig en Erstatning for de Byrder, det paadrog ham, ved en
Forbedring af Vilkaareme for Forleningen med Dragsholm: det
overdroges ham paa Livstid uden Afgifter. Malmøhus beholdt han,
og her boede han vistnok i Regelen. I Efteraaret 1559 var han
saaledes en Tid Statholder i de skaanske Landsdele. — Alligevel
er det ikke saa sikkert, at Kongen virkelig har yndet ham saa
meget, som disse Gunstbevisninger kunde tyde paa. Det ser nemlig
ud til, at Frederik II som Prins er bleven forelsket i E. H.s Broder-
datter Anne H. (s. ovfr.), og det laa da nær for ham at prøve,
om han ikke kimde overvinde den Modstand, hendes Slægt satte
mod Forbindelsen, med det gode ved at faa Hovedet for den,
hendes Farbroder, over paa sin Side. Sikkert er det i hvert Fald,
at denne Plan, om den har været oppe, ikke lykkedes, og lige saa
sikkert er det, at den kongelige Naade hxutig slog om til Unaade,
indtil det spændte Forhold endte med et voldsomt Brud.

Et Par Aar forløb imidlertid i Ro. 1562 sendtes E. H. i
Spidsen for et Gesandtskab til Rusland. Rejsen, som tiltraadtes i
April, gik nord om Norge, og 2 Orlogsskibe førte det store Følge.
Først i Okt. vendte Udsendingerne tilbage, forsynede med rige
Gaver fra Storfyrsten og ledsagede af Russere, som skulde indhente
den danske Konges Stadfæstelse af den i Moskov oprettede For-
bundstraktat, en Ratifikation, som ogsaa fandt Sted. Det er blevet
sagt i nyere Tid og oftere gjentaget, at Frederik II var utilfreds
med den Maade, hvorpaa E. H. havde røgtet sit diplomatiske Hverv,
men noget bestemt herom vides næppe. Det formentlig første af-
gjørende Vidnesbyrd om Kongens Misstemning mod Rigshofmesteren
er fra Slutningen af samme Aar, da sidstnævnte fik en meget alvorlig
Irettesættelse, fordi han paa egen Haand havde afsat en Borgmester
i Trælleborg, og da Kongen i Juli 1563, inden han begav sig over
til Hæren, efter at Krigen med Sverige var udbrudt, Udnævnte en
Regeringskommission, bestaaende af 5 Adelsmænd, som under hans
Fraværelse skulde varetage Statsstyreisens daglige Gang, fik E. H.
ikke Sæde i den, men maatte nøjes med som « øverste Proviant-
mester* at føre Tils)met i de skaanske Lande. Tilsyneladende
kunde man jo nok med god Grund gjøre gjældende, at Lensmanden
paa Malmøhus ikke kunde undværes fra sin Post under Krigen,
men at udelukke Rigshofmesteren fra hint Regeringsudvalg var dog
en drøj Tilsidesættelse og opfattedes ogsaa saaledes af ham. Et

Digitized by VjOOQIC

q6 Hardenbergt Eiler.

Par Dage efter afviste han nemlig Kongens Anmodning om at til-
vejebringe Penge og Ammunition til Hæren med den Bemærkning,
at derom maatte Kongen henvende sig til Raademe i Kjøbenhavn,
et trodsigt Svar, som ogsaa øjeblikkelig fremkaldte en yderst skarp
Tilrettevisning, der foreholdt ham hans Pligt og bebrejdede ham,
at hvis han selv havde kunnet vente nogen Fordel deraf, havde
han nok vidst Udveje, og det var sagtens ogsaa et Svar, naar
Kongen faa Dage efter bortgav Øvids Kloster, der hidtil havde
ligget under Malmøhus, som Panteforlening til en anden, noget,
som gjentog sig det følgende Aar (1564), da Dalby Kloster ligeledes
løsnedes fra Forbindelsen med Malmøhus og forlenedes bort. I
Foraaret 1565 mistede E. H. endelig selve Malmøhus Len, hvorom
Rygtet allerede havde fortalt et helt Aar i Forvejen, maaske
fordi Sagen da alt var afgjort, og omtrent samtidig kom det, som
det synes, til et heftigt personligt Sammenstød i Børringe Kloster
mellem Kong Frederik og hans Rigshofmester. Naturligvis blev
det denne, der tabte Slaget. Han bad sig fritaget for sit Embede,
der faldt ham besværligt paa Grund af Alder og Svagelighed, og
han udtalte Ønsket om at maatte trække sig helt tilbage i Privat-
livet, i det han til Gjengjæld tilbød at afstaa ogsaa Dragsholm,
hvormed han dog ellers var forlenet for Livstid, et Tilbud, som
maaske ikke var ganske oprigtig ment, men som Kongen kun alt
for gjæme tog imod og holdt fast ved, thi næppe var der gaaet
en Uges Tid ud over den Dag, til hvilken E. H. havde lovet at
ville indsende sit l^nsbrev til Kassation, før han fik Befaling til
øjeblikkelig at udlevpre det. Nu udstedtes den officielle Skrivelse
om hans Afskedigelse, hvormed hans Udtrædelse af Rigsraadet
synes at have været forbunden. Ikke et eneste anerkjendende Ord
om det Livsværk, som nu var afsluttet!

Hermed forsvinder E. H. af Historien. Hvad enten han havde
talt Sandhed eller brugt et Paaskud, da han klagede over sin Alder-
domsskrøbelighed, var han nu en brudt Mand. Samme Aar døde
han, og han, der nys havde staaet i forreste . Række, var nu saa
lidet paaagtet, at ingen samtidig synes at have noteret hans Døds-
dag. Han begravedes i Graabrødrekirken i Horsens. Et pragtfuldt
Mindesmærke om ham findes i Klovborg Kirke ved Mattrup. —
E. H. var en rig Mand. I Fyn ejede han Vedtofte og i Jylland
Mattrup, som han havde giftet sig til, og hvis Tilliggende han
forøgede; desuden havde han Strøgods andensteds, f. Ex. paa Bom-
holm, og i Kjøbenhavn, Nyborg, Odense og Horsens besad han

Digitized by VjOOQIC

Hardmberg, Eiler,

97

Gaarde. Men det maa fremhæves, at han ogsaa havde høje og
ædle Interesser: han havde Sans for historiske Undersøgelser og
syslede med den religiøse Digtekunst.

Hist. Tidsskr. V, 413 ff. Becker, Orion, Qvartalskr. II, 20 ff. Bricka,
Fred. II's Ungdomskjærlighed S. 34 f. 61. 70 ff. 87. Personalhist Tidsskr. 2.R.
ni, 151 ff. CF, Bricka,

Hardenberg, Erik, o. 1529 — 1604, Rigsraad, Søn af foran-
staaende Eiler H., blev født paa Dragsholm, gik først i Skole i Vejle,
senere i Malmø og paa Gulland, hvorfra han sendtes til Danzig, hvor
han var iV« Aar. Derefter studerede han i Welmingen, paa Græn-
sen mellem Preussen og Polen, hvorfra han vendte hjem for at fort-
sætte sine Studier, først ved Kjøbenhavns Universitet med den be-
kjendte Dr. Machabæus som Hovmester, derefter i Wittenberg, hvor
han var i Huset hos Philip Melanchthon. Endelig studerede han
2V2 Aar i Strasburg og lige saa længe i Paris, men da hans
eneste dalevende Broder imidlertid var død, maatte han efter
Faderens Ønske vende hjem. Han blev ansat som Hofjunker
hos Prins Frederik, hvem han 1557 ledsagede til Tyskland, men
tog her Tjeneste under Greven af Schwarzburg og deltog i et Felt-
tog i Frankrig; herefter tog han hjem for at tage Del i Ditmarsker-
toget (1559). Da Krigen var forbi, tog han paa ny Tjeneste ved
Hove, til han 1561 kjøbte Skovsbo og holdt Bryllup med sin Frænke
den 2oaaiige Jomfru Anne Eilersdatter Rønnov. Ved hende blev
han Ejer af Faarevejle samt Parthaver i Hvidkilde og meget andet
Gods, og da der som Fædrenearv tilfaldt ham Vedtofte og efter
Moderen Mattrup, blev han en af de rigeste Mænd i Landet. Paa
de fleste af disse Gaarde udvidede og forbedrede han Bygningerne
eller opførte dem helt af ny, saaledes den endnu staaende inter-
essante Hovedbygning paa Skovsbo. Efter at have deltaget i Syv-
aarskrigen blev han 1572 forlenet med Hagenskov Slot, som han
beholdt til sin Død; 1588 fik han desuden Eskebjærg Len. 1581
havde han faaet Sæde i Rigsraadet, og udad til gav Lykken ham
altsaa rigelig Medbør, men des tungere Sorger formørkede hans
huslige Arne. Alle hans 3 Sønner, de sidste Ætlinger af Slægten,
maatte han følge til Graven, og hans Hustru saa vel som Døtrene
hjemsøgtes af svære Sindslidelser; selv var han svagelig i de sidste
4 Aar af sit Liv. E. H. døde paa Skovsbo 13. Marts 1604 og tog
Vaabenet med sig i Graven. Ogsaa Fru Anne Rønnov, der døde
15. Juni 1609, var den sidste af sin Slægt.

P. Medelby, Ligpræd. ov. E. H., 1604. T/usei.

Dansk biogr. Lex. VII. Fcbr. 1893. 7

Digitized by VjOOQIC

q8 Hardenberg, Jac,

Hardenberg, Jacob, — 1542, Rigsraad, ældre Broder til
ovennævnte Eiler H., arvede efter Faderen Hvedholm og fik o. 1526
ved sit Giftermaal med Edel Bille, Datter af Torben B. og Edel
Jemskjæg, Sandholt og Arreskov, alle i Salling Herred ved Faaborg.

1522 nævnes han som kongelig Hofsinde, blev i Begyndelsen af

1523 af Christian II indsat til Befalingsmand paa Fyn og forlenet
med Nyborg og Hagenskov (efter Eske Bille). 25. April, altsaa
efter at Kongen havde forladt Landet, overgav han Nyborg til
Frederik I's Folk og er ikke meget fremtrædende under denne
Konges Regering. 1527 forlenedes han dog med Faaborg By og
1532 med Helligaandsklosteret i Faaborg, da Brødrene selv, for-
modentlig for at sikre sig Beskyttelse under de urolige Tider, havde
overdraget ham Forsvaret af Klosteret og dets Gods. Under Greve-
fejden var han blandt de Adelsmænd, som i Juli 1534 erklærede
sig for Hertug Christian (III); men da Grev Christoffers Folk be-
satte Fyn, blev han nødt til at sværge denne Troskabsed. Dette
hindrede dog ikke, at han i Begyndelsen af 1535, da man fiygtede
for Frafald af den fynske Adel, førtes som Fange til Kjøbenhavn. Sine
Kostbarheder havde han betroet til Præsten Hans Madsen i Svanninge,
der som bekjendt maatte udstaa Mishandlinger i den Anledning.
Efter i nogen Tid at have siddet fangen i Malmø førtes J. H. i
Begyndelsen af 1536 tillige med en Del Rigsraader og Adelsmænd
som Fange til Meklenborg og udleveredes efter Kjøbenhavns Over-
givelse, men fik ikke Christian III's Naade og fuldstændig Frihed,
før han 28. Okt. 1536 havde udstedt en haard Revers om at være
denne Konge tro og finde sig i den da gjennemførte Religions-
forandring. Først 1540 kom han atter til at spille en Rolle, op-
toges i Rigsraadet og forlenedes med Vordingborg og Aaret efter
med Næsbyhoved ved Odense samt udnævntes til Stiftslensmand i
Fyn. S. A. kjøbte han Holme Kloster (Brahetrolleborg) af Kongen
for 42000 Mark lybsk, saa han nu ejede et meget stort Gods-
omraade i Faaborg -Egnen, men døde allerede, som det synes
temmelig pludselig, i Juli 1542. — Edel Bille var død allerede
1527, hvorpaa han senere ægtede den myndige og hensjmsløse
Sophie Lykke, Datter af Rigsraad Peder L. til Hverringe. Med
hende havde han 3 Døtre, der arvede hans store Ejendomme;
dog havde Fru Sophie Lykke 155 1 atter maattet sælge Holme
Kloster til Kronen, der havde Gjenkjøbsret, fordi hun beskyldtes
for at have vist Haardhed mod Bønderne eller for lignende

Digitized by VjOOQIC

ffardenberg, Jac, gn

Forseelser, ligesom hun ogsaa senere havde store Stridigheder med
Kronen.

Danske Herregaarde VI: Hvcdholm. Annaler f. nord. Oldkynd. og Hist.
i853» S. 95 ff. Hist. Tidsskr. 5. R. VI, 246 ff. A. Heise.

Hardenbergy Mette, 1569 — 1629, Datter af ovennævnte Erik
H., fødtes 22. Dec. 1569 i Ringsted og kom strax i Huset hos
Mostei-en Birgitte Rønnov, der da lige var bleven Enke. 6 Aar
gammel vendte hun tilbage til Fædrenehjemmet, og 22. Juni 1589
stod hendes Bryllup med Preben Gyldenstjeme til Vosborg (VI,
395). Efter at være bleven Enke 16 16 levede hun mest paa det fra
Faderen arvede Skoysbo, hvor hun havde nogle af sine Børnebørn
om sig. De urolige Forhold under Kejserkrigen nødte hende til
for længere Tid at forlade Fyn, og næppe var hun kommen tilbage
her til, før hun døde 4. Maj 1629 under et Besøg hos Søsteren
Kirstine paa Eskebjærg. — I Aaret 1597 var hun bleven angreben
af en alvorlig Sindssygdom, under hvilken hun og hendes Omgivelser
troede hende besat af en ond Aand. Sygdommen, en Arv efter
den tungsindige Moder, vakte megen Opsigt, især ved den mærke-
lige Kur, da den fornemme Frue vandrede 3 Mil til Fods med Kjæp
i Haand for efter en Drøms Indskydelse i Taamkammeret paa Vallø
at befri sig for sin Plageaand. Om hendes alvorlige, religiøse Tænke-
maade vidne nogle Bønner af hende, som findes i Karen Brahes
BibUothek.

H. Mikkelsen, Ligpræd. ov. M. H., 1631. Schønau, Danske lærde Fruen-
timer S. 794 ff. Nye Danske Mag. II, 318 ff. CF. Bricka,

Harder, Henrik, 1642 — 83, Latindigter, var født i Flensborg,
hvor hans Fader, Claus H., var Perlestikker. Da denne, paa Grund
af sit Arbejde for Hoffet, 1652 flyttede til Kjøbenhavn, ftilgte Sønnen
med og blev sat i vor Frue latinske Skole, fra hvilken han 1659
blev Student. Aaret efter optraadte han med et latinsk Digt i An-
ledning af Hovedstadens Frigjørelse fra Belejringen. Siden var han
Hovmester paa Findstrup i Fyn for nogle unge Herrer Schult, derpaa
fulgte han som Sekretær med Christoffer Lindenov paa en Statssendelse
til England. Efter sin Demission fra denne Bestilling (1670) rejste
han en Tid omkring i Udlandet. Hjemkommen blev han Hovmester
hos den unge Grev Niels Friis (V, 447), men døde allerede 8. Jan.
1683. Han var i sin Tid anset som en ypperlig Latindigter, og hans
Poesier ere samlede af Rostgaard i «Deliciæ poet. Dan.» U.

Moller, Cimbria lit. I. J£, ^T Rørdam.

Digitized by VjOOQIC

loo Harder, Johs. Georg Smith.

Harder, Johannes Georg Smith, 1792 — 1873, Landskabsmaler.
Hans H., som han kaldte sig, var Søn af Malermester Johan H.
og født i Kjøbenhavn 12. Avg. 1792. Samtidig med at han be-
søgte Kunstakademiets Skoler og 1818 vandt den mindre, 1820 den
store Sølvmedaille i Modelskolen, havde han fra 18 16 begyndt at
udstille som Landskabsmaler. Han vakte strax Opmærksomhed ved
sine Billeders idylliske Præg, men søgte dog i ung Alder en fast
Livsstilling, i det han allerede fra 1822 blev Tegnelærer ved Sorø
Akademi, og forblev i denne Stilling, kun afbrudt ved en Uden-
landsrejse, som han foretog 1824 — 28, i de 2 første Aar med Under-
støttelse fra Fonden ad usus publicos. Efter Hjemkomsten agreeredes
han og blev 1830 enstemmig valgt til Medlem af Kunstakademiet
paa et dansk Landskab. Fra Sorø indsendte han ikke faa Billeder
til Udstillingerne, Billeder, som ved deres fine Stemning og rene
Følelse altid ville hævde ham Navn blandt vore tidligste Kunstnere
i national Retning, hvor forældet hans Malemaade endog tog sig
ud allerede ved Siden af den opblomstrende Eckersbergske Skole.
H. ægtede i 1837 Anna Agnete Prytz, Datter af Lieutenant og
Postfører P. i Aalborg, og tog sin Afsked som Tegnelærer i Sorø
1862, men blev dog boende der, ogsaa efter Hustruens Død, til
han døde 25. Nov. 1873.

Weilbach, Konstnerlex. Ph^ Weilbach,

Harpestreng, Henrik, — 1244, Læge. Om hans Liv og
Stilling haves ikke andre Oplysninger, end at han som «Medicus
et Canonicus Roschildensis» er død 1244, at han har været Læge
hos «Kong Erik» (vistnok Erik Plovpenning) og har nydt over-
ordentlig stor Anseelse som Læge. Hans Ry vedligeholdt sig
ogsaa i hele Norden over et meget langt Tidsrum, knyttet til de
af ham forfattede Lægebøger paa Dansk, hvoraf der foreligger
forskjellige mere eller mindre fuldstændige Haandskrifter i nordiske
Bibliotheker. Et saadant smukt Pergamentshaandskrift i det store
kgl. Bibliothek har Molbech 1826 udgivet med udførlig Indledning,
Anmærkninger og Glossarium under Titelen : «H. H.s danske Læge-
bog fra det 13. Aarhundrede*. Skriftet indeholder dog ikke nogen
egentlig Lægebog, men kun en Urtebog, en Stenbog og en lille
Bog om Kogekunsten. Derimod findes der i andre Haandskrifter,
baade i det store kgl. Bibliothek og i Stockholm, en virkelig Læge-
bog, der omhandler de forskjellige Sygdomme og de Midler, som
imod dem skulle anvendes. Hans Skrifter ere Oversættelser eller

Digitized by VjOOQIC

Harptstreng, Henr, loi

dog Bearbejdelser af ældre latinske Forfattere, Urtebogen er væsentlig
en Gjengivelse i Prosa af Digtet « Macer floridus s. de virtutibus
herbarum» fra det ii. eller 12. Aarhundrede, Stenbogen, der om-
handler Ædelstenenes helbredende Kræfter, en Gjengivelse af Digtet
«Lapidarius» af den franske Biskop Marbod. Af den egentlige
Lægebog (i Stockholm) er der udgivet en Prøve i «Nye danske
Mag.» I efter Langebeks Afskrift.

Molbech, Nord. Tidsskr. III, 276 f. Ingerslev, Danmarks Læger og Læge-
væsen I, 18 f. Mansa, Bidrag til Folkesygdommenes og Sundhedspleiens Hist. i
Danm. S. 39 f. /«/. Petersen.

Harries, Heinrich, 1762 — 1802, Præst, Forfatter, født i Flens-
borg 9. Sept. 1762, fra 1790 Præst i Siversted i Ugle Herred i
Sønderjylland, fra 1794 i Briigge i Bordesholm Amt i Holsten, hvor
han døde 28. Sept. 1802. Han har forfattet nogle gudelige Smaa-
skrifter og Digte (disse sidste ere udgivne efter hans Død^ Altona
1804) samt en jambisk Oversættelse af l'homsons «The seasons»
(1796), desuden nogle Artikler i «Flensburg. Wochenbl. fur Jeder-
mann», som han en Tid redigerede. Han er ogsaa Forfatter til
en Sang til Christian VII 1790, der begynder: «Heil dir, dem
liebenden Herrscher des Vaterlands! Heil, Christian, dirl» Denne
Sang blev senere forkortet og omdigtet af B. G. Schumacher til
den bekjendte preussiske «Heil dir im Siegerkranz* (paa den op-
rindelig franske Melodi til «God save the king»\

Kordes, Schlesw.-holst. Schriftsteller-Lex. Brttmmer, Deutsches Dichter-Lex.

C. A, Nissen,

Harring, Harre Patd, 1798 — 1870, Maler, Forfatter, politisk
Æventyrer. Af gammel nordfrisisk Æt, Søn af Gaardejer Harro
Wilhelm Martens H. og Margaretha Dorothea f. Sieverts, fødtes
han 28. Avg. 1798 paa Gaarden Ibenhof (nu et ringe Boissted) lige
ved Vesterhavet i Vobbenbøl, Hatsted Sogn, Husum Amt. I sin
tidligste Ungdom blev han sat til Toldvæsenet, men drog snart til
Kjøbenhavn for ved det derværende Kunstakademi at uddanne sig
til Bataillemaler (indskreven paa Akademiet 1818 under sit Døbe-
navn Paul H.; Navnet Harro antog han senere efter Faderen). I
1819 rejste han til Dresden i samme Hensigt; i 1820 levede han i
Wien og i Wiirzburg, hvorfra han vendte tilbage til Danmark;
men da den græske Frihedskrig vakte hans Begejstring, kunde hans
fantastiske og æventyrlige Sind ikke holde det ud hjemme, og han
drog ud for at kæmpe i den hellige Kamp (182 1). Resultatet

Digitized by VjOOQIC

I02 Harring, Harro Paul,

svarede imidlertid ikke til hans højtflyvende Forventninger, og han
rejste til Rom, hvor han boede et helt Aar; der fra drog han til
Wien for at leve udelukkende for Kunsten^ derefter levede han
skiftevis i Schweits og i Miinchen, saa igjen i Wien, hvor han en
Tid virkede som Theaterdigter ved Theatret «an der Wien»; saa
førte han en l'id en stille Tilværelse i Prag, men i 1828 se vi ham
i Warschau som Komet i et russisk Garde -Lansenerregiment. 1
1830, da Julirevolutionens Dønninger gik hen over Evropa, vaagnede
atter Trækfugledriften hos ham; han tog sin Afsked og vendte til-
bage til Tyskland, først til Brunsvig. Da han paa Grund af «de-
magogiscHe Umtriebe* var bleven udvist af Sachsen og Bajem,
drog han til Strasburg, hvor han udgav Bladet «Das constitutionelle
Deutschland*, tog derefter Del i den bekjendte demagogiske « Ham-
bacher Fest» (1832) og flygtede igjen til Frankrig, hvor han opholdt
sig i Egnen mellem Chålons og Dijon og i selve Dijon (1834). Her
kom harf i Forbindelse med Mazzini og deltog med denne i Toget
til Savoyen, men han blev arresteret i Badestedet Grenchen i
Schweits (Maj 1836) og sat fast i Solothurn; dog blev han snart sat
i Frihed igjen og fik endog, ligesom Mazzini, Borgerret i Grenchen.
Han blev ikke desto mindre snart efter udvist af Kanton Basel,
arresteret i Bern og derefter udvist af hele Schweits, hvorfor han
begav sig til alle politiske Flygtningers Fristed, London. Her
levede han fredelig i nogen Tid, men i 1837 blev han saaret i en
Duel paa Pistoler og rejste til Øen Helgoland. Heller ikke her
kunde han leve i Fred; hans stridbare Sind indviklede ham i
Uenighed med Gouvernøren; han blev bragt om Bord i en Orlogs-
mand og transporteret bort. I 1838 dukker han pludselig op paa
Kanaløen Jersey, i Vinteren 1838 — 39 se vi ham atter paa Helgo-
land, saa i Bordeaux, 1841 i Brugge, derpaa i England, Frankrig,
Brasilien. 1 Avg. 1843 rejste han fra Rio de Janeiro til de forenede
Stater, hvor han levede henved 5 Aar af sin Pen og sin Pensel,
men i Revolutionsaaret 1848 var Trækfuglen atter paa Flugt til
Tyskland, hvor han opholdt sig i Hamborg, til Dels ogsaa i Rens-
borg, hvor han udgav Bladet «Das Volk».

Da han i 1849 igjen blev udvist af Hamborg, rejste han til
Norge, hvor hans Mødreneslægt stammede fra, men da han i Chri-
stiania udgav et politisk Ugeblad, « Folkets Røst», og Skuespillet
« Testamentet fra Amerika», hvori han utilsløret stillede sig i skarp
Opposition til den herskende Regeringsform og erklærede den for
uforenelig med Menneskets Ret og Værdighed, blev han i Følge

Digitized by VjOOQIC

Harring, Harro Paul. 103

kgl. Resolution af 27. Maj 1850 ført som Arrestant til Kjøbenha\Ti
og her fra i et engelsk Fartøj bragt til Hull. Her udstedte han en
selvfølgelig frugtesløs « Protest and report », begav sig saa til Lon-
don og levede her i nogen Tid som Medlem af en evropæisk
demokratisk Centralkomité i saa yderlig fattige Kaar, at han maatte
tigge i Aviserne for ikke at dø af Sult. Da han i 1854 viste sig
i Hamborg, blev han strax arresteret, og kun ved den amerikanske
Konsuls Mellemkomst lykkedes det ham at komme bort til Amerika,
hvor han levede i Rio de Janeiro, indtil han i 1856 igjen rejste til
England. Fra Jersey af ansøgte han den danske Regering om Til-
ladelse til at opholde sig paa sit Fædrelands Jord, om det saa
skulde være i et Statsfængsel. Denne Tilladelse blev ham ikke
nægtet, men da det kom til Stykket, skjøttede han ikke om at be-
nytte sig af den, men levede i meget tarvelige Kaar, snart i Lon-
d9n, snart paa Jersey; til sidst blev Stakkelens Sind aldeles forstyrret;
han led af Forfølgelsesvanvid, han lod sig af Avtoriteteme udstede
Vidnesbyrd for god Opførsel og sendte disse til sine indbildte For-
følgere, de franske og russiske Agenter. En Morgen, 21. Maj 1870,
fandt man ham liggende død paa Gulvet i sit Sovekammer; han
havde taget sig af Dage ved Fosfor, som han havde skrabet af
Tændstikker.

H. var en særdeles frugtbar Forfatter; hans litterære Virksom-
hed er lige saa broget, sønderreven og fantastisk som hele hans
Liv; en stor, maaske den største Del af hans Produktion er Ten-
densarbejde og fremkaldt ved øjeblikkelige Stemninger og omgivende
Tilstande, saaledes f. Ex. «Die Mainoten» (1825), «Der Ipsariot, der
Khan* (1825), «Fim Mathes des Wildschiitzen Flucht» (1831), «Me-
moiren iib. Polen* (1831), «Der russische Unterthan* (1832), «Poesie
eines Skalden in Rio de Janeiro* (1843), «Republikanische Gedichte*
(1848). Han har forsøgt sig næsten i alle Digtarter, Lyrik, Helte-
digt, Drama, Memoire, Novelle, Roman og Rejsebeskrivelse; imder
Psevdonymet «Rhonghar Jarr» (en Omstilling af Bogstaveroe i Harro
Harring) udgav han «Fahrten eines Friesen in Danemark, Deutsch-
land, Ungarn, Holland, Frankreich, Griechenland und der Schweiz*
(1828).

Brttmmer, Deutsches Dichter-Lex. Halvorsen, Norsk Forf. Lex. Allg.
Deutsche Biographie X. Q, A, Nissen,

Harsdorff, Caspar Frederik, 1735 — 99» Arkitekt, er født i
Kjøbenhavn 26. Maj 1735 og Søn af en tysk, fra Niimberg indvandret

Digitized by VjOOQIC

I04 Harsdorff, Casp. Fred.

Fader, der ernærede sig som Skoleholder, og en svensk Moder,
Anne Marie Eriksdatter. Hans Fader hed Johan Christoph Hars-
dørffer, hvilket Navn Sønnen senere ændrede til det nu saa be-
rømte Harsdorff. H. begyndte at lære Mathematik for at uddanne
sig til Ingeniørofiicer, men hans Hu stod til Bygningskunsten, og
denne studerede han derfor ivrig, saa at han efter det nye Kunst-
akademis Stiftelse 1754 kunde nyde Jardins Undervisning og allerede
1756 opnaa den store Guldmedaille for «En Stadsport*. Saaledes
blev H. den første Arkitekt, der her hjemme nød denne Udmær-
kelse, med hvilken der fulgte et 6aarigt Rejsestipendium paa 400 Rdl.
d. K. aarlig.

H. rejste til Paris og tilbragte der 4 Aar under flittigt Arbejde,
medens han samtidig trods sine tarvelige økonomiske Forhold levede
en ung Kunstners frie og glade Liv, baade sammen med franske
Kammerater og med danske Venner, særlig Maleren J. P. Lund og
Billedhuggeren C. F. Stanley; man fortæller flere Æventyr om ham,
men noget paalideligt véd man næppe. Derimod véd man af hans
egne og andres Udsagn, at han, saa snart han havde lært at
tale nogenlunde ordentligt Fransk, gjorde solide Studier, navnlig
under Arkitekten Blondels Vejledning, og at han samtidig øvede
sig i at komponere paa egen Haand. I Forsommeren 1762 rejste
han til Rom, og her fik han et helt nyt Blik paa sin Kunst.

Her saa han for første Gang i Virkeligheden Resterne af selve
de antike Monumenter, og han forstod pludselig, at hele hans tid-
ligere Udvikling var ufuldkommen, og at han maatte vandre ad
helt nye Veje for at naa sit kunstneriske Maal. Hvadi han hidtil
havde beundret og studeret, var nu i hans Øjne kun en Anden-
haandskunst, et Studium af de samme oprindelige Kilder, til hvilke
han nu selv vendte sig, og af hvilke han øste i fulde Drag med
al den Lidenskab, der laa i hans Sind, og med den næsten ube-
vidst sikre Forstaaelse, som var hans ægte Kunstnematur egen.
Han opmaalte og tegnede de antike Levninger, og han opfattede
til Fuldkommenhed deres inderste Karakter og Væsen; dette er
sikkert, thi derom vidne hans senere Arbejder. Derimod véd man
ikke bestemt, om det var en ung romersk Arkitekts paa Kapitoliimi
udstillede Prisarbejde, som slog ham ved sin Behandling og ledede
ham ind paa den rette Vej, eller om det var en ung spansk Arki-
tekts Dovenskab med selv at tegne de Opmaalinger af Antikeme,
som han skulde sende hjem, der gav H. Anledning til at udføre
dette Arbejde for ham. Men dette er ogsaa temmelig ligegyldigt;

Digitized by VjOOQIC

Harsdorfft Casp, Fred. 105

nok er det, da H. kom hjem til Danmark i 1764, mødte han med
en arkitektonisk Dannelse og en kunstnerisk Modenhed, der langt
overgik alle hans samtidiges.

Først de ydre Omrids af hans Liv: 1764 blev han agreeret og
fik som Opgave «Et kongeligt Palais, liggende paa en smuk Plads*.
1765 blev han Medlem af Akademiet, 1766 Professor i Perspektiv,
1770 kgl. Hofbygmester, 1771 efter Jardins udtrykkelige Ønske hans
Efterfølger som Professor i Arkitektur. 1777 — 79 fungerede han
som Akademiets Direktør og udnævntes derefter til Justitsraad. I
Maj 1799 blev han syg paa sit Landsted « Rosenlund* ved Gammel
Kongevej og døde sammesteds Natten mellem 23. og 24. Maj. 1770
havde han ægtet en Datter af Hofbygmester Fortling (V, 259)
Elisabeth Margrethe, f. 1749 og i 1765 allerede Enke efter Hof-
billedhugger August Braun; hun overlevede ham i 13 Aar og døde
16. Juni 181 2.

H. fik ikke tilnærmelsesvis de Arbejder at udføre, som hans
sjældne Begavelse evnede; Forholdene vare ugunstige og Sansen
for Kunst yderst ringe. I den første Periode efter sin Hjemkomst
maatte han nøjes med at opføre nogle Privathuse og restavrere
nogle Herregaarde. Og naar der endelig forelaa Opgaver, ved hvis
Løsning han kunde faa Brug for sit kunstneriske Snille og sin rige
Fantasi, saa vare de des værre af den Art, at de paa Grund af
deres Bestemmelse og Materiale kun levede saa kort et Liv, at de
ikke formaaede at bringe hans Navn til Efterverdenen. Naar der
var Festligheder i Anledning af Fødselsdage eller andre Mærkedage
i den kongelige Familie, overdroges det H. at komponere de pom-
pøse Dekorationer, som opstilledes paa alfar Vej, og hans Opfind-
somhed og fint udviklede Smag paatrykte disse Øjeblikkets Børn et
Præg, som i højeste Grad vakte Samtidens Beundring. Flere af
dem opstilledes senere i Fredensborg Slotshave for en kort Tid at
modstaa den Ødelæggelsens Skæbne, som det skrøbelige Materiale
nødvendigvis var udsat for.

Lad os kortelig gjennemgaa de forskjellige Arbejder, som det
blev H.s Lod at udføre i sit Fædreland.

Uden for Kjøbenhavn har han bygget General Eickstedts Grav-
kapel i Ringe Kirke i Fyn og Gravkapellet i Karise Kirke ved
Faxe for Grev Moltke 1766 — 69; sidstnævnte Kapel var paabegyndt
af en fransk Arkitekt, rimeligvis Nicolas Jardin, men H. forandrede
Anlægget efter sit eget Naturel og benyttede ved det lille Kapel
allerede den samme Hovedidé i Karakteren, som han senere ud-

Digitized by VjOOQIC

lo6 Harsdorjf, Casp. Fred,

formede videre i en langt rigere og pragtfuldere Grad ved Chri-
stian VI's og Frederik V's Gravkapel ved Roskilde Domkirke,
1774 — 79. Lige saa lidt som Christian IV i Renæssancetiden tog
Hensyn til Kirkens Stil, men lod sit eget Kapel opføre efter sin
egen Smag, lige saa lidt brød H. sig om at underordne sin kunst-
neriske Tanke under Helhedens Tidspræg; cJe arkæologisk-arkitek-
toniske Hensyn existerede overhovedet endnu ikke den Gang. Hvad
han tilstræbte, var at skabe et værdigt Gjemmested for de høje
Kongers og Dronningers Gravmonumenter; derfor er Bygningen
simpel og enkelt i det ydre, kun virkende ved sine Forhold, sine
store Flader og sin strænge Alvor, hvorimod der i det indre er
anvendt en stilfuld Pragt i Dekorationen, som dog ikke helt er
kommen til sin Ret efter Bygmesterens oprindelige Tanke. I 1779
standsedes nemlig Arbejdet paa Grund af Mangel paa Penge, og
først mange Aar efter, da H. længst var død, fuldførtes det af
hans Elev C. F. Hansen. Nu er det indre helt hvidt, hvorimod H.
havde tænkt sig en velgjørende Brydning af lyse, harmoniske Toner,
frembragte ved Anvendelsen af mørkere og lysere, graaligt og hvidt
Marmor mellem hinanden. Fremdeles ombyggede han den ene
Fløj af Hørsholm Slot og opførte et Par Pavilloner i Slotshaven.
Hvad hans Virksomhed som Bygmester i Kjøbenhavn angaar,
var det kun faa offentlige Hverv, der bleve ham overdragne. 1773
ombyggede han den lille Eremitagepavillon i Rosenborg Have og
frembragte med faa og tarvelige Midler den lige saa stilfulde som
yndefulde «Herkulesloge». 1 det store kongelige Bibliothek ind-
rettede t)g dekorerede han 1781 — 85 2 store Sale, og 1773 — 74 om-
byggede han det kongelige Theater, men maatte des værre 18 Aar
senere selv skæmme den noble Facade ved Tilbygningen af de 2
Afstigningspavilloner, som de fornemme Klassers Trang til Be-
kvemmelighed gjorde nødvendige. Blandt hans Privatbygninger i
Kjøbenhavn maa nævnes: Petersens Jomfrukloster paa Amagertorv,
et Par Huse i Amaliegade, Gaarden Nr. 72 i St. Kongensgade,
hans egen Gaard paa Kongens Nytorv, 1780, hvis mærkelige Form
afhænger af den skjæve og kantede Grund, der stilledes til hans
Raadighed. End videre Grosserer Peschiers Gaard ved Holmens
Kanal, den nuværende Landmandsbank, hvor han med stor Fin-
følelse anvendte Mursten og Sandsten i Forening. 1 en senere Tid
har Hetsch paabygget den en 3. Etage, og i de sidste Aaringer
er den med respektfuld Forstaaelse restavreret af H. Storck. 1795
opførte han Løveapotheket og 1798 — 99 Agent Erichsens Gaard paa

Digitized by VjOOQIC

Harsdorff, Casp, Fred. 107

Kongens Nytorv, den nuværende Handelsbank, som des værre har
mistet en Del af sin ejendommelige Karakter ved en moderniserende
Restavration fra den seneste Tid. H. døde, før Bygningen var
fuldt færdig, og har saaledes næppe nogen Del i de prægtige
Dekorationer paa i. Sal, som sandsynligvis skyldes indkaldte ita-
lienske Ktmstnere. Endelig maa det bemærkes, at han udarbejdede
et Projekt til en ny Bankbygning i Kjøbenhavn, der dog aldrig
kom til Udførelse.

Naar man skulde karakterisere disse Harsdorflfske Bygninger,
maa man først og fremmest nævne deres beundringsværdige Simpel-
hed. Om end de indre Rum, bestemte for rige Handelsherrer, ofte
ere prægtig dekorerede, saa vel plastisk som malerisk, saa har
Bygmesteren dog i det ydre overalt foragtet al Brask og Bram og
kim lagt an paa at virke ved Forholdenes Harmoni og ved Linjernes
ædle Renhed. Som Forbillede har den antike Kunst bestandig
staaet for ham, naturligvis fortrinsvis den romerske, som han nøje
kjendte af Selvsyn, men mærkelig nok tillige den græske, til hvilken
han kun kunde have et ringere Kjendskab; og med en forbavsende
Forstaaelse er han saaledes trængt ind i den antike Kunsts Aand
og Væsen, at hans egen Produktion paa en næsten fabuløs Maade
er bleven præget deraf. Et eneste Exempel herpaa skal anføres:
Ved Løveapotheket og ved sin egen Gaard, hvor han, som for
øvrigt næsten overalt, anvendte den ioniske Stil, havde han paa
Grund af de indskrænkede Forhold ikke Plads til at lade det
ioniske Pilasterkapitæl .udfolde sine brede Voluter, hvorfor han
ganske simpelt vendte Kapitælets Side udad, noget, man den Gang
aldrig havde set og derfor selvfølgelig forargedes over; og nu
senere, ved nyere Fund i Pompeji, har man opdaget, at Oldtidens
Kunstnere under lignende Forhold have anvendt ganske den samme
Fremgangsmaade.

Det Arbejde, hvortil H.s Navn er knyttet med den største
Hæder, og som længst vil vidne om ham som sin Tids største
Bygmester, er Kolonnaden ved Amalienborg, og er det ikke en
sørgelig Skæbnens Ironi, at dette vor genialeste Bygmesters geni-
aleste Arbejde er udført i et saa forgængeligt Materiale som Træ?
Da Christiansborg Slot 1794 gik op i Luer, blev Kongen nødt til
at flytte Residensen til Amalienborg. Det gjaldt da at forbinde
Moltkes og Schacks Palaiser paa en saadan Maade, at der let
kunde finde Adgang Sted fra det ene til det andet. Opgaven blev
stillet H. som kgl. Hofbygmester, og en Række Udkast viser, hvor-

Digitized by

Google

lo8 Ifarsdorff, Casp, Fred,

ledes han først forsøgte at løse den ved at anvende samme Stil
som den, hvori Palaiseme ere opførte. Ved alle disse Projekter
var der imidlertid den Svaghed, at man for at tilfredsstille Stilens
Fordringer og de høje Herskabers Bekvemmelighed dækkede over
Udsigten til Frederik V's skjønne Rytterstatue. H. fandt da paa
at løse Opgaven ad en anden Vej. Han havde imder sit Pariser-
ophold stiftet Bekjendtskab med Le Roys Værk over de græske
Ruiner, og han har senere truffet Stuarts og Revetts Værk «The
antiquities of Athens », hvoraf 2. Del udkom 1778, dette mærkelige
Arbejde, det første, som gav den civiliserede Verden fyldestgjørende
Besked om Grækenlands Bygningskunst i Oldtiden. Man fortæller,
at H. var saa begejstret over disse Fremstillinger af den antike
Kunst, at han efter de i Værket angivne Opmaalinger paa sit
Kontor lod udføre store Detailtegninger i virkelig Størrelse, som
han ophængte paa Væggene til sin og sine Elevers Glæde og
kunstneriske Opdragelse. Opfyldt af Interesse for, hvorledes Old-
tidens Mestre havde dannet Propylæerne, de store, aabne Gjennem-
gangsbygninger, ad hvilke Vejen førte til Templer og Slotte, optog
han denne Idé og gjenfødte den saa levende, at der næppe før
eller senere i den moderne Tid er fremkommet et Arbejde i ionisk
Stil, som er saa fiildt ud præget af Antikens Aand. Heldigvis
gjorde Kongen ingen Indvendinger mod hans Tegning, og i Løbet
af et halvt Aar, 1795, fuldførtes dette Værk, som trods den store
Stilforskjel paa den fineste og aandftildeste Maade forbinder de 2
Palaiser, medens det samtidig, set fra Syd, danner en værdig
Ramme om Rytterstatuen. I sine indbyrdes Forhold og i sin for-
staaende Benyttelse af de antike Former staar dette Arbejde som
et overraskende Udslag af kunstnerisk Gjenfødelsesevne.

Endnu et Arbejde af stort kunstnerisk Værd kunde H. have
været saa lykkelig at udføre, hvis ikke Døden havde forhindret
ham deri. Det var Fuldførelsen af Marmorkirken. Da en stor
Del af Kjøbenhavn i 1795, Aaret efter Slotsbranden, var lagt i
Aske, og bl. a. derved Nicolai Kirke var umuliggjort som Sogne-
kirke, vaagnede Tanken paa ny om at fuldende den i 1770 stand-
sede Opførelse af Marmorkirken. Man henvendte sig herom til H.,
og med ungdommelig Lidenskab tog den aldrende Mand fat paa
denne Opgave. I Løbet af forholdsvis kort Tid lykkedes det ham
at udarbejde 2 Projekter, af hvilke han fuldførte det ene i Model,
et Arbejde, som har været opbevaret paa Kunstakademiet, indtil
det ved Afstøbningssamlingens Overførelse til sit nye Lokale øde-

Digitized by VjOOQIC

Harsdorff, Casp, Fred. loo

lagdes og fjæmedes med unænsom Haand. Dette Projekt var
beundringsværdigt ved sin storladne Simpelhed; Kunstneren havde
under Udarbejdelsen stadig haft Roms Pantheon for Øje, og der
er ingen Tvivl om, at Kirken, opført i denne Skikkelse, vilde være
bleven et karakteristisk og mærkeligt arkitektonisk Monument i
Norden. Projektet vedtoges, trods alvorlig Modstand fra flere Pro-
fessorers Side, men da Efterretningen herom bragtes den gamle
og syge Kimstner, overvældede Glædesbudskabet ham, og de svage
Kræfter svigtede. Han døde, som ovenfor nævnt, i Foraaret 1799.

Des værre eje vi saare lidet af H.s Efterladenskaber. Hans
Akademitegning er forsvundet, hans Model ligesaa, og de fleste af
hans Originaltegninger, som vare gaaede i Arv til hans Svigersøn
Murmester Schaper, tilintetgjordes ved en Ildebrand. Hvad vi have
tilbage, er det smukke Værk «C. F. Harsdorffs Værker* (187 1), ud-
givet af Selskabet for nordisk Kunst, hvori hans Hovedarbejder ere
gjengivne i dygtige Raderinger, og hvortil Høy en har skrevet en
(af Julius Lange fortsat) saa kyndig og forstaaende Text, at dette
Værk altid vil blive en Hovedkilde til Studiet af H.s Kunst.

Som et Exempel paa, hvor alsidig H. var, skjønt han selv saa
fuldstændig gik op i Antiken, kan følgende anføres: Som kgl. Hof-
bygmester blev han ofte raadspurgt i vanskelige Spørgsmaal, og
man maa beundre hans omfattende Blik og klare Dømmekraft. Han
viste bl. a. en saadan Respekt for Christian IV's Renæssancebyg-
ninger, skjønt deres Stil laa hans Smag saa fjæmt, at det er hans
Fortjeneste, at han ved sin vægtige Indflydelse forhindrede Virke-
liggjørelsen af Hofbygmester Anthons taabelige Projekter om at
omlægge S-Broen ved Frederiksborg Slot og at nedbryde Spiret
paa Rosenborg Taam og erstatte det ved en Ballustrade (!).

Thomas Taarup satte de kjønne Ord paa hans Kiste: « Sjælden
som Kunstner, som Menneske*.

Weilbach, Dansk Konstnerlex. Hennings, Essai hislorique sur les arts
et leur progrés en Danemarc S. 70. 87 ff. Cqjlin, For Hist. og Statistik II,
197 ff. 262 ff. 275 ff. (Schaper,) Marmorkirken og Marmorpladsen, 1 867.
Høyens Skrifter III, 119 ff. 225 ff. Friis, Saml. til dansk Bygn.- og Kunsthist.
S. ii9ff. 273 ff Erik Scfdødte.

V. Harstally Christian Ulrik, 1645 — ^7i9» Hofmand, fødtes
5. Nov. 1645 i Nykjøbing paa Falster; hans Forældre vare Hans
Vilhelm v. H. til Pederstrup og Berritsgaard , der var kommen til
Danmark som Kammerpage hos Prins Ulrik, og Sibylle Cathrine
Metzsch. 1 sin Ungdom færdedes H. i forskjellige Lande og tjente

Digitized by VjOOQIC

HO f. Harstall, Chr, Ulr,

derefter ved det sachsen-altenburgske Hof som Staldmester og
Kammerjunker, indtil han 1680 gik i Christian V's Tjeneste som
Staldmester; han forfremmedes senere til Overstaldmester, fra hvilket
Embede han i Foraaret 1699 tog sin Afsked og trak sig tilbage til
sit Gods Berritsgaard, hvor han tilbragte sin Tid «med al berøm-
melige, højadelige Idrætter*. 1707 skjænkede Frederik IV ham det
hvide Baand. Død 4. Sept. 17 19. Gift i. (1669) med Marie Ca-
thrine V. Einsiedel, 2. (1673) ^^^ Eleonore Helene v. Pfuhl (f 1680),
3. (1681) med Dorothea Sophie v. Oflfenberg (f. 1648 f 1724).

Pontoppidan, Marmora Dan. II, 321. Der Deutsche Herold 1890, Nr. 2.

a Z. Wad.

Hartmann, Carl Christian £mst» f. 1837, Billedhugger, Søn
af nedennævnte Komponist J. P. E. H. og hans første Hustru. Han
er født 13. Sept. 1837 og Elev af H. V. Bissen. Efter i 1859 at
have vundet den lille Sølvmedaille debuterede han s. A. paa For-
aarsudstillingen med en Springvandsfigur (Konkurrence til den Neu-
hausenske Pengepræmie), hvortil han havde valgt Motivet « Thors
Kamp med Midgaardsormen». I 1860 udstillede han Gruppen «En
Dreng, der forfølges af en Gase» og 2 Aar efter Statuen «Dio-
raedes», der blev kjøbt til den kongl. Skulptursamling. Under et
Ophold i Rom fra 1863 — dd udførte han bl. a. en kolossal Statue,
«Alexandros», som tilhører Musæet i Aalborg, og under et fornyet
Ophold sammesteds fra 1868 — 70 «Den døende Abeb (ligeledes i
Aalborg). Af hans senere Arbejder kan nævnes Marmorstatuen
«Eva», som blev kjøbt af den engelske Gesandt Sir Charles Wyke,
samt. Statuerne «Psyche» (1889) og «Hero» (1891). I 187 1 ægtede
' Kunstneren Thyra Boisen, Datter af Pastor L. N. B. (II, 480).

Weilbach, Konstnerlex. Carl Bruun,

Hartmann, Johan £mst» 1726 — 93, Koncertmester, Kompo-
nist, var født i Gross-Glogau i Schlesien Juleaften 1726. Om hans
Forældre haves ingen Oplysninger, og det er ligeledes ubekjendt,
hvor og af hvem han modtog sin Uddannelse som Violinspiller og
Komponist. 1754 var han Violinist hos Fyrstbiskoppen i Breslau,
Grev Schaffgotsch ; senere blev han Koncertmester i den lille Re-
sidensby Rudolstadt og derefter i Pløen, hvilken sidste Ansættelse
atter førte til, at han i 1768 kom som Koncertmester til Hoffet i
Kjøbenhavn, efter at det pløenske Kapel var blevet opløst.

Oprettelsen af en Koncertmesterpost i det kongelige Kapel
stod i Forbindelse med dettes forestaaende Udvidelse og Omdan-

Digitized by VjOOQIC

Hartmann, Joh, Ernst. m

nelse fra et Kammermusikkorps til et egentligt Orkester. I H. fik
Kapellet i sin nye Skikkelse en kyndig og erfaren Anfører; men
desuden blev han ved sit mesterlige Violinspil en værdifuld Akkvi-
sition for de Kammerkoncerter, som i Begyndelsen af Christian VU' s
Regeringstid hørte til Hoffets stadige og mest yndede Forlystelser,
og som under Sartis Overledelse fandt Sted dels ved Hoffet selv,
dels i de fornemme Kredse, der dannede dets Omgivelser. Han
kom ligeledes til at medvirke i Egenskab af Solist og Orkester-
dirigent ved Aristokratiets i 1774 stiftede Koncerter i Gehejmeraad
v. der Liihes Gaard paa Kjøbmagergade, den nuværende Postgaard,
og senere i Gjethuset paa Kongens Nytorv.

Den fine Verden, til hvis Koncerter H. saaledes blev knyttet,
sværmede endnu for de italienske Modekomponister. Det store
Publikum havde derimod begyndt at tabe Smagen for disses kun-
stige og snørklede Maner, og navnlig paa Syngespilscenen maatte
den italienske Opera mere og mere vige Pladsen for de franske
Syngestykker, hvis simple, udtryksfulde Melodier i langt højere
Grad tiltalte den naturlige Musiksans. 1778 blev det italienske
Operaselskab afskediget. Samtidig med at denne Bevægelse fore-
gik, gjorde Ønskerne om Opførelsen af danske Originalarbejder sig
gjældende med stigende Styrke. Flere Komponister prøvede ogsaa
paa at afhjælpe Savnet af et nationalt Syngespil, men uden Held.
H. holdt sig tilbage, i det han synes at have manglet Lyst eller
Mod til at slaa ind paa denne Vej. Han var egentlig fra først af
Instrumentalkomponist og havde debuteret med en Samling Sonater
for 2 Violiner og Bas; her i Kjøbenhavn komponerede han en hel
Række Symfonier. Derimod laa Vokalkompositionen oprindelig
hans Interesse fjæmere. «Det har aldrig», skriver han i 1778,
tværet min Hovedsag at befatte mig med at sætte Musikken til
Syngesagei**, og det var derfor ikke uden Betænkeligheder og For-
behold, at han det nævnte Aar efter Theaterdirektionens Opfordring
indlod sig paa et saa dristigt Foretagende som at komponere Musik
til Ewalds «Balders Død». Forsøget lykkedes imidlertid over For-
ventning. « Balders Død» blev opført første Gang som Syngespil
30. Jan. 1779, og H.s Musik, hvori han med sympathetisk Forstaaelse
havde vidst at træffe <den højtidelige, melankolske Tone», som
Digteren selv ansaa for at være et Hovedtræk i de fleste af sine
Poesier, vandt almindeligt Bifald. Ikke mindre heldig var han det
følgende Aar med Musikken til « Fiskerne*, hvis Æmne tillod ham
at anvende lysere Farver. Ved sine Kompositioner til disse 2

Digitized by >^00QIC

112 Hartmann, yoh. Ernst.

Ewaldske Digtninger løste H. paa en helt igjennem dygtig og kunst-
nerisk, hist og her genial Maade den Opgave, der var stillet ham,
nemlig at skabe et nationalt Syngespil i den nye, af Gluck og
Grétry indførte Smag, hvorefter Musikken, hvis sande Væsen ikke
bestod i Triller og Roulader, «i Expression, Deklamation og Udarbej-
delse skulde passe sig til Texten og dermed udgjøre et helt*. For
Theatret komponerede han endnu Syngestykket « Hyrdinden paa
Alperne* (1783) og Musikken til det heroiske Skuespil «Gorm den
gamle* (1785). Et Arbejde af en anden Art fra den nærmest føl-
gende Tid var 2. Del af Kantaten til Prinsesse Louise Augustas
Formæling med Prinsen af Augustenborg (1786); i. Del havde Nau-
mann komponeret.

Under Koncertvæsenets næsten alt for frodige Opvæxt i de
musikalske Klubbers Periode blev der, som rimeligt var, lagt Beslag
paa H. fra forskjellige Sider. Han blev, vistnok i 1784, Koncert-
mester i < Harmonien*, det Selskab, som indtog den første Plads
i musikalsk Henseende, og komponerede for flere andre Selskaber
Kantater til deres Festligheder. Blandt de Vokalværker af H.,
som opførtes i hans senere Aar, fremhæves Musikken til Storms
«Højtidssange*, opført i Kongens Klub 1787, og til samme Digters
Passionssang : «Jesu Dødsangest i Urtegaarden* samt < Forløserens
Død, Opstandelse og Himmelfart*, komponeret til Text af Chr.
Hertz. — Slutningen af hans Liv formørkedes af huslige Sorger,
som Tabet af en voxen Datter, der var Hjemmets Støtte, gjorde
endnu byrdefuldere. Han døde 21. Okt. 1793.

H. var en samvittighedsfuld og beskeden Kunstner, «en Mand,
som kj endte sig selv, og som ikke var indtagen af sig selv* —
for at bruge hans egne Udtryk. Partiturerne til de Ewaldske
Syngespil vidne ogsaa om, at han ikke let blev tilfreds med sine
Arbejder, men atter og atter vendte tilbage til dem for at gjøre
dem fuldkomnere. « Balders Død* blev efter de første Opførelser
næsten helt omkomponeret; for nogle Stykkers Vedkommende kan
der endog paavises flere forskjellige Bearbejdelser. De Mangler,
som desuagtet bleve tilbage, lade sig let forklare af, at den dra-
matiske Komposition var ham et uvant Fag, hvor tilmed Sproget
og Savnet af en mere omfattende litterær Dannelse lagde ham
Hindringer i Vejen.

Med sin Hustru, Margarethe Elisabeth f. Wilken, Datter af
Guldsmed W. i Pløen, havde H. flere Børn. 2 af Sønnerne bleve
Musikere. Den ældste af disse, Johan Ernst H,, var født 2. Marts

Digitized by VjOOQIC

Hartmann, Joh, Ernst, \\x

1770 Og fik Ansættelse som Organist ved Frederiks tyske Kirke
paa Christianshavn. 1807 kom han til Roskilde, hvor han blev
Kantor ved Domkirken og døde 16. Dec. 1844. Nogle Komposi-
tioner af ham, hvoriblandt et Par Klubkantater, opførtes i Aarene
1789 — 97. Broderen August Wilhelm H,, f. 6. Nov. 1775, kom ind
i Kapellet som Violinist og blev derefter Organist, senere Kantor,
ved Garnisons Kirke i Kjøbenhavn; f 15. Nov. 1850. Han var
Fader til nedennævnte J. P. E. H.

Gerber, Lex. og Neues Lex. der TonkUnstler. Collin, For Hist. og Stati-
stik II, 217 fif. Klaverudtog af cBalders Død> og <Fiskerne>, udg. af SamfuDdet
til Udg. af dansk Musik. Nær og Fjern i.Febr. 1880. Musikforeningens Fest-
skrift I. V, C, Ravn.

Hartmann, Johan Peter Emilius, f. 1805, Komponist. H.,
som blev født i Kjøbenhavn 14. Maj 1805, var baade paa Fædrene-
og paa Mødreneside af musikalsk Herkomst; Faderen var nys-
nævnte Kapelmusikus, senere Organist ved Garnisonskirken, August
Wilhelm H., Søn af ovfr. anførte Komponist Johan Ernst H. og
selv en dygtig Violinist, Elev af Schall, og Komponist af for-
skjellige Arbejder, hvilke dog ikke bleve bekjendte uden for en
snævrere Kreds; Moderen, Christiane Petrea Frederica f. Witten-
dorif, var Datter af Slotskantor i Fredensborg P. A. W. Da hun
af daværende Prins Christian (senere Christian VIII) blev valgt til
Gouvemante for hans Søn, den lille Prins Frederik, boede Familien
i nogle Aar vexelvis paa Sorgenfri og Amalienborg, og den lille
H. tiunlede sig der i lystig Leg med den kun 3V« Aar yngre
vordende Tronarving, hvorved et Venskab grundedes, der holdt sig
med Aarene, ogsaa efter at Prinsen havde besteget Tronen som
Frederik VII. Kjærlighed til Musikken vaktes tidlig hos Drengen
i det musikalske og ret velstaaende Hjem; men Faderen, som selv
var sin Søns Lærer, vilde dog ikke, at denne Kunst skulde være
mere end et forædlende Moment i hans Opdragelse, og ønskede,
at han skulde studere. Han blev derfor sat i Borgerdydskolen i
Kjøbenhavn; men imidlertid beskæftigede han sig stadig med Mu-
sikken, og da han fik Lov til at følge Faderen paa Orgelet, blev
han snart Herre over dette Instrument i den Grad, at Weyse,
som en Gang kom til at høre ham, blev slaaet af det ejendom-
melige og geniale i hans Spil og paalagde Faderen at sørge om-
hyggelig for Uddannelsen af Drengens Talent. Følgen heraf var,
at han blev tagen ud af Skolen for at læse privat, hvorved han
kunde faa mere Tid til sin Raadighed. Fra nu af blev Weyse

Dansk biogr. Lex. VII. Maru 1893. 8

Digitized by VjOOQIC

114 Hartmann, Joh, Pet, Emilius.

hans stadige Velynder og Raadgiver, hvem han altid viste, hvad
han havde skrevet, og som altid levende interesserede sig for hans
Fremgang. Studierne bleve dog ikke forsømte, og 1822 blev han
Student, 17 Aar gammel. I 1824 blev han sin Faders Eftermand
som Organist. Aaret efter optraadte han første Gang offentlig som
Komponist, i det en af ham komponeret Kantate til Text af Oehlenr
schlåger, c Orgelets Pris* (Op. 5, a), opførtes ved en i Garnisons-
kirken given Koncert, ved hvilken han ogsaa udførte Præludium
og Fuga af Seb. Bach. I 1826 opførtes sammesteds en af H. kom-
poneret Koncertouverture i D-Mol for Orkester (Op. 3) og en Or-
gelfantasi, som han selv foredrog. Han havde imidlertid efter sin
Faders Ønske valgt det juridiske Studium, og hans Tid blev delt
mellem dette og Musikken, uden at nogen af Delene forsømtes;
thi medens flere større Kompositioner fiildførtes, saaledes en gejstlig
Ouverture for Orkester og Orgel i C-Mol (Op. 9) og en Sonate for
Pianoforte og Violin (Op. 8), studerede han flittig, saa at han i
1827 og 1828 kunde tage den juridiske Examens theoretiske og
praktiske Del. I 1828 blev han ansat som Sekretær ved den bor-
gerlige IndruUeringskommission ; men dette var det eneste, hvortil
han benyttede sin Examen; fra nu af viede han sig udelukkende
til Musikken. Hertil bidrog ogsaa hans 2. Dec. 1829 indgaaede
Ægteskab med Emma Sophie Amalie Zinn, Datter af Agent og
Grosserer J. F. Z., en ualmindelig begavet Kvinde, hvis store mu-
sikalske Sans spredte sin Forklarelse over hans lykkelige Hjem.

Da det kgl. Musikkonservatorium oprettedes i 1827, var H.
bleven ansat som Lærer der. Hans Virksomhed ved denne Insti-
tution bragte ham i nær Berøring med Siboni, og ligesom Weyse
blev ogsaa denne ham en velsindet Raadgiver, med hvem han
navnlig raadførte sig med Hensyn til Sangkomposition. Dog kan
det ikke siges, at nogen af disse to har haft egentlig Indflydelse
paa hans Arbejder; snarere kan saadan mærkes fra Spohr, der den
Gang stod paa sin Berømmelses Højdepunkt; hans egen Originalitet
var endnu ikke ret brudt igjennem. Dette skete, da ved en Aften-
underholdning paa det kgl. Theater 19. Febr. 1832 Skuespiller Nielsen
fremsagde Oehlenschlågers Digt « Guldhornene* under Ledsagelse af
en Musik afH. (Op. 11), som betog Tilhørerne ved sin ejendomme-
lige Karakter. Det var den H. egne nordiske, af Folkevisen paa-
virkede Tone, som her første Gang hørtes, og som senere altid
har klinget igjennem i det bedste af, hvad han har skrevet. S. A.
opførtes hans første dramatiske Arbejde, Operaen « Ravnen* (Op. 12)

Digitized by VjOOQIC

Hartmann, Joh. Pet. Emilius, nc

med Text af H. C. Andersen, som vel vandt almindelig Anerkjen-
delse for sin Friskhed og sit dramatiske Liv, men som paa Grund
af den svage Text efter 6 Opførelser maatte lægges hen; senere
(1865) blev den gjenoptaget i noget omarbejdet Skikkelse, men
kunde heller ikke i denne holde sig. I 1833 opførtes Melodramaet
«Jurabjærgene» (Op. 14) og i 1835 Operaen «Korsareme» (Op. 16)
med Text af H. Hertz. Denne blev modtagen med stort Bifald,
men dog snart af tilfeldige Grunde lagt hen. S. A. komponerede
H. sin første %mfoni, i G-Mol (Op. 17).

Aaret 1836 blev af indgribende Betydning i H.s Liv. I An-
ledning af Opførelsen af «Hans Heiling» kom Heinr. Marschner i
Foraaret til Danmark; han blev bekjendt med den unge Komponist,
hvis Arbejder vakte hans varme Interesse, og da han forlod Landet,
fulgte H. ham til Tyskland. I Hamborg skiltes de, men Marschners
Anbefalingsbrev aabnede ham Adgang, hvor han kom frem, i Berlin,
Leipzig, Munchen; Hjemrejsen gik over Paris og Kassel, hvor
Spohr modtog ham med stor Sympathi og Anerkj endelse. Ogsaa
Kritikken fulgte ham med Velvilje; særlig omtalte R. Schumann i
Artikler fra Aarene 1837 — 42 Arbejder af ham med Interesse og For-
staaelse i «Neue Zeitschrift fiir Musik». S. A. (1836) stiftedes Musik-
foreningen i Kjøbenhavn, i hvis Bestyrelse H. indtraadte, og hvis
Formand han har været fra 1839 — 92. Da Siboni døde 1839, over-
tog han ligeledes Bestyrelsen af Musikkonservatoriet indtil dets Op-
hør snart efter.

Saaledes stod H. som en af Danmarks betydeligste Repræsen-
tanter for Musikken, og i de nærmest paafølgende Aar falde flere
af hans vægtftildeste Kompositioner. I 1838 opførtes Oehlenschlågers
cOlaf den hellige*, hvori H.s højst karakteristiske Tonemaleri « Sla-
get ved Stiklestad* og det kraftftilde «Bjarkemaal» vakte almindelig
Begejstring og holdt det ellers svage Stykke paa Scenen igjennem
en Række Forestillinger. I 1840 komponerede han Sørgekantaten
over Frederik VI til Text af H. C. Andersen, hvori den bekjendte
Sang: c Den danske Bonde bad* forekommer, og i. Juli s. A. op-
førtes i Anledning af Christian VIII*s Kroning Heibergs Drama
cSjrvsoverdag* med H.s Musik (Op. 30), hvoraf Jægerkoret: c Snart
er Natten svunden* endnu den Dag i Dag er paa alles Læber.
H., i hvis Lod det senere er faldet saa overordentlig hyppig at
maatte give Stemningen Udtryk i Toner ved baade festlige og
sørgelige Anledninger, gav her et Bevis paa sin sjældne Hiutighed
i Arbejdet og Styrke i at koncentrere Tanken, i det den oprinde-

8«

Digitized by VjOOQIC

Ii6 Hartmann, Joh, Pet, Emilius.

lige Ouverture til « Syvsoverdag » blev komponeret og instrumenteret
paa Theatrets Syngeskole Natten mellem 30. Juni og i. Juli; den
Ouverture, som nu bruges, er skreven i 1872. I 1842 opførtes
C. Borgaards Drama « Undine* med Musik af H. (Op. 33), hvoraf
navnlig den smukke Bryllupsmarche kan fremhæves. I Anledning
af Weyses Død i s. A. mindedes H. sin gamle Lærer og Ven ved
den smukke Kantate til Ord af Hertz (Op. ^16)^ som Musikforeningen
udgav. Som en af Landets første Orgelspillere var han selvskreven
til at succedere Weyse som Organist ved Frue Kirke (1843), hvilken
Post han endnu bestrider. 1 1844 udførtes ved Thorvaldsens Be-
gravelse H.s storslaaede Sørgemarche, som siden er bleven benyttet
ved mange lignende Lejligheder, og da det kgl. Theater s. A. ved
en Sørgefest for Thorvaldsen opførte « Hakon Jarb, blev for første
Gang H.s Ouverture til denne Tragedie (Op. 40) spillet, et Arbejde,
der betegner et næste Trin i Komponistens Udvikling i nordisk
Retning og malende gjengiver den i Stykket skildrede Kamp mellem
Hedenskab og Kristendom. Det er et af de forholdsvis faa af H.s
Arbejder, der ere kjendte i Udlandet, hvortil hans Musiks specifik
nordiske Karakter ellers har vanskeliggjort ham Adgangen, i det
den er bleven udført i «Gewandhaus» 24. Okt. 1844 under hans
egen Ledelse. Det næste Aar bragte ved Afsløringen af Monu-
mentet for Frederik VI paa Skanderborg Slotsbanke H.s Festmusik
(Op. 42) med den pompøse Skanderborgmarche. Endelig kom i
1846 Syngespillet « Liden Kirsten » (Op. 44) af H. C. Andersen, til
hvis lange Liv paa vor Scene med dets mere end 100 Opførelser
H.s roman tisk-skjonne Musik har været den væsentlige Aarsag.
Den hjemlige Tone med dens Gjenklange fra Riddertiden og
Kæmpevisen, dens bløde Vemod i Skildringen af den rene Kvinde-
skikkelse ved Siden af det lyse og lette i Narrens Figur som Re-
præsentant for Folkelystigheden betog strax Publikum; særlig have
Vexelsangen mellem Sverkel og Liden Kirsten samt Menuetten
altid vundet Bifald.

De paafølgende Aar kunne nærmest betragtes som en Hvile-
tid oven paa den foregaaende rige Produktion. Hertil kunne
muligvis de politiske Begivenheder, Kampaarene i 1848 — 50, have
bidraget, men dernæst ogsaa megen personlig Sorg, som ramte den
dybtfølende Kunstner. 15. Nov. 1850 døde hans gamle Fader.
Dødsfaldet havde været ventet, og under Sorgen over den fore-
staaende Adskillelse havde H. paabegyndt en religiøs Komposition,
cQvando corpus morietur»; samme Dag, som han afsluttede denne.

Digitized by VjOOQIC

Hartmann, Joh. Pet, Emilius. ny

kom der Bud om Faderens Død. 6. Marts 1851 mistede han sin
elskede Hustru, der havde staaet ved hans Side som en forstaaende
og aandsbeslægtet Livsledsagerinde, og om hvem et Minde er be-
varet i de af hende komponerede nydelige Sange, som udkom under
Navnet «Fr. Palmer*. 1855 ^0<^e Datteren Sophie, Gades Hustru.
Trods de Skygger, som disse Aar spredte over hans Liv, foreligger
der dog fra denne Periode flere Kompositioner af lysere Karakter,
saaledes hans 2. Symfoni, i E-Dur (Op. 48, b), Koncertouverture i
C-Dur (Op. 51) og den herlige Sangcyklus «Sulamith og Salomon*
(Op. 52). I 1854 komponerede han sin Idyl «En Sommerdag* for
Soli, Kor og Orkester, et Arbejde, der er bygget og udformet over
den danske Folkevise («Jeg gik mig ud en Sommerdag*). Fra
samme Aar hidrører hans muntre Studentersang: «Vi er et lystigt
Folkefærd*, skrevet for Studentersangforeningen, hvis Musikdirektør
han havde været fra 1843, og til hvilken han med sit bestandig
ungdomsfriske Sind og sin akademiske Dannelse altid vedblev at
føle sig knyttet; senere (1868) blev han dens Formand, og han har
i Aarenes Løb skrevet mange større og mindre Kompositioner for
den. Endelig var samme Aars Foraar Balletten «Et Folkesagn*
bleven opført, hvortil han sammen med Svigersønnen Gade havde
komponeret Musikken. Balletmusik havde H. tidligere komponeret
(«Fantasiens 0», 1838), men denne er den første, hvori hans paa
dette Felt fremragende Evner røbede sig og bebudede de kommende
store Triumfer.

I 1856 skrev han Ouverturen til «Axel og Valborg* (Op. 57),
det paafølgende Aar den karakteristiske Mellemaktsmusik til « Hakon
Jarl* — man mindes «Bondehærens Sammenstimlen »I — , i 1858
Intermediet til « Kilderejsen* og Ouverturen til «Correggio» (Op. 59).
S. A'. falder hans store Koncertkomposition « Dryadens Bryllup*
(Op. 60), hvori han, følgende Digteren, har stræbt i Tonerne at
give et Billede fra den græske Oldtid. I hans huslige Forhold var
den Forandring indtraadt, at han 20. Maj 1855 havde ægtet Thora
Camilla Jacobsen, Datter af den tidligere Bogholder hos Zinn, Jacob
Christian J. I 1857 gjorde han en Udenlandsrejse til Tyskland og
Italien.

Det store Syn paa Nordens Fortid, som H. havde vist sig
i Besiddelse af, gjorde ham til Bournonvilles selvskrevne Med-
arbejder, da denne geniale Mand fattede Ideen til en Ballet i
gammelnordisk Stil. Den gjensidige forstaaende Samarbejden af
de to Kimstnere skabte en af vor Scenes største Prydelser, Balletten

Digitized by VjOOQIC

Ii8 Hartmann, Joh. Pet, Emilius.

«Valkyrjen» (Op. 62), opført 13. Sept. 1861, der giver et glimrende
Billede af Vikingelivet, og som modtoges med stormende Begejstring
og har oplevet en Række Forestillinger. Ved Musikken til «Val-
kyrjen» havde H. godtgjort sin ubestridelige første Rang paa dette
Omraade; men en endnu større Opgave var ham forbeholdt. Efter
faa Aars Forløb, i hvilke der fra hans Haand foreligger Kantate
ved Indvielsen af Studenterforeningens Bygning (1863), den gribende
Sørgekantate over Frederik VII (1863), Koncertouverturen «En Efter-
aarsjagt* (1864), Kantaten ved Indvielsen af Universitetets Solenni-
tetssal (1866), opførtes 21. Febr. 1868 den store Ballet «Thryms-
kviden» (Op. 67), hvori selve den nordiske Gudeverden er frem-
stillet, et grandiost Sujet, som vistnok kun faa turde binde an med.
En overordentlig Rigdom paa Ideer er nedlagt i denne Musik, som
tillige med «Valkyrjen» gjør H. til den ejendommeligste og største
Balletkomponist, Verden har kjendt.

Herefter fulgte i 187 1 2 Kompositioner, der danne en karak-
teristisk Modsætning til hinanden, nemlig den yndige og friske
«Foraarssang» for Kor og Orkester (Op. 70) med sin for den
66aarige Komponist saa betegnende Strofe: « Aldrig er Ungdoms-
tiden forbi» og «Davids 115. Salme» for Soli, Kor og Orkester med
den paafaldende Vexlen mellem gammel Kirkestil i Indlednings- og
Slutningskoret og dyb, gribende Mystik i Mellemstykket («De døde
kunne ikke love Herren, de nedfare i Stilheden*). Denne Mystik,
der oftere kan spores i hans Værker, saaledes f. Ex. i Slutnings-
koret af « Dryadens Bryllup », faar et endnu prægnantere Udtryk i
« Vølvens Spaadom» for Mandskor og Orkester (1872), et Værk ikke
stort af Omfang, men af saa tanke vægtigt Indhold, at det maa
anses for det genialeste af hans Toneværker i oldnordisk Retning.
«Arkona» (1875), ^*"s sidste Balletkomposition, er, trods mange
fortrinlige Momenter, sammenlignet med de 2 foregaaende Balletter,
af svagere Virkning og vandt heller ikke det Bifald som disse.

Ligesom Studenterverdenen drog ogsaa Universitetet ham til
sig. Allerede i 1848 havde han komponeret Heibergs Kantate til
Universitetets Sørgefest over Christian VIII, og foruden den tidligere
nævnte fra 1866 komponerede han tillige en Kantate ved Universitets-
festen i Anledning af Kronprinsens Formæling (1869). Ved sit 50
Aars Jubilæum som Organist i 1874 kreeredes han til Æresdoktor.
Sin Tak for den ham beviste Hæder ydede han i den store og
aandfulde Kantate til Text af Ploug ved Universitetets 400 Aars
Jubelfest (1879), i Reckes Kantate til Kongens Fødselsdag (1888) og

Digitized by VjOOQIC

Hartmann, Joh, Pet, Emilius. I in

endelig i den skjønne Guldbryllupskantate af Richardt (1892), alle
tre Værker af betydeligt Omfang og ikke mindst beundringsværdige
paa Grund af Mesterens høje Alder.

Foruden de i det foregaaende særlig fremhævede Værker har
H. endnu frembragt en Mængde større og mindre Arbejder, hvoraf
kunne nævnes: Musik til Oehlenschlågers « Fiskeren og hans Bøm»
(Op. 29), «Yrsa» (Op. 78), Andersens «Maurerpigen» (Op. 32) og
Molbechs «Dante> (Op. 85), alle opførte paa det kgl. Theater; «I
Provence » (Op. 68) og « Hinsides Bjærgene* for Kor og Orkester;
<Zigeunersang», «Foran Sydens Kloster*, «Sabbathsstilhed» (Op.
76) og « Luther paa Wartburg* (Op. 79) for Solost., Kor og Or-
kester; Kantaterne: « Hilsen til Norges, «Tonemes Verden* (ved
Musikforeningens Jubilæum 1886) og «Ved Koncertpalaisets Ind-
vielse* (1889); «Tre Karakterstykker for Orkester* (Op. 81); Fanta-
sier i F-Mol (Op. 20) og A-Dur, Sonate i G-Mol og « Langfredag —
Paaskemorgen* for Orgel; Sonater for Pianoforte og Violin, Op. 39
(tilegnet L. Spohr) og Op. 83, samt Suite for Piano og Violin, Op. 66
(tilegnet Ferd. David); en Mængde Klaverstykker, samlede og ud-
givne i 4 Bind (heri Prissonaten Op. 34, « Sommerfuglen*, «Gynge-
hesten* osv.); en stor Mængde Sange for en og flere Stemmer,
hvoraf som almen bekjendte fremhæves: «Flyv Fugl, flyv*, « Lille
Cathrine*, « Stork, Stork, Langeben*, « Nøkken*, «Du, som har
Sorg i Sinde«, «0 Frihed, o du søde*, «Lær mig, Nattens Stjæme*
og Sangene af « Ambrosius* for i Stemme, « Slumrer sødt i Slesvigs
Jord*, cTøvejr*, «Betids» og «Jeg véd, jeg vorder dig aldrig kjær*
(den sidste komponeret 1888) m. fl. for 4 Stemmer; desuden « Litur-
gisk Musik* (Op. 49) og en stor Del Salmer og aandelige Sange.

Da Kjøbenhavns Musikkonservatorium 1867 blev oprettet, blev
H. sammen med Gade og Paulli Bestyrer af denne Institution samt
tillige Lærer ved samme. Endnu i sin Alderdom beklæder han
denne Post. Selvfølgelig har han modtaget en Mængde Udmær-
kelser som Anerkjendelse af sin Virksomhed. I 1849 udnævntes han til
Professor, i 1886 dekoreredes han med Danebrogsordenens Storkors,
og flere fremmede Ordener har han modtaget, ligesom han nyder Kom-
ponistgage af Staten, i. Febr. 1889 havde han den Sorg at miste sin
anden Hustru, der i mange Aar trofast havde hygget om hans Hjem.

Ersiew, Forf. Lex. H. C. Andersens Skrifter XXVIII. Fremtidens Nytaars-
gave 1870. C. Thrane, Danske Komponister. Musikbladet, 2. Aarg. Nr. 19 f.
Schytte, Musiklex. Universitetsprogr. ved Reformationsfesten 1874. Overskou,
Den danske Skueplads. Musikforeningens Festskrift. A. Sørensen, Studenter-
sangforen. 1839—89. G. St. Bricka og S. A, E. Hagen.

Digitized by VjOOQIC

I20 Hartmann, Wilh, Emilius 2^inn,

Hartmann, Wilhelm Emilius Zinn, f. 1836, Komponist.
Emil H. er Søn af ovennævnte J. P. E. H. i dennes første Ægte-
skab og er født i Kjøbenhavn 21. Febr. 1836. Som Arv efter sin
Slægt viste han sig tidlig i Besiddelse af musikalsk Begavelse, der
uddannedes ved Undervisning først af N. Ravnkilde, senere af
A. Rée i Klaverspil, medens Faderen selv underviste ham i Orgel-
spil og Musiktheori. Allerede i Barnealderen komponerede han —
tiltalende Prøver herpaa findes i de af ham senere udgivne «Smaa-
sange for Ungdommen » (Op. 20) — , men hans første større, offentlig
hørte Komposition var en Passionssalme af Ingemann for Sopran-
solo, Kor og Orkester, udført ved Theaterkorets Koncert i Frue
Kirke Skærtorsdag 1858. Sammen med sin senere Svoger Aug.
Winding komponerede han Musikken til Bournonvilles Ballet «Fjæld-
stuen», opført i Maj 1859 paa det kgl. Theater, hvilken blev mod-
tagen med Bifald og oplevede en længere Række Forestillinger. I
1860 rejste han til Tyskland, hvor han i Leipzig fortsatte sine Stu-
dier i Musik, og efter Hjemkomsten blev han i 1861 ansat som
Organist ved St. Johanneskirken i Kjøbenhavn, hvorfra han senere,
i 187 1, forflyttedes til Christiansborg Slotskirke. Det Held, han
havde med sin Balletmusik, gav ham Lyst til at forsøge sig som
dramatisk Komponist, og han skrev for det kgl. Theater Musikken
til Hostrups Syngestykke «En Nat mellem Fjældene» (1863), til
Operaen « Elverpigen » med Text af Overskou (1867) og til Synge-
stykket « Korsikaneren* (1873), men intet af disse Arbejder holdt
sig paa Repertoiret. Hans sikre Teknik, Klangsans og gode Herre-
dømme over de store Instrumentalformer, i hvilken Henseende Om-
gangen med hans Svoger N. W. Gade vistnok har paavirket ham
meget, førte ham naturlig til at arbejde for Koncertsalen, og han
har indtil nu skrevet en Række anselige Kompositioner paa dette
Felt, som, fremførte imder hans egen Ledelse paa hans hyppige
Rejser, have gjort Navnet Hartmann bekjendt i Udlandet, hvortil
vel ogsaa hans Musiks mere universelle Karakter har bidraget.
Blandt hans Værker kunne fremhæves: Symfoni Nr. i i Es-Dur
(Op. 29), Nr. 2 cFra Riddertiden* (Op. 31), Nr. 3 i D-Dur (Op. 42)
og den symfoniske Digtning t Hakon Jarb (Op. 40); « Ouverture til
et nordisk Sørgespil*, et af hans mest bekjendte Værker, senere
udgivet under Titel «Eine nordische Heerfahrt* (Op. 25), «Ouvertiu:e
pastorale*, « Skotsk Ouverture*; « Nordiske Folkedanse*, « Skandi-
navisk Folkemusik* (Bearbejdelser for Orkester af nordiske Viser
og Danse), « Dyveke-Suite* (Op. 45), «Tanz-Suite* m. fl.; en Violin-

Digitized by VjOOQIC

Hartmann^ Wilh. Emilius Zinn, I2i

koncert (Op. 19), Violoncelkoncert (Op. 26), Klaverkoncert (Op. 47)
samt flere Kammermusikværker, saasom 2 Serenader (Op. 8 og 24),
Nonet (Op. 33), Strygekvartet (Op. 38); 2 større Vokalværker: «Vinter
og Vaar» (Op. 13, a) og «Mod Lyset*, Kantater (Op. 33), begge for
Kor og Orkester, samt endelig en Mængde Sange og Klaverstykker.
— I 1864 ægtede han Bolette Puggaard, Datter af Grosserer Ru-
dolph P. og Signe f. Andrea, og 1889 fik han Professortitelen.

V. Møller, Danske Kunstner-Portræter. Schytte, Musiklex. Mendel u.
Reissmann, Musiklex. G, St Bricka.

Hartvigsen, Frits Seligmann, f. 1841, Pianist. F. H., der
er født i Grenaa 31. Maj 1841 og Søn af Kjøbmand H. H., fik først
Undervisning af sin musikalske Moder, Emma f. Rée, senere af
Anton Rée, optraadte allerede som Dreng i Koncerter og rejste i
18 Aars Alderen til Berlin, hvor han under Hans v. Biilows Vej-
ledning uddannede sig til en af Nutidens betydeligste Klavervirtuoser.
Fra 1864 har han bosat sig i England, hvor han som Lærer for
Prinsessen af Wales i 1873 blev udnævnt til Hofpianist; 1888 blev
han ansat som Professor ved det kgl. Musikakademi i London.
Paa sine Koncertrejser har han flere Gange gjæstet sit Fædreland,
saaledes i 1872 og 1889.

G. Grove, Dictionary of music and musicians IV. S, A» Æ, Hagen.

Hase, Trud, — 1437, ejede Ørtofte i Skaane og hørte til de
mere fremragende Mænd i dette Landskab allerede i Kong Olufs
Tid; han medbeseglede saaledes baade den Landefred, som Skaa-
ningeme sluttede i 1380, og den Særfred, som de Aaret efter ind-
gik med K6ng Albrecht af Sverige. Ogsaa under Dronning Mar-
grethe nævnes han oftere; dog opnaaede han først Ridderværdighed
ved Erik af Pommerns Bryllup i 1406. Denne Konge synes at have
sat megen Pris paa Hr. T. H.; i 141 1 gjorde han ham til Høveds-
mand paa Gulland, og denne vigtige Post beholdt han lige til sin
Død, der først indtraf 1437, da han maa have naaet en høj Alder.
Et Minde om Kongens Venskab for ham er endnu bevaret i en
Ske, der bærer Navnene Trud Hase og Magda Hase samt Aaret
1435; P^^ ^^^ ses et kronet E og paa Latin Indskriften: «Til Gul-
land og Havet mit Haab». Den her nævnte Magda var vel T. H.s
Hustru; i saa Fald var det i andet Ægteskab, da en vis Kirstine
omtales som gift med ham 1404.

Weeke, Lunde Domkapitels Gavebøger S. 239. Sveriges hist från åldsta
tid U, 154. Kr, Erslev.

Digitized by VjOOQIC

122 Hasebar dt Jac.

Hasebard, Jacob, 1552 — 1607, Læge, var født i Lybek. Da
hans Fader, Jacob H., der tidligere havde ernæret sig som Kirurg
i Hamburg, 1553 blev kaldet til Kjøbenhavn som kgl. Livkirurg,
fulgte Sønnen med. Efter Faderens Død 1556 ægtede Moderen,
Abigael Bonifaciusdatter, Apotheker Antonius Battus. Med denne
fulgte H. siden til Haderslev. Da Enkedronning Dorothea havde
fattet Godhed for Drengen, tog hun ham til sig paa Koldinghus
og sørgede siden for, at han blev sat i Skole i Meissen, hvor han
forblev i 6 Aar. Imidlertid var hans Søster bleven gift med Biskop
Poul Madsen i Ribe. Til denne kom H. nu, og da Svogeren 1569
forflyttedes til Kjøbenhavn, fulgte H. med og blev s. A. indskreven
ved Universitetet. Efter at have studeret her i en Del Aar rejste
han udenlands. Med kgl. Stipendium uddannede han sig til Læge
og tog 15^3 Doktorgraden i Basel. Siden levede han 6 Aar i
England, indtil han 1590 kom tilbage til Kjøbenhavn. Aaret efter
ægtede han Kirstine, Datter af Slotsskriver Niels Paaske. 1593
beskikkedes han til Livlæge hos Christian IV, i hvilken Stilling
han blev til sin Død, 3. Sept. 1607 i Slagelse. H. var en i sin
Tid vel anset Læge. Han efterlod 7 Børn, deriblandt nedenanf.
Wichmand H. samt Jacob H,, nøje knyttet til den lærde Holger
Rosenkrantz, først Professor ved Universitetet, siden Provst og
Sognepræst ved Frue Kirke i Kjøbenhavn (f 1625).

Th. Bartholin, Cista med. S. 141 ff. Moller, Cimbria lit. 1.

H. F. Rørdam.

Hasebardy Wichmand, o. 1601 — 1642, Biskop, er født i Kjø-
benhavn og Søn af den foregaaende. I Følge Familieoptegnelser
lignede han i høj Grad Christian IV og blev anset for en naturlig
Søn air Kongen. 1618 blev han Student og kom kort efter til
Rosenholm hos den lærde Holger Rosenkrantz, der 1620 sendte
ham til Professor Jesp. Brochmand med en meget rosende Anbe-
faling. 1622 rejste han ud som Hovmester for Eiler Krafse og
Erik Grubbe og opholdt sig en Tid med dem i Leipzig. 1625 tog
han Magistergraden ved Kjøbenhavns Universitet og blev 1626 Rek-
tor paa Herlufsholm, som han forlod 1628, da Kongen udnævnte
ham til Lærer for sine Børn Grev Valdemar Christian og Frøkenerne
Sophie Elisabeth og Leonora Christine, med hvem han rejste til
Friesland, hvor de opdroges hos Kongens Søsterdatter Sophie
Hedevig af Brunsvig. 1629 kom de tilbage, og han opholdt sig
derpaa med Grev Valdemar paa EUensborg i Fyn, indtil de 1630

Digitized by VjOOQIC

Hasebar d, Wichntand. 123

optoges paa Sorø Akademi. 1631 gjorde Kongen paa Frederiksborg
hans Bryllup med Maren Brod, Datter af Raadmand Jørgen B. i
Kjøbenhavn. 1635 blev han Præst ved St. Hans Kirke i Odense,
hvor han indvikledes i en Række Rangstridigheder med den oden-
siske Adel og med sine Embedsbrødre. 1639 blev han efter Kon-
gens Ønske Præst ved Frue Kirke i Kjøbenhavn, og 1642 udnævntes
han, atter ved Indgriben fra Hove, til Biskop i Viborg. Han blev
indviet af Biskop J. Brochmand 19. Maj, men døde allerede i Avg.
s. A. Hans Enke (f 1663) Wev 1647 gift med Rigmanden, senere
Assessor i Højesteret, Hans Mule.

Wad, Rektorerne p. Herlufsholm S. 80 ff. S, M. Gjellerup,

Hasle, Jørgen Henrik Theodor, 1816 — 89, Landmand og
Politiker. Th. H., født 13. Juli 1816 i Kjøbenhavn, Søn af Over-
retsprokurator Nic. Andr. H. (f. 1785 f 1820) og Ane Marie f. Ballum,
Søster til H. C. Ørsteds Hustru, blev 1833 Student og lærte derefter
Landvæsen i Holsten. Han var 1838 — ^47 Ejer af Hesselbjærggaard
og 1847 — 59 af Løvegaard, begge ved Slagelse; blev 1848 I^and-
væsenskommissær og var 1848 — 58 Formand for Sogneforstander-
skabet samt 1856 — 59 Medlem af Holbæk Amtsraad. For det kgl.
Landhusholdningsselskab udarbejdede H. 1844 en Beskrivelse af
Holbæk Amt. 1854 — 58 var H. Folketingsmand for Slagelse- og
1860 — 61 for Frederikssund-Kredsen; valgtes 1863 til Landstinget
og havde Sæde her indtil sin Død, siden 1866 som Fører for
Venstre, men uden at tage væsentlig Del i Forhandlingerne.
1864 — 75 var han af Tinget valgt til Statsrevisor og 1866 — 83 til
Medlem af Rigsretten. H. tog vigtig Del i Grundlæggelsen af
Hindholm Højskole 1852 og i Stiftelsen af den sjællandske Bonde-
stands Sparekasse 1856 samt var Medlem af dens Bestyrelse indtil
1875. Ha" ^^^v ^^77 Formand for de mindre Landejendora^besid-
deres Brandforsikring i Holbæk Amt (efter J. A. Hansen) og var
med at forberede Dannelsen af en Brandforsikring for Landbygninger
i Sjælland. 1865 var H. Medstifter af « Nordisk Samfund » og Næst-
formand i dets Styrelse indtil 187 1. H. døde 11. Febr. 1889 paa
Frederiksberg, hvor han havde boet siden 1859. — H. var 2 Gange
gift: I. med Marie Magdalene f. v. Schnell (f. 1815 f 1847), Datter
af J. v. S. til Gyldenholm, og 2. med Maria f. Prip (f. 1820).

Erslew, Forf. Lex. Barfod, Rigsdagskal. Mnul Ælberling,

Haslund, Magnus Edvard Alexander, f. 1844, Læge. A. H.
er en Søn af Malermester Ole Henrik H. og Vilhelmine Beate f.

Digitized by VjOOQIC

124 Haslund, Magn. Edv. Alex.

Bentzen og fødtes i Kjøbenhavn 6. Sept. 1844. Dimitteret fra det
V. Westenske Institut i 1863 tog han Lægeexamen i 1870, fungerede
som Kandidat ved Kommunehospitalet 1870 — 72, foretog derpaa en
Studierejse, var i de følgende Aar Reservelæge ved Kommune-
hospitalets 5. og 4. Afdeling samt 1874 — 75 konstit. Overlæge ved
den 5. («blandede») Afdeling. 1875 *og han Doktorgraden ved en
Afhandling om Rhinoskopien. 1877 — 82 var han visiterende Læge
ved Kjøbenhavns Politi, 1882 blev han Overlæge ved Kommune-
hospitalets 4. Afdeling og midlertidig Docent ved Universitetet i
Dermatologi og Syfilidologi. I disse Specialfag har han publiceret
forskjellige Afhandlinger og var ved den internationale Kongres i
Kjøbenhavn i 1884 Præsident i vedkommende Sektion. 1888 fik
han Professortitelen. 1875 ^egtede han Ingeborg Frederikke Hein
(f. 1855), Datter af Læge i Odense Sophus Chr. Julius H.

Carøe og Selmer, Den danske Lægestand, 6. Udg. JuL Petersen.

Haslund, Otto Carl Bentzon, f. 1842, Kunstmaler. O. H.,
en Broder til foregaaende og født 4. Nov. 1842 i Kjøbenhavn, er
Elev af Akademiet, men søgte samtidig videre Uddannelse hos
V. Marstrand, J. Roed, N. Simonsen og P. C. Skovgaard. Som
Akademiets Stipendiat foretog han 1873 en større Studierejse til
Italien. H., der udstillede første Gang 1865 og siden 1867 stadig
har Været repræsenteret paa Foraarsudstillingeme, var oprindelig Dyr-
og Landskabsmaler, men har siden sit Ophold i Italien ogsaa med
meget Held dyrket Genren og Portrættet. Foruden at udmærke
sig ved en smagfuld Tegning og en harmonisk Kolorit ere H.s
Arbejder prægede af en stor Elskværdighed, der særlig lægger sig
for Dagen i hans Motiver med Børn. Det første i denne Retning,
« Romerske Abbater ryge i Smug» (1875), vakte berettiget Opsigt
og er efterfulgt af mange andre; et af dem, kaldet « Koncert*, til-
kjendtes Udstillingsmedaillen i 1887 og findes nu i den kgl. Maleri-
samling, der desuden ejer flere Billeder af H. Blandt hans mange
Portrætter ere hans Hustrus og Sindssygelægen Professor V. Steen-
bergs vistnok de betydeligste. H., der er gift med Charlotte f.
Aagaard, Datter af Prokurator J. G. V. A. (I, 4), har været Medlem
af Udstillingskomiteen siden 1888. If, R. Baumann,

HasSy Joachim Bruun , 17 13 — 89, personalhistorisk Samler,
er født i Kjøbenhavn 11. Marts 1713*, Forældrenes Navne vare
Jørgen Helmer H. og Lisbeth Augusta f. Bruun. Han angiver selv

Digitized by VjOOQIC

Hass, yoach. Bruun. 1 25

at have haft Digteren Ole Camstrup til Lærer, vistnok da denne
holdt Skole i Bergen. Han blev ikke Student ved Kjøbenhavns
Universitet, men vides at have været i Kjøbenhavn i 1743 og havde
kongeligt Løfte paa «convenable Employ», hvilket opfyldtes, i det
Kong Christian VI paa en versificeret Ansøgning om at hjælpes «af
7 Aars Gjæld og Nød> 15. Marts 1743 meddelte ham Kaldsbrev som
Klokker ved vor Frelsers Kirke i Christiania, uagtet Biskop Dorph
allerede havde indstillet en theologisk Kandidat. I denne Stilling
forblev han til i. Jan. 1789, da han døde kort efter sin Hjemkomst
fra Aftensangen. Han efterlod en Formue paa 20000 Rdl. og har
skjænket et Par mindre Legater til Christiania Waisenhus og Fattig-
hus («Guds Forsyns Ære ved Hass og Hess»). Han var en flittig
historisk Samler og har efterladt et stort personalhistorisk Manuskript
i 4 svære Foliobind imder Navn af «Ære- og Efterminde med hen-
hørende Efterretninger til den verdslige og gejstlige danske og
norske Historie* osv. 1600 — 1780, mest efter trykte Kilder og ordnet
efter Personernes Dødsaar, samt et Dagregister for Christian VI' s
Regering, begge i Universitetsbibliotheket i Christiania. Et efter-
ladt Manuskript om Gejstligheden i Akershus Stift ejedes og er
benyttet af Klokker B. Svendsen i hans haandskrevne Efterretn.
om samme Stifts Gejstlighed, der bevares sammesteds. H. var 2
Gange gift uden Børn: i. (16. Sept. 1744) med Rebecca f. Hess (begr.
i Christiania 8. Dec. 1774, 64 Aar gammel); 2. (16. Avg. 1776) med
dennes Søster Anna f. H., der døde kort efter Manden, 70 Aar gammel,
begge fødte i Bergen.

Nicola)r8en, Norske Stiftelser III, 927. B. Svendsens Efterretn. om Geistligh.
osv. (Mskr.). H. J, Hiutfeldt-Kaas.

Hass, Ludvig Daniel, 1808 — 81, Præst og Politiker, Søn af
Toldbetjent i Kjøbenhavn Peder Daniel H. og Elisabeth f. Wandler,
er født i Ringsted 4. Nov. 1808. Han blev Student fra /Metropoli-
tanskolen 1826 og tog theologisk Embedsexamen 1832. 1835 ansattes
han som Præst i Medolden i Haderslev Vesteramt, men 1840 tog
han sin Afsked for i det danske Missionsselskabs Tjeneste at gaa
til Smyma for at missionere mellem de derværende Jøder. Her
blev han med Kr. Kold som Medhjælper til Aaret 1847, ^'^ l^an
vendte tilbage, uden at det var lykkedes ham at udrette det mindste.
Det næste Aar ansattes han som Sognepræst i Hals, hvorfra han
1858 forflyttedes til Nibe. Han var en ivrig Tilhænger af det
grundtvigske Parti, skrev som Præst i Medolden flittig i Lindbergs

Digitized by VjOOQIC

126 Hass, Ludv, Dan,

« Nordisk Kirketidende* og kom ikke sjælden paa Kant med Av-
toriteteme ved den Maade, hvorpaa han optraadte imod dem, naar
han mente, der gjordes Indgreb i hans egen eller andres Frihed.
Da han saaledes 1852 havde foretaget en uberettiget Konfirmation
af 2 Børn og skrevet en meget frimodig Skrivelse til Ministeriet,
gav dette ham Valget mellem at betale 100 Rdl. i Mulkt eller at
blive tiltalt for en Provsteret. Han truede da med at søge sin
Afsked, men Sagen jævnedes dog, saa han beholdt sit Embede.
— Endnu mere Bryderi voldtes der ham ved, at han, der var
Homøopath og nærede en fast Tro til denne Lægemethodes Virk-
ninger, ikke kunde lade være at hjælpe de mange, der fra nær og
fjæm søgte Lægedom hos ham. Han blev derfor flere Gange
idømt Mulkter og Fængselsstraf for uberettiget Lægevirksomhed og
Handel med Medicin, i det mindste én Gang (1849) endog 6 Gange
5 Dages Vand og Brød. 1869 tog han sin Afsked.

H. var tillige en ivrig Politiker og havde i mange Aar Sæde
i Rigsdagen. 1852 valgtes han i Aalborg Amts i. Kreds (Nørre
Sundby), hvor han gjenvalgtes flere Gange til 1854. Han gik 1858
over til 5. Kreds (Nibe), hvor han dog faldt igjennem 1861 ligesom
ved Rigsraadsvalget i Nørre Sundby 1864; men ved et Omvalg s. A.
i Nibe lykkedes det ham at blive valgt. Fra 1863 — 65 var han
Landstingsmand for 7. Kreds (Aalborg og Hjørring Amter). Han
deltog især i Forhandlinger om Kirke- og Skolesager og søgte be-
standig at bevirke, at der gaves baade Præster og Lærere saa stor
Frihed som muligt. Han døde 11. Juli 188 1. — 1837 ægtede han
Theodora Cathrine Iversen (f. 1813, f i Smyma 1845), en Landmands-
datter, og 1846 Johanne f. Ipsen (f. 1817 f 1883), Datter af Gros-
serer M. I.

Erslew, Forf. Lex. £lvius, Danmarks Præstehist 1869 — 84 S. 360 f.

Z. Koch.

Hasse, Lauritz, 1737 — 1821, Præst, Søn af Jacob Lauritzen H.,
siden Stiftsprovst i Viborg (f. 1694 f 1765), og Marie f. Lessov, er
født i Skive 20. Febr. 1737. Han blev 1754 Student fra Viborg,
tog theologisk Embedsexamen 1757 og blev 1760 Hører ved Viborg
Latinskole. 1770 tog han Magistergraden og blev 1776 Sognepræst
for Grinderslev og Grønning i Viborg Stift og 1781 tillige Provst
for Harre og Nørre Herreder. 1787 kaldedes han til Michaelis
Kirke i Fredericia, og her var han Provst for Elbo Herred 1796
— 1803. Han underviste her i Latinskolen og var i 16 Aar Forligs-

Digitized by VjOOQ IC

Hasstt Laur. 127

kommissær. 1818 tog han sin Afsked og udnævntes til Konsistorial-
raad. Han døde 5. April 1821. 1772 ægtede han Charlotte Amalie
Mangor (f. 1752 f 1822), Datter af Sognepræst til Gjentofte og Lyngby
Christian Siegfred M. — H. var en overordentlig flittig Mand, der
besad Færdighed i mange Haandarbejder; men han har tillige baade
skrevet og især oversat mange af de Skrifter, som da ansaas for
oplysende og belærende, især saadanne, som omhandlede Opdra-
gelsen eller kunde tjene til Almuelæsning. Iblandt disse kan nævnes
Knigges «0m Omgang med Mennesker* (1797) og (Beckers) « Nød-
og Hjælpebog for Bondestanden* (1800).

Ersiew, Forf. Lex. Z. Koch,

HasselriiSy Louis, f. 1844, Billedhugger. Han fødtes 12. Jan.
1844 i Hillerød, hvor Faderen, H. E. L. H. (gift med Sophie Frede-
rikke f. Schondel), var Apotheker. Indtil Konfirmationen gik H. i
Skole, først i det v. Westenske Institut i Kjøbenhavn og derefter,
da Faderen havde kjøbt en Landejendom paa Bomholm, i Rønne
lærde Skole, hvorefter han sattes i Billedskærerlære. Hans Lyst
til Kimsten førte ham dog snart ind i H. V. Bissens Atelier og
der fra til Akademiet, hvor han 1868 vandt den lille Guldmedaille
for « David ruster sig til Kamp mod Goliath». I 25 Aars Alderen
forlod han Danmark og rejste til Rom, hvor han siden har opholdt
sig, naar nogle kortvarige Besøg i Hjemmet undtages. Hans første
betydeligere Arbejde (udført i Rom) var en Diskuskaster (senere,
i 1887, udført i Marmor til Nationalgalleriet) samt en hlle Gruppe
i Bronce: <To Favner, der drikke dus». Af andre Arbejder fra
denne Periode kan nævnes: « Dødens Engel », tilhørende Grev Holck-
Hardenberg, en Favn, der suger Vin op af en Amfora, solgt i
Marmor paa Pariserudstillingen og senere i en noget ændret Form
opstillet i Bronce i Ørstedsparken i Kjøbenhavn, end videre en
Dreng i Ledebaand og Dreng med Druer, som er bleven udført
10 Gange i Marmor, m. fl.

H.s Udvikling og hele Naturel, hans Blik for det karakteristiske,
hans Evne til med faa Midler at udtrykke det væsentlige og hans
Fortællertalent førte ham tidlig ind paa Portrætstatuen, især den
historiske Portrætkunst. Han udmærker sig paa dette Omraade ved
Energi, Kraft og ejendommelig poetisk Finhed, ogsaa ved en lykkelig
Originalitet i Kompositionen, der rammer sikkert. Til hans fortrin-
ligste Arbejder i denne Retning hører Statuetten af Johannes Ewald
(i Nationalmusæet i Christiania), Bellmann (Nationalgalleriet i Kjø-

Digitized by VjOOQIC

128 Hassdriist Louis,

benhavn), Søren Kierkegaard, der kjøbtes af Kunstforeningen i
Kjøbenhavn, senere ogsaa af Nationalmusæet i Stockholm og den
kgl. Afstøbningssamling i Dresden, H. C. Andersens Statue i hans
Fødeby Odense, Statuetten af Schleppegrell i Freden ksborgmusæet,
den kolossale Statue af Heinrich Heine i Marmor i den østerrigske
Kejserindes Villa «Achilleion» paa Korfu og endelig den dygtige
og karakterfulde Broncebuste af kgl. Skuespiller Emil Poulsen.
Kunstneren har i den nyeste Tid udført Skitsen til det National-
monument, som skal rejses i Anledning af den danske Konges og
Dronnings Guldbryllup i Maj 1892. Carl Bruun,

Hassing, Morten Mortensen, 1813 — 63, Læge, fødtes i Ho-
bro 27. Febr. 1813 og var en Søn af Smeddemester Jens Mortensen H.
og Johanne Andersdatter. Født under trange Kaar blev han dog
paa Grund af tidlig viste Tegn paa Begavelse anbragt i Randers
Latinskole og dimitteredes her fra 1832. Som medicinsk Student
vandt han i 1836 Universitetets Guldmedaille og tog i 1838 den da
netop indrettede forenede medicinsk-kirurgiske Examen. De følgende
Aar fungerede han som Kandidat ved Almindeligt Hospitals medi-
cinske Afdeling og var samtidig Underlæge ved Kjøbenhavns Borger-
væbning, i hvilken Anledning han erholdt Bataillonskirurgs Karakter.
1842 blev han Distriktslæge i Kjøbenhavn, 1843 Reservemedikus ved
Almindeligt Hospital, 1844 tillige tilsynshavende ved den midlertidige
Fødselsstiftelse, der ved den egentlige Fødselsstiftelses Lukning paa
Grund af Barselfeberens Hærgen indrettedes i den Duntzfeldtske
Gaard. 1845 erhvervede han den medicinske Licentiatgrad ved en
Afhandling om det da nye Middel Jodkalium i dets Anvendelse
mod Syfilis, foretog derefter en Studierejse, under hvilken han
navnlig opholdt sig længe i Paris og særlig studerede klinisk Medi-
cin samt Syfilis og Hudsygdomme. Efter sin Tilbagekomst i 1846
gav han i «Bibl. f. Læger» en interessant Fremstilling af den da-
værende franske Medicins hele Karakter, 1848 erholdt han Doktor-
graden, optraadte derefter som Privatdocent og ombyttede i 1850
Reservemedikatet paa Almindeligt Hospital med Reserveaccouchør-
stillingen ved ^fødselsstiftelsen. Kort efter (1852) indgik han Ægte-
skab med Olivia Sophie Jacobine Bang og blev saaledes Svigersøn
til den danske Medicins daværende Primas, Konferensraad O. L.
Bang, et synligt Udtryk for, at den fattige Almuesøn havde arbejdet
sig frem til en Plads i Lægestandens Elitekorps.

De Forventninger, man fra hans Ungdom havde næret om

Digitized by VjOOQIC

Hassing, Alort Mortensen. I20

hans Evner og Dygtighed, bleve heller ikke skuffede. Det var dog
ikke som egentlig Videnskabsmand, at han fik sin store Betydning;
hans Anlæg og Virkelyst gik hovedsagelig i rent praktisk Retning.
Først og fremmest var det Kjøbenhavns mangelfulde Hospitalsvæsen,
han satte sin Kraft ind paa at reformere, og her var hans bestandig
bevarede varme Interesse for det Samfundslag, som han selv ved
sin Herkomst tilhørte, en kraftig Drivfjeder. De uhyggelige Til-
stande paa Fattigvæsenets store Hospital, som han ved sin mange-
aarige Ansættelse der kjendte saa nøje, bestræbte han sig allerede
tidlig for at afhjælpe. Men det var dog først, da Koleraepidemien
1853 havde aabnet Almenhedens Øjne, at hans Bestræbelser fik Fart.
Han blev Medlem af den endnu s. A. nedsatte kongl. Kommission
angaaende Hospitalets Reorganisation, og hans dygtige og energiske
Optræden skyldtes det, at Kommissionen ikke akkviescerede ved
det allerede tidligere foreliggende og af Hospitalets daværende Over-
læger støttede Forslag om at fjærne Lemmestiftelsen og indrette
hele Hospitalet til et Sygehospital, men derimod som Resultat af
sine Overvejelser fremsatte den bestemte Fordring om et nyt og af
Fattigvæsenet ganske uafhængigt kommunalt Hospital. Af den af
Kjøbenhavns Kommunalbestyrelse i 1855 nedsatte kombinerede Ko-
mité for det nye Hospitals Oprettelse blev han ligeledes Medlem,
men udtraadte det følgende Aar deraf, da der opstod Dissens
mellem ham og Komiteens øvrige Medlemmer, og han navnlig af
hygiejniske Betænkeligheder ikke vilde gaa med til at opføre et
saa stort Hospital som det nuværende Kommunehospital. Ogsaa
det første vigtige Resultat af Reorganisationsbestræbelserne med
Hensyn til Almindeligt Hospital, Udskillelsen af alle Hospitalets
Tilfælde af Syfilis og Hudsygdomme fra de bestaaende Afdelinger
til en nyoprettet 3. Afdeling, gjennemførtes navnlig ved hans dyg-
tige Medvirkning, og han blev selv som selvskreven den nye Af-
delings Overlæge i 1855. 1 denne Stilling udmærkede han sig i
høj Grad som Kliniker og klinisk Lærer i det hidtil her til Lands
ganske udyrkede Specialfag, men hans store Betydning laa i øvrigt
ogsaa her mere i rent praktisk end i egentlig videnskabelig Retning.
1856 fik han Professortitelen. Af den s. A. nedsatte vigtige Kom-
mission angaaende en Reform af Sundhedspolitiet i Danmark var
han et for sin Indsigtsfuldhed, Klarhed og Skarpsindighed højt
skattet Medlem. For sin Stands Ære og Værdighed var han
levende interesseret; da Standsspørgsmaal i 1857 kom frem med
Vægt i Planen om Dannelsen af en almindelig dansk Lægeforening,

Dansk biogr. Lex. VII. Mart« 1893. 9

Digitized by VjOOQIC

1-30 Hassing, Mørt. Mortensen,

tog han med Iver Del deri og var i de første Aar Medlem af den
nye Forenings Bestyrelse ligesom ogsaa optagen af at konstituere
en særlig Kreds af Foreningen i Kjøbenhavn.

Men snart led hans rige og betydningsftilde Virksomhed Af-
bræk ved en uhelbredelig Hjæmesygdom, der medførte en tiltagende
Lamhed, samtidig med at hans skarpe Intelligens dog holdt sig
uskadt og tillod ham koldblodig og rolig at forfølge sin Sygdoms
skæbnesvangre, fremskridende Udvikling. Efter et Par Aars Syg-
dom døde han 27. Febr. 1863.

Smith og Bladt, Den danske Lægestand, 4. Udg. Hosp. Tid. VII, i, Ugeskr.
f. Læger 2. R. XXXVIII, 164 f. Bibi. f. Læger 5. R. VI, 234 ff. Erslew,
Forf. Lex. juL Petersen,

Hassius, Johan Sigismund, f 1729, s. Lillienpalm.

Haste, Peder Horrebow, 1765 — 1831, Digter, er født 12. Jan.
1765 i Faxe paa Sjælland, hvor hans Fader, Mag. Espen H., den
Gang var Præst; hans Moder, Sophie Magdalene f. Horrebow, var
en Datter af Professor P. H. den ældre. Efter at være bleven
Student (1782) studerede han en Tid Theologi, men da han ingen
Lyst havde til dette Studium, opgav han det igjen og tog en Hus-
lærerplads i Frederiksborg, hvor han opholdt sig 1786 — 91. Derpaa
flyttede han til Kjøbenhavn og ernærede sig her ved litterært Ar-
bejde af forskjellig Art. I 1798 blev han udnævnt til Told- og
Konsumtionsinspektør i Middelfart, hvorfra han 1804 forflyttedes til
Assens og 1809 til Svendborg; her døde han som Justitsraad 28. Jan.
183 1. Han ægtede 1800 Birgitte Melbye (f 1850), en Datter af Jubel-
læreren Pastor Thor M. i Middelfart. — H. har som Forfatter forsøgt
sig i adskillige Retninger. Han oversatte og bearbejdede flere af
den tyske Pædagog Salzmanns populære Arbejder, udgav «Thalia,
et Blad for Skuespilyndere » (1795 — 96), skrev «Ariana, et heroisk
Syngespil » (1795), et af den Slags Arbejder, som Wessels « Kjærlig-
hed uden Strømper* ikke strax kunde gjøre det helt af med, og
forfattede endelig adskillige Digte, hvoraf han i 1790 udgav en
Samling « Blandede Digte »; efter hans Død kom « Samlede, udvalgte
Digte, udg. af J. H. Smidth» (1835). H. hører som Forfatter i et
og alt til det 18. Aarhundredes sidste Halvdel. Af hans Digte:
Læredigte, Oder, Selskabssange, Elegier osv., har intet formaaet at
holde sig i Live. Blandt de bedste af dem kunne nævnes « Vugge-
sang» og « Hannas Sange », der i Digte som: «Ved Sytøjet«,
«Strikkevise» osv. skildre en ung Piges Stemninger. I sine Elegier

Digitized by VjOOQIC

Haste t Ped, Horrebow, i^j

synger han, paa den Tids Vis. om eden venlige Grav»; hans Haab
«er uforstyrret Søvn i kølig Grav». Deraf følger dog ikke, at han
som Menneske var en melankolsk Natur; tvært imod, han var «en
særdeles Ven af selskabelige Glæder og søgtes for sin blide Karakter
og smukke Viser af mange Kredse ». Som Embedsmand var han
agtet for sit Retsind og sin Billighed.

P. H. Haste, Saml., udv. Digte. Erslew, Forf. Lex. - J^. Rønning,

V. Hatten, Bendix, — 1685, Officer, var en Søn af neden-
nævnte Heinrich v. H. og Margrethe Wasmer. Om B. v. H.s Ung-
dom vides kun, at han tidlig gik i fremmed Krigstjeneste, men
under Svenskekrigen var han i Danmark og stod 1659 som Major
i U. F. Gyldenløves Rytterregiment, med hvilket han deltog i Slaget
ved Nyborg. 1664 blev han Oberst og Chef for fynske nationale
Regiment samt Kommandant i Nyborg. Hans Forhold til Borger-
skabet i denne By var meget spændt i de 7 Aar, han førte Kom-
mandoen, og til han 1671 blev forflyttet til Norge. S. A. blev han
(13. Febr.) naturaliseret som dansk Adelsmand. Efter i nogle Aar
at have været Kommandant i Throndhjem overtog han i Slut-
ningen af 1673 Kommandantskabet paa Bergenhus. Som Chef for
Bergenhuses nationale Regiment deltog han under Gyldenløvefejden
i Marstrands Erobring, Træfningen ved Uddevalla, Indfaldet i Jæmte-
land 1677 og Belejringen af Baahus 1678. Aaret efter Freden blev
han Generalmajor og 1682 Kommandant og Amtmand paa Born-
holm, hvor han døde 24. Marts 1685. Hans Lig blev ført til Bergen.
Han var gift (1673) med Marie Lillienskiold, Datter af kgl. Kommis-
sær og konstit. Stiftsbefalingsmand Hans L. Hun blev anden Gang
gift med Stiftamtmand Iver v. Ahnen (I, 158). P, F. Mist

V. Hatten, Heinrich, — 1655, holstensk Raad, blev født i
Segeberg, hvor Faderen, Christian H., havde en underordnet Stilling
ved det kongelige Slot. Han studerede 1603 i Wittenberg og blev
Dr. jur. i Rostock; senere traadte han i Tjeneste hos Christian IV
og Hertug Frederik III og blev deres Raad og Landkansler i
Hertugdømmerne; end videre opnaaede han et Kanonikat i Slesvig
Domkapitel. Han medvirkede til Udarbejdelsen af den 1636 ud-
givne Politiordning for Hertugdømmerne og ved Revisionen af
Landretsordningen for disse, forfattede 1642 et Stridsskrift mod
Hamborg og benyttedes flere Gange ved Gesandtskaber til Kejseren;
paa en af disse Sendelser blev han 1635 adlet af denne. I Nov.

9*

Digitized by VjOOQIC

132 V, Hatten, Heinr,

1645 sendtes han af Kongen og Hertugen af Gottorp til Freds-
kongressen i Osnabriick for at varetage deres Interesser; han havde
desuden her det Hverv for den senere Kong Frederik III at virke
for hans Besiddelse af Stifterne Bremen og Verden. Han døde
12. Juni 1655 i Rensborg. En Opgivelse gaar ud paa, at han var
gift med en Datter af den kongelige Raad Joachim Reich, en anden
betegner Margrethe Wasmer som hans Hustru.

Moller, Cimbria lit y. ^. Fridericia,

Hatting, Albert, 1742 — 1812, Præst, Personalhistoriker. Født
i Bergen 14. Maj 1742. Faderen, Jørgen H. (f. 13. Marts 1697
f 15. Jan. 1770), var Præst ved Hospitalet; Moderen, Catharina
Hedevig f. Pendtsfeldt (f 18. Sept. 1760), var dennes første Hustru.
Blev privat dimitteret 1762, tog Aaret efter Examen philos., drog
saa hjem og hjalp Faderen med at prædike, tog 1765 Examen theol.
og blev 1767 personel Kapellan hos Faderen. I dette Embede til-
faldt ham den sjældne Forretning, at han viede sin Fader til hans
anden Hustru. Efter Faderens Død blev han personel Kapellan til
Domkirken, 1776 resid. Kapellan til Lindaas og forflyttedes 1786
som I. resid. Kapellan til Nykirken i Bergen, hvor han døde 13. Febr.
1812. En Samling af Passionsprædikener fra hans Haand vidner
baade i Form og Indhold om en Præst af den gamle orthodoxe
Skole. Han har gjort sig fortjent ved sine Samlinger til Bergens
Stifts Præstehistorie, hvoraf kun Byens Præsters Levnedsløb med
Bemærkninger om Kirker og Sogneforhold udkom i Trykken 1774
i Bergen (Biskopperne og Domkirkens Præster), 1775 i Kjøbenhavn
(samme med de øvrige Kirkers Præsteskab), i. Udgave blev skarpt
behandlet af Claus Fasting, men dette er ikke Grunden til, at
Bogen blev optrykt Aaret efter. Maaske er Oplaget brændt el. 1.
Hvad han naaede at faa samlet om Landdistrikternes Præsteskab,
opbevares i Christiania Universitetsbibliothek. Gift 31. Jan. 1772
med Maren Wirthmann Brygmann (f. 1744 f 3^- ^^^' i7^)» Datter
af Steen Wirthmann B., Guldsmed i Bergen (f. 1718 f 1785).

A. Hatting, Præstehist. ov. Bergens Stift I, 135. 2?. Thrap,

Hauber, Eberhard David, 1695 — 1765, Præst, var en Præste-
søn fra Landsbyen Hohenhasslach i Wurttemberg; Faderen hed
Johann Eberhard H., Moderen Anna Margrethe f. Ruoflf. Han
blev født 27. Maj 1695 ^g studerede fra 1709 ved Universitetet i
Tiibingen, hvor han allerede 17 12 fik Magistergraden. 1724 blev

Digitized by VjOOQIC

Hauber, Eberhard Dav. I-^^

han Kapellan i Stuttgart, 1725 Superintendent i Schaumburg-Lippe
og ægtede paa sine Forældres Guldbryllupsdag 13. Febr. 1726 Maria
Catharina Siegel, en wtirttembergsk Apothekerdatter (f i Kjøbenhavn
18. Febr. 1759). Efter at have erhvervet den theologiske Doktor-
grad i Helmstedt rejste han til Holland og gjorde sig der bekjendt
med de forskjellige kristelige Religionssamfund, hvad der fik blivende
Betydning for hele hans Aandsretning, i det alt konfessionelt Snæver-
syn blev hans Natur imod. Paa Foranledning af Professor Reuss
kaldedes han 1746 til Kjøbenhavn som Andenpræst ved Petri Kirke
(jvfr. Kallske Saml., Fol., Nr. 536). Her vandt han megen Yndest i
de højeste Samfundsklasser og blandt Videnskabsmænd. Hans Præ-
dikener bleve flittig besøgte, og han var ivrig for Katekisationen.
Ved sin Død, 13. Febr. 1765, efterlod han et dybt Savn, og tak-
nemmelige Venner bekostede et stort Marmormonument (af Wiedewelt)
over ham paa Petri Kirkegaard. Biskop Fr. Munter har givet ham
det Skudsmaal. at han var en af de første lærde og mest oplyste
Theologer paa sin Tid. Antallet af hans Skrifter var allerede be-
tydeligt, da han kom til Danmark, og under sit Ophold her i
Landet fortsatte han sin flittige Forfattervirksomhed. Fra hans
Embedstid her har man saaledes adskillige exegetiske Afhandlinger,
et Skrift om den bibelske Tidsregning, om de 7 Sendebreve i
Johannes' Aabenbaring, om samaritanske Mønter foruden asketisk
Litteratur, hvoraf særlig fortjener at fremhæves « Tanker om aande-
lige Anfægtelser* (1748 — 50), hvis i. Del ogsaa er udgivet i dansk
Oversættelse. Den anonyme historiske Oversigt over danske Salmer
og Salmebøger, hvormed 9. og sidste Bind af «Dånische Bibliothek*
(1747) slutter, skal være forfattet af H. Han var Medlem af det
danske Videnskabernes Selskab foniden af flere fremmede lærde
Samftind. En Søn af ham anføres ndfr.

Btisching, Lebensgesch. merkwUrdiger Personen III, 163 ff. Worm, Lex.
ov. lærde Mænd. A, Jantzen,

Hauber, Ernst Christian^ 1730 — 1801, Redaktør, forriges Søn,
blev født i Stadthagen i Schaumburg-Lippe 6. Sept. 1730 og var
16 Aar gammel, da han med Faderen kom til Kjøbenhavn. Han
havde faaet en grundig Uddannelse og besad gode Kundskaber,
men beklædte aldrig noget Embede; thi naar han 1768 blev Sekre-
tær i det tyske Kancelli, var det kun en Rangtitel. Da hans Bys-
barn A. F. Btisching 1753 begyndte sine «Nachrichten vom Zustande
der Wissenschaften u. Kunste», var H. hans flittige og kyndige

Digitized by VjOOQIC

1^4 Hauber, Ernst Chr,

Medarbejder. Hans Virksomhed var i øvrigt knyttet til Holcks
Adressekontor i Kjøbenhavn, hvoraf hans Svoger Sekretær Jens
Andersen var Medejer; og han var i mange Aar Redaktør af
Adresseavisen. I den store Række Skrifter, der udgaves af Holck,
har vistnok ogsaa H. haft sin Andel som Forfatter. 1770 udgav
han paa Tysk en Beskrivelse over Kjøbenhavn for rejsende, som
udkom i dansk Bearbejdelse efter 3. Udg. af 1782. Han døde
2. Maj 1801.

Btlsching, Lebensgesch. merkwtirdiger Personen III, 217. Nyenip, Lit. Lex.

A, Jantzen,

Hauberg, Peder Christian, f. 1844, Numismatiker. H. er en
Søn af Etatsraad Jørgen Chr. H. og Margrethe Sophie f. Arboe og
blev født paa Christianshavn 29. Sept. 1844, Student 1863. Under
Skovgaard uddannede han sig som Landskabsmaler og udstillede
1873 — 76 Malerier med Æmner især fra Bomholm, ligesom han
skildrede denne 0 i det smukke Skrift: «Bornholm, Billeder og
Text» (1879, 2. Udg. 1887). 1877 — 85 var han Medejer af en Bog-
og Kunsthandel i Kjøbenhavn. Imidlertid var han begyndt paa at
samle paa Mønter, og snart førte dette ham ind paa numismatiske
Studier, der efterhaanden have sat Frugt i en Række værdifulde Af-
handlinger, offentliggjorte i «A årbøger f. nord. 01dkyndighed», om
Danmarks hidtil saa lidet undersøgte Møntvæsen i Middelalderen.
1885 blev H. ansat ved den kgl. Mønt- og Medaillesamling; siden
1887 ^"^ ^^" Inspektør saa vel herved som ved Folkemusæet. 1891
blev han tillige Inspektør ved Thorvaldsens Musæum, og ved Mu-
sæumsvæsenets Nyordning i 1892 blev han Inspektør ved National-
musæets 2. Afdeling. H. ægtede 1874 Michelle Christiane Stender
(f. 1852), Datter af Proprietær paa Bomholm, Stænderdeputeret
Adolph S.

Weilbach, Konstnerlex. Kr, KrsltlK

Haubroe, Laurits Peter, 1791 — 1830, Missionær, Søn af Brænde-
vinsbrænder Hans Larsen H. (f 1817) og Hustru, Cecilie Kirstine (f 1822),
er født i Kjøbenhavn 9. Marts 1791. Han dimitteredes fra Borgerdyd-
skolen i Kjøbenhavn 1807, tog theologisk Embedsexamen 181 2 og
var derefter 5 Aar Lærer ved Borgerdydskolen, i hvilken Tid han
vandt Universitetets Guldmedaille for en theologisk Prisopgave (1816).
Da det engelske Missionsselskab 1818 gjennem Biskop Munter søgte
Missionærer i Danmark, meldte han sig tillige med D. Rosen. De
ordineredes af Munter og afgik over England til Ostindien, hvor

Digitized by VjOOQIC

Haubrott Laur. Pet.

135

de ankom 1819. H. fik først Station i Veperi, hvorfra han 1827
forflyttedes til Tandschor. Især dette sidste Sted søgte han at be-
kæmpe Kastevæsenet og at virke for, at de ulykkelige Enkers
Stilling forbedredes, men i begge Retninger mødte han stor Mod-
stand, og som egentlig Missionær har han trods en god og ud-
holdende Vilje kun udrettet lidt. Derimod virkede han for Skolerne
og oversatte engelske Skolebøger paa Tamulisk, ligesom han revi-
derede J. P. Fabricius' engelsk-tamuliske Lexikon, hvorved det kom
ham til gode, at han bestandig havde vedligeholdt sine Sprogkund-
skaber. Han ægtede 1825 Frederica Halsøe (f 1832). Det eneste,
der forstyrrede Harmonien i Ægteskabet var H.s store Gavmildhed,
der gjorde det umuligt for hans Kone at faa det nødvendige til
Husholdningen. De traf da den Overenskomst, at hun skulde have
-/s af hans ikke rigelige Lønning. Den Tredjedel, han selv beholdt,
bortgav han saa godt som helt. — H. døde i Tandschor 29. Dec. 1830.
Geneal. og biogr. Archiv S. 137 ff. Tidsskr. f. Kirke og Theologi I,
251 ff- Z. Koch,

Hauch, Adam Gottlob Øhlenschlæger, f. 1836, Skolemand.
H., Søn af nedennævnte Digter J. C. H., er født i Sorø 18. Sept.
1836. Da Faderen 1846 blev forflyttet til Kiel, fulgte han med
der til og blev sat i den derværende lærde Skole. Oprøret 1848
t\'ang Familien til over Hals og Hoved at flygte til Kjøbenhavn,
hvor Drengen nu blev sat i Metropolitanskolen, hvorfra han 1854
blev dimitteret. Han studerede Filologi og bestod Embedsexamen
1864. Umiddelbart derefter deltog han som frivillig i Krigen.
Allerede i sine Studenteraar havde han foretaget flere Rejser til
Udlandet, og i de nærmeste Aar efter Krigen gjorde han Rejser
til Tyskland, P>ankrig og især til England for at studere de nyere
Sprog. 1865 blev han ansat som Lærer ved Søkadetakademiet i
Historie og Geografi og 1868 ved den da oprettede Officersskole i
de samme Fag. 1872 opgav han denne Stilling og oprettede en
Latin- og Realskole, der 1873 ^^^^ flyttet til Vesterbrogade 25, som
han havde kjøbt. Han opførte her en ny og rummelig Skolebyg-
ning, men nedlagde Skolen 1890. Han underviste derpaa i andre
Skoler, indtil han 1892 fik Ansættelse som Overlærer ved Roskilde
Kathedralskole. — Hans pædagogiske Anskuelser, der i meget ere
paavirkede af Herbert Spencer, have bragt ham til i flere Retninger
at kritisere den traditionelle Fremgangsmaade. Særlig har han søgt
at reformere Undervisningen i Latin i Lighed med, hvad andre

Digitized by VjOOQIC

1^6 Hauch t Adam GoUlob Øhlenschlæger,

have forsøgt med Hensyn til de nyere Sprog. Han har udgivet
en Række • af sammenhængende Lærebøger i Latin , der omfatte
Undervisningen i de første 4 Aar. — 187 1 ægtede han Elise Marie
Grégoire Gundersen, adopteret Vilsoét (f. 6. Marts 1850).

S. B, Thrige.

Hauch, Adam Wilhelm, 1755 — 1838, Overhofmarskal, Fysiker,
var Søn af nedennævnte Generallieutenant Andreas H. og Sophie
f. Styrup og fødtes i Kjøbenhavn 26. Sept. 1755. I Overensstem-
melse med den Tids Skik udnævntes han allerede 1760, 5 Aar
gammel, til Fændrik ved norske Livregiment Dragoner og forfrem-
medes 1765 til Premierlieutenant ved samme Regiment. Samtidig
modtog han imidlertid sin Opdragelse og første Uddannelse i sine
Forældres Hus under private Læreres Vejledning og tog 1770 Ex-
amen artium ved Kjøbenhavns Universitet. I det følgende Aar
begav han sig til sit Regiment, hvis Stab laa i Itzeho, for at gjøre
Tjeneste derved og forblev der til 1775, da han blev forsat til Liv-
garden til Hest. Han blev Kammerjunker 1776 og Ritmester i
Garden til Hest 1777. I Aaret 1778 begav han sig til Tyskland
for som Volontær at følge med den preussiske Armé under den
bajerske Arvefølgekrig og foretog derefter en Rejse i Tyskland og
Frankrig, fra hvilken han 1779 vendte tilbage til Danmark. 1782
tillagdes der ham Majors Karakter, og 1783 blev han Kammerherre.
S. A. blev han udnævnt til Staldmester ved Kongens Hof og Aaret
efter til Sekondmajor i Livgarden til Hest, men allerede 1786 er-
holdt han, i Følge Ansøgning, Afsked af Militæretaten. Han
havde nemlig ved Siden af sine Embedspligter videnskabelige
Sysler, navnlig med Fysik, og hvis der er nogen Sandhed i, hvad
der et enkelt Sted berettes, at han nærede saa megen Interesse for
Videnskaberne, at han endog tænkte paa at modtage Ansættelse
som Professor ved Universitetet i Gøttingen, hvilken var ham tilbudt,
tør muligen deri søges Anledningen til hans Udtrædelse af den
militære Løbebane.

Udnævnt til Chef for den kgl. Staldetat kom han tilbage til
Danmark fra en ny større Udenlandsrejse 1789. S. A. blev han
udnævnt til Medlem af Direktionen for Veterinærskolen og for Stutte-
riet, hvis Ledelse han forestod lige til sin Død, og hvorigjennem han
virkede meget for Hesteavlens Fremme, ligesom han bl. a. søgte ved
Foranstaltning af Væddekjørsler i Nærheden af Viborg at vække
Interesse for Forbedring af Trækdyrtypeme. Han, der allerede

Digitized by VjOOQIC

Hauch, Adam Wilh. I^y

1793 var bleven hvid Ridder, blev 1794 kaldet til, som Hofmarskal,
at stilles i Spidsen for Hofbestyrelsen og i Forening dermed til
Chef for det kgl. Theater og Kapel, hvorhos samtidig Forretningerne
som Ordenssekretær bleve ham overdragne. Om det end var en
Vinding for ham ved Bestyrelsen af Hoffets økonomiske Anliggender,
at den hele kongelige Familie ikke længer boede under samme Tag,
men at de enkelte Hoffer — Kongens, Kronprinsens, Enkedron-
ningens og Arveprinsens m. fl. — efter Christiansborg Slots Brand
i Febr. 1794 havde maattet tage Ophold i forskjellige Bygninger i
Kjøbenhavn, hvoraf Følgen var bleven bl. a. en Sondring i deres
Økonomi, som i alt Fald kun delvis havde fundet Sted under de
forudliggende Forhold, er der ingen Tvivl om, at hans Karakter
og Egenskaber have, ogsaa i denne Retning, ydet god Virkning og
bidraget til Fremkaldelse af Orden og Nøjagtighed i mange Forhold.
Han var selv punktlig i alt, men forlangte ogsaa, uden at tage
imod Undskyldninger eller Forklaringer, Pimktlighed af enhver; en
prompt, nøjagtig og uvægerlig Pligtopfyldelse banede langt lettere
Vej til hans Gunst end de mest glimrende Evner. Hans i al sin
simple Naturlighed fornemme Væsen og den korte, afgjørende og
faste Tone, hvori han gav Instruktioner og Befalinger, ytrede Vel-
vilje eller Mishag, behagede vel ikke overalt, men ingen vovede let
lige over for ham at tilsidesætte Ærbødigheden. For Resten tillod
han sig aldrig med Vidende mindste Uret. At han igjennem disse
Egenskaber og ved sin hele Færd maatte stige i Gunst hos sit høje
Herskab, fulgte af sig selv i Betragtning af, at der deri var meget
tilfælles med Kronprinsregentens Arbejdsomhed, Udtryksmaade, med-
fødte Sans for Tarvelighed og pligtopfyldende Tilbøjelighed.

AUerede 1798 udnævntes H., lidt over 43 Aar gammel, til
Overhofinarskal, og kun modstræbende var der kort forinden blevet
bevilget ham den af ham ansøgte Afsked som Chef for det kgl.
Theater, hvilket Embede han dog 1801, meget imod sit Ønske,
atter maatte overtage; men som en under ethvert Forhold Regenten
tro, hengiven og strængt lydig Tjener saa han i Anmodningen, en
Befaling, hvilken det var hans Skyldighed at efterkomme. Det
lykkedes ham vel ikke at tilfredsstille til alle Sider, og han lagde
maaske ogsaa for megen Vægt paa de økonomiske Spørgsmaal,
hvilket endog gav Digteren Pram Anledning til at anvende følgende
Strofer paa ham, nemlig at han

var lige glad, naar kun Møllen gik rask,
om det, den maled, var Mel eller Mask.

Digitized by VjOOQ IC

138 Hauch, Adam Wilh.

Men endskjønt dette Embede, i Følge hans egne Udtalelser, havde
været det byrdefuldeste af alle dem, han havde beklædt, holdt han
dog trolig ud. Da Forretningerne imidlertid efterhaanden vare
blevne ham aldeles utaalelige, søgte og opnaaede han sin Afsked
181 1. Han vedblev dog at være Chef for Kapellet lige indtil sin
Død og hoMt i denne Post saa omhyggelig over sin Stillings Selv-
stændighed, at Theaterdirektionen ofte havde store Vanskeligheder
ved sin Samvirken med ham. Overhovedet holdt han overmaade
meget paa sin Embedsmyndighed og paa sit Eneherredømme inden
for dette Omraade.

Da Krigen udbrød med England 1801, udnævntes H. til Chef
for det militært organiserede Korps, hvori Studenterne havde be-
gjæret at samles, og han valgtes til dette Hverv, fordi han var «en
Mand, der havde lige saa megen Fordring paa Regentens Tillid
som paa de akademiske Borgeres Agtelsen; og det samme gjentog
sig 1807. 1809 blev han Overstaldmester, 18 14 Ordensmarskal, led-
sagede s. A. Kong Frederik VI til Kongressen i Wien, udnævntes
1817 til Ridder af Elefanten, fik 1822 fra Kjøbenhavns Universitet
Æresdiplom som Doktor i Filosofien, erholdt 1824 Rang med Ge-
hejmestatsministre, blev Overkammerherre 1828, Chef for det kgl.
Musæum for Naturvidenskaberne og for det store kgl. Bibliothek
1829, Ordens vicekansler 1831 og valgtes s. A. til Præsident i det
kgl. Videnskabernes Selskab, af hvilket han var bleven Medlem 1791.
Efter et Par Maaneders Svagelighed døde han 26. Febr. 1838 i sin
Embedsbolig i Christian VIl's Palais paa Amalienborg. Han var
gift (1789) med Vibeke Magdalene f. Brockenhuus (f. 27. Sept. 1764,
f i Kjøbenhavn 8. Juni 1830), Datter af Gehejmekonferensraad
H. A. B. (III, 1 10), men dette Ægteskab var barnløst.

Medens H. egentlig ikke udmærkede sig ved Smag og Skjøn-
hedssans, og Veneration for det overleverede heller ikke synes
særlig at have ligget for ham, havde han aabent Øje for Forbed-
ringer og Nyindretninger, navnlig naar Orden og Økonomi kunde
fremmes derigjennem. Saa vel de kgl. Samlinger, for største Delen
af hvilke han havde den øverste Direktion, som de kgl. Haver
skylde ham en Del i denne Retning. Ganske vist kunde han ikke
udrette dette alene, og dygtige Mænd have ogsaa staaet ham bi i
hans Bestræbelser; men dels vidste han at finde dem, dels have
de søgt ham, og uden ham var Maalet muligen ikke blevet naaet.
Hertil kom endnu hans varme Interesse for forskjellige filanthropiske
Foretagender og Veldædighedsanstalter, hvis Bestyrelser han var

Digitized by VjOOQIC

Hauch, Adam Wilh. I^n

Medlem af, til Dels endog stod i Spidsen for. Men vare hans
Forretninger -;— offentlige og private — end overmaade mange,
\idste han dog fuldt ud at varetage dem og det tilmed hurtig og
nøjagtig, hvilket muliggjordes navnlig igjennem en overordentlig
Arbejdsomhed forenet med den punktligste Orden og et klart Blik,
som vidste strax at opfatte Sagens Kjæme, saa at Tiden ikke tabtes
med Biting. En saadan Virksomhed udfordrede betydelige aande-
lige Evner forenede med legemlig Kraft, men disse Gaver vare
ogsaa skjænkede ham i en usædvanlig Grad. En kraftig Vilje og
stræng Redelighed vare Grundtrækkene i hans Karakter.

Neuer Nekrolog der Deutschen XVI, i, 235 ff. Erslew, Forf. Lex.

C. Z. Løvenskiold.

— A. W. Hauch havde paa sine Udenlandsrejser faaet Inter-
esse for Fysik og Kemi^ han skaffede sig efterhaanden en stor og
fortrinlig Samling af Instrumenter, der nu findes paa Sorø Akademi.
I flere Aar holdt han Forelæsninger over de nævnte Videnskaber,
og dette gav ham Anledning til at udarbejde « Begyndelsesgrunde
til Naturlærens, I — II (1794; 2. Udg. 1799), som er oversat baade
paa Svensk og Tysk. I et klart Sprog og elementær Form be-
handler han heri de vigtigste Afsnit af Naturlæren, hvortil han
ogsaa regnede Kemi. I Kemien slutter han sig til Lavoisier. Hans
vigtigste videnskabelige Arbejder omhandle Spørgsmaalet om Van-
dets Sammensætning, hvorom der i Slutningen af det 18. Aarhundrede
var megen Strid. Ved omhyggelig udførte Forsøg paaviste han det
uberettigede i flere mod Lavoisiers Theori fremsatte Indvendinger.
Han har end videre skrevet et Par Afhandlinger om Tordenvejr;
den ene af dem har Betydning ved de Oplysninger, den indeholder
om de hyppige Tordenvejr om Vinteren i det vestlige Norge. Han
begyndte 1836 Udgivelsen af en Beskrivelse over sine fysiske Appa-
rater efter en meget omfattende Plan: «Det fysiske Kabinet », rigt
udstyret med Kobbere. Døden hindrede ham i at fuldføre den.

C, Christiansen,

Hauch, Andreas, 1708 — 82, Officer, er født 27. Marts 1708
og Son af russisk Kommandorkapitajn Christopher H. (f. 1678 f 17 18)
og en Russerinde, men i øvrigt paa Fædrenesiden af god dansk
Afstamning, i det Bedstefaderen var Gaardejer i Sindbjærg i Nør-
vang Herred og Oldefaderen Guldsmed i Ribe. Det vides ikke,
hvor og hvorledes H. har tilbragt sine Ungdomsaar, men 1727 ind-
traadte han i sjællandske gevorbne Regiment som Sekondlieutenant.

Digitized by VjOOQIC

140 Hauch t Andr,

Den unge Mand var i ingen Henseende nogen betydelig eller ener-
gisk Personlighed, men han havde en natiurlig god Forstand og et
smukt Ydre, var elskværdig og vindende af Væsen og savnede
saaledes ikke Betingelser for at gjøre Lykke, hvortil han næsten
blev selvskreven, da han førtes frem af Poul Løvenøm og nogle
Aar senere erhvervede sig Kronprinsens (Frederik V's) særdeles
Yndest og Fortrolighed. 1730 blev han forsat til Livgarden, men
kun for Aaret efter med den i Garden erhvervede Anciennitet at
vende tilbage til sit Regiment som Kapitajn. 1739 udnævntes han
til Major, og i denne Egenskab deltog han som frivillig ved den
svenske Hær i Krigen i Finland (1741 — ^43). Lavrbær var der dog
ikke at hente i denne for de svenskes Vedkommende parodiske
Krig, og H. opholdt sig da ogsaa ofte under denne i Stockholm,
hvor den danske Gesandt, General Gniner, bl. a. benyttede ham
til at gjøre Garnisonens yngre Officerer gunstig stemte for Valget
af den danske Kronprins til svensk Tronfølger. Ogsaa af Ambas-
sadøren, Gehejmeraad Berckentin, anvendtes han i diplomatisk Tje-
neste, og i Marts 1743 afsendtes han til Danmark med Depecher
og for mundtlig at give Regeringen nøjagtig Besked om Sagernes
Stilling. Under dette Ophold i Hjemmet blev H. udnævnt til
Oberstlieutenant og efter sin endelige Tilbagekomst ansat ved laa-
landske gevorbne Regiment, hvorfra han 1747 overgik til det s. A.
oprettede falsterske. 1750 blev han optagen i den danske Adel-
stand og udnævnt til Oberst. I samme Mærkeaar ægtede han
10. Juni i Gluckstadt Sophie Styrup (f. 20. Jan. 1731 f 15. Febr.
1760), Datter af Generallieutenant Georg Christopher S. og Mar-
grethe f. Friis. 1752 udnævntes han til Generaladjudant hos Fre-
derik V, 1755 blev han Generalmajor, Aaret efter Chef for
Kronprinsens Regiment og i. Generaladjudant, 1761 hvid Ridder.
24. April s. A. giftede han sig paa ny, denne Gang med Anna
Cathrine Staffeldt, f. v. d. Maase (f. 31. Jan. 1722 f 31. Jan. 1786),
Enke efter Kammerherre, Staldmester Adolph Henrik S. (f. i. Nov.
17 17 f 20. Okt. 1759) og Datter af Ritmester Frederik v. d. M. til
Tybjærggaard og Conradine Sophie f. Rostgaard. Ved dette Ægte-
skab kom H. i Besiddelse af Hovedgaarden Kongsdal, som han
dog solgte 1770 til Kammerherre C. A. v. Massau v. d. Osten, for-
beholdende sig og sin Familie Begravelseskapellet i Ondløse Kirke.
1762, da den danske Hær opstilledes i Meklenborg mod Rus-
serne, forrettede H. Tjeneste som ældste Generaladjudant i Grev
Saint-Germains Stab, og det følgende Aar ved Oprettelsen af Gene-

Digitized by VjOOQIC

Hauch, Andr, l^I

ralkrigsdirektoriet indtraadte han i dette som i. Deputeret, Over-
krigssekretær og Chef for i. Departement, hvorefter navnlig Per-
sonellet og Infanteriets Styrelse sorterede under ham. I Jan. 1765
udnævntes han til Generallieutenant og til Kommandant paa Kron-
borg, hvilken Post han beholdt indtil 1780. Samtidig fratraadte
han sin Stilling i Direktoriet, hvor han med sin Ulyst til Reformer
næppe har været til Behag for Saint-Germain eller ydet denne
nogen væsentlig Støtte, men ind- og udtraadte i de nærmest føl-
gende Aar under de vexlende Styrelser gjentagne Gange i dette
som Deputeret, indtil Struensee 1770 afskedigede ham fra hans Em-
beder med Undtagelse af den nævnte Kommandantpost paa Kron-
borg. Det blev derfor H., der her 17. Jan. 1772 havde at modtage
den ulykkelige Dronning Caroline Mathilde, da hun efter kun 3
Timers Kjørsel ankom til sit Fængsel,, ligesom det var ham, der
gav hende den sidste Honnør, da hun i. Juni afsejlede fra Kron-
borg. Der fortælles, at H. under Fangenskabet ikke viste Caroline
Mathilde synderlig Deltagelse, og at han var smaalig og nøjeseende
med Overholdelse af Fængselsreglementet, men da der samtidig til-
føjes, at hans Hustru og Datter vare overordentlig tjenstvillige og
hjærtelige lige over for Dronningen, beviser Udsagnet kun, at den
fine Hofmand med Argusøjne hvilende paa sig har valgt en for-
standig Form til at lade Medfølelsen komme til Orde. De nye
Magthave^re tilbøde H. at lade ham avancere det bekjendte «Pas»,
der tilfaldt de direkte Deltagere i Sammensværgelsen som Løn, men
han afslog det, og først 2 Aar efter, paa Arveprinsens Bryllupsdag,
udnævntes han til General af Infanteriet. 1773 indtraadte han paa
ny i Krigsvæsenets Styrelse som Deputeret og beklædte derpaa
denne Stilling indtil 1781. Han døde 19. Maj 1782. 5. A. Sørensen,

Hauch, Christian Jørgen, 1795 — 1859, Departementschef, en
Søn af Oberstlieutenant Johannes Christian H. (f. 1745 f 1810) og
Ida Vilhelmine f. Folsach (f. 1766 f 1807), fødtes i Rensborg
16. Sept. 1795, b^^v 1814 Student fra Viborg lærde Skole, tog
1818 juridisk Embedsexamen, blev s. A. Volontær i Rentekammerets
holsten-lauenborgske Renteskriverkontor, 18 19 Kammerjunker og
Avskultant i Rentekammeret, 182 1 Assessor a^scultans under Direk-
tionen for Statsgjælden og den synkende Fond, 1824 virkelig Asses-
sor sammesteds, 183 1 Medlem af Direktionen for Statsgjælden og
den synkende Fond, 1836 Kammerherre, 1848 Chef for Finansmini-
steriets Departement for de udenlandske Betalinger, 1853 Komman-

Digitized by VjOOQIC

142 Hauch, Chr. Jtfrg.

dør af Danebrog og døde 3. Jan. 1859 i Kjøbenhavn. Han blev
4. Juni 1824 gift med Caroline Henrikke Aagine Hoyer (f. 13. Okt.
1801 ^ w* Marts 1891). G, Kringelbach,

Hauch, Frederik, 1754 — 1839, Generalpostdirektør, en Søn af
ovennævnte General Andreas H. og Sophie f. Styrup, fødtes 25. Avg.
1754, var først Kammerpage hos Christian VII, men fjærnedes fra
denne Stilling af Struensee, kom derefter paa Sorø Akademi, tog
1773 dansk-juridisk Examen ved Kjøbenhavns Universitet, blev s. A.
Kammerjunker, rejste strax efter udenlands og fortsatte sine Studier,
forst i 2 Aar ved Universitetet i Gøttingen og dernæst i i Aar ved
Akademiet i Angers. Efter sin Hjemkomst blev han 1777 Avskul-
tant i Højesteret, uagtet han ikke havde underkastet sig juridisk
Embedsexamen «paa Latin »; 1779 blev han Kammerherre, 1781
i Følge en Kabinetsordre Amtmand over Smaalenenes Amt og
T789 Stiftamtmand over Bergens Stift og Amtmand over Søndre
Bergenhus Amt. Her fra forflyttedes han 1802 uden Rentekammerets
Medvirkning til Stiftamtmand over Sjællands Stift, Bornholm og Fær-
oerne samt Amtmand over Kjøbenhavns Amt og Færoerne. Aaret
efter blev han Storkors af Danebrog og extraordinær Assessor i
Højesteret, 1810 L P'ølge et kgl. Reskript Generalpostdirektør og
end videre s. A. Medlem af Postkassepensionsdirektionen. 181 1
udnævntes han til Gehejmekonferensraad; fra Udgangen af Aaret
1833 entledigedes han, og han døde 27. Okt. 1839. — Der er ingen
IVivl om, at han var en baade dygtig, arbejdsom og samvittigheds-
fuld Embedsmand; men han var* dog næppe kommet til at indtage
saa fremragende Stillinger, som Tilfældet blev, hvis han ikke havde
haft meget indflydelsesrige Talsmænd ved Hove. Det gjælder i alt
Fald om ham som om saa mangfoldige af Enevældens vigtigste
Embedsmænd med adelige Navne, at de ikke behøvede at arbejde
sig langsomt op ad de forskjellige Trin paa Embedsstigen, og at
det som oftest ikke var vedkommende Kollegier, der toge Initiativet
til deres Udnævnelser, men at disse skyldtes Kabinetsordrer eller
andre Magtsprog fra den enevældige Konge. — Han blev i. Juni
1784 gift med Karen Tank (døbt 29. Avg. 1764 f 23. April 1802),
en Datter af Kjøbmand Niels T. (f 1801) og Sophie Cathrine f.
Leuch (f. 1740 f 1778). En Søn af dem var Digteren J. C. H.
(s. ndfr.). G. Kringelbach,

Hauch, Jens Erik, 1765 — 1801, Søofficer, Søn af Oberst,
senere Stiftamtmand i Viborg, Konferensraad Frederik H. (f. 17. Juli

Digitized by VjOOQIC

Hauch, Jens Erik, l^^

1715 t 29. Marts 1789) og Nicoline Dorothea f. Wind (f 31. Maj
1788). H. selv er født 23. Nov. 1765, kom paa Søkadetakademiet
1780, men blev her forsinket en Del i sin Uddannelse, saa at han
først 1789 naaede at blive Sekondlieutenant. 1794 forfremmedes han
til Premierlieutenant. Aaret efter erholdt han Kommandoen over
de i Frederiksstad stationerede Fartøjer og forblev der en Tid lang.
Da Danmark i Begyndelsen af 1801 beredte sig paa at forsvare
Hovedstaden mod Angreb af Englænderne, ansattes han som Chef
for den sløjfede Fregat « Kronborge (26 Kanoner), henhørende til
den flydende Defension. Han deltog med Ære i Slaget 2. April,
kæmpede paa én Gang med 3 engelske Fregatter og senere med 2
af de fjendtlige Linjeskibe og faldt tillige med 30 Mand af sin
Besætning; Skibet erobredes af Englænderne, men var saa forskudt,
at det maatte opbrændes. C With,

Hauch, Johannes Carsten, 1790 — 1872, Digter og Zoolog.
Hans Fader, ovennævnte Frederik H. (t 1839), havde været Amtmand
i Smaalenene i Norge med Bopæl i Frederikshald, hvor Sønnen blev
født 12. Maj 1790. 1 1789 var Faderen bleven forflyttet til Bergen, og her
voxede Drengen op fra 2 Aars Alderen, indtil han, 8 Aar gammel, for
Undervisningens Skyld blev sendt til Præsten Niels Hertzberg i Malm-
anger Præstegaard i en af Hardangers Dale. Der viste sig tidlig i hans
Natur en Dragelse mod den hemmelighedsfulde Side af Tilværelsen,
og denne Tilbøjelighed fik stærk Næring under hans Ophold i den
romantiske Fjælddal. «Den Tilstand,* hedder det i hans Erindringer,
« hvori Sjælen gribes af den pantheistiske Natur og ligesom smelter
sammen dermed og saaledes fortaber sig deri, at den aldrig glem-
mer sin Drøm, har vist ikke ret mange stærkere følt end jeg.»
Hvilken Betydning H. selv tillægger sit Ophold i denne Dal, ser
man bl. a. af hans Digt «En Erindring », hvori han siger, at hvis
han i det kommende Liv skal bygge sig et Hjem af Jordens Minder,
da vil den Dal ogsaa blive gjenfødt. Det var derfor med Vemod,
han sagde Farvel til den, da han i Avg. 1803 maatte rejse ned til
Kjøbenhavn; hans Fader var nemlig bleven ansat som Stiftamtmand
over Sjælland. Sin Skoleundervisning fik han i det Schouboeske
Institut, og endnu medens han var Elev der, indtraf Kjøbenhavns
Bombardement (Sept. 1807). Af Natur var H. modig til Dum-
dristighed, og ved i Suhms Danmarkshistorie at læse Fortællingerne
om Heltelivet i Nordens Oldtid var han tidlig bleven begejstret for
vort Folks Historie. Han meldte sig da ogsaa strax som frivillig

Digitized by VjOOQIC

J44 Hauch, yohs. Carsten.

ved Livjægerkorpset — som Skoleelev kunde han ikke komme ind
i Studenterkorpset — og deltog i Udfaldet i Classens Have samt
i en æventyrlig Rekognoscering, der blev foretaget i den 3. Bom-
bardementsnat.

1808 blev H. Student. 1 sine Studenteraar blev han stærkt
greben af Oehlenschlågers Digtning, særlig af « Poetiske Skrifters
(1805), og han var fra det Øjeblik en varm Beundrer af denne
Digter, noget, han, paa et senere Tidspunkt, adskillige Gange fik
Lejlighed til at lægge for Dagen. Han var en ridderlig Natur,
som ikke kunde tie stille, naar der, efter hans Mening, blev gjort
Uret mod dem, han elskede; derfor rykkede han ogsaa adskillige
Gange i Marken for at værne om sin Yndlingsdigters Ære. Da
Theatercensoreme i 1816 havde forkastet Oehlenschlågers « Freias
Alter », skrev han et Forsvar for dette Stykke (i « Athene » VII) og
et lille Stridsskrift, «Castor og Pollux», rettet mod Censorerne.
I den Baggesen -Oehlenschlågerske Fejde stod H. naturligvis paa
den sidstnævntes Side; en Dag i Sept. 1818 fik han Indbydelse til
at komme op til Student N. C. Møhl (senere Professor i det medi-
cinske Fakultet), hos hvem han traf Poul Møller, Adjunkt S. S.
Meisling og flere andre af Oehlenschlågers Tilhængere. I denne
Kreds blev der fremsat et Forslag om, at 12 studerende skulde
udfordre Baggesen til offentlig paa Latin at forsvare sine kritiske
Angreb paa Oehlenschlåger. H. erklærede sig strax villig til at
deltage i et saadant Skridt. Desuden skrev han et Par Pjecer
mod Baggesens Kritik af Oehlenschlågers «En Rejse fortalt i Breve
til mit Hjem» og et satirisk Digt, « Hunden til Maanen», hvori
han sammenligner Baggesen med en Hund, der staar og bjæflfer ad
Maanen (Oehlenschlåger), som sejler stolt hen over dens Hoved.

Efter at H.s Kjærlighed til Poesien var bleven vakt gjennem
Oehlenschlågers Værker, kastede han sig med Begjærlighed over
Studiet af Udlandets store Digtere. Da han læste Shakspeares
«Kong Lear», var han til Mode, «ikke som om han læste, men
som om han gjennemlevede et forfærdeligt Æventyr». Goethes
«Faust» og flere af hans lyriske Digte gjorde et saa stærkt Indtryk
paa ham, at han ikke engang ved Studiet af Shakspeare havde
oplevet noget lignende. Af den romantiske Skole satte han især
Tieck meget højt; naar det gjaldt om, siger han i sine Erindringer,
at « skildre Sjælens hemmeligste Drømme, det vidunderlige Naturliv
i Skovenes Indre og den hele mystiske Side af Tilværelsen, hvori
en højere Aandeverden er nær ved at bryde igjennem, da syntes

Digitized by VjOOQIC

Hauch^ Joks, Carsten, 14c

han mig aldrig al være overgaaet af nogen anden ». — Med den
poetiske Sans vaagnede hos ham Trangen til digterisk Frembringelse.
«En stærk Fantasis, siger han, «har jeg bestandig haft baade i god
og i ond Betydnings, og denne Ejendommelighed præger ogsaa
hans første poetiske Arbejder (fra 1814 og følgende Aar), nogle
lyriske Digte, der røbe stærk Paavirkning af den romantiske Skole.
I Digte som €HimmeIblaaet», « Plantelivet* o. a. opfatter han saa-
ledes Naturen symbolsk: Himmelblaaet er « Jordens Fantasis, en
« Længsel, der har brudt sit Fængsels, og Planten er Livets hemme-
lighedsfulde « Midte s, der forbinder det, som vaager, med det, som
sover, den organiske Natur med den uorganiske. Den romantiske
Stemning fik dog ikke hos H. et saa overspændt, usundt Præg som
undertiden hos Ingemann ; dertil var hans Natur for sund. Ganske
\'ist var han en kort Tid paa Vej til at komme ud i den Romantik,
der — som han selv siger med «Jean Pauls — blev «et tomt
Maleri af Æther i Æther med Æthers. Men han blev opmærk-
som paa Faren og rettede selv et satirisk Angreb paa den Art
Romantik i « Rejsen til Ginnestan, et dialogiseret Æ ventyr s (i
< Kontrasternes, 1816). — Ved Siden af Lyrikken forsøgte H. sig
ogsaa i Dramet og skrev, foruden det nys nævnte « Kontrasterne s,
«Rosaura, et lyrisk Dramas (1817). Men da disse Arbejder ikke
sloge igjennem, og da Oehlenschlåger, hvis Dom for ham var en
Højesteretsdom, udtalte sig med Tvivl om hans poetiske Begavelse,
sagde han resolut Farvel til Digtningen. Men hvilken Vej skulde
han saa vælge? Faderen havde altid ønsket, han skulde studere
Jura for at gaa den højere Embedsbane, men det Studium nærede
H. en afgjort Utilbøjelighed for. Han maatte imidlertid bestaa en
temmelig alvorlig Kamp med sin Fader — en Kamp, der har af-
spejlet sig i hans Skuespil « Tycho Brahes Ungdoms — for at faa
Lov til at følge sin egen Tilbøjelighed, der afgjort pegede i Ret-
ning af Naturvidenskaben. En Tid var han meget optaget af fy-
siske Studier. Forskjellige Omstændigheder droge ham i den Ret-
ning: hans Farbroder Overhofmarskal A. W. H. havde et anset Navn
som Fysiker, og han overværede ofte hans Experimenter; H. C. Ør-
steds Forelæsninger over Naturlæren virkede i samme Retning, ikke
mindst fordi H. i dem fandt noget beslægtet, da Ørsted var en
Del paavirket af den romantiske Naturfilosofi. Imidlertid blev det
dog ikke Fysikken, men Zoologien, han til sidst kastede sig over
som sit Hovedfag; han bestod Magisterkonferensen heri med Ud-
mærkelse og udarbejdede derefter en Afhandling om Bevægelses-
Dansk biogr. Lex. VII. Marts 1893. lO

Digitized by VjOOQIC

1^6 Haueht Johs. CarsUn.

organerne i de højere Dyreklasser, som han i Jan. 1821 forsvarede
for den filosofiske Doktorgrad. Efter at have faaet et oflfentligt
Rejsestipendium begav han sig i Maj s. A. paa en længere Uden-
landsrejse, hvis Formaal særlig var et Studium af Middelhavets
Dyreverden.

Rejsen gik først til Paris, hvor han opholdt sig et Aars Tid.
Her stiftede han Bekjendtskab med den berømte Naturforsker Cuvier
og studerede de store zoologiske Samlinger i «Jardin des plantes*.
I Sommeren 1822 rejste han gjennem Sydfrankrig til Nizza, hvor
han tilbragte den følgende Vinter, sysselsat med Studiet af Middel-
havets Dyreverden. Men her indtraf der en Begivenhed, hvis Følger
fik en afgjørende Betydning for hans fremtidige Livsudvikling.
Allerede før' Ankomsten til Nizza havde han følt Smerter i sit
venstre Ben, og disse Smerter tiltoge nu saaledes, at han maatte
afbryde sine Studier for at besøge forskjellige bekjendte Læger og
Badesteder i Italien. Rejsen gik over Mailand og Genua, hvor
han opholdt sig Vinteren 1823 — 24, til Ischia, som han naaede i
Slutningen af Juni. Da Badene her heller ikke hjalp, tog han om
Efteraaret Ophold i Neapel. Ondet forværredes stadig, og Lægerne
begyndte at tale om, at en Amputation maaske blev nødvendig.
Den følgende Vinter var et af de mørkeste l'idsrum i H.s Liv;
han tænkte med Gru paa at blive Krøbling og syntes, at hele hans
Liv var forspildt. Da var det, at Poesien som «cen trøstende Engel*
vendte tilbage til ham. I 7 Aar havde han intet poetisk frembragt.
Men i de tunge Nætter, naar han laa vaagen paa sit Smertens
Leje, dukkede poetiske Billeder og Syner paa ny frem i hans
Indre, og det forekom ham, at der i disse Syner og Billeder var
en større Fylde og Dybde end i hans Ungdoms Drømme. Desuden
troede han gjennem sine Naturstudier at have faaet Øjet aabnet
for en hidtil ukjendt Verden med rige poetiske Kilder. Dette
mærkes ogsaa i hans første Arbejde, det naturfilosofiske Digt
«Hamadryaden», som han udarbejdede i Vinteren 1824 — 25. Da
det var færdigt, tog han i «Bajazet» fat paa Behandlingeh af et
historisk Æmne; men han havde kun faaet de 3 Akter færdig,
da Lægerne erklærede, at nu kunde Amputationen ikke udsættes
længer. Den foregik i de sidste Dage af Marts 1825. Dens første
Virkning paa hans Sind var en dyb Afinattelse; det var, som om
«Valravnen havde drukket Hælvten af hans Hjærteblod». Da han
var kommen nogenlunde til Kræfter, gjenoptog han sit digteriske
Arbejde og ftildendte «Bajazet». Sommeren, som han tilbragte i

Digitized by VjOOQIC

Hauch, Joks, Carsten. l^y

Sorrent, gik ganske godt for ham, men den følgende Vinter i
Neapel blev atter et af de mørkeste Tidsrum i hans Liv. Han
blev greben af Tvivl om sine digteriske Evner og tænkte med en
sørgmodig Følelse paa, at han snart skulde vende hjem som en
skibbrudden Mand. Hvad duede han til, og hvilken Vej skulde
han slaa ind paa? En Aften stod han nede ved Stranden og saa
ud over Neapels Golf; da var det, at det knugende Tungsind, der
kun for en Tid var trængt tilbage ved hans poetiske Gjenfødelse,
steg op fra hans Sinds Grund og magtstjal ham. Han syntes, at
det Liv, der nu laa for ham, var for trøstesløst til at kunne leves.
«Se Neapel og dø», skulde det netop ikke blive hans Skæbne?
Saa gik han hjem og søgte at skille sig af med et Liv, som han
syntes var endt i én stor, bitter Skuffelse. Forsøget mislykkedes,
og dette blev Anledning til en Vending i hans Liv af lige saa af-
gjørende Betydning som Gjenopvaagningen af hans poetiske Kræfter.
H. var under sine videnskabelige Studier kommen langt bort fra
Kristendommen, men han gjennemgik nu en dyb religiøs Vækkelse.
Det, at Forsøget mislykkedes, saa han som en Indgriben af en
højere Magt. Fra det Øjeblik af var hans Liv og Digtning præget
af en dyb religiøs Følelse; selv om han aldrig kom helt til Hvile
i Kristendommen, ét var han dog vis paa, det, som han sagde
endnu paa sit Dødsleje: at «han havde Udødeligheden i sig og
skulde gaa ind til et andet Liv». I Sommeren 1826 rejste han til
Rom, og her, hvor han levede i en rig Skjønheds verden og i for-
trolig Omgang med Thorvaldsen, Freimd o. a., forsvandt de sidste
Rester af hans mørke Sindsstemning. Han fik igjen Tro paa sit
poetiske Kald og udarbejdede under sit Ophold i Verdensstaden
med de store historiske Minder 2 Dramer, «Tiberius» og « Gre-
gorius VII». I Foraaret ^827 drog han nord paa over Florents,
Venedig og Miinchen til Dresden, hvor han besøgte Tieck. Da
denne havde læst en tysk Oversættelse af «Hamadryaden», som
H. havde udarbejdet i Neapel, sagde han: «Der er ikke i 20 Aar
digtet noget Digt i Tyskland, som jeg foretrækker for Deres.* I
Juli 1827 var H. igjen i Kjøbenhavn efter en Fraværelse paa mere
end 6 Aar. Strax efter sin Hjemkomst blev han udnævnt til Lek-
tor i Naturvidenskaberne ved Sorø Akademi, hvor han levede i
næsten 20 Aar. 18. Febr. 1829 ægtede han Frederikke Elisabeth
Brun Juul (f. 13. Jum* 181 1), Datter af Byfoged S. B. J. i Helsingør.
Det var ikke, som nogle, f. Ex. H. C. Ørsted, havde ventet,
Naturvidenskaberne, men Poesien, der nu kom til at lægge Beslag

Digitized by VjOOQIC

148 Hauch, Joks, Carsten,

paa de fleste og de bedste Kræfter hos H. Det er som Digter
og ikke som Videnskabsmand, han har tilkæmpet sig et Navn i
vort Folks Historie. — Det første, H. foretog sig, var at udgive de
Værker, som vare blevne til under Udenlandsrejsen (samt et senere
forfattet, «Don Juan») i <Dramatiske Værker» (I — III, 1828 — 30).
Det Tidspunkt, paa hvilket H. igjen fremtraadte som Digter, var
ikke heldigt for ham. Det gamle Spørgsmaal om Forholdet mellem
Indhold og Form i Poesien var netop da (1827) paa ny blevet op-
taget til Behandling ved Heibergs Recension af Oehlenschlågers
« Væringerne i Miklagard», saaledes at Hovedvægten lagdes paa
Digterværkets Form. H. fik dette at føle. Kritikken (f. Ex. C. Mol-
bech) lod ham høre, at, skjønt ganske vist «Tiberius» og «Bajazet»
viste et betydeligt digterisk Anlæg, særlig i Karakterskildringen, saa
var der dog store formelle Mangler ved hans Arbejder, i deres
tekniske Bygning og sproglige Behandling. Heiberg selv, med
hvem H. havde stiftet Bekjendtskab i Paris, stillede sig i Begyn-
delsen velvillig over for ham. I sit Blad, « Kjøbenhavns flyvende
Post», meddelte han H.s, «vor geniale Landsmands*, Hjemkomst
og Tiecks gunstige Dom over hans poetiske Arbejder. Han læste
«Tiberius» i Manuskript, udtalte sig rosende om det og lod i sit
Blad en Indsender forsvare dette Stykke mod et Angreb af Mol-
bech. Men H. modtog ikke den fremrakte Haand. Han følte en
dyb Harme over Heibergs Kritik af Oehlenschlåger, en Kritik, som
i hans Øjne røbede Overfladiskhed og en utaalelig Indbildskhed.
Da derfor Kritikken over « Væringerne* efterfulgtes af en anden
over «Hrolf Krake», kunde han ikke tie længer, men indrykkede
i «Kjøbenhavnsposten» (Juli 1829) en hvas Indsigelse mod Heibergs
Kritik; han indrømmer Recensenten Talent, men ønsker ham
« mindre Selvtillid og større Sandhedskjærlighed», og at «han uden
Misfornøjelse kunde se det højere [o: Oehlenschlåger] ved Siden af
sig». Heiberg, hvis Blad ferierede i 1829, svarede ikke strax; men
da det igjen begyndte at udkomme i Jan. 1830, aabnedes denne
Aargang med en poetisk Revue over det foregaaende Aars Be-
givenheder («Lantema magica»). Heri sender han ved Omtalen af
Sorø en satirisk Hilsen til H., der hører til det sorøske «Auxiliær-
korps», bestaaende af «to Generaler [H. og P. Hjort] og én Adju-
dants [Chr. Wilster] — Hjort og Wilster vare begge optraadte som
Oehlenschlågers Forsvarere over for Heiberg. Dette Trekløver døbte
Heiberg «de 3 Professorer i Fægtekunsten ved Lidenskabernes Aka-
demi i Sorø». At der var Lidenskab i H.s Kamp, gav han snart

Digitized by VjOOQ IC

Hauch, Joks. Carsten, l^n

Bevis paa. En Maaneds Tid efter, at han havde faaet den om-
talte Hilsen i den « Flyvende Post», udgav han «Den babyloniske
Taarabygning i Miniature*. Her skildres « Vaudevillemesteren »
(Heiberg) i Færd med at opføre 2 uhyre Taame paa Digtekunstens
Slot. Det ene skal bestaa af Vaudeviller, det andet af en «ukjendt,
splinterny Kritik*. Men fra Shakspeares Værker, der foragtelig
ere blevne kastede ned i Kjælderen, hæver den store Digters Aand
sig og styrter med en let Berøring den pralende Bygning i Grus,
i det den tilraaber Bygmesteren: «Du blev kun en talentfuld Gade-
dreng*. Kort efter rettede H. i «Kjøbenhavnsposten» (25. Febr.)
et skarpt Angreb paa Heiberg, beskylder ham for Hovmod og
Selvros, for at ville hæve det efemere [Vaudevillen] til noget evigt
stort osv. Heiberg svarede kort efter i sit Blad med «Krigspræli-
minarier*. Der vexledes nu adskillige Hug mellem de 2 kæmpende,
men de Hug, der uddeltes med H.s tungere Slagsværd, traf sjælden
Modstanderen, medens denne med sin « lille Vittighedskaarde*, som
han selv kalder den, tilføjede H. det ene Stik efter det andet.
Heiberg kan imidlertid — ligesom Baggesen — ikke frikjendes for
af og til at have brugt ikke helt noble Finter. Striden afsluttedes,
ved Udgangen af Maj, med «Fredspræliminarier» af Heiberg. H.
fik dog inden Udgangen af Aaret endnu en Hilsen fra den Hei-
bergske Lejr, nemlig i Hertz' «Gjengangerbreve», der udkom i de
sidste Dage af 1830. Her gjentages de tidligere Beskyldninger mod
ham for Tunghed i Formen, at man i hans Digterværker alt for
meget sporer det store Arbejde, de have kostet («man ser dig
sidde ved Staffeliet og lægge Farven an paa Maleriet*), og for
Skjødesløshed i den sproglige Behandling. — H. havde endnu en
Modstander at bestaa en Kamp med. C. Molbech havde rettet en
temmelig skarp Kritik mod flere af H.s Arbejder; da nu « Vilhelm
Zabem* ved sin Fremkomst (1834) fik en lignende Skæbne, brast
H.s ikke store Taalmodighed. Han indrykkede i «Kjøbenhavns-
posten* et længere Svar til Molbech, der, hedder det her, mener,
<at han er et Kald voxen, som han dog mindre end de fleste
andre synes at due til*. Der vexledes en Række meget heftige
Replikker fra begge Sider. En Indsender i «Kjøbenhavnsposten»
beskyldte Molbech for, at han, ved at anvende Ordet « afstumpet*,
paa en uædel Maade havde hentydet til H.s Vanførhed, en Beskyld-
ning, som Molbech erklærede for aldeles usand. I de følgende
Aar møder H. ikke saa megen Modstand, og da P. Hjort i en
Anmeldelse af «En polsk Familie* (1839) udtaler det Haab, at «Gjen-

Digitized by VjOOQIC

ICO Hauch f yohs. CarsUn.

gangeriet indtil videre har udspøget », viste han sig som en god
Spaamand; thi i 1842 anmeldte Heiberg H.s Tragedie « Svend
Grathe* paa en særdeles rosende Maade, saa at han endogsaa i
visse Henseender satte den over Shakspeares « Macbeth ». Nu havde
H. endelig naaet en af alle anerkjendt Plads i vor Litteratur.

De 2 første dramatiske Arbejder, H. skrev efter sin poetiske
Gjenfødelse, «Hamadryaden» og «Bajazet», betegne 2 Hovedsider
af hans Forfatterskab. «Hamadryaden» viser, at hans Ungdoms-
begejstring for Romantikken var mere end en forbigaaende Stem-
ning. Da det poetiske Væld i ham efter den lange Standsning
begynder at rinde paa ny, er hans første Frembringelse et natur-
romantisk dramatiseret Æventyr. Han skildrer her den store Kamp
mellem de gode og de onde Magter i Verden (ligesom Ingemann
i «Reinald Underbamet», «De sorte Riddere* o. a.). Det onde i
dets mest gruopvækkende Skikkelse symboliseres her i en forfærdelig
Slange, hvis Magt kan knækkes for lange Tider, naar der kommer
en Yngling, som « aldrig bojed sig for Ormens Magt, og der i
dobbelt Kamp paa Hav og Land og understøttet af Naturens Mag-
ter besejred den». En af Personerne, Franskmanden Deleau, skil-
dres som Indbegrebet af Overfladiskhed, Nydelsessyge, Materialisme
m. m., og man mærker her, som andensteds hos H., Romantikerens
Afsky for den lette, klare, men — vilde H. tilføje — overfladiske
franske Aand. I en Afhandling fra hans Ungdom (i «Athene» VI)
hedder det meget betegnende: «Saa længe Øjet sættes over Øret,
sættes Mathematik over Filosofi, og en mathematisk Anskuelse
vorder det højeste; først naar Klarheden konsekvent underordnes
Dybden, ... da er Vejen bestemt.* — Naturromantikken gaar som
en dyb Understrøm gjennem hele H.s Forfattervirksomhed og bryder
jævnlig frem i hans poetiske Arbejder. Man ser den i det drama-
tiserede Æventyr « Søstrene paa Kinnekullen* (1849), der skildrer
Guldets hemmelighedsfulde Magt over Menneskesindet, en Magt saa
dæmonisk, at den drager et Menneske ned til Dybets Aander
(Fjældkongen); den samme Tanke har han behandlet i Romanen
« Guldmageren », hvor Alkymien staar som den lønlige, lokkende
Kunst, der lover Besidderen af den Magten over Verden. Natur-
romantikken møder man end videre i Fortællingen « Haldor*, hvor
Barndomsminderne fra Malmanger Præstegaard afspejle sig i Skil-
dringen af den romantiske Fjælddal med Nøkken, der sidder ved
Fossen og spinder paa sin uhyre Rok, og i adskillige af hans andre
Værker.

Digitized by VjOOQIC

Hauch, Johs, CarsUn, 151

Den anden Hovedside af H.s Forfatterejendommelighed aaben-
barer sig i hans historiske Dramer. H. var af Natur en liden-
skabelig, kæmpende Aand, og dette, i Forbindelse med de bitre
Smerter, under hvilke hans Digterbegavelse var brudt igjennem,
drog ham mod saadanne af Historiens Optrin, hvor store Skæbner
og store Viljer stødte sammen. Derfor blev «Bajazet», det første
af hans historiske Dramer, efterfulgt af Værker som «Tiberius»,
« Gregorius V1I», «Carl V's Død» (183 1), « Maastrichts Belejring »
(1832), « Julian den frafaldne* (1866). Fra vor egen Historie har
han hentet Stoffet til 2 Dramer: det allerede omtalte « Svend Gra-
the» (1841) og « Marsk Stig» (1850). I sine senere Aar udgav han
flere dramatiske Arbejder uden synderlig poetisk Værdi («Et Æven-
tyr i Ørkenen*, 1855, «Henrik af Navarra*, 1863, o. fl.); af dem
gjorde # Kongens Yndling* (1858) — bygget over et Æmne fra
Christian IV's Tid — en Del Lykke paa Scenen paa Grund af sin
nationale Karakter og en fortrinlig Udførelse. — Skjønt H. efter-
haanden fik mere Magt over den dramatiske Form, blev han dog
aldrig en Mester i den. Kun faa af hans Arbejder for Scenen
have slaaet rigtig igjennem. Det største Antal Opførelser naaede
det allerede nævnte « Tycho Brahes Ungdom* (1852) og «Æren
tabt og vimden* (185 1), der skildrer en Episode fra Gustav
Adolfs Tog i Tyskland, et Æmne, der maa have haft noget
fængslende for H., da han ogsaa har behandlet det i et Digt,
« Tvekampen*.

I 1834 slog H. med Romanen « Vilhelm Zabem* ind paa en ny
Digtform. Baade denne og de følgende Romaner: « Guldmageren*
(1836), «En polsk Familie* (1839), «Slottet ved Rhinen* (1845),
»Robert Fulton* (1853) og «Charles de la Bussiére* (1860), saint de
2 Fortællinger med Æmner fra Nordens Fortid: «Saga om Thor-
vald Vidførle* (1849) og «Fortælling om Haldor* (1864), vise de
samme Fortrin og de samme Mangler som hans Dramer. Ogsaa her
er Kompositionen ofte temmelig løs, Fortællemaaden noget bred
og udtværet, men Tankegangen i dem er altid nobel og højsindet,
og der er i de fleste af dem Partier af meget stor poetisk Værdi;
dette gjælder da fremfor alt om de indlagte lyriske Digte. (En
samlet Udgave af hans Romaner og Fortællinger udkom 1873 — 74
i 7 Bind.)

Her ere vi naaede til den Del af H.s Produktion, Lyrikken,
som længst vil bevare hans Navn (« Samlede Digte* I — II, 1891). Som
en Overgang til hans egentlig lyriske Digte skal først nævnes hans

Digitized by VjOOQIC

IC2 Hauch, yohs, Carsten,

Romancer. I 1861 udgav han (i « Lyriske Digte og Romancer*)
« Valdemar Atterdag», en Romancekreds, der ganske vist minder
en Del om « Hjortens Flugt », men hvori der dog ogsaa er mange
ægte Hauchske Toner, som « Valdemars Sang»: «Min Falk den fløj
over Mark og Vang, tit og mange Sinde » og «Den vilde Jagt»
med den ejendommelige Rythmevexel. Dette Arbejde vandt et
stærkt Bifald i Læseverdenen, og det havde vel sin Del i, at H.
allerede det følgende Aar (1862) udgav en lignende Digtkreds,
« Valdemar Sejer », der dog ikke staar paa Højde med den første.
H.s Evne til at anslaa Folkesangstonen kommer maaske stærkest
frem i mange af de smaa Digte, der ere indlagte i hans Romaner,
som « Birken », « Polsk Fædrelandssange og «En Flygtnings Sang»
(i «En polsk Familien), « Hjemmet* (i « Robert Fulton ») o. fl. H.s
lyriske Digte i strængere Forstand findes dels i den allerede nævnte
Samling « Lyriske Digte og Romancer*, dels i « Lyriske Digte*
(1842; 2. forøgede Udg. 1854). Det var samme Aar, som Heiberg
skrev sin anerkjendende Recension af « Svend Grathe*, at i. Udgave
af denne Bog kom. Et ret ejendommeligt Sammentræf; thi her
havde H. samlet de hidtil vidt adspredte smaa Perler, der skulde
bidrage mest til at skjænke ham et Navn som Digter. Man ble^
da ogsaa strax opmærksom paa dem. En Anmelder i « Fædre-
landet* siger, at selv om Digtene mangle noget i Elegans, saa
have de til Gjengjæld «en Begejstringens Kraft og Dybde, som
vi ikke finde hos mange andre danske Digtere*. Her peges der
netop paa det ejendommeligste ved H.s Lyrik. Thi i den føler
man bedre end noget andet Sted i hans F'orfatterskab den dybe
Alvor i hans Natur, hans ridderlige Begejstring for alt stort og
ædelt og inderlige Afsky for alt smaaligt og usselt, føler, at han
var «en af hine Præster for Vedligeholdelsen af den hellige Ild i
unge Sjæle*. Blandt de bedste Prøver paa hans Lyrik kunne
nævnes Digte som: «Jeg véd en Flod, jeg saa den kun i Drømme*
(« Valdemars anden Sang* i « Valdemar Atterdag*), Mindedigtet
over « Christiane Oehlenschlåger*, «Sang ved Naturforskermødet
i Kjøbenhavn 1860*, « Fædrelandssang* (« Morgendug, der sagte
bæver* osv.), « Afsked fra Verden*, « Trøst i Modgang*, Salmen
« Solen i sin klare Glans* og endelig det storstilede «Bekjendel-
sen», hvori han paa en gribende Maade skildrer sin Digterejen-
dommelighed. —

H.s ydre Livsskæbne efter hans Ansættelse i Sorø kan fortælles
i Korthed. I Marts 1846 blev han udnævnt til Professor i nordisk

Digitized by VjOOQIC

Hauch t yoks. Carsten, iq^

Sprog og Litteratur ved Universitetet i Kiel; hans Virksomhed her
gav ham bl. a. Anledning til at holde en Række Forelæsninger
over den nordiske Mythologi, som han senere udgav under Titelen
cDie nordische Mythenlehre* (1847). Allerede efter 2 Aars Forløb
maatte han, paa Grund af Oprørets Udbrud i Marts 1848, forlade
sin Stilling i Kiel; han flyttede saa til Kjøbenhavn, hvor han i
185 1 blev Oehlenschlågers Eftermand som Professor i Æsthetik.
Han var ingen fremragende Æsthetiker, men han kimde ofte rive
sine Tilhørere med sig ved den Inderlighed og Begejstring, hvor-
med han kunde fordybe sig i et Digterværk og fremstille dets Ind-
hold. » Af hans æsthetiske Afhandlinger og Recensioner, der ere ud-
givne i 3 Bind (1855, 61, 69), kunne bl. a. fremhæves « Bemærkninger
om nogle ved Kristendonunen modificerede Oldtidsminder i vore
Viser fra Middelalderen* (i Bindet fira 1869) og « Indledning til Fore-
læsninger over Njals Saga og flere med den beslægtede Sagaer » (i
Bindet fra 1855); i den sidstnævnte interessante Afhandling gjøres
der for første Gang et Forsøg paa en udførligere æsthetisk Vur-
dering af de islandske Sagaer. — I 1855 var H. Formand for den
Kommission, der skulde ordne det kgl. Theaters indre Forhold, i
1858 — 59 en af dets 2 Direktører og 1860 — 71 Censor ved det. I
Efteraaret 1871 maatte han paa Grund af Svagelighed opgive sin
Virksomhed og rejse til Syden. Han døde 4. Marts 1872 i Rom,
hvor han ligger begravet paa den protestantiske Kirkegaard. — Sit
Le^Tied indtil 1827 har H. selv skildret i « Minder fra min Barn-
dom og min Ungdom* (1867) og « Minder fra min første Udenlands-
rejse* (1871).

G. Brandes, Danske Digtere, 1877. F. Rønning, J. C. Hauch, 1890. Ers-
lew, Forf. Lex. yr Rønning,

— Som Naturforsker maa J. C. Hauch nærmest betragtes som
Dilettant. Hans livlige Fantasi i Forbindelse med hans spekulative,
analogiserende Naturopfattelse manglede det Korrektiv, som en
dybere gaaende videnskabelig Fagdannelse med tilstrækkelig Agtelse
for exakt Undersøgelse vilde have afgivet, og hans Virksomhed som
naturhistorisk Forfatter har derfor kun Interesse, for saa vidt som
han gjennem den staar som en begavet dansk Repræsentant- for
den naturfilosofiske Skole, der samtidig blomstrede i Tyskland. —
Hans første zoologiske Arbejde var hans Disputats: «Annotationes
ad motum arbitrarium cum organis ad motum pertinentibus com-
paratum in animalibus, vertebris instructis* (182 1), hvilken Afhand-

Digitized by VjOOQIC

IC4 Hauch, Johs, Carsten,

ling Aaret efter udkom i noget ændret Skikkelse i Blainvilles
« Journal de physique». I 1827 udgav han i Neapel «Degli organi
imperfetti che si osservano in alcuni animali*, og i 1831 udkom
samme Arbejde, betydelig omarbejdet, i « Blandinger fra Sorø>
under l'itel: «Kort Oversigt over en Del rudimentariske Organer,
over deres Bestemmelse i Naturen samt over en systematisk Ud-
viklingsfølge, der til Dels paa disse kunde bygges*. S. A. publi-
cerede han som Indbydelsesskrift: «0m de tre Organsystemer med
Hensyn til Klassifikationen », og endelig udgav han (i « Blandinger
fra Sorøx> 1834): «Kort Udsigt over Nervesystemet med Hensyn paa
dets forskjellige Forretninger og især med Hens}Ti paa den dyriske
Følelse ».

Gosch, Danmarks zoolog. Lit. Jonas Collin.

Hauch, Ludvig Alfred, f. 1845, Forstmand, er Søn af ovfr.
nævnte Johannes Carsten H. A. H., der er født 3. Marts 1845, t)lev

1870 Forstkandidat og Assistent ved Statsskovvæsenet, 1874 Skov-
rider paa Frijsenborg, 1878 Jagtjunker, 1886 Forstinspektør paa
Bregentved. Han har i sin praktiske Virksomhed udført omfattende
og fortrinlige Skovkulturer og har skrevet nogle Artikler, især om
Skovdyrkning, i « Tidsskrift for Skovvæsen*. H. ægtede 6. Nov.

187 1 Juliane Augusta Holst (f. 25. Juli 1840), Datter af Instruktør
og fhv. kgl. Skuespiller Vilhelm Conrad H. A, Oppermarm,

Hauge, Hans Nielsen, 1771 — 1824, Lægprædikant, født 3. April
177 1 i Tune Præstegjæld. Faderen, Niels Mikkelsen (f. 1732 f 10. Jan.
1813), Lensmand og Ejer af Gaarden Hauge, og Moderen, Marie
Olsdatter (f. 1735 f i. Jan. 181 1), vare gudfrygtige Folk. H. var en
indadvendt Natur, begyndte tidlig at gruble og havde, 7 — 8 Aar
gammel. Selvmordstanker. Paa den Tid kom Gerhard Seeberg til
Stedet som Præst, og der tør være Spørgsmaal, om han har bidraget
dertil, samt om hvilken Indflydelse han i det hele har øvet paa H.
i hans Opvæxt. 1791 blev Seeberg sindssyg og kom hen i For-
vildelser, som H. bekæmpede. Redningen fra en Livsfare, da han
var 13 Aar gammel, maatte virke stærkt paa ham, og han blev
end mere ivrig til at læse bl. a. i Luthers, Mullers, Jersins, Arends
Postiller. For Laster havde han Afsky og til Fornøjelser ingen
Lyst, blev stille i Hjemmet i sin Ungdom, forpagtede senere en
Ejendom, var dygtig med sine Hænder, kom efter en kort Tjeneste
i Frederiksstad tilbage til Fædrenegaarden. 5. April 1796 blev en

Digitized by VjOOQIC

Hauge, Hans Nielsen, \cc

afgjørende Dag for ham. Han gik og sang en Salme under Ar-
bejdet. Da blev hans Sind opløftet, han sank hen i Bøn og fik
til Svar, at han skulde gaa ud og prædike Omvendelse. Naar han
hele sit Liv tillagde denne Begivenhed en afgjørende Betydning,
kan man heri ikke finde noget urimeligt, men naar han opfatter
den som et tvingende Kald til Omvendergjemingen netop i den
Form, han valgte, og sammenstiller den med de profetiske og apo-
stoliske Kaldelser i Skriften, kan man forstaa, at mange holdt ham
for en Sværmer. I Begyndelsen lod han det blive ved Samtaler
med en og anden, hvorhos han med megen Hurtighed affattede sit
første Skrift, « Betragtning over Verdens Daarlighed» (o: over, hvad
der er Daarlighed for Verden, den sande Kristendom). Allerede
her gjør han stærke Angreb paa Præsterne, af hvilke han blot kan
have kjendt ganske faa. Han vilde her vise, hvor nødvendig en
Forandring i Kirken var, hvordan denne skulde være, og at han
var kaldet af Gud til at udføre den. Han gik til Christiania og
fik Bogen trykt. Hjemkommen delte han sig mellem Jordarbejdet
og, hvad han ansaa for sit Kald, havde allerede 7. Avg. 1796 en
ny Bog færdig, «0m Guds Visdom », og begyndte nu at holde Fore-
drag. 1797 hengik med Rejser i Egnene omkring Christianiafjorden,
hvor han søgte Tilknytning til Levningerne af Herrnhuterne fra
1760-Tiden. Ved denne Tid læste han Taulers Omvendelseshistorie,
der fik stor Betydning for ham. 1 Julen 1797 blev han i Frederiks-
stad første Gang arresteret, men snart løsladt med Tilhold om at
blive i sin Hjembygd. Her brugte han Tiden bl. a. til at udarbejde
en ny Bog, «En Sandheds Bekjendelse om Saligheds Sag», der blev
skrevet i i Uge. Snart drog han nord over og blev atter en kort
Tid arresteret i Christiania. Han havde nu mange Tilhængere, især
i Smaalenene, og adskillige unge Mænd her fra havde betraadt den
af H. banede Vej. Det tør vel siges, at Lægprædikantvirksomheden
er det egentlig historisk nye, der ved H. er fremkaldt i den norske
Kirke. Her begik han et Misgreb ved at tilskynde umyndige Gutter
samt Kvinder til at gaa ud og prædike. Der blev Uro, og de
gjentagne Arrestationer — for Løsgængeri — bragte ham til at
søge efter et Fristed, som han mente at kunne finde i Bergen.
Her fandt han fra nu — 1798 — sit andet Hjem, men ikke noget
blivende Sted, da han altid maatte rejse. Hans Haab om at finde
Rolighed i Bergen slog ham ikke fejl, da Nordahl Brun, som alle-
rede førte Bispestaven, tog ham i Forsvar mod Politiet, og de ret-
troende Præster ikke optraadte imod ham. Pontoppidans gamle

Digitized by VjOOQIC

ie6 HaugCt Hans Nielsen.

Husholderske Maren Boes testamenterede ham looo Rdl., der snart
skulde komme ham til gode ved hans Kjøbmandsskab. Underligt
synes det, at han netop nu paa dette Sted fandt Tiden belejlig til
at udgive sit skarpe, polemiske Skrift: «De enfoldiges Lære og af-
mægtiges Styrke » med haarde Udfald mod Præsterne.

Han rejste nord over, og efter 7 Ugers Fængsel i Throndhjem
1799 blev han sendt til sit Fødested, hvorfra han Vaaren 1800 drog
til Kjøbenhavn for at forklare sit Forhold for Regeringen — hvad
han dog ikke gjorde — og foranstalte nye Oplag af sine Bøger.
At de alle vare udsolgte, vidner om den Magt, Bevægelsen havde
faaet i Norge. I Kjøbenhavn beskæftigede han 3 Bogtrykkerier og
arbejdede selv med. Om Høsten 1800 drog han tilbage. Vildfarelser
havde indsneget sig hos hans Venner paa Hedemarken, hvor man
forlod sit jordiske Arbejde for at gaa ud paa Omvendelsesrejser,
og i Hallingdal, hvor man forkyndte Dommens Dag som nær fore-
staaende. Paa det første Sted var H. ganske vist bleven misfor-
staaet, men han havde givet et farligt Exempel og tillige opmuntret
en og anden, som han ansaa særlig udrustet, til at følge det. H.
fik snart stillet Forvirringen, men blev selv arresteret i Hallingdal
1801. Da han slap ud, drog han i Marts 1801 til Bergen.

Her er et Vendepunkt i H.s Liv, i det han Sommeren 1801
tog Borgerskab som Kjøbmand i Bergen. Han følte som en prak-
tisk Natur Trang til et timeligt Gjøremaal ved Siden af det aande-
lige, antog det ogsaa gavnligt for Guds Riges Sag, at Samfundet
mellem hans Venner kunde styrkes ogsaa i ydre Henseende. Hertil
vare Fabrikanlæg, Landejendomme og Handelsforetagender tjenlige.
Fra 1800 havde H. overvejet Planen til et Formuesfællesskab i den
Tanke, at Brødre og Søstre i Christo maatte kunne være fælles om
jordiske Ting. Han vilde ikke opgive Ejendomsretten — navnlig
for Jordbrugere — , men han mente bl. a., at formuende Folk heller
burde overlade sin Ejendom til kristeligt Brug end til daarlige Ar-
vinger. Det er karakteristisk for H., at han altid lagde liden Vægt
paa de naturlige Forhold i Menneskelivet. Hans Tanker ble ve her
mere og mere uklare, og han opgav sine Planer om Formuesfælles-
skab. Tiderne vare gode, og Vennerne havde Tillid til hverandre,
saa Virksomheden tog Opsving. I kort Tid havde han lagt sig til
Hus, 4 Fartøjer i indenrigsk Fart og en Brig til Middelhavsfart.
Handelen lod han for det meste bestyre ved andre. Selv rejste
han allerede om Høsten 1801 til Throndhjem. Rejserne gik nu
nord over, i det han førte Kom m. m. op i sine Fartøjer, der vendte

Digitized by VjOOQIC

Hauge, Hans Nielsen, ley

tilbage med Fiskevarer. I Fiskeriet deltog han selv, og i Hvile-
timerne holdt han Foredrag. Han fandt ellers ikke i Nordland det
Anhang som i sydligere Dele af Norge. Paa Hjemvejen blev han
i Maj 1802 arresteret i Throndhjem, og den før mod ham gunstige
Stiftamtmand var nu i en anden Stemning. Der var sket gruelige
Ting — i Holtaalen Lemlæstelser og i Lexviken et Barnemord
under Anfald af sværmerisk Vanvid. I Lexviken blev Ugjemingen
øvet i en Kreds af H.s Venner, og Øvrigheden tog det alvorlig.
H. blev nu sendt til Bergen, drog saa atter paa Rejse, blev arre-
steret i Christiania, var 1803 helt oppe paa Tromsø og i Fjordene
der omkring, drog her fra hele Landet igjennem til Christians-
sand og tilbage til Bergen. I Juli 1804 drog han atter til Danmark,
var i Jylland og Christiansfeld, men fandt sig ikke tiltalt af Brødrene
og slog ikke rigtig an hos Jyderne. P. Laursen havde Syn for H.s
Svaghed i Retfærdiggjørelseslæren, der lod ham lægge for megen
Vægt paa Gjemingeme. H. drog nu til Kjøbenhavn for at for-
klare sig for Kancelliet, men imdlod dog dette. Det er vitterligt,
at han nu anede Uraad, og han talte selv i en Bladartikel Avg.
1804 om Muligheden af at miste sin Frihed. Under disse Om-
stændigheder fandt han det heldigere at være hjemme i Norge,
hvor han lettere kunde forsvare 'sit Forhold.

Det har i den senere Tid været antaget, at en Indberetning
fra 24. April 1804 af Biskop P. Hansen om den religiøse Forvirring
m. m., der ved H. var fremkaldt, har givet Anledning til den rets-
lige Forfølgelse, der i Slutningen af 1804 blev sat i Gang imod
ham. Dette er ikke rigtigt. Bevægelsen som religiøs Foreteelse
gav ikke Regeringen mere at tænke paa end den samtidige Rørelse
i Jylland. Her var imidlertid kommet noget andet til, i det den
religiøse Bevægelse nu var kombineret med Handelsforetagender
m. m. Selv med dette gik dog Tingen i 3 Aar sin Gang, men i
Marts 1804 indkom en Klage fra Finmarken over ulovlig Handel
for H.s Regning. Kancelliet gav strax Amtmanden Ordre til at
lade optage Forhør og paalagde Stiftamtmanden i Bergen at lade
H. arrestere og tiltale, naar Udskrift af Forhøret blev ham tilsendt.
Samme Dag fik samtlige Amtmænd og Biskopper i Norge Ordre
til at meddele Oplysninger om H.s Forhold i det hele. Herom
vidste H. Besked, før han drog til Danmark. I nedtrykt Stemning
sejlede han her fra til Frederikshald og begav sig her fra til Eker,
hvor han 24. Okt. blev arresteret efter Fogdens Ordre, da en Bonde
beklagede sig over, at hans Datter vilde forlade ham for at følge

Digitized by VjOOQIC

I cg Hauge t Hans Nielsen.

H. Kun denne Sag forelaa, men samtidig var der indsendt til
Kancelliet Beretning fra Byfogden i Christianssand om, at han
havde gjort Forbud mod et netop udkommet nyt Oplag af H.s
Skrift «De enfoldiges Lære og afmægtiges Styrke » i Henhold til
Forordningen af 27. Sept. 1799 paa Grund af de i samme indeholdte
Fornærmelser mod den gejstlige Stand. Nu udstedte Kancelliet
(27. Okt. 1804) Ordre til, at H. skulde arresteres, hvorefter der
nedsattes en Kommission til at forhøre ham og under Sagen ind-
tage den ovennævnte Klage fra Finmarken. H. blev nu sat i
Arrest i Christiania, hvor Forhøret over ham varede til Jan. 1808,
da der maatte optages Tingsvidner omtrent over det hele Land,
og Postgangen var besværlig. H.s Arrest var i Begyndelsen stræng
og tog P^^ J^^^s Kræfter, men efter 2 Aars Forløb fik han mere
Frihed ved Præsident, Justitsraad BuUs Mellemkomst. I Febr. 1809
blev han løsladt, da han havde tilbudt sig at lære Almuen paa
Kysten at koge Salt, hvorpaa der under Krigen var blevet Mangel.
Han fik hurtig i Stand 2 Saltkogerier, som han drev for egen Reg-
ning. I Okt. vendte han tilbage til Arresten, der nu blev saa
mild som muligt. Han fik endog Lov at gjøre Rejser til Slægtninge.
I Slutningen af 181 1 blev han løsladt, og hans Broder kjøbte til
ham Gaarden Bakkehoven i Åker, hvor han boede til 181 7 og
byggede en Mølle. Det var ham strængelig forbudt at holde Op-
byggelsesforsamlinger, men dette holdt han sig ikke efterrettelig.
Dommen over ham faldt i Dec. 1813 og lød paa 2 Aars Slaveri for
Overtrædelse af Forordningen af 13. Jan. 1741, for fornærmelige
Udtryk mod Lærerstanden og for at have fremført Sætninger, der
kunde forlede den mindre oplyste til Grublen og Tvivl. Han ap-
pellerede til Overkriminalretten, der paa lignende Præmisser i Dec.
1814 ilagde ham en Mulkt af 1000 Rdl. og for øvrigt — d. e. med
Hensyn til Beskyldningerne for at have villet oprette en hellig
Kasse osv. — frifandt ham for videre Tiltale. Da H. havde faaet
sin Dom, giftede han sig 27. Jan. 1815 med Andrea Andersdatter
Nyhus fra Næs (f. 1785 f 19. Dec. 1815). 22. Jan. 1817 indgik
han nyt Ægteskab, med Ingeborg Marie Olsdatter (f. 5. April 1790
f 13. Juli 1872). Hun var Datter af Husmand Ole Nielsen under
Fossum i Gjerpen. 26. Maj 1826 ægtede hun den senere Stor-
tingsmand Christen Dahler (f. 28. Dec. 1796 f i. Okt. 1879), ^^r
overtog Gaarden Bredtvet i Åker, hvorhen H. var flyttet 1817. Fra
sin Arrest havde H. medbragt Sygelighed, men levede ellers i gode
Omstændigheder og døde som en meget agtet Mand 29. Marts 1824.

Digitized by VjOOQIC

I/auge, Hans Nielsen, icq

Hans Rejseliv ophørte, men hans Hus blev Samlingssted for Ven-
nerne, og han vedblev at skrive Bøger og Breve til sine Menings-
fæller fjæmt og nær. Flere af hans Skrifter efter 1814 ere i sproglig
Henseende langt klarere end de tidligere. De ere korrigerede af
Professor S. B. Hersleb.

Den ved H. vakte Bevægelse har sin Sammenhæng med Lev-
ningerne fra de pietistiske og herrnhutiske Rørelser under Chri-
stian VI, der først naaede op til Norge ved det 18. Aarhundredes
Midte. Hans livssyn var pietistisk, og da han var begavet til
Foredrag og Samtale, maatte han vinde Anklang hos den ved
Pontoppidans Forklaring opfostrede Almue. Det laa i Sagens
Natur, at han maatte træde op mod Præsteskabet, og ligesaa, at
dette maatte stille sig imod ham og dem, der traadte i hans Fod-
spor. I sine Erklæringer af 1804 ses derfor ogsaa en Flerhed af
Norges Præster at have tilraadet mere eller mindre strænge Forholds-
regler imod ham. For den raadende Betragtning maatte H.s Gjer-
ning staa som et Brud paa den kirkelige Orden og en Forstyrrelse
af den kirkelige Rolighed, og saadant blev ganske anderledes be-
dømt i Aarhundredets Begyndelse end i dets Slutning. Der var i
dette Stykke ftild Enighed mellem Rationalister, orthodoxe og gamle
Pontoppidanere, og man tør ikke i Præsternes strænge Raad mod
H. og hans Venner fastslaa nogen Kamp mod det kristelige Liv i
Menigheden og dets Bærere som saadanne. Ved H.s Arrest 1804
standsede de omvandrende Prædikanters Virksomhed, og naar den
efter hans Domfældelse blev gjenoptagen, fik den ikke paa langt
nær den Udstrækning som tidligere, da man nu havde lært at holde
sig de gjældende Love efterrettelig. At H.s Gjeming har haft ikke
ringe Betydning for Menighedslivet paa forskjellige Steder i Norge,
er overflødigt at tilføje. Dette gjælder dog næppe hans Skrifter —
samtlige af opbyggeligt Indhold — , hvori man efter den Maade,
hvorpaa de bleve til, maa finde hans mundtlige Foredrag igjen.
Naar man i dem finder Uklarhed i Retfærdiggjørelseslæren og Sa-
kramentlæren, hænger dette sammen med hans pietistiske Standpunkt,
der ogsaa gjorde ham og hans Venner til Modstandere af Herrn-
huterne. Synet paa det kristelige Liv, der altid stillede sig for ham
som Krav mere paa Helliggjørelse end paa Trang til indgaaende
Betragtning, Lov og Pris, tyder paa den praktiske Natur, og som
saadan havde han ogsaa et klart Blik paa det borgerlige Samfundsliv,
dygtig i al forefaldende praktisk Gjeming kunde han ogsaa paa
dette Felt fremkalde megen Dygtighed. Flere af de ved hans

Digitized by VjOOQIC

l6o J^ouge, Hans Nielsen,

Initiativ oprettede Fabrikker, Møller, Handelsforretninger overlevede
ham, og i mange stille Kredse af hans Venner blev der Velstand
under alvorligt Arbejde og tarvelig Levemaade. For den politiske
Udvikling i det norske Folk have disse Kredse ikke været uden Be-
tydning, men for Kulturarbejdet i det hele have de været fremmede.
S. J. Stenersen, H. N. H.s Liv, Virksomhed, Lære og Skrifter, 1827. A. C.
Bang, H. N. H. og hans Samtid, 1874. Halvorsen, Norsk Forf. Lex.

D. Thrap.

Haugsted, Frederik Christian, 1804 — 66, Læge, var en Søn
af Godsejer Niels Henrik H. og Johanne Kirstine f. Faaborg og
fødtes paa Kroghenlund ved Svendborg 24. Marts 1804. Dimitteret
fra Odense Skole i 1822 studerede han Lægevidenskab og tog 1827
den kirurgiske, i 1828 den medicinske Examen. 1829 fik han Guld-
medaillen for et anatomisk Prisspørgsmaal, 183 1 erholdt han Licen-
tiat-, 1832 Doktorgraden ved komparativ-anatomiske og fysiologiske
Afhandlinger om Thymuskjertelen. 183 1 deltog han i Konkurrencen
for et Lektorat i Farmakologi og Retsmedicin, s. A. blev han Di-
striktslæge i Kjøbenhavn og foretog kort efter en Studierejse til
Frankrig, Holland og Tyskland, paa hvilken han særlig lagde sig
efter pathologisk Anatomi og Øjenlægevidenskab; i det sidstnævnte
Fag var navnlig Jungken i Berlin hans Lærer. Hjemkommen blev
han Medudgiver og Medredaktør af « Journal for Medicin og Kirurgi*,
publicerede en Fremstilling af Øjets Sygdomme og fik en betydelig
Praxis ogsaa som Øjenlæge. 1840 blev han Censor ved den ny-
indrettede Lægeexamen, de følgende Aar holdt han som Privat-
docent Forelæsninger over Øjenlægevidenskab og udgav Forelæs-
ningerne i Trykken (1843). Sin flittige Forfattervirksomhed, der
ganske vist kun var af kompilatorisk Karakter, udstrakte han ogsaa
til ligefremme Oversættelser af fremmede lægevidenskabelige Værker,
noget, som den Gang havde særlig Betydning af Hensyn til de
ulærde studerende. Han døde 15. Dec. 1866. 1829 ægtede han
Ane Marie Muusfeldt, f. Sommersted, Enke efter Cand. jur., Lieute-
nant og Gjæstgiver M. og Datter af Gjæstgiver S., og efter hendes
Død (4. Nov. 1846) i 1852 Julie Susanne Plenge, Datter af Sogne-
præst i Hørsholm Johan Wilhelm P.

Smith og Bladt, Den danske Lægestand, 4. Udg. Erslew, Forf. Lex.

Jul, Petersen,

HaurowitZy Harry Valentin Harald, 1799 — 1882, Ldtg^^ var
en Søn af Hosekræmmer Samuel Valentin med antaget Tilnavn

Digitized by VjOOQIC

HcMTOwitZt Harry VdUntin Har, l5l

Haurowitz og Gunhilde f. Caén og fødtes i Slesvig By i6. Dec.
1799. Som Barn kom han med de fattige Forældre først til Odense,
senere til Kjøbenhavn og bestemtes til barber-kirurgisk Uddannelse,
men blev paa Grund af sin tidlig viste Begavelse ved M. L. Nathan-
sons Understøttelse Student 1817 og dyrkede derefter Medicinen.
Herholdt interesserede sig for ham og skaffede ham, skjønt Medi-
ciner, Skibskirurgposten paa et Togt til Vestindien, ligesom han
derpaa 1822 — 25 fungerede som medicinsk Kandidat paa Her-
holdts Afdeling paa Frederiks Hospital. 1823 tog han medicinsk
Examen. 1825 kom han som Epidemilæge til Hillerød paa Grund
af den der herskende Tyfusepidemi, men forlod snart derefter
Landet, følgende et Opraab til fremmede Læger fra den russiske
Regering. I Rusland gik han strax fra Jødedommen over til den
græsk-katholske Lære og ægtede Hansine Inger Marie Prahl, f. De-
ramm, daværende Adjunkt i Hillerød Samuel Christian P.s sepa-
rerede Hustru og Datter af Herredsfoged i Gjørding og Malt Her-
reder Peter Lund D.

Efter absolveret Tentamen i St. Petersborg ansattes han 1825
som Kredslæge i Gouvemementet Saratov og virkede her, da Kole-
raen i 1830 første Gang ramte Landet; han blev selv angreben af
Sygdommen. I et senere (1836) publiceret Skrift om Gouvemementet
Saratovs nosologiske Forhold har han beskrevet Epidemien. 183 1
forflyttedes han til en Stabslægepost ved Søkadetakademiet i Zarskoje-
Selo og gjorde her Bekjendtskab med Storfyrst Constantin, som da
var Søkadet, ligesom med selve Kejser Nicolaus, og derefter steg
den indtagende og rigt begavede Mand hurtig til bestandig højere
og indflydelsesrigere Stillinger. 1837 blev han Livlæge hos Stor-
fyrsten, den senere Storadmiral, og var bestandig dennes højtbetroede
Raadgiver og fortrolige. 1840 fik han Æresdoktordiplomet fra Aka-
demiet i St. Petersborg, 1845 erholdt han Titel af Statsraad. Ved
stadig at ledsage Storfyrsten paa dennes mange Sørejser opnaaede
han ikke alene talrige Udmærkelser ogsaa i Udlandet (1847 blev
han Kommandør af Danebrog), men hans klare, videbegjærlige og
virksomme Aand berigedes der\'ed med mange videre Indsigter,
særlig i Flaade-Medicinalvæsenet, hvilke senere kom den russiske
Marine i høj Grad til gode, navnlig efter at han 1854 var bleven
Generalstabslæge for den baltiske Flaade, og end mere, da han kort
efter udnævntes til Generalinspektør for Flaadens hele Sanitetsvæsen
og samtidig til virkelig Gehejmeraad. 1864 trak han sig tilbage fra
den aktive Tjeneste, vistnok nærmest paa Grund af de kort forinden

Dansk biogr. Lex. VII. Marts 1893. II

Digitized by VjOOQIC

1^62 Haurowitt, Harry Valentin Har,

indtrufne Begivenheder i Polen og den ved Storfyrst Constantins
Forhold som Statholder fremkaldte Misstemning ved Kejserhoffet.
Han tog Bolig i Wien, men stod dog fremdeles til Disposition for
den russiske Regering og sendtes saaledes af denne i 1865 til Nord-
amerika for at undersøge de under Borgerkrigen foretagne Sanitets-
reformer i Unionshæren. Resultaterne af sin Rejse har han offent-
liggjort paa Tysk i et Skrift, der er blevet oversat baade paa
Russisk og Dansk, og som bidrog yderligere til at give ham en
fremragende Avtoritetsstilling paa det militære Medicinalvæsens
Omraade.

Storfyrst Constantins Datters Ægteskab med Grækenlands Konge,
senere ogsaa H.s stadige Sommerophold i Gmunden, bragte ham i
bestandig nøjere Forbindelse med den danske Kongefamilie. Ved
sit Besøg i Danmark i 1876 var han bleven Storkors af Danebrog,
omtrent samtidig med at han erholdt de højeste Ordener baade i
Rusland og andensteds. 1875 fejrede han sit 50 Aars Tjenestejubi-
læum under de største Æresbevisninger. Fremdeles fuldt usvækket
paa Sjæl og Legeme syslede han i Wien flittig med litterære Ar-
bejder. Saaledes publicerede han 187 1 et større naturfilosofisk Skrift:
«Die organische Entwickelung des Menschen nach den neuesten
Naturforschungen». Han døde i Gmunden 6. Juli 1882.

Smith og Bladt, Den danske Lægestand, 5. Udg. Illustr. Tid. Nr. 1190.
Biogr. Lex. der hervorrag. Aerzte IH. Thrap, Fam. Bonnevie, 2. Udg., S. 44 og 51.

JuL Petersen,

Hauser, Conrad Caspar, 1743 — 1824, Handelsmand, var født
i Basel 16. Febr. 1743 af ret velstaaende Forældre. Faderen, Ru-
dolf H., døde 1766, Moderen, Catharina f. Kønig, 1786. I en ung
Alder drog H. til Udlandet og skabte sig en god Stilling som
Kjøbmand i Marseille. Han ægtede 6. Marts 1768 en Datter af
Notarius publ. i Kjøbenhavn Rasmus Æreboe, Karen Æ., f. 21. Sept.
1729 f 13. Marts 1810, som den Gang styrede Huset for Broderen
Andreas Æ., der var Konsul i Algier. For Tjenester ydede den
danske Middelhavsflaade blev han 1776 paa Admiral Hooglands
Anbefaling udnævnt til kgl. dansk Agent med Kommerceraads
Rang, men paa Betingelse af, at han oprettede et Handelshus i
Kiel, hvad han efter Sigende stod i Begreb med. Om end denne
Plan ikke realiseredes, fik han dog snart Lejlighed til at indtræde
i et anset dansk Handelshus, da Baron Iselin 1777 traadte tilbage
fra sine Forretninger for at lade dem gaa over til C. F. Iselin,
H. og Frølich. 1778 blev H. udnævnt til Handelsadministrator for

Digitized by VjOOQIC

ffauser, Conr. Casp, l6^

det nyoprettede kgl. danske oktroierede vestindiske Handelsselskab,
og 1816 valgtes han, trods sine 73 Aar, til Medlem af Direktionen
for det asiatiske Kompagni. 1823 blev han dog ikke længer gjen-
valgt, men Generalforsamlingen udtalte sin Anerkjendelse af «hans
ædle Velvilje og nidkjære Bestræbelser for Kompagniets Tarv».
181 2 udnævntes han til Konferensraad.

Hvor dygtig en Handelsmand H. end var, skyldte han dog
sin Byggevirksomhed, at hans Navn i «Hausergade» og «Hauser-
plads» er bevaret til Nutiden. Efter Kjøbenhavns Bombardement
1807 udfoldede han nemlig en meget betydelig Virksomhed for at
opføre nye, rummelige og sunde Boliger. Om man end ikke nu
kan dele Samtidens Betragtning af det store Bygningskomplex som
en Forskjønnelse for Byen, afhjalp han dog herved et betydeligt
Savn, som Regeringen ved mange Midler søgte at raade Bod paa.
Imidlertid satte H. herved sin betydelige Formue over Styr paa Grund
af de kort efter indtrædende sørgelige Pengeforhold. — H. satte
efter Samtidens Mode en særlig Ære i at være en «god Borger »
og var det i fuldt Maal, støttede mange humane Formaal og om-
fattede sit nye Fædreland med et varmt Hjærte. H. døde 14. Dec.
1823. Han havde anden Gang ægtet Cecilia Marie Ludvigsen
(f. II. Jan. 1768 f 4. Avg. 1844), Enke efter Fuldmægtig i det vest-
indiske Handelsselskab Peter L.

Rasm. Æreboes Autobiografi, 1889, S. 241 f. Q^ X. Grove.

Hausmann, CaBpar Herman, 1653 — 1718, Officer, blev født
10. Jan. 1653 i Segeberg og var en Søn af Etatsraad, Amtmand
Daniel H. og Margrethe Pape, der senere blev adlet med Navnet
Baronesse Løvendal, fordi hun havde været Frederik IIFs Frille og
var Moder til Ulrik Frederik Gyldenløve; C. H. H. var saaledes en
Halvbroder til denne indflydelsesrige Kongesøn. H. deltog som
ung Mand i den skaanske Fejde: 1675 som Kapitajn i Oertzens
Dragonregiment, 1677 som Major og 1678 som Oberstlieutenant og
Chef for den Dragoneskadron, som han oprettede og førte under
Krigen, i hvilken han blev saaret ved Rygens Erobring (Sept. 1678).
1679 var han en Tid Kommandant i Apen. Efter Krigen blev hans
Eskadron indlemmet i oldenborgske Infanteriregunent , hvori han
selv 1680 blev ansat som Chef for 4. Kompagni, men s. A. blev
han forflyttet til Akershuses Regiment, og han tilbragte nu Resten
af sit Liv i Norge. 1681 blev han Oberst og Chef for Regimentet.
Hans nære Forhold til Statholderen har vel ikke været uden Ind-

Digitized by VjOOQIC

164 Hausmann, Casp. Herm,

flydelse paa, at han i en Alder af 28 Aar naaede saa høj en
Stilling. Gyldenløve og han oprettede 1687 og 1688 2 hvervede
Regimenter i Norge. 1696 blev H. Brigader og førte sit hvervede
— senere søndenfjældske — Regiment til Holsten, hvorfra det dog
allerede i Dec. vendte tilbage til Norge. 1703 blev han General-
major og regnedes paa den Tid til den norske Armés dygtigste
Førere. Det var især ham, som, da den store nordiske Krig ud-
brød, søgte at formaa de højstbefalende til en kraftigere Krigsførelse.
Da Løvendal fik Overkommandoen i Juli 17 10, blev der taget dyg-
tigere fat, men Indmarchen i Sverige, til hvis Gjennemførelse H. fik
Kommandoen over et flyvende Korps, blev dog, i Følge en kgl.
Ordre, ikke til noget dette Aar, lige saa lidt som det længe for-
beredte Angreb paa Baahus Len blev gjennemført 17 11. H. var
den eneste i Krigsraadet, som tilraadede det. Overgeneralen om-
taler ham som tjenstivrig og fyrig, men alt for dumdristig i sine
Foretagender. 1709 blev han Ridder af Danebrog, 17 11 General-
lieutenant og Medlem af Slotsloven paa Akershus. Da Løvendal,
misfornøjet med Forholdene, nedlagde Kommandoen og rejste til
Udlandet, blev H. 30. April 17 12 kommanderende General i Norge.
Han udviklede stor Kraft og Energi i sin høje Stilling og forstod
at bringe Plan og Orden i de norske Hærforhold. Krigen ulmede
stadig og truede mere og mere med at slaa ud i Flamme paa den
norske Grænse, men i Slutningen af 17 15 var alt i Stand til Landets
Forsvar med de ringe Midler, der forefandtes. H. var fuld af Iver
og Længsel efter at maale Kræfter med Carl XII, da han i Jan.
17 16 blev afskediget fra sin Stilling og udnævnt til Gehejmeraad
(8. Febr.). Der fortælles meget om Aarsageme til dette Skridt
imod ham, men den ene er tilstrækkelig, at Kongen ikke havde
den fornødne Tillid til hans Evner som Overgeneral under de
truende, farefulde Forhold.

H. døde i Christiania 9. Sept. 17 18. Han var gift med Karen
Toller (f. 1662 f 1742), Datter af Assessor og Assistensraad Niels T.
og Kirsten Andersdatter Tonsberg. H. indrettede Ejdsfos Jæmværk
i Norge og fik 1703 for 12 Aar Monopol paa Indførsel af Staal og
Anlæg af Staalværker. Han havde desuden Andel i Aardals
Kobberværk, som, da man fandt Gulderts i Gruberne, blev solgt
til og højt betalt af Kong Frederik IV. P. F, Rist.

Hausmaxm, Frederik Ferdinand, 1693 — 1757, Officer, blev
født 8. Marts 1693 og var en Søn af den foregaaende. Allerede

Digitized by VjOOQIC

Hausmatm, Fred, Ferd, 165

8 Aar gammel blev han udnævnt til Fændrik ved Prins Christians
Regiment, og efter at have tilbragt et Aars Tid paa det kgl. ridder-
lige Akademi blev han 17 10 Kapitajn ved Cicignons gevorbne Re-
giment. Han deltog som saadan i Krigen i Norge og særlig i
Forsvaret af Frederikshald 17 18. 17 19 blev han Kompagnichef ved
Grenaderkorpset i Kjøbenhavn og Aaret efter Oberstlieutenant ved
Akershuses Regiment. Hans Avancement var hidtil gaaet meget
hurtig, men fra nu af spores det, at hans Fader og hans høje
Beskyttere vare døde. 1732 blev han Oberst og Chef for Regimentet
i Christiania, hvor Hausmannsgade er opkaldt efter ham. 1745 blev
han Generalmajor med Anciennitet fra 1742, og 1748 fik han sin
Afsked, efter at han 5 Dage før — 12. April — var blevet udnævnt til
Generallieutenant. Aaret efter blev han Ridder af Danebrog. Han
døde i Christiania 21. Marts 1757 som sidste Mand af sin Slægt,
i det hans Ægteskab (29. Dec. 172 1) med Hedevig Cathrine f.
Werenskjold (f. 24. Okt. 1702 f 14. Dec. 1749) var barnløst. Hun
var en Datter* af Konferensraad Niels W. og Elisabeth f. de Tonsberg.
H., der var Medejer af Ejdsfos Jæmværk og i det hele taget en
velhavende Mand, efterlod sig Legater til Christiania Fattigstiftelser.

F, K Rist,

V. Haven, Elias Christian, 1754 — 1813, Præst, Numismatiker,
var Søn af nedennævnte Professor Peder v. H. og blev født i Sorø
28. Juni 1754, Student fra Kjøge 177 1, Alumnus paa Elers' Kollegium,
rejste senere til Kiel og Gøttingen paa det Vinstrup-Resenske Stipen-
dium, hvortil han, som hørende til Familien, var berettiget, tog
Magistergraden 1783, var en Tid lang beskæftiget med Ordningen
og Beskrivelsen af en Del af Grev Otto Thotts efterladte Bibliothek,
men opgav dette Arbejde for at beskrive Grevens Samling af Mønter
fra Oldtiden, Middelalderen og den nyere Tid samt af Medailler,
hvilken Katalog udkom paa Latin i 2 Dele 1789 — 90. Afbrydelsen af
Arbejdet paa Katalogen over Thotts Bibliothek førte til en Strid med
Tilsynsmanden ved dette, Universitetsbibliothekar Elert (IV, 491),
og der udkom fra begge Sider flere Stridsskrifter, affattede i en
temmelig hvas Form med gjensidige Beskyldninger for Uhøflighed.
V. H., der 1790 — 91 udgav en Udsigt over den gamle Kunsthistorie,
blev 1794 Præst i Bording og 1798 i Odden, hvor han døde 9. Avg.
1813. 13. Avg. 1800 ægtede han Marie Elisabeth Lunn (f 1860),
Datter af Kapitajn Matth. Hansen L.

Nyerup, Lit. Lex. C. F. Nielsen, Geistligheden i Oddens Pastorat S. 50 ff.

R Brock.

Digitized by VjOOQIC

l56 «'• Hcmeftt Fred. Chr.

V. Haven, Frederik Christian, 1727 — 63, Orientalist. Han
var Søn af Lambert v. H. , Kapellan og derefter Sognepræst i
Vester Skjerninge, og Maren f. Wielandt og var født 1727 (døbt
3. Juli i Odense). Han blev Student fra Odense Skole 1745, theo-
logisk Kandidat 1748, Magister 1750; lagde sig derpaa efter orien-
talske Sprog, som han studerede i Gøttingen under J. D. Michaelis.
Paa dennes Anbefaling blev han udset til som sprogkyndig at del-
tage i den af den danske Regering foranstaltede Rejse til Orienten
under C. Niebuhr. Med Titel af Professor tiltraadte han Rejsen
1 761, men døde undervejs i Mokka i Arabien 25. Maj 1763. Han
synes for øvrigt ikke at have været dette Hverv fuldt voxen, hver-
ken hvad Kundskaber eller personlige Egenskaber angaar, og hans
Bidrag til Rejsens Udbytte indskrænkede sig væsentlig til at lede
Indkjøbet af de ret betydelige Samlinger af Manuskripter, især
arabiske og hebraiske, der hjemsendtes til det store kgl. Bibliothek.
Nogle Breve fra ham og Dagbogsoptegnelser ere trykte i «Litera-
rischer Briefwechsel von J. D. Michaelis* II (Lpz. 1795).

Nyerup, Lit. Lex. Niebuhr, Reisebeschreib. v. Arabien. Kieler Blfitter
III, 1816, II. 17. 26. Vilh, Thomsen.

V. Haven, Jens, 1696 — 1778, Præst, var født 14. Dec. 1696 i
Odense, hvor hans Fader, Frederik Christian v. H. (Broder til ndfr.
nævnte Bygmester Lambert v. H.), var Præst ved Frue Kirke og Vice-
Stiftsprovst; hans Moder var Birgitte Cathrine Juulby. Han undervistes
først i Hjemmet, kom 1709 med nogle af sine Brødre i Kost og til
Undervisning hos en fynsk Landsbydegn, men blev 17 11 sat i Odense
Skole og 17 13 dimitteret fra Gymnasiet. Han tog theologisk Examen
1 7 15, hvorpaa han blev Decanus paa Klosteret og i nogle Aar var
en søgt Manuduktør. Efter i 4V2 Aar at have været Huslærer i
en adelig Familie rejste han udenlands og var borte i 3 Aar, i
hvilken Tid han i Rostock erhvervede Magistergraden. 1728 blev
han kaldet til Sognepræst for Vester Velling og Skjern i Viborg
Stift og ægtede Aaret efter sin Formand Christen Høsts Enke, Elisa-
beth f. Frausing, der døde 1772; han overlevede hende til 29. Maj
1778, da han havde været Præst i 50 Aar mindre end i Maaned.
De havde ingen Børn sammen, men han tog sig med faderlig Om-
sorg af hendes Børn af første Ægteskab, hvilke han underviste og
selv dimitterede; dette har maaske givet Anledning til, at hans
Præstegaard efterhaanden blev til en Kostskole, saaledes som det
ikke var ualmindeligt i det 18. Aarhundrede; over 60 unge Menne-

Digitized by VjOOQIC

V. Haven, yms. 167

sker skulle være vejledede og til Dels dimitterede af ham. Sin
forholdsvis ikke ubetydelige Formue testamenterede han til Legater,
dels til fattige i Sognene, dels til Præsteenker, dels til Studenter,
ligesom han betænkte trængende Venner.

Giessing, Jubel-Lærere II, 3, 133 fF. Wiberg, Alm. Præstehist. III, 517.

VUh. Bang.

Haven, Jens, 1724 — 96, Missionær, var en Gaardmandssøn
fra Vust Sogn i Han Herred. Han blev født 23. Juni 1724. I
Landsbyskolen vakte han Opmærksomhed ved sit gode Nemme,
men Sognets stærkt pietistiske Præst, Mag. Andreas Langgaard,
var ikke tilfreds med hans selvglade Væsen og sagde en Gang
under Konfirmationsforberedelsen til ham: «I Hovedet har du nok,
Jens, men det er ogsaa alt det, du har». Disse Ord gjorde et vist
Indtryk paa Drengen, men i flere Aar forholdt han sig dog kun
spottende og uvillig over for den pietistiske Vækkelse, der bredte
sig i Sognet, og han tænkte endog paa ved Lejlighed at skyde
Pastor Langgaard. Men da han en Dag blev sendt hjem fra
Marken, blev han overfalden af et heftigt Uvejr, og Lynet slog
ned tæt ved ham uden at gjøre ham Skade. Efter denne Oplevelse
blev han helt forandret. Da han kort efter kom til Kjøbenhavn
for at lære Snedkerhaandværket, holdt han sig til de vakte i
Hovedstaden, og da han havde udlært (1748), rejste han til Herm-
hut for at søge Optagelse i Brødremenigheden. Der traf han Præ-
sten fra Vust, som ogsaa søgte Fred for sin Sjæl ved at slutte sig
til Grev Zinzendorfs Kreds.

Under Opholdet i Hermhut fattede H. den Beslutning at gaa
ud som Missionær, og da han 1752 hørte, at en Herrnhuter, Broder
Erhardt, var bleven myrdet af Eskimoerne paa Labrador, følte han
et stærkt Kald til paa ny at tage Missionsgjemingen op blandt
dette vilde Folk. En Landsmand, Jeppe Nielsen, der opholdt sig
i Hermhut, lovede at følge med ham paa den farlige Rejse, men
foreløbig var der ingen Udsigt til Virkeliggjørelsen af denne Plan.
1758 maatte H. drage til Lichtenfels i Grønland, men under Mis-
sionsarbejdet der kunde han ikke glemme Labrador. Da han 1763
var paa et Besøg i Hermhut, blev det ved Lodkastning afgjort, at
han ikke skulde vende tilbage til Grønland, og da han ved at tage
Varsel af Losungsbogen stødte paa i. Sam. 14, 7: «Gjør alt det,
som er i dit HjærteU følte han en endnu stærkere Drift til at gaa
til Labrador.

Digitized by VjOOQIC

l68 Haven, Jens.

I Febr. 1764 kunde han endelig med Menighedens Velsignelse
og Anbefaling til Kommandanten i St. Johns rejse til New-Found-
land, og fra St. Johns naaede han en Septemberdag i 1764 Labra-
dor paa en irsk Fiskerbaad. Det første Møde med Eskimoerne
syntes at varsle godt, og efter at have givet Løfte om snart at
komme igjen sejlede han tilbage til New-Foundland og der fra til
England. Da det engelske Handelsselskab ventede sig store For-
dele for Handel og Fiskeri af den paatænkte Mission paa Labrador,
opmuntrede det H. til ved Brødremenighedens Hjælp at faa Missions-
arbejdet der organiseret, og 1765 blev der til Labrador afsendt en
Fregat, som foruden H. tillige medførte 2 Tyskere, Hill og Schløzer,
og den danske Præst C. L. Drachardt (IV, 318). Først efter mange
vanskelige Underhandlinger og gjentagne Rejser til Evropa lykkedes
det H. at faa Missionen rigtig i Gang og at skaffe den fornødne
Støtte, men saa længe hans legemlige Kræfter sloge til, holdt
han ud paa den vanskelige Post, og Eskimoerne lærte bedre og
bedre at skjønne paa «Jensingoak» (lille Jens). 1784 var den nid-
kjære Missionærs Helbred imidlertid saa nedbrudt, at han maatte
søge Hvile i Herrnhut, og der levede han endnu 12 Aar, de sidste
6 som helt blind. Han døde 16. April 1796. 11. April 177 1 var han
i England bleven viet til «en engelsk Søster*.

Evang. Missionstid. (Christiansfeld) for Febr. 1845. Wiberg, Alm. Præste-
hist. II, 221. Pr, Nielsen,

V. Haven, Lambert, 1630 — 95, Bygmester og Maler, Søn af
Skildreren Salomon v. H. og født i Bergen 16. April 1630. Allerede i
1653 var han kgl. Bygmester og siden 28. Maj s. A. gift, og endnu
s. A. rejste han, ledsaget af sin Broder Michael og formodentlig
ogsaa af sin unge Kone, for kgl. Regning til Italien for yderligere
at uddanne sig. Vistnok med flere og lange Afbrydelser var
han i Udlandet 15 — 16 Aar; fra 1669 eller 1670 er han igjen til
Stadighed hjemme og har strax stor Medbør: skjønt der var flere
andre ældre kgl. Bygmestre, som Evert Jansen og Hans Steenwinkel,
forfremmedes v. H. snart efter sin Hjemkomst til Generalbygmester
(167 i), blev Inspektør over Kongens Malerier og Billedhuggerarbejder
og fik en aarlig «Besoldning» af 1500 Rdl. K., en den Gang meget
betydelig Løn. Som Generalbygmester havde v. H. nok at tage vare,
baade med selv at arbejde for Hs. Maj. og med paa Kongens
Vegne at slutte Akkorder med Hoffets forskjellige Haandværkere
og Kunstnere, endog med Stempelskæreme. Efter kgl. Ordre af

Digitized by VjOOQIC

V. Haven, Lambert. 169

1670 havde Hans Steenwinkel gjort Planen og forfærdiget Modellen,
efter hvilken Kjøbenhavns Nørreport skulde opføres, men næste Aar
kom de raadende paa andre Tanker, og det overdroges v. H. at
udarbejde en ny Plan og gjøre Tegninger til nævnte Port, som saa
opførtes efter disse. I 1673 — 75 gjorde v. H. og Joh. Franck (V, 270)
en stor og dyr Stenfontæne til Jægersborg Hundegaard; den kostede
ikke mindre end 1240 Rdl. K., af hvilken Sum Franck, som udførte.
Arbejdet, kun fik den mindste Del; i 1674 ombyggede v. H. Port-
huset paa Jægersborg, og i 1682 paabegyndte han sit Hovedværk,
Frelsers Kirke paa Christianshavn. Grundstenen til Kirken blev lagt
19. Okt 1682, men Indvielsen fandt først Sted 19. April 1696, et
Aars Tid efter v. H.s Død. (Taamet er af langt senere Datum og
opført af Thurah.) — Som Maler var v. H. ligeledes virksom for
Kongen og Hoffet: til Jægersborg gjorde han en Apollo, en Mars,
en Minerva og en Hercules, alle lige store; end videre det danske
Rigsvaaben til Rosenborg, Christian V i Salvingsdragt, H. Løven-
hjelms Portræt osv. I 167 1 sluttedes der Kontrakt mellem Universi-
tetet og V. H. om «et Kontrafej » til en Altertavle i Trinitatis Kirke
(Alteret her ødelagdes i Byens Brand 1728).

V. H. blev en anset og velhavende Mand. Da i 1680 Terrænet
mellem Stormgade og Ny Kongensgade blev bebygget, slog v. H. sig
ned der og opførte rimeligvis selv sit senere Vaaningshus, det nu-
værende Harboeske Fruekloster i Stormgade. Hvad hans første
Hustru hed, og naar hun døde, vides ikke; 17. Nov. 1674 ægtede
han Anne Pedersdatter Slange (f. 1653), med hvem han fik en
Hoben Børn, mindst 11. v. H. døde i Kjøbenhavn 9. Maj 1695.
Han efterlod sig en Del Malerier og Kobberstik, som afkjøbtes
hans Enke for kgl. Regning, og som kom henholdsvis paa Kunst-
kammeret og det kgl. Bibliothek. Hans Enke hensad i gode Kaar
og døde først 1729.

Kbhvns Skilderi 1829, S. 1363. Weilbach, Konstnerlex. Tilskueren
1890, S. 96. F.J.Meier.

V. Haven, Michael, — 1660 — , Maler, Broder til foranstaaende,
var født i Bergen og blev ligesom Broderen Lambert 1653 sendt
til Udlandet for kongelig Regning. Han var borte en halv Snes
Aar og blev snart efter sin Hjemkomst (1664) af Frederik HI ud-
nævnt til Mathematicus og Ridsemester paa Sorø, men ved Aka-
demiets Nedlæggelse det følgende Aar mistede han denne Stilling.
Han kom snart i Nød og Trang, men opnaaede 1676 at blive

Digitized by VjOOQIC

lyo

V. Haven, Mick,

indført i HofniUen, o: lønnet af Kongens Kasse som Hofkunstner.
Han skal desuden, meldes der, have været Slotsforvalter paa Frede-
riksborg (denne Efterretning er uden Tvivl falsk) og til sidst (1676)
være flyttet til Landsbyen Uggerløse og død der. Hans Dødsaar
kjendes ikke, men han maa vistnok være død inden 1685, da han
ikke findes opført paa den første bevarede Fortegnelse (af 1685)
•over de af Kongens Kasse lønnede Hofkunstnere. Sidste Gang,
han bestemt kan paavises, er 1683, da han udførte et Billede, en
Engel med Krone, til Frederiksborg. Der nævnes kun grumme faa
Arbejder af v. H. : et stort Billede af Processionen ved Souverænitets-
akten 1660 og nogle Altertavler, der dog ikke kunne paavises. Han
havde 1660 ægtet Anne Pedersdatter (f 1672). F, J, Meier,

V. Haven, Niels, 1709 — 77, Sprogmand. Han er født 8. Sept.
1709 i Odense og Broder til ovennævnte Jens v. H. (f 1778). Mo-
deren var en Søsterdatter af Niels Slange, efter hvem Niels v. H. er
opkaldt. 1729 blev han Student, 1732 Hører i Odense, 1734 Cand.
theol., 1744 Magister, 1751 Professor designatus ved Gymnasiet i
Odense, 1757 virkelig Professor i Græsk sammesteds. 24. Juli 1754
ægtede han Christiane Gruner (f 23. Nov. 1782), Datter af Elias
Christian G., resid. Kapellan til St. Hans Kirke i Odense. De
havde 9 Børn. Han døde 4. Avg. 1777. — N. v. H. udgav 1741
«Et lidet orthografisk Lexikon», indeholdende et Udvalg af det
danske Sprogs mest almindelige Ord. Det er ikke noget betydeligt
Skrift; men det har dog Betydning den Dag i Dag, navnlig derved,
at det ikke alene giver Ordenes skrevne Form, men ogsaa oplyser
om deres Form i det daglige Omgangssprog. I dette Skrift fore-
slog V. H. nogle faa ubetydelige Forandringer af den traditionelle
Orthografi, blandt andet Brugen af smaa Begyndelsesbogstaver ved
Substantiver, hvilket gav Anledning til et plumpt Angreb af Th.
Clitau i Wielandts « Lærde Tidender* (1741, Nr. 41). Heraf udspandt
sig en hidsig Pennefejde, der endogsaa foranledigede Clitau til at
indgive en Klage til Konsistorium, uden at han dog derved opnaaede
noget Resultat. Denne «orthografiske Krig» blev den ydre Foranled-
ning til, at Høysgaards første grammatikalske Afhandling saa Lyset.

Bloch, Den fyenske Geistlighed I, 543. 763. Nyenip, Lit. Lex. N. M.
Petersen , Den dsk. Lit. Hist. IV, 367 fF. Stolpe , Dagspressen i Danmark
IV, 142. P. K. Thorsen,

V. Haven, Peder, 1715 — 57, Theolog, sidstanførtes yngre
Broder, blev født i Odense 9. Avg. 1715, Student 1731 og tog

Digitizec? by VjOOQIC

V, Haven, Ptd. lyi

Attestats 1734. Snart efter drog han til Udlandet, først til Tysk-
land, derefter i Sommeren 1736 til Rusland og blev efter nogen
Tids Forløb Sekretær og Prædikant hos Nordmanden Admiral
Peter Bredal (III, 36), der var øverstbefalende over den asovske
Flaade i Russernes Krig mod Tyrkerne. Efter Hjemkomsten, som
blev fremskyndet i Anledning af Faderens Død 1739, tog han
Magistergraden i Kjøbenhavn 1740, rejste saa til Holland og Tysk-
land til 1742 og udarbejdede derefter sin « Rejse i Ruslande (1743,
2. Udg. 1757), som er et dygtigt og velskrevet Arbejde, der nød
den Ære at ledsages af anbefalende Forord af Holberg. Han
levede en Tid hjemme i Odense, og fra dette Ophold stammer
hans «Anfangsgninde der dånischen Sprache* (1744, 2. Udg. 1753),
hvori han tager særligt Hensyn til Svensk og søger at vise, at
Dansk, Norsk og Svensk godt kunne betragtes som et og samme
Tungemaal. Men da Grammatikken udkom, var han allerede borte
fra Landet igjen. I Slutningen af 1743 havde han modtaget Ordina-
tion for at gaa som Legationspræst til Rusland, og her forblev han
da til 1746. Ved dette sit andet Ophold i Zarens Land forøgede
V. H. yderligere sit Kjendskab til Folket og dets Tilstande, og Re-
sultatet heraf er nedlagt i hans «Nye og forbedrede Efterretninger
om det russiske Rige* (2 Dele, 1747), som er oversat saa vel paa
Russisk som paa Fransk. Da Sorø Akademi gjenoprettedes 1747,
blev han Professor theologiæ her og tillige Sognepræst i Sorø. Ved
Indvielsesfesten 26. Juli s. A. i Kongens Nærværelse indledede han
Festlighederne ved sin Prædiken, som senere blev trykt' i « Prædi-
kener* (1752). Den theologiske Doktorgrad erholdt han 1749 ved
Jubelfesten for det oldenborgske Kongehus. 1754 blev han tillige
Provst. Paa Sorø Akademi læste han over Kirkehistorie, Dogmatik
og Moral og udgav 1756 et fuldstændigt theologisk System, det
første paa Modersmaalet («0m Theologien»), men rigtignok spækket
med en Mængde Særheder. Han døde, kun 42 Aar gammel, 8. Avg.
^757 og efterlod som Enke Mariane f. Griiner (f i Kjøbenhavn
8. Juli 1799 i sit 81. Aar), ældste Søster til Professor Niels v. H.s
Hustru. Sønnen Elias Chr. v. H. er nævnt ovenfor.

Nyerup, Lit. Lex. Hundrup, Doctores theol. S. 42. (Norsk) Hist. Tidsskr.
2, R. IV, 444. Bloch, Den fyenske Geistligheds Hist. I, 770 f. A.Jantzen,

Havsteia, Jørgen Peter, 1812 — 75, Amtmand, fødtes 16. Pebr.
1812 paa Handelspladsen Hofs6s i det nordlige Island; Forældrene
vare Kjøbmand Jacob Havsteen og Maren f. Birch. H. dimitteredes

Digitized by VjOOQIC

1*72 Havstein, Jørg. Pet,

1835 fra Skolen paa Bessastaflir og tog 1840 juridisk Examen ved
Kjøbenhavns Universitet. Efter at have været ansat i Rentekammeret
udnævntes han 1845 til Sysselmand i Norder Miila Syssel i det øst-
lige Island, hvorfra han 1850 befordredes til Amtmand over Nord-
og Østamtet, fra hvilket Embede han erholdt Afsked 1870. De
følgende Aar, indtil sin Død 24. Juni 1875, boede han paa den
nær ved Amtmandssædet liggende Gaard Skjaldarvlk i Øfjord Syssel.
Kongevalgt Medlem af Altinget var H. 1853, men deltog ellers ikke
i det politiske Liv. Derimod spillede han en stor Rolle i den
bevægede Faareskabstid 1856 og følgende Aar. I Overensstemmelse
med den islandske Befolknmgs Flertal og særlig Beboerne af de
ham underlagte Landsdele, men i Modstrid med den af Regeringen
valgte Fremgangsmaade, gjorde han sig til Talsmand for Nedslagt-
nings- og Afspærringsprincippet imod Kurmethoden, gjennemførte
paa eget Ansvar 1858 Nedslagtning i de truede Egne mod Nord-
vest (Hunavatns Syssel) og lod til videre Raadslagning afholde et
6 Dages Møde af Udsendinger fra alle Amtets Sysler, der gave ham
deres fulde Tilslutning (se herom «Tl8indi frå amtsfundinum å
Akureyri 1858*). — H. var, hvad ovenstaaende vidner om, en
energisk Mand, men noget uberegnelig, af et kolerisk og vanskeligt
Temperament. Han var 3 Gange gift. — En Søn af H. i 3. Ægte-
skab, med Præstedatteren Kristiana Gunnarsdatter, ,er Hannes H,
(f. 4. Dec. 1861; Landshøvdingssekretær), der regnes blandt de
lovende yngre islandske Digtere.

Heimdallur 1884, Nr. 9 f. Borgfirfiingur, Rithofundatal. Kr. Kaalund,

Haxthausen y Anton Wolf Friherre, 1647 — 94, Hofmand,
fødtes I. Juni 1647 paa sin Slægts gamle Sæde Tienhausen i det
paderbomske; hans Forældre vare Wolf Friherre H. til Eisborn og
Mechtilde Sophie v. Hanxleden. 7 Aar gammel sendtes han til
det oldenborgske Hof, hvor han tjente som Page indtil Grev Anton
Giinthers Død (1667) og nød en omhyggelig Opdragelse; særlig
uddannede han sig i Ridekunsten, hvori han naaede en høj Grad
af Fuldkommenhed. 1669 drog han til Danmark og fik Ansættelse
som Hof- og Jagtjunker hos Frederik III, hos hvis Dronning H.s
Faders Stifmoder havde været Hofmesterinde. Han avancerede nu
hurtig; 1670 blev han Forskærer, 167 1 Ridejunker, s. A. Staldmester,
1672 Kammerjunker, 1679 i« Staldmester og 1680 Overstaldmester;
1684 hædredes han med Danebrogsordenen. Denne Karriere viser,
i hvor høj Yndest H. stod hos Christian V, til hvis nærmeste Om-

Digitized by VjOOQIC

Haxthausen, Ant. Wolf, jnx

givelser han hørte saa vel i Fred som i Krig; hans Omhu for at
forsyne Kongens Stald med smukke Heste, hans Dygtighed i at
arrangere Karrusseller og udmærkede Virksomhed ved Fornyelsen
af det berømte Stutteri paa Frederiksborg maatte nødvendigvis til-
tale en Konge som Christian V, der fattede saadan Tillid til H.,
at han ogsaa anvendte ham i Gesandtskaber til forskjellige tyske
Hoffer. 1687 var han saaledes som Envoyé extraordinaire i Dres-
den, Celle, Hannover, Wolfenbiittel og Wien; 1688 sendtes han til
Berlin, hvorhen han atter gik 1692 for som Envoyé at afløse Chr.
V. Lente hos Kurfyrsten, hvem han fulgte paa Felttoget i Brabant.
S. A. tiltraadte H. Embedet som Overlanddrost i Oldenborg og
Delmenhorst, der skylde ham mange gode og nyttige Indretninger.
Den paafølgende Vinter var han atter paa sin Post i Berlin, og
1694 gik han som Gesandt til Sachsen; syg vendte han tilbage til
Berlin, og ved en temmelig pludselig Død bortkaldtes han 19. Nov.
H. havde 6. April 1689 ægtet Dorothea Justina Grevinde Aldenburg
(f. 6. Jan. 1663, f 27. Dec. 1735 i Oldenborg), Datter af Antonius
Greve A. (s. I, 174). Med sin Hustru fik H., der 1688 havde til-
kjøbt sig Familiegodset Tienhausen, Halvdelen af Marskgodset
Nienfelde i Oldenborg.

H. synes, hvad der taler til hans Ære, ikke at have gjort sig
sit nære Forhold til Kongen saa indbringende som flere af hans
samtidige; de Lønninger, han oppebar i sine Embeder, ere ikke
overdrevne. I det hele taget vidne de Træk af hans Færd, som
ere komne til vor Kundskab, til Gunst for hans Karakter; hans
mandige og rolige Optræden over for den iltre og anmassende
engelske Gesandt Molesworth, der gjentagne Gange væltede sig
ind paa ham, er saaledes i høj Grad sympathetisk. Hans Hustru,
der 1695 blev Overhofmesterinde hos Dronning Charlotte Amalie,
som meget elskede sin «liebstes D6rtgen», var en ualmindelig
dannet og elskværdig Personlighed; 1705 nødte Svagelighed hende
til at opgive sin Hofstilling.

O. H. Moller, Nachr. von dem Geschlecht derer v. Haxthausen S. 12 ff.
Danmarks Adels Aarbog 1887, S. 176 f. Brasch, Molesworths Skrift cAn account
of Denmark > S. 131 ff. Nyt hist. Tidsskr. II, 183. Brasch, Vemmetoftes Hist.
n, 52 ff. 61 f. G, L. Wad.

Haxthausen, Carl Ulrik Emil, 1807 — 89, Officer, er født
10. Okt. 1807 i Kiel; hans Fader var nedennævnte Generalmajor
Frederik Julius H. (f 1834). 14 Aar gammel traadte han ind i
Hæren som Volontær, blev strax efter Artillerikadet og i 1823 Styk-

Digitized by VjOOQIC

ly^ Haxthausen, Carl Ulr. Emil,

junker, medens han efter aflagt Officersexamen blev Sekondlieutenant
i Artilleriet med Aldersorden fra Jan. s. A. 1828 blev han Kammer-
junker. Premierlieutenants Karakter erholdt han 1833, selve Graden
først i 1837, men blev saa til Gjengjæld Kapitajn i 1841. Da Krigen
udbrød i 1848, erholdt han Befaling over et Halvbatteri, som skulde
forsvare Lille Bælt, men blev i Juni s. A. Chef for 6. Batteri, hvor-
med han paa ærefuld Maade deltog i Kampen ved Ejstrup det
følgende Aar samt i Fægtningerne ved Alminde og Vejle, hvomæst
han deltog i Ryes Tilbagetog. I 1850 udmærkede H. sig særligen
i Slaget ved Isted, i det han med sine 8 Kanoner i lang Tid stod
ene mod Fjendens 24. I 1852 fik han det Hverv at overrække
Kejser Nicolaus af Rusland et Espingolbatteri softi Gave fra Kong
Frederik VII. H. forfremmedes til Major i 1854, ansattes 2 Aar
senere som Kommandør for Artilleribrigadestaben, udnævntes 1857
til Kammerherre, fik i 1860 Oberstlieutenants Karakter og opnaaede
Aaret efter denne Grad samtidig med at blive Kommandør for
I. Artilleriregiment. Da Carl XV i Sommeren 1862 gjæstede Kjoben-
havn, var han attacheret hos denne Fyrste.

Ved Krigens Udbrud 1864 var H. Chef for Hærens Reserve-
artilleri og blev, efter at Hæren var ankommen til Dybbølstillingen,
kommanderende Artilleriofficer i denne, indtil Sygdom 17. Marts
nødsagede ham til at træde tilbage. Som Paaskjønnelse af sin
Virksomhed benaadedes han med Kommandørkorset af i. Grad af
Danebrog og erholdt tillige Obersts Karakter. Ved Reduktionen
i Dec. s. A. afskedigedes H. i Naade af Krigstjenesten og erholdt
i 1886 et nyt Afskedspatent som Generalmajor. — H., der forblev
ugift, var en nobel Personlighed, som lige indtil sin Død, g. Maj
1889, følte sig stærkt knyttet til sit gamle Vaaben.

Nationaltid. Nr. 4983. R N. Nieuwenhuis,

Haxthausen, Christian Frederik Greve, 1690 — 1740, Officer,
var Søn af ovennævnte Anton Wolf H. og født 19. Juli 1690.
18 Aar gammel blev han Fændrik ved Prins Georgs og Aaret efter
Sekondlieutenant ved Prins Carls Regiment i Nederlandene. Alle-
rede 171 1 blev han Kapitajn, men kom snart efter hjem, i det han
blev ansat ved Fodgarden og tillige som Kammerjunker hos Enke-
dronning Charlotte Amalie. 17 16 blev han Major og endnu s. A.
Oberstlieutenant ved v. d. Liihes (siden Johannsens) hvervede Regi-
ment, med hvilket han deltog i de følgende Aars Felttog i Norge,
bl. a. i Hølandsaflfæren og siden som Chef for Soldatesken paa den

Digitized by VjOOQIC

Haxthausen, Chr, Fred. ly^

norske Skjærgaardseskadre. 17 18 udnævntes han til Oberst og Chef
for I. throndhjemske Infanteriregiment og tog 1719 Del i Indfaldet
i Baahus Len. Strax efter Freden 1720 blev H. forsat til Danmark
som Chef for Aarhus Stifts nationale Infanteriregiment, som han
endnu s. A. byttede med østsjællandske nationale Dragonregiment.
1730 blev han Chef for Dronningens Livregiment, men beholdt dette
ikke engang et Aar, i det han efter kort forinden at have faaet
Kammerherrenøglen ved Nytaar 1731 blev Deputeret i Landetatens
Generalkommissariat. 1735 fik han Danebrogsordenen og arvede
s. A. efter sin Moder Godset Nienfelde i Oldenborg (af Slægtens
Stamgodser havde han tidligere arvet Tienhausen, Hemsen og Eis-
bom); 1736 blev han derhos optaget i Grevestanden, med et efter
Moderens, det aldenburgske, dannet Vaaben, og udnævnt til Over-
landdrost i Oldenborg, hvilken Post netop var bleven ledig. Her
døde han allerede 26. Dec. 1740.

29. Avg. 17 2 1 havde han ægtet Margrethe Hedevig Juel,
f. 24. Febr. 1702 i Govemolo i Italien, hvor hendes Fader, senere
Generallieutenant Gregers J. til Eriksholm, da opholdt sig ved Hjælpe-
tropperne. Hun blev 1745 Hofmesterinde for Kronprinsens Børn og
dekoreret med l'union parfaite; f 19. Febr. 1752 paa Christiansborg.

O. H. Moller, Nachr. von dem Geschlecht derer v. Haxthausen. Danmarks
Adels AarlK^ 1887, S. 177. H. W, Harbou,

Haxthausen, Christian Ove Greve, 1777 — 1842, Overhof-
marskal, Herre til Tienhausen i Westfalen, var Søn af neden-
nævnte Gehejmestatsminister G. C. Greve H. (f 1802) og fødtes
26. Maj 1777 i Flensborg, hvor Faderen den Gang var Amtmand.
Fra Barndommen af bestemt for Soldaterstanden traadte han, efter
1783 at være udnævnt til Sekondlieutenant og 1791 til Premier-
lieutenant, i sit 19. Aar til Tjeneste ved Livgarden til Fods, blev
1796 Stabskapitajn og 1803 Kompagnichef. 1809 forsattes han til
danske Livregiment til Fods som Major, ved hvilket Regiment han
derefter forblev — fra 1816 som Oberstlieutenant — , indtil han
1826 overgik til aktiv Hoftjeneste som Hofmarskal og samtidig sattes
å la suite i Armeen som Oberst; 1828 erholdt han Afsked som
Generalmajor. Ved Overhofmarskal Hauchs Død 1838 overdroges
H. Hofbestyrelsen; 1840 udnævntes han til Overhofmarskal. Da
han 18. Sept. 1842 vilde begive sig fra sine Aftrædelsesværelser paa
Christiansborg Slot ad den forholdsvis mørke Stentrappe, der fører
til dettes Hovedport, snublede han og faldt for over, hvorved han

Digitized by VjOOQIC

iy5 Haxthausen, Chr. Ove,

erholdt en betydelig Læsion i Hovedet, saa at han døde den paa-
følgende Nat. Han var ugift og den sidste Greve H. 1810 blev
han Kammerherre, 1828 Kommandør af Danebrog og 1836 Storkors.
Under Ordenskapitlet blev han Underfører ved Drabantkorpset 1809,
Ordensskatmester 1834, Ordensmarskal 1840.

Becker, Orion, Qvartalskr., I, 161 ff. C. Z. Løvenskiold.

Haxthausen, Clemens August Baron, 1738—93, Officer, født
17. Dec. 1738 i Oldenborg, Søn af ovennævnte Christian Frederik
Greve H. (f 1740), blev 1754 Sekondlieutenant og 1760 Kapitajn
i Livgarden til Fods, 1768 Oberstiieutenant ved Kronprinsens Re-
giment og 1769 Premiermajor — hvilket den Gang tillige vilde
sige højstbefalende — ved Livgarden til Fods. Samme Stilling
beklædte han i Dec. 177 1, da Struensee, der tidligere paa Aaret
havde opløst Hestgarden, udstedte den for ham selv skæbnesvangre
Kabinetsordre, i Følge hvilken der af Fodgardens 5 Kompagnier
skulde dannes i Grenaderkompagni ved hvert af de i Kjøbenhavn
garnisonerende Infanteriregimenter. Under det nu i den Anledning
paafulgte Mytteri af de menige Gardere synes H.s saa vel som de
øvrige Gardeofficerers Holdning at have været loyal og ulastelig,
men i øvrigt var han af Struensees Omgivelser mistænkt for at
børe til de konspirerende og at være vunden af Enkedronningen.
Særlig Belønning tilfaldt der ham dog ikke efter Omvæltningen,
naar undtages, at han 1773 blev Kommandør for den gjenoprettede
Livgarde og 1774 hvid Ridder. 1777 udnævntes han til General-
major; Kammerherre var han fra 1766. Da Regeringsskiftet 1784
forberedtes, sluttede han sig til Kronprinsen, og det var overdraget
ham med Gardebataillonen at haandhæve Ordenen i Hovedstaden,
hvis Tumult mod Forventning skulde opstaa. Aaret efter fratraadte
han Kommandoen over Garden og blev i det Sted Chef for sjæl-
landske Infanteriregiment og Kommandant i Kjøbenhavn; 1789 blev
han Generallieutenant. H. var 3 Gange gift: i. (20. Sept. 1765)
med Charlotte Amalie f Baronesse Wedel-Jarlsberg (f. 27. Juli 1749
f 29. Nov. 1771); 2. (24. Avg. 1774) med Dorothea Sophie f. Schack-
Rathlou (f. 25. Juli 1757 f 11. Jan. 1778) og 3. (22. Juni 1792) med
Christine Caroline f. Komtesse Holstein-Ledreborg (f. 28. Febr. 1772
f II. Dec. 1852). Han døde i Kjøbenhavn 29. Jan. 1793.

S, A, Sørensen,

Haxthausen, Frederik Gottschalck (Maximilian), 1705 — 70,
Officer, var født i Maastricht 4. Sept. 1705, medens hans Fader,

Digitized by VjOOQIC

Haxthausen, Fred. Gottschakk. lyy

Amold Ludvig H. (f 1730 som Oberstlieutenant), tjente ved Hjælpe-
tropperne i Holland. 11 Aar gammel blev han Kadet, 17 19
Fændrik ved fynske nationale Infanteriregiment, hvor Faderen da
tjente, 1720 Sekondlieutenant, 1722 forsat til Prins Christians (hver-
vede) Regiment, 1726 Premierlieutenant, kom 1733 til Fodgarden
og blev 1 741 Kapitajn ved denne. 1747 udnævntes han til Chef
for Landkadetkompagniet og Overfører for Drabantgarden, hvilke
Poster i lang Tid vare forenede; samtidig fik han Karakter som
Major, 1749 som Oberstlieutenant og 1754 som Oberst (Anciennitet
fi-a 1750). Ved Kadetkompagniet fik han 1757 indført en «forbedret
Indretning », i Følge hvilken der bl. a. holdtes ugentlige Forelæs-
ninger for Garnisonens Officerer og Underofficerer, der ønskede at
uddaime sig videre. 1760 blev H. Chef for Garnisonsregimentet
og ved dettes Ophævelse 1764 for i. oplandske Regiment, 1768
Generalmajor og Kommandant paa Frederikssten, hvor han døde
4. Jan. 1770. — Gift 18. Dec. 1737 med Juliane Dorothea v. Eldern
(f. 29. Okt. 1719, t 13. Juli 1790 i Roskilde), Datter af en tidligere
Kadetchef, Oberst Woldemar Ernst v. E.

Danmarks Adels Aarbog 1887, S. 181. H, W. Harbou,

Haxthausen^ Frederik Gottschalck (kaldt den yngre), 1750
— 1825, Officer, Søn af ovfr. nævnte Generalmajor Frederik Gott-
schalck H. (t 1770), er født i Kjøbenhavn 14. Juli 1750. Han
blev, 6 Aar gammel, indskreven som Landkadet og udnævntes i sit
n. Aar til Fændrik i Prins Frederiks Regiment, hvor han 1763
avancerede til Sekondlieutenant, 177 1 til Premierlieutenant. 1779
blev han, som 1776 var bleven Kammerjunker, Kapitajnlieutenant i
søndenfjældske Infanteriregiment, s. A. Kapitajn, Aaret efter titulær
Generaladjudant, 1788 Major og tjenstgjørende Generaladjudant hos
Prins Carl af Hessen, øverstbefalende for den norske Hær, der
rykkede ind i Sverige. H. fik under dette korte Felttog, i h^dlket
Forplejningsvæsenet funktionerede meget slet. Lejlighed til paa
dette Omraade at lægge glimrende administrative Evner for Dagen
og gjorde nu hurtig Karriere. Han udnævntes s. A. (1788) til
Intendant for den norske Hær og optoges som Deputeret i det
norske Generalitets- og KommissariatskoUegium ; det følgende Aar
blev han Generalkrigskommissær for Landetaten, 1792 2. Deputeret.
1793 beordredes han udenlands for at sætte sig ind i Forplejnings-
tjenesten ved de krigsførende Magter og gjæstede i den Anledning
de østerrigske og preussiske samt flere smaa tyske Staters Hære.

Dansk biogr. Lex. VII. Marts 1893. 12

Digitized by VjOOQIC

lyg Haxthausen, Fred. GottschaUk.

1802 fik han Generalmajors Navn og Rang samt i Forbindelse
med de ovfr. nævnte Embeder Chefsposten for det norske militære
Institut og Aaret efter tillige Posten som Generalkrigskommissær
for den norske Søetat. Samtidig var han af de forskjellige norske
Generaler sønden- og nordenijælds en søgt og skattet Raadgiver,
ogsaa i Sager, der laa uden for hans egentlige Virkefelt, og hans
Navn vil findes kn)rttet til de fleste af de Foranstaltninger, der
ved Aarhundredets Begyndelse bleve trufne til Norges Forsvar. H.s
ualmindelige Dygtighed var anerkjendt af alle, men hans Omsig-
griben og den store Lykke, han gjorde, skaffede ham, som natur-
ligt var, talrige Misundere, fornemmelig i Norge, og paa hans
Karakter kastedes der stærk Skygge, der vedblev at følge ham,
saa længe han stod i den dansk-norske Statstjeneste Enkelte væg-
tige Vidnesbyrd gaa dog i absolut modsat Retning, og 1802 udtaler
en Privatmand sig bl. a. saaledes om ham: «H. er ej alene et
sjældent Geni, men har tillige Flid, Redelighed og Glæde ved at
virke til sine Medmenneskers Held, hvortil hans Post giver ham
saare megen Anledning. »

Den overordentiige Anerkjendelse, som de norske Statsmyndig-
heder lode H. blive til Del, bestemte Kronprinsregenten til 1803 at
kalde ham til Danmark for at overtage Styrelsen af Feltkommis-
sariatet for den danske Hær, hvoraf en stor Del dette Aar kon-
centreredes i Holsten og Slesvig og ligeledes her var samlet i
Aarene 1805 — 7. H. beholdt desuagtet sine norske Embeder, der
1806 forøgedes med Posten som Kommandant ad interim paa Akers-
hus. 1809 blev han i. Deputeret i det norske Kollegium, s. A.
Kommandør af Danebrog og 1810 Deputeret i det danske General-
Kommissariatskollegium, hvorunder Feltkommissariatet henlagdes for
derefter strax atter at udskilles og gaa ind under Generalkvarter-
mesterstaben under Navn af Bureau for den danske Armés For-
plejning. Denne Foranstaltning, hvortil de intimere Grunde ikke
kjendes, var en Antydning af, at H.s Rolle i Danmark var ud-
spillet, og virkelig begik man den Fejl at lade denne finansiel-
administrative Kapacitet, man *saa haardelig kunde have behov,
vende tilbage til Norge. Han betragtedes her, hvor han efter
Prins Frederik af Hessens Udsagn ikke ventedes med Glæde, og
hvor mange talte ondt om ham, som værende falden i Unaade,
og af et karakteristisk Brev fra ham til Frederik VI, i hvilket han
i Begyndelsen af 181 1 takker for sin Udnævnelse til Storkors af
Danebrog, skjønner man ogsaa, at han i sit inderste tager sig sin

Digitized by VjOOQIC

Haxthausen, Fred. Gottschakk, lyn

Tilbagesendelse nær. Han glæder sig imidlertid ved, at den ham
c nu overgaaede Stjærneglans har for al Verden tilintetgjort alle
Fortolkninger », og han lover Kongen, at han skal « opofre sine
sidste Kræfter i sin dyrebareste Monarks pligtforbindende Tjeneste*.
Dette Løfte holdt han dog kmi til Dels. Han arbejdede vel nok
i de nærmeste Aar med sin sædvanlige Duelighed og fik, da Prins
Christian Frederik i 1813 overtog Statholderposten og i 1814 Regent-
skabet i Norge, med Titel af Generalintendant en altovervejende
Indflydelse paa Prinsens Handlinger, men det menes ikke i nogen
heldig Retning, og Prinsens danske Omgivelser vare endog tilbøje-
lige til at tro, dog næppe med skjellig Grund, at han spillede
under Dække med Svenskerne. Christian Frederik udnævnte ham
under sit kortvarige Kongedømme til Generallieutenant, Statsraad
og Overhofmarskal. Ved hans Abdikation sluttede H. sig virkelig
til Svenskerne og blev derefter strøgen af den danske Hærs Lister.
1817 tog han Afsked fra sin militære Tjeneste, efter at han Aaret
forinden var bleven frifunden af en af Stortinget nedsat Rigsret. —
H. ægtede 23. Sept. 1783 Cathrine Oldenburg (f. 1765 f 1843), Datter
af Generalmajor AdanCi Christopher O. (f. 1736 f 1803) og Marie f.
Schøller (f. 1741 f 1770). Han døde i Christiania 6. Juli 1825.

Thaanip, Fædrenelandsk Nekrolog 1821 — 26. Meddelelser f. Krigsarki-
verne I—V. 5. A. Sørensen.

Haxthausen, Frederik Julius, 1772 — 1834, Officer, født
18. Juni 1772 i Husum, er en Søn af Kammerherre, Oberst af
KavaUeriet Arnold Frederik Ludvig H. (f. 1738 f 1813) og Vibeke
f. Adeler (f. 1742 f 1786). H. fik i sit 15. Aar Udnævnelse som
Sekondlieutenant i Artillerikorpset og gjennemgik derefter Artilleri-
kadetinstituttet, hvQr han gjorde sig ualmindelig afholdt blandt
Lærere som Kammerater ved sin Flid, Elskværdighed og smukke
Optræden. 1791 avancerede han til Premierlieutenant, 1800 til Kapi-
tajn i Artillerikorpset, men i 1805 udtraadte han af den aktive Hær,
rimeligvis under Paavirkning af sin ovennævnte Farbroder Frederik
Gottschalck H., Chef for Feltkommissariatet, hvem han alt 1803 under
Troppesamlingen ved Rensborg havde gaaet til Haande som « Ad-
junkts, og blev ansat som Sø- og Landkrigskommissær i i. jyske
Distrikt. Han vedblev i denne Stilling at fungere som Adjunkt
hos Onkelen under Troppekoncentrationen i Holsten 1805 — 7, indtil
han i Slutningen af sidstnævnte Aar, da største Delen af Hæren
droges over til Sjælland, blev selvstændig Chef for den Del af

Digitized by VjOOQIC

l8o Haxthausen, Fred, Jul.

Feltkommissariatet, der forblev i Holsten. 1808 udnævntes han til
Generalkrigskommissær, og der blev tillige givet ham Sæde i Ge-
neral-KommissariatskoUegiet, hvortil han nu for Resten af sit Liv
blev knyttet, og hvor han efterhaanden rykkede op fra yngst til
2. militær Deputeret, fra 1814 med Obersts, fra 183 1 med General-
majors Titel. 1812 udnævntes han til Kammerherre, 1828 til Kom-
mandør af Danebrog og s. A. til de kgl. Ordners Viceceremoni-
mester, 1833 til Ordensskatmester. Han var tillige Direktør for
den militære Manege. — H. blev 8. Avg. 1800 gift med Anna
Beate Baronesse Holck (f. 4. Sept. 1773 f 16. Marts 1842), Datter
af Christian Frederik Baron H. til Holckenhavn. Han døde plud-
selig uden forudgaaende Sygdom i Kjøbenhavn 4. Nov. 1834, efter-
ladende sig et smukt Eftermæle som en sjælden elskværdig, brav
og rettænkende Personlighed.

Øst, Materialier t. et dansk biogr.-lit. Lex. Sp. 638 i. S, A, Sørensen,

Haxthausen^ Gregers Christian Greve, 1732 — 1802, Stats-
minister, blev født i Kjøbenhavn i. Febr. 1732 (eller 1733) og var
en Broder til ovennævnte Generallieutenant Clemens Aug. H. (f 1793).
Allerede i sit 6. Aar fik han den bekjendte C. C. Gartner, senere
Professor i Brunsvig, til Hovmester og undervistes siden i Gymna-
siet i Altona og i Kjøbenhavn, hvor han blev Student 1748; siden
studerede han ved Sorø Akademi og ved Universitetet i Leipzig.
1752 — 55 foretog han en større Udenlandsrejse til Holland, England
og Frankrig og vendte derefter tilbage til Kjøbenhavn. Han gjorde
her Tjeneste som Kammerjunker, hvilket han allerede var bleven
i749» og deltog i tyske Kancellis Sessioner, indtil han i Nov. 1757
udnævntes til Envoyé extraordinaire ved det kongl. polske og kur-
fyrstelig sachsiske Hof. I Begyndelsen af 1758 udnævntes han til
Kammerherre og afrejste kort efter til sin Post. 1760 fik han Ordre
til at gaa til St. Petersborg for at afløse Osten, der var kommen
til at staa paa en meget spændt Fod med Tronfølgeren (Peter III).
H. repræsenterede Danmark ved det russiske Hof i de kritiske Aar
1761 — 63, fra 1762 med Karakter af Ministre plénipotentiaire. Som
Diplomat var H. næppe betydelig, men der var heller ikke noget
at udrette under de daværende Omstændigheder i Rusland; det
gjaldt kun om at have en Repræsentant, der ikke personlig irri-
terede Kejseren og ikke var for nøje lieret med noget af de kæm-
pende Partier. Da Peter III var styrtet, og der igjen blev Haab

Digitized by VjOOQIC

Haxthausen, Greg. Chr, igi

om en Udjævning ad diplomatisk Vej af det gottorpske Spørgsmaal,
afløstes H. af Osten.

Efter Hjemkomsten blev H. 1763 Deputeret i Admiralitets- og
Generalkommissariatskollegiet og 1766 i. Civildeputeret i General-
kommissariatet for Søetaten, s. A. Ridder af Danebrog og af T union
parfaite, 1768 Gehejmeraad. 1770 blev han i. Deputeret i det kom-
binerede Admiralitets- og Generalkommissariatskollegium. Under
Struensees Styrelse brugtes H. meget, han blev Medlem af Gehejme-
konferencekommissionen og fik tillige med Etatsraad Willebrandt
Befaling til at gjøre Forslag til en ny og forbedret Indretning af
Søetatens Styrelse. Han blev selv i. Deputeret i det omordnede
Admiralitets- og Kommissariatskollegium 177 1. Efter Struensees
Fald afskedigedes han fra sine Embeder i Kjøbenhavn og blev
Amtmand over Flensborg og Bredsted Amter. 1774 blev han Ge-
hejmftkonferensraad, 1783 Ridder af Elefanten, 1784 Amtmand over
Ringsted og Sorø Amter samt Overhofmester for Sorø Akademi og
1787 Stiftamtmand i Sjællands Stift og Amtmand over Færøerne,
hvilken Stilling han beklædte til 1790. Allerede 1784 havde Schack-
Rathlou foreslaaet H. som Medlem af det nye Statsraad, men
Kronprinsen vilde ikke gaa ind derpaa. Da Schack-Rathlou og
Rosenkrantz vare traadte ud af Statsraadet i 1788, og Stampe
døde 1789, fandt man det nødvendigt paa ny at faa det danske
Parti repræsenteret i Regeringen, og 28. Nov. 1789 udnævntes H.
og Jørgen Erik Skeel til Statsministre, efter H.s eget Udsagn,
fordi de tilfældigvis vare fødte danske. I 1795 ^^^^ ^* tillige Præ-
sident i vestindisk-guineisk Rente- og Generaltoldkammer og Medlem
af Direktionen for Postpensionskassen, men afskedigedes allerede
samme Aar fra alle sine Embeder. Han døde 10. Juli 1802.

H. skildres som en meget pligtopfyldende Embedsmand og en
i alle Henseender hæderlig og ridderlig Karakter, men nogen større
Betydning som Statsmand har han ikke haft. Han var en Mand
med betydelig Dannelse og mange litterære Interesser. Han efter-
lod sig et ikke ringe Bibliothek, væsentlig historiske Skrifter ved-
rørende polske og russiske Forhold, som han havde samlet paa sine
Gesandtskabsrejser; det kom efter hans Død ved Kjøb til det store
kgl. Bibliothek. — Han var 2 Gange gift: i. (1758) med Louise Char-
lotte f. v. d. Osten (f. 10. Okt. 1735 t 5- J"^ '7^^)* Datter af Gehejme-
konferensraad Wilh. Aug. v. d. O., og 2. (1767) med Anna Elisabeth f.
Juul (f. 15. Dec. 1750 t 10. April 1813), Datter af Ove J. til Ravnholt.

O. H. Moller, Nachr. von dem Geschlecht derer v. Haxthausen. X. Laursen,

Digitized by VjOOQ IC

1 82 Haxthausen, Gustafva Charlotta MSrta Aurora.

Haxthausen^ Gustafva Charlotta Mftrta Aurora, 1830 — 88,
Forfatterinde, er født 15. Avg. 1830 i Vestergøtland af Forældrene
Landshøvding , Statsraad, Generaltolddirektør Carl Henrik Friherre
Gyllenhaal og Beata Aurora f. af Nordin. Efter Faderens Død i
1857 overtog Aurora G. Pladsen som Hoffrøken hos Kronprinsesse
Lovisa, i hvilken Stilling hun forblev, da Prinsessen besteg Tronen,
ja, lige indtil dennes Død 187 1. Ved sin rige Begavelse, sin aldrig
saarende eller bitre Kvikhed og Vittighed, sin sprudlende Aand
og fine Kvindelighed glimrede hun ved Hove, samlede altid Be-
undrere om sig og erhvervede sig sin Dronnings sande Venskab.
20. Marts 1873 ægtede hun den danske legationssekretær i Stock-
holm, Kammerherre Fred. Ferd. Haxthausen (f. 5. Febr. 1823 f 25. Dec.
1888). I 15 Aar levede dette barnløse Ægtepar meget lykkelig
sammen, og i deres Hus forstod hun at samle en stor og inter-
essant Kreds. Under alt dette var hun dog legemlig svag** men
hendes gjennemgribende Religiøsitet gav hende til det sidste Styrke
i Lidelsen. 7. Febr. 1888 døde hun i Stockholm. Hendes Mand
havde i sin Ungdom mistet sin forlovede, Klara Kuhlmann; under
dette Forfatterindemærke udgav Fru H. 1883 — 84 «Från svenska
hem», 1 — II. I disse Novellesamlinger skildrer hun sine egne Barn-
domsminder. Hun improviserede pikante og træffende Vers; men
hendes musikalske Evne turde dog have været hendes Hovedstyrke.
Den Lethed, den geniale og opfindelsesrige Fantasi, hvormed hun
paa Klaveret fremtryllede Følelser, Stemninger og Tildragelser af
sit eget eller andres Liv, var højst overraskende. Andre maatte
hjælpe hende med at nedskrive hendes Kompositioner, af hvilke
mange ere gaaede tabt. Til den danske Kronprins Frederiks Bryl-
lup komponerede hun en Festpolonaise, som endnu ofte bruges ved
festlige Lejligheder i Sverige, og senere en kraftfuld Marche, som
tit udføres ved den svenske Rigsdags Aabningsfest. Hun var en
af sin Samtids mest begavede Kvinder i Sverige.

Idun 9. Marts 1888. Nic, Bøgh,

Haxthausen, Henrich Christian Baron, f. 1831, Officer. H.
er født 4. Maj 183 1 paa Høvergaard ved Aarhus, og hans Forældre
vare Postmester, Premierlieutenant Johan Christian Baron H. (f. 1799
t 1866) og Elisa Marie Friborg f. Schytte (f. 1801 f 1878). Fra
1844 — ^49 var han Landkadet og blev Sekondlieutenant sidstnævnte
Aar ved 3. Jægerkorps med Aldersorden fra 1848, hvornæst han i
1850 deltog i Slaget ved Isted og i' Fægtningen ved Mysunde. I

Digitized by VjOOQIC

Haxthausen, ffetfr. Chr, ig^

1854 kom han til Tjeneste ved i. Jægerkorps, hvorved han blev
Premierlieutenant 1858, og i 1859 paa den kgl. militære Højskole,
hvis Stabsafdeling han gjennemgik, hvorefter han uddannedes videre
ved de andre Vaaben. Mobiliseringen 1863 fremkaldte en Afbry-
delse heri, og H. ansattes som Adjudant ved 5. Brigade, i hvilken
Stilling han deltog i Forsvaret af Danevirke og af Dybbølstillingen,
særlig i Fægtningerne 17. og 28. Marts. Fra April blev H. Kom-
pagnikommandør ved 7. Regiment, ansattes i 1865 ved Generalstaben
og kort Tid efter som Adjudant hos Krigsministeren, indtil han ved
Gjennemførelsen af Hærloven af 1867 blev Kapitajn ved 4. Bataillon.
Det følgende Aar udnævntes han til Lærer i Krigskunst ved den
nye Officersskole, efter at han allerede fra 1866 havde været Lærer
i Taktik i Højskolens joigste Afdeling. Denne Lærervirksomhed
var særdeles frugtbringende, thi faa forstode saaledes som han at
vække Elevernes Interesse for og Forstaaelse af Vaabenartemes
Taktik. H. var ogsaa Sekretær i den Kommission, som i 1866
blev nedsat for at udarbejde et Felttjenestereglement for Fodfolket,
hvilket udkom 1868, ligesom han ogsaa har skrevet flere taktiske
Afhandlinger, bl. a. i « Tidsskrift for Krigsvæsen », hvis Redaktør
han var fra 1868 — 69. Senere blev han en af Medstifterne af «det
krigsvidenskabelige Selskab ». Da H. 1870 blev Skoleofficer ved
Officersskolen, opgav han ældste Klasse, i 1876 sluttede han Virk-
somheden i næstældste Klasse, og i 1878 afgik han fra Skolen som
Kompagnichef ved 15. Bataillon. I 1880 blev H. Oberstlieutenant
og Chef for 21. Bataillon, i 1888 Chef for 10. Regiment i Aalborg.
H., som 19. April 1861 ægteviedes til Thora Emilie Birch
(f. 23. Marts 1837), Datter af Arkitekt Emil Frederik Alexander B.,
har taget en ikke ringe Del i den saakaldte Forsvarsbevægelse.
Allerede i 1873 ved Valghandlingen paa Frederiksberg opfordrede
han Kredsens Folketingskandidat, daværende Kultusminister Hall,
til at sætte Forsvarsspørgsmaalet paa sit Valgprogram, og dernæst
skrev han en Del Artikler, navnlig i « Berlingske Tidende*, i
samme Sag, medens han i 1881 virksomt opfordrede Kammerater
til ved Foredrag at oplyse Befolkningen om Forsvarets Nytte og
ogsaa selv holdt saadanne. F, N, Nieuwenhtds,

Haxthausen^ Johan Diderik, 1652 — 1703, Officer, Broder til
ovennævnte Anton Wolf H., var født 29. Jan. 1652 paa Petershagen
i Bispedømmet Minden. Han kom ung i dansk Tjeneste, var ved
Begyndelsen af den skaanske Fejde Kapitajn ved Bauditz* Regiment,

Digitized by VjOOQIC

184 Haxthausmt Joh, Did,

kom kort efter til Fodgarden, blev 1677 Major ved Dronningens
Livregiment og 1678 Oberstlieutenant. Da det sidste Regiment til
det Korps, der 1689 overlodes Kong Vilhelm III af England, afgav
en Bataillon, blev H. sat i Spidsen for denne som Oberst og var
nu med i de 8 Aars Felttog i Irland og Nederlandene. Han blev
1693 engelsk, Aaret efter dansk Brigader og ved Hjemkomsten 1698
Chef for hele Regimentet. Han førte saa dette under det korte Felt-
tog i Holsten 1700 og gik samme Efteraar med den ene Bataillon
til Sachsen, hvomæst han ved det Korps, som under Chr. Gylden-
løve (VI, 335) sendtes til Italien i Kejserens Tjeneste, blev ansat
som Generalmajor over Infanteriet og Chef for Bataillonen Prins
Carl. I det blodige Slag ved Luzzara 15. Avg. 1702 deltog han
med Udmærkelse, skjønt han paa Grund af Sygdom havde maattet
lade sig løfte op paa Hesten. Da kort efter Gyldenløve drog hjem,
fik H. Kommandoen over Korpset, som han beholdt under hele
næste Aars Felttog, efter at han om Foraaret havde iværksat en
Reduktion, hvorved Korpset i Henhold til den afsluttede Traktat
blev sat paa samme Fod som de kejserlige Tropper; hans Bataillon
indlemmedes i Korpsets 2. Regiment, hvis Chef han nu blev. Om
Efteraaret maatte han afgive Kommandoen over Korpset til General-
lieutenant A. F. Trampe, der førte det til Ungarn. Paa Vejen afgik
H. 21. Dec. 1703 uventet ved Døden af Lungebetændelse i den
lille tyrolske By Imst.

H. var i alle Henseender en duelig og samvittighedsfuld General
og vandt Anerkjendelse som saadan af de kejserlige Overgeneraler
Prins Eugen og Starhemberg. Ogsaa Trampe omtaler ham som
«en i Haandværket fuldkommen Officer ». Særlig var han bekjendt
for sin urokkelige Ro i Slagtummelen, og hans staaende Tilraab til
Soldaterne: « Sutjes, sutjes, meine Kinder! immer geschlossen ein-
gedrungenU gik længe fra Mund til Mund som Kvintessensen af
Datidens Fodfolkstaktik. — Da han var ugift, gik hans kurkølnske
Len Eisbom over til hans Brodersøn Chr. Fr. Greve H. (s. ovfr.);
hans Tilgodehavende fra kejserlig Tjeneste var endnu 30 Aar efter
hans Død ikke fuldt udbetalt hans Arvinger.

O. H. Moller, Nachr. von dem Geschlecht derer v. Haxthausen. Danmarks
Adels Aarbog 1887, S. 180. Jf, W, Harbou.

de la Haye, Jean, — 1676, Officer. En Abraham de la H.
var under Christian IV Ingeniør og Voldmester ved Kjøbenhavns
Fæstning og er vel Fader til J. de la H., hvem vi under Kjøben-

Digitized by VjOOQIC

de la Haye^ Jean. 185

havns Belejring 1659 træffe som Kapitajn ved det nyoprettede
Livregiment (Fodgarden). Efter i et Aars Tid at have fungeret
som Kommandant paa Christianshavn blev han o. 1666 Major og
1675 Oberstlieutenant i Livregimentet og tog med dette ærefuld
Del i Wismars Erobring i Dec. s. A. Da Krigen 1676 førtes over
til Skaane, var la H. med som Oberst for 2. sjællandske National-
regiment til Fods (forhen v. d. Ostens). Natten til 11. Juli havde
han Vagt i Løbegravene uden for Landskrone, da de belejrede
forsøgte et Udfald; la H. afslog dette og trængte ind i Fæstningen
sammen med de flygtende Fjender, som trak sig tilbage til Cita-
dellet. Dettes Overgivelse var nu kun et Tidsspørgsmaal, men den
tapre Oberst betalte Fæstningens Indtagelse med sit Liv. la H.
havde 1659 ægtet Maren (Bruun), Datter af den bekjendte Kjøb-
mand og Borgmester paa Christianshavn Jacob Madsen.

Han maa ikke forvexles med Johan Heye «til Bosteb (f. 1639
t 1678"), der udmærkede sig ved den ulykkelige Affære paa Rygen
8. Jan. 1678 og s. A. adledes.

Personalhist. Tidsskr. 3. R. III. Løvenskiold, Efterretn. om den kgl. Liv-
garde til Fods, passim. J£^ ly, Jfarbou,

Hecklauer, Johannes, 1596 — 1652, Musiker og Arkitekt, var
født i Nordhausen i Thiiringen. Allerede 1619 opholdt denne
alsidige Mand, der fra Hjemmet maa have medbragt betydelige
Kundskaber i to saa forskjellige Fag som Musikken og Bygnings-
kunsten, sig i Danmark, beskæftiget med at bygge et Sangværk til
Frederiksborg Kirke. Aaret efter faar han Bestalling som Organist
og Musikus paa Gottorp. Senere blev han ogsaa Gehejmekammer-
tjener hos Hertugen. Som saadan nævnes han 1633 — 4^» kaldes 1635
Bygningsinspektør og 1645 Amtsinspektør over Gottorp Amt. I sidst-
nævnte Egenskab forestod han talrige vigtige Byggeforetagender,
senest Opførelsen af Husums østre Port, hvis Fuldendelse han dog
ikke oplevede. H. døde 13. Avg. 1652, 56 Aar gammel, og bisattes
i Domkirken i Slesvig. Hans Hustru var Sophia Lælius (f. 1600
t 17. April 1654), Datter af gottorpsk Kansler Lauritz L. H. stod
i høj Gunst hos Hertug Frederik lU, han skal endog en lid lang
have rivaliseret med den senere saa mægtige Kansler Kielman,
der 1636 traadte i Hertugens Tjeneste. H. erhvervede sig en be-
tydelig Formue, og hans Døtre gjorde gode Partier. I Følge Ra-
chels Beretning bestod der omkring 1675 ved det gottorpske Hof et
saakaldt Hecklauersk Parti, i Spidsen for hvilket H.s Svigersønner

Digitized by VjOOQIC

l86 Hecklauer, Johs,

Andreas Cramer (IV, 99) og Generalmajor Hans Walter stode, og
som i Modsætning til det Kielmanske Parti, der væsentlig varetog
Sveriges Interesser, nærede danske Sympathier.

Thottske Saml, Fol., Nr. 1229. R. Haupt, Bau- u. Kunstdenkmåler der
Provinz Schleswig-Holstcin III, 42. Archiv f. Staats- u. Kirchengesch. der Her-
zogth. III, 103. Lotus Bobé,

Heckscher, Isidor, f. 1848, Retskyndig. Han er Søn af
Marcus H., Kjøbmand i Aalborg, senere Grosserer og Vexelmægler
1 Kjøbenhavn, og dennes første Hustru, Bertha f. Lipmann fra Al-
tona, og fødtes i Aalborg 2. Nov. 1848. Han blev Student 1866,
tog den fuldstændige juridiske Examen 1872, blev kort efter Volon-
tær i Justitsministeriet og arbejdede samtidig som Fuldmægtig hos
en Overretssagfører. I 1874 erholdt han Permission fra Justitsmini-
steriet og tog Ansættelse som Fuldmægtig hos en Sagfører i Ny-
kjøbing paa Falster. I 1875 overtog han en overordnet Plads ved
en Bankierforretning i Stockholm og har siden været bosat der, fra
1884 som Sekretær og Kontorchef ved Industri-Kredit-Aktiebolaget
i Stockholm. 28. Dec. 1878 ægtede han Rosa Meyer fra Stockholm.
— Foruden mindre Arbejder i Tidsskrifter, af hvilke fremhæves
«0m Anvisningen som Retsinstitut* i «Tidsskr. f. Retsvidenskab » II,
har H. skrevet: « Kreditsalget og Sælgerens Standsningsret », for
hvilken Afhandling han i 1885 erhvervede den juridiske Doktorgrad
ved Kjøbenhavns Universitet. I begge de nævnte Arbejder har H.
godt forstaaet at gjøre sine praktiske Erfaringer fra Handelsforhold
frugtbringende for Retsvidenskaben, navnlig indeholder det sidst-
nævnte Arbejde fortrinlige Bidrag til Bestemmelsen af Kreditsalgets
Begreb. For den som Bilag i « Forhandlingerne paa det 7. nor-
diske Juristmøde* meddelte Afhandling om Spekulationsforretninger
og deres Bedømmelse fra Retsordenens Standpunkt høstede han
fortjent Paaskjønnelse.

Universitetsprogr. til Reformationsfesten 1886. Jul. Lassen,

Hedegaard, Christian Ditiev, 1700 — 81, Retskyndig, Søn af
Funktionær ved Admiralitetet Andreas H. og Hustru Anne Christens-
datter, fødtes i Kjøbenhavn 3. Jan. 1700. Han deponerede allerede
17 14. Efter Faderens Ønske skulde han være Præst og tog ogsaa
i sit 17. Aar theologisk Examen, men følte sig ikke duelig og
værdig til præstelig Virksomhed. Da Faderen kort efter døde,
slog han sig paa Medicinen, men ogsaa under dette Studium paa-
kom der ham saa mange Tvivl og Vanskeligheder, at han — tillige

Digitized by VjOOQIC

Hedegaard, Chr, DitL 187

paa Grund af økonomiske Forhold — opgav Tanken om at blive
Læge. Da frembød der sig Lejlighed for ham til at komme til
Udlandet. Ved Universiteterne i Halle og Jena fik han « først
Smag paa den saakaldte Wolfiske Filosofi og efter den paa Jura»
og lagde sig navnlig efter juridiske Studier. Efter Hjemkomsten
17 19 mærkede han imidlertid, hvor ukyndig han endnu var i dansk
Ret, og søgte ved Studier paa egen Haand at raade Bod herpaa.
Samtidig blev han antagen som Volontær ved Krigskancelliet. I
1723 blev han Mønsterskriver ved Indrulleringen i det holstenske
og kom 1726 tilbage til Kjøbenhavn med Pension; 1728 — ^31 var
han Medlem af Inkvisitionskommissionen ved Kjøbenhavns Toldbod.
Sidstnævnte Aar udnævntes han til Birkedommer ved Rytterdistriktet
i F)m, 1746 tillige til Birkeskriver. I 1742 erholdt han den juridiske
Doktorgrad for Afhandlingen: «De eo, qvod contradictorium videtur
in jure danico». 1767 er der udfærdiget Bestalling for ham som
Højesteretsadvokat til at betjene Folk ved Landstinget uden for sin
Jurisdiktion. 1734 udnævntes han til Krigsraad, og han var korre-
sponderende Medlem af Landhusholdningsselskabet. Han var gift
I. med Else Pedersdatter Wichmann, f. Deichmann, Datter af Dr.
med. P. D., 2. med Johanne Marie f. Kryssing, Datter af Præsten
Peder Olufsen K. i Odense og Else f. Brøchner. I 1769 erholdt
han, der allerede i længere Tid havde følt og udtalt sig om Van-
skelighederne ved en Underdommers Stilling over for de overordnede
Retter og lidt under Embedsforretningernes Besværligheder, efter
Ansøgning paa Grund af Alder sin Afsked. Ved Afskedigelsen til-
stodes der ham, i Anledning af hans « lange og tro Tjeneste samt
udvist Flittighed med de adskillige af ham i Trykken udgivne
Skrifter », en aarlig Pension af 400 Rdl.

Hidtil havde man kun hørt godt om H. Men kort efter hans
Afsked afsagde Højesteret 1770 en Dom, der vel var egnet til at
nedbryde det gode Omdømme, H. havde erhvervet sig, og som i
høj Grad har pint ham. Sagen forholdt sig saaledes, at H. paa 2
Vidners Udsagn havde dømt en Husmand til at hensættes i Fængsel
for Trusler. For Højesteret oplystes det, at Vidnerne vare falske,
og H. blev dømt til at betale Mulkten pro meliori informatione samt
til efor hans i denne Sag brugte partiske og uretvise Forhold* at
betale en Bøde af 400 Rdl. Nægtes kan det nu ikke, at H. i Sagen
havde brugt en uregelmæssig summarisk Fremgangsmaade, saa at
han efter Datidens Opfattelse vel havde fortjent Mulkten. Men
ligesom det under Voteringen i Højesteret end ikke antydes, at

Digitized by VjOOQIC

l88 Hedegaard, Chr, DHL

H.s Fremgangsmaade skulde have haft egennyttige Motiver, synes
der ikke at have foreligget noget som helst objektivt Holdepunkt
for Højesterets Antagelse af Partiskhed. Sagen og dens Udfald
finder sin ganske naturlige Forklaring paa den ene Side i den
nervøse gamle Mands Frygt for, at der var periculum in mora, paa
den anden Side i Højesterets Tilbøjelighed til at mistænke Underrets-
dommerne for at ville begunstige de store paa de smaas Bekostning.

Sine sidste Dage henlevede H. under flittig litterær Virksomhed
i Odense, hvor han døde 13. Juli 1781.

H. har udfoldet en overordentiig udstrakt Virksomhed som
Skribent. Saaledes har han, væsentlig i Kommentarens Form, dog
med korte, almindelige Indledninger, behandlet hele Danske Lov
med Undtagelse af dennes i. Bog, nemlig i « Forsøg til en Traktat
angaaende den danske Kriminalret* (6. Bog) (1760, 2. Opl. 1773),
cForsøg til en Traktat angaaende den danske Soret» (4. Bog) (177 1),
«Kong Christian V's danske og norske Lovs 3. Bog» (1774), «Den
danske Kirke- eller gejstlige Ret» (2. Bog) (1775) ^8 «Kong Chri-
stian V's danske og norske Lovs 5. Bog» (1776). Lovens i. Bog,
der jo navnlig handler om processuelle Regler, har H. derimod,
«da Formaliteterne altid have været mig afskylige, hvor det hin-
drer Realiteten*, overladt til «dem, som ere større Liebhavere deraf
end jeg». Han indskrænkede sig for denne Del af Retssystemets
Vedkommende til i 1769 at udgive Hojers juridiske Kollegium med
Rettelser og Tillæg. Foruden disse Arbejder findes der fra H.s
Haand en Mængde mindre Afhandlinger, ogsaa af ikke -juridisk
Indhold, og flere af disse Dissertationer opnaaede 2 Oplag. I
«Juridisk-praktiske Anmærkninger til Danske og Norske Lov» (I — IV,
1764 — 67) og i « Fortsatte j ur. -praktiske Anmærkninger* (I — II, 1780)
omhandles « adskillige kuriøse Tilfælde, Spørgsmaal og Anmærk-
ninger, som enten virkelig ere forefaldne eller ventelig kunne fore-
falde saa vel i som uden Rettergang*. Dybere gaaende historiske
eller dogmatiske Undersøgelser indeholde H.s Værker ikke, og hans
Kommentarer synes i det hele tarvelige. Men sikkert har han dog
i fattige Tider virket ikke lidet til Lovkyndigheds Fremme, og
navnlig i hans « Anmærkninger* findes adskillige gode kritiske Bi-
drag til Belysning af Lovgivning og Retstilstand paa Omraader, hvor
han havdt særlig praktisk Erfaring, saaledes f. Ex. Udtalelser om
Edens Misbrug i ?Lettergang og om Hustruens Stilling i Ægteskabet.

Nyerup, Lit. Lex>,Jurid.-med.-økon. Tid. 1767, Nr. 30 f. Iris og Hebe
1808. I og III. ' ^ ^ y^, Lassen.

Digitized by VjOOQIC

Hedegaard, Joh. Chr. 189

Hedegaard, Johan Christian, 1762 — 1831, Jurist, Søn af
ovennævnte Christian Ditlev H. og dennes anden Hustru, fødtes i
Odense 21. Febr. 1762. I 1769 blev han Søkadet, 1775 suraumerær
Kancellist i Generalitets- og KommissariatskoUegiets Depechekontor.
1779 blev han privat inskriberet ved Kjøbenhavns Universitet, og
178 1 tog han juridisk Examen for ustuderede. 1785 udnævntes han
til virkelig Kancellist, 1789 til Fuldmægtig og 1805 ^il Chef for
I. Departements Kontor under Generalitetet. Samtidig fratraadte
han Kjøbenhavns Fattigvæsens Politiret, af hvilken han havde været
Medlem fra 1799. 1815 blev han virkelig Etatsraad, og efter An-
søgning erholdt han 1819 sin Afsked i Naade med Vartpenge.
16. Dec. 1831 døde han i Lyngby. Han var gift med Bolette
Katanowna f. Hoffmann (f. 1760 f 1815), Datter af Klædefabrikør
Friedrich H. og Maria Dorothea f. Gasmann. — H. « dyrkede med
Flid Videnskaberne, navnlig de skjønne». Han har udgivet en
Mængde Smaaskrifter, Fortællinger, Digte, Lærebøger, originale og
Oversættelser. End videre har han udgivet « Reskripter, Resolu-
tioner og Kollegialbreve vedrørende den danske Krigsmagt til Lands
fra 1801 til 1830* (I — XIII, 1805 — 31) og « Samling af Forordninger,
Plakater og Patenter betræffende Landmilitærvæsenet fra 1670 til
1823* (I — III, 1807 — 25) samt Register til Rosenstand -Goiskes og
til Dels til sin egen Reskriptsamling.

Erslew, Forf. Lex. Jul, Lassen.

Hedemann, Anton Rudolph, f. 1816, Søofficer. Hans Fader
var Kapitajn i Marinen Christoffer Johan Friederich H. (f. 23. Avg.
1786, t ^9' Maj 1826 som Chef for Briggen «St. Jan» i Puerto
Cabello og bekjendt ved et Digt af Baggesen, hvori denne roser
hans Handlemaade ved Redningen af en forulykket engelsk Skibs-
besætning i Atlanterhavet). Hans Moder var Frederica Lovise f.
Hoyer (f. 17. Okt. 1789 j 11. Marts 1830). H. er født 10. Okt.
1816, kom paa Søkadetakademiet 1832, blev Sekondlieutenant 1838,
Premierlieutenant 1847, Kapitajnlieutenant 1857, Kapitajn og Kom-
mandør 1868 og afgik paa Grund af Alder 1881 med Kontreadmi-
rals Karakter. — Efter et Togt til Middelhavet 1838 og 2 Aars
Ophold i Vestindien 1840 — 41 deltog han 1845 — 47 i Korvetten « Gaia-
theas» Jordomsejling, var i den i. slesvigske Krig ansat 1848 paa
Hjuldamperen « Gejser*, 1849 P^^ Korvetten «Valkyrjen» og i 1850
næstkommanderende paa Hjuldamperen « Holger Danske». 185 1 — 52
førte han Dampskibet « Slesvig* og 1856 — 57 Dampskibet «Ejderen»

Digitized by VjOOQIC

IQO Hedemann, Ant, Rud,

i Postfart. 1859 — 61 var han Lærer for Søkadetteme og 1862 næst-
kommanderende i Kadetfregatten « Jylland* paa dens Togt til Ver-
densudstillingen i London. Fra det følgende Aar gjorde H. ad-
skillige Togter som Chef med Marinens Skibe, saaledes 1863 med
Dampskibet « Gejser*, 1864 med Korvetten «Thor», 1865 med Kon-
gens Dampskib «Slesvig», 1868 med Kadetkorvetten « Heimdal » og
187 1 med Fregatten «Jylland». 1872 — 80 var han Yachtkapitajn hos
Hs. Maj. Kongen. Foruden denne Tjeneste har H. 1867 været
Havnekapitajn i St. Thomas. I Aaret 1876 udnævntes han til
Kammerherre, 1878 til Kommandør af Danebrog (1881 af i. Grad).
Tjenstgjørende Kammerherre blev han 1881. — H. var gift med
Johanne Thekla Oda Eugenie f. v. Berenhorst (f. 2. Dec. 1838
t 5. Jan. 1890), Datter af Gehejmeraad v. B. i Anhalt-Dessau.

C. With.

Hedemann, August Ludvig Georg, 1739 — 1813, Officer, er
født i Celle (døbt 19. Jan. 1739). Hans Fader var Landdrost i
Btickeburg Christian Hartwig v. H. til Schwarmstedt i Hannover,
Moderens Navn var Eleonore Sophie Dorothea f. v. d. Wense.
1754 blev han Komet ved holstenske Rytterregiment, 1758 Premier-
lieutenant, 1764 Ritmester, 1776 karakt. Major, 1780 Sekond- og
1783 Premiermajor. Ved sin Udnævnelse til Oberstlieutenant 1789
blev han forsat til jyske Dragonregiment, 1795 blev han Oberst,
1803 Chef for Livregiment lette Dragoner, og s. A. udnævntes han
til Generalmajor med Anciennitet fra 1802. H., der 1762 deltog i
Toget til Meklenborg, roses i Konduitelisteme af 1764 for sit gode
Forhold, sin Aktivitet og sine medfødte militære Anlæg. Han kom
dog aldrig til at optræde som Fører under større Forhold. Han
deltog fra 1803 — 9 i Sydgrænsens Bevogtning og fremhæves af
General Ewald for sin Konduite under de Sammenstød, som fandt
Sted i Nov. 1806 med Franskmændene, der ved Lybeks Erobring
ikke respekterede Danmarks Nevtralitet; ved denne Lejlighed førte
han en kort Tid Avantgarden. Aaret efter kommanderede han en
Rytterbrigade, og i 1808 var han virksom ved Oprettelsen af de
holstenske annekterede Batailloner. 1809 afskedigedes han paa
Grund af Alder og Svagelighed og trak sig tilbage til Itzeho, hvor
han besad en lille Ejendom. Her døde han i temmelig trange
Kaar 16. April 1813. — Han ægtede 1786 Magdalene Mårgrethe
V. d. Maase (f. 2. Jan; 1762 f 26. April 1823), eneste Datter af

Digitized by VjOOQIC

Hedemann^ Aug, Ludv, Georg, igi

Landsdommer i Odense, Etatsraad Fred. Chr. v. d. M. og Charlotte
Amalie f. v. Holstein.

Meddelelser fra Krigsarkiverae. ^, Tuxen,

Hedemann, Hans Christopher Georg Frederik, 1792 — 1859,
Officer, er født i Flensborg 7. Juli 1792 og Søn af Kammerherre,
Generalmajor Johan Christopher Georg H. (f 1837) og Georgine
Frederikke f. Baronesse v. Dehn. H. tilbragte sine Bamdom^aar
dels i Flensborg, dels i Slesvig indtil 1803, da han indtraadte i
Landkadetkorpset, hvorfra han 1809 afgik til slesvigske Infanteri-
regiment som Sekondlieutenant. S. A. blev han Premierlieutenant
og gjorde som saadan efterhaanden Tjeneste ved Kronens Regiment
og holstenske Infanteriregiment, indtil han 181 1 blev ansat ved
I. jyske Infanteriregiment, ved hvilken Afdeling han 1820 avancerede
til Kapitajn, 1836 til Major og forblev staaende indtil 1842. Ved
disse forskjellige Regimenter er H. fra sine første Lieutenantsdage
stedse bleven fremhævet for sin særdeles Duelighed i alle Tjenestens
Grene, sin straénge Retfærdighedsfølelse og sin mønsterværdige Op-
førsel, og den øverste Krigsstyrelse anerkjendte hans Dygtighed ved
at tildele liam særlige Hverv og give ham Sæde i flere Kommis-
sioner. Han var derfor ved Hærordningen 1842 blandt dem, der
vare selvskrevne til Forfremmelse, og udnævntes da til Oberstlieute-
nant og Kommandør for 10. Bataillon, der i 1846 ombyttedes med
I. Jægerkorps og Posten soip Kommandant i Citadellet. Aaret
efter blev han Oberst.

Begivenhederne i det mindeværdige 1848, der brat afbrød en
34aarig Fredsperiode, skulde i ganske ualmindelig Grad komme til
at gribe ind i H.s Skæbne. Da det slesvig-holstenske Oprør var
blevet en Kjendsgjerning, søgte den nye Krigsminister, Tscheming,
efter en Mand, egnet til at stille i Spidsen for det i Hast dannede
saakaldte nørrejyske Armékorps, der skulde gaa Oprørerne i Møde
og efter at Tanken om at overdrage dette Hverv til den komman
derende General i Nørrejylland og paa Fyn, den ansete General
lieutenant Guldberg (VI, 285), var opgiven, faldt Valget paa H
der vel, som berørt, først lige var udnævnt til Oberst, men
med sine fremhævede militære Kvalifikationer og Evne til at
kommandere forenede et vindende Væsen og var en dannet og
smuk Personlighed. Til Stabschef var udset den unge Generalstabs-
kapitajn Læssøe, i hvis Haand efter Tschemings Mening tillige
Hærledelsen skulde lægges. Der skal her strax bemærkes, at dette

Digitized by VjOOQIC

IQ2 Hedemann, Hans Christ. Georg Fred,

ikke blev Tilfældet. Læssøe fik al den ham i Følge hans Stilling
og hans glimrende Talent tilkommende Indflydelse, men H., per-
sonlig modig, koldblodig og uforfærdet i Slaget, viste ogsaa før og
efter dette ved gjentagne Lejligheder, at han følte sig som Hærens
Overbefalingsmand, som saadan havde sin selvstændige Opfattelse
af Situationen og dens Krav og ikke skyede Ansvaret for at søge
dem gjennemførte. I øvrigt var Forholdet godt mellem H. og Stabs-
chefen, ligesom ogsaa mellem H. og Hærens højere Chefer, og
Slagene ved Bov og ved Slesvig 9. og 23. April, ved Nybøl og
Dybbøl 28. Maj og 5. Juni, fortrinlig ledede fra Overkommandoens,
tappert gjennemkæmpede fra Afdelingernes Side, ville stedse i den
danske Krigshistorie staa som smukke Minder om deres fælles Sam-
virken og om den Fasthed og gode Aand, der helt igjennem be-
sjælede den af H. i 1848 kommanderede Hær.

Der skulde imidlertid beredes H., som kort efter at have
overtaget Anførselen var bleven udnævnt til Generalmajor, og som
efter Slaget ved Bov hædredes med Danebrogsordenens Kommandør-
kors, store Skuffelser fra anden Side, og det netop fra den, hvorfra
han burde have haft sin bedste Støtte. Tscherning, vankelmodig
og ubestemt i alt, hvad der angik Krigsoperationerne, greb ved
flere Lejligheder, saaledes umiddelbart forinden Slaget ved Nybøl,
højst forstyrrende ind i H.s Planer, kunde længe ikke bekvemme
sig til at stille Hærkorpset uafhængigt af andre Militærmyndig-
heder, ja gav endog en Gang Ordre til, at det skulde under-
lægges Generalkommandoen paa Fyn. Værst af alt var det dog,
at Generalintendant, Oberst C. F. Hansen (VI, 598) nogle Dage efter
Slaget ved Slesvig indfandt sig ved Hæren med uindskrænket Fuld-
magt til paa Krigsministerens Vegne at foretage og anordne, hvad
han under de stedfindende P^orhold maatte skjønne rigtigt, og saa-
ledes, som det træffende er bleven bemærket, kunde tage Komman-
doen fra H. midt i dennes Hovedkvarter. Paa H.s bestemte For-
langende om at fratræde Befalingen over Hæren, hvis dette unaturlige
Forhold ikke hævedes, blev Oberst Hansen ham vel til Dels under-
lagt, men Misstemningen og Uenigheden i Anskuelser mellem dem
vare dermed selvfølgelig ikke hævede, og maaske var dette en
væsentlig Grund til, at Krigsministeren, efter at Vaabenstilstanden
var indtraadt, under 16. Juli udvirkede en kgl. Resolution, i Følge
hvilken H. skulde afgive Overkommandoen og beordredes til at be-
give sig til Kjøbenhavn for at overtage Forsædet i en raadgivende
Komité under Krigsministeriet, i det Kommandantposten i Citadellet

Digitized by VjOOQ IC

Hedemann, Hans Christ, Georg Fred, \m

tillige paa ny overdroges ham. H.s ældre Vaabenfæller, de mest
fremragende blandt Hærens Førere, saasom Biilow, de Meza,
Schleppegrell m. fl., søgte at bøde paa denne Krænkelse, som H.
dog aldrig ret forvandt, ved at tilstille ham en smuk Takskrivelse
for hans Ledelse af Hæren; Kongen udnævnte ham strax til Kammer-
herre og 1853, paa 5 Aars Dagen for Slaget ved Slesvig, til Storkors
af Danebrog. En tiltagende Øjensvaghed, der til sidst gik over til
Blindhed, bevægede H. til 1854 at ansøge om sin Afsked, der blev
ham tilstaaet med Karakter af Generallieutenant.

H. havde 12. Avg. 1820 ægtet Charlotte Eleonore Christine
Baagøe (f. 1796 f iS73)> Datter af Kapellan ved Roskilde Domkirke
Peter B. Han døde i Kjøbenhavn 31. Maj 1859 og blev under stor
Deltagelse af en talrig Sørgeskare med Kongen i Spidsen begravet
II Aars Dagen efter Slaget ved Dybbøl paa Garnisonskirkegaard,
hvor hans med en Portrætmedaillon prydede Mindesmærke findes.

Tidsskr. f. Krigsvæsen 1859, S. 425 ff. Vort Forsvar 28. Sept. 1890.

S. A, Sørensen,

Hedemann, Hartvig Johan Christoph, 1756 — 1818, For-
fatter, blev født i Slesvig 24. Okt. 1756. I 1772 gik han i han-
noveransk Tjeneste og deltog i Felttogene 1793 og 1794, i hvilke
han avancerede til Kapitajn. I Begyndelsen af 1794 blev han
Kavaller hos Prins Adolf af Storbritannien. Han døde 11. Jan.
1818 af et Saar i Hovedet, som han havde faaet i Slaget ved
Sehested (11. Dec. 1813). Fra 1787 — 96 udgav han forskjellige
Smaaskrifter, Digte og Bladartikler; af større Værker kan nævnes:
«Empfindsame Reise von Oldenbm-g nach Bremen* (1796) og «Karl
V. Elendsheim» (2. Opl. 1796).

Kordes, Schlesw.-Holst. Schriftsteller-Lex. Ltibker u. Schrdder, Schlesw.-
Holst.-Lauenb. Schriftsteller-Lex. C. A, Nissen,

Hedemann^ Johan Christopher Georg, f. 1825, Officer, Jæm-
baneingeniør. H. er Søn af ovennævnte Generallieutenant Hans
Christopher Georg Frederik H. og blev født i Kjøbenhavn 29. Dec.
1825. Han indtraadte paa Landkadetakademiet i 1837 og udnævntes
i 1842 til Sekondlieutenant å la suite i Jægerne med Anciennitet
fra 1841. Fra 1842 — 48 gjennemgik han den kgl. militære Højskole
og gjorde, medens Undervisningen ved samme var suspenderet i
1845 — 46, Tjeneste ved Ingeniørtroppeme i Kjøbenhavn. Ved sin
Afgang fra Højskolen udnævntes han til Premierlieutenant i Inge-
niørkorpset med Anciennitet fra 1846 og ansattes en kort Tid ved

Dansk biogr. Lex. VII. April 1893. I^

Digitized by VjOOQIC

104 Hedemann, Joh. Christ. Georg.

Fæstnings- og Bygningstjenesten paa Kronborg for dernæst at over-
gaa til Troppetjenesten. Med Undtagelse af det sidste Fjerdingaar
af 1849, i hvilket han virkede ved Ingeniørkorpsets Vejtjeneste,
var han fra Maj 1848 til Marts 185 1 ansat ved Feltingeniørdetache-
mentet og havde rig Lejlighed til at tage aktiv Del i Krigsbegiven-
hederne, i det han var med i Fægtningerne i Sundeved 28. Maj
og 5. Juni 1848, i Udfaldet fra Fredericia 6. Juli 1849 samt i Slaget
ved Isted 24. og 25. Juli 1850, i hvilket han gjentagne Gange med
sit Brotræn slog og afbrød Broer, til Dels under den fjendtlige Ild.
I 1850 forbeholdtes der ham Kapitajns Anciennitet, og s. A. ud-
nævntes han til Kapitajn af 2. Klasse. Efter Krigen var han fra
1851 — 53 beskæftiget ved Kongerigets Vejtjeneste, fra 1853 — 55 ved
Ingeniørtroppetjenesten og fra 1855 til Udgangen af 186 1 atter ved
Vejtjenesten; han var imidlertid i 1853 bleven Kapitajn af i. Klasse.
1856 deltog H. i de omfattende Jæmbaneprojekteringer i Jylland
og Fyn, og han fungerede fra 1862 til Krigens Udbrud i 1864 som
Overingeniør ved Bygningen af den nordsjællandske Bane. I Krigen
gjorde han Tjeneste ved den aktive Armé som Kommandør for
Bro væsenet og deltog i Dybbølstillingens Forsvar, ved hvilken Lej-
lighed han navnlig gjorde sig fortjent ved den Hurtighed, Orden
og Ro, hvormed han under den heftigste Ild ledede Afbrydningen
af Broerne over Als Sund ved Dybbøls Fald 18. April. 1868
traadte han uden for Nummer i Ingeniørkorpset for fuldstændig
at ofre sig for Jæmbanevæsenet. Ved naaet Aldersgrænse 1877
erholdt han Afsked af Krigstjenesten med Obersts Karakter.

1868 overtog H. som Overingeniør Projekteringen og Ledelsen
af alle nye Anlæg ved de sjællandske Jæmbaner, hvilken Stilling
han beholdt, da disse Baner i. Jan. 1880 overgik til Staten. Fra
1882 forandredes hans Stilling, i det han blev Overingeniør for
større Udvidelser af de under Drift værende sjællandske Statsbaner,
og han var, indtil 1885, tillige teknisk Konsulent for de nævnte
Baners Direktion. Førstnævnte Stilling har han ved den nye Ord-
ning af Statsbanedriften (Lov af 12. April 1892) fratraadt 31. Marts
1893. Ved Siden af denne Jæmbanevirksomhed har han fra 1885
været teknisk tilsynsførende med de private Baner paa Sjælland,
Falster og Laaland og Medlem af — fra 1890 Formand for —
Bestyrelsen for Gribskovbanen samt fra 1889 teknisk tilsynsførende
med de private Baner i Fyn. Han udnævntes til Kommandør af
2. Grad af Danebrogsordenen i 1875. — H. ægtede 6. Jan. 1849

Digitized by VjOOQIC

HedemanHt Joh. Ckrist. Georg, igc

Marie Julie Frederikke Marcher (f. 22. Okt. 1823), Datter af Dr. med.
Hans Koefoed M. (f. 1796 f 1877) og Emilie Franzisca Elisabeth f.
Wilckens (f. 1785 f 1857). ^. ^- Tychsen.

Hedemann y Marius Sophus Frederik, f. 1836, Officer, er
en Søn af ovennævnte Generallieutenant H. C. G. F. H. og fødtes
i Kjøbenhavn 21. Jan. 1836. Efter at have været Landkadet blev
han i 1853 Sekondlieutenant ved i. Jægerkorps med Aldersorden
fra Aaret forud, kom i 1855 ind paa Højskolen og tog i 1859 Stabs-
afdelingens Afgangsexamen. Han gjennemgik derefter de forskjellige
Vaabens Skoler og var i Mellemtiden flere Gange til Tjeneste ved
den topografiske Afdeling. Her fra ansattes H. i 1863 som Adju-
dant ved 2. Divisions Stab og fik i denne ansvarsftilde Stilling flere
Gange Lejlighed til at udmærke sig, saaledes under Dybbøls For-
svar og Kampen 18. April 1864. Efter Krigen, under hvilken H,
baade var bleven Premierlieutenant og Kapitajn, kom han atter
tilbage til den topografiske Afdeling, men ansattes i 1868 til Tje-
neste i Krigsministeriet, i 1870 tillige som Adjudant hos Krigs-
ministeren. Aaret efter blev han Adjudant hos Kong Christian DC
og kom i 1876 til Tjeneste ved Livgarden som Kompagnichef.
Under Krigen mellem Rusland og Tyrkiet det følgende Aar var
han fra Maj til Nov. attacheret den russiske Hærs Hovedkvarter.
I 1880 blev H. Oberstlieutenant og Chef for 23. Bataillon, hvomæst
han i 1885 blev Oberst i Generalstaben og Chef for dennes tak-
tiske Afdeling. Under Kejseren af Ruslands Ophold her i Landet
i Efteraaret 1887 var han attacheret denne Fyrste og blev s. A.
udnævnt til Kammerherre. I 1889 blev H. Chef for 6. Regiment i
Odense, hvilken By han repræsenterede i Folketinget fra 1887 — 92,
og i 1893 udnævntes han til kongevalgt Medlem af Landstinget
samt til Generalmajor og Chef for fynske Brigade. — H. blev gift:

1. (27. Sept.«i86i) med Sophie Charlotte Johanne Baggesen (f. 24. Febr.
1835 t 20. Okt. 1883), Datter af Generalmajor F. L. Aug. H. B. (1, 429),

2. (i. Sept. 1885) med Anna Frederikka Petersen (f. 14. Sept. 1835),
Datter af Kommandør Jonas Rasmus P. P. N. Nieuwcnktds,

Hedevig, Kurfyrstinde af Sachsen, 1581 — 1641, Datter af Kong
Frederik II af Danmark og Sophie af Meklenborg, blev født 5. Avg.
1 581 paa Frederiksborg og opfostredes som hendes Søskende en
Ud hos Bedsteforældrene, Hertug Ulrik og Hertuginde Elisabeth,
i Meklenborg. 12. Sept. 1602 ægtede hun i Dresden Kurfyrst Chri-

13*

Digitized by VjOOQIC

iq6 Hedevig af Sachsen.

stian II af Sachsen, der døde allerede 23. Juni 161 1, hvorefter hun
tog Ophold paa sit Enkesæde, Slottet Lichtenberg, i Sachsen. Hun
vedblev at staa i ret* livlig Forbindelse med sin Broder Christian IV
og besøgte Danmark baade 1631 til sin Moders Begravelse og 1634
til den udvalgte Prins Christians Bryllup med hendes afdøde Mands
Broderdatter Magdalena Sibylla. I Sachsen er hendes Na\Ti knyttet
til forskjellige Byggeforetagender; navnlig opførte hun flere nye
Kirker. Hun døde paa Lichtenberg 26. Nov. 1641 og blev begravet
i Freiberg.

BarthelSf Leich-Sermon von Er. Hedevig, Torgau 1642. / ^, JFridericia,

Hedevig, 1626 — 7.8, Datter af Christian IV og Kirstine Munk,
blev født 15. Juli 1626 paa Haderslevhus og opfostredes i en Del
af sin Barndom hos Mormoderen, Ellen Marsvin. 6. Nov. 1642
ægtede hun paa Kjøbenhavns Slot den daværende Lensmand paa
Christiansstad, Ebbe Christoffersen Ulfeldt til Ovesholm. Hun og
Leonora Christina vare de eneste af Børnene, der vare tilstede ved
Christian IV's Død paa Rosenborg 28. Febr. 1648. Faa Aar efter
grebe Svigersønnernes Fald og den inden for deres Kreds voxende
Opløsningstilstand ind i hendes Skæbne. Hendes Mand, der paa
Grund af mislig Embedsførelse havde mistet sit Len Bornholm,
forlod i Jan. 1652 Danmark og søgte Tilflugt i Stockholm, H. fiilgte
ham der til 2 Maaneder senere. Hun deltog her i det underlige Liv
ved Dronning Christinas Hof, senere levede hun med sin Mand paa
Braheberg i Upland. Men Forholdet mellem Ægtefællerne var i
høj Grad ulykkeligt. Allerede under deres Forlovelse, i Okt. 1641,
vides der at have været Uenighed imellem dem, og i Sverige
kom de paa fiildstændig Krigsfod. Ebbe Ulfeldt var uden Tvivl
en i høj Grad brutal Natur, der efter sin Hustrus Sigende swede
sine og hendes Penge op, tyranniserede hende paa enhver Maade
og endog truede hende med Prygl. Hendes Stemning over for ham
var til Gjengjæld det mest levende Had; i et Brev kalder hun
ham cdet forbandede Kreatur »; sandsynligt er det ogsaa, at hun
stod i Kjærlighedsforhold til en af hans undergivne. Til sidst kunde
hun ikke udholde det længere og flygtede i Okt. 1655 med sin
formodede Elsker til Søsteren Leonora Christina, der den Gang
boede paa Slottet Barth i Pommern. Her fra rejste hun til Moderen,
Kirstine Munk, paa Boller; hun var ogsaa tilstede ved dennes Be-
gravelse i Odense i Juli 1658. Ved Skiftet efter Moderen tilfaldt
der hende Taasinge; men Besiddelsen af dette Gods tiltraadte hun

Digitized by VjOOQIC

Hedevig, ipy

først et Par Aar efter, og den blev kun lidet glædelig for hende.
Hun maatte afstaa eller pantsætte Stykke for Stykke til sine og sin
Mands Kreditorer og levede fra 1661 — 64 i den yderste Fattigdom
paa Valdemars Slot. I April 1664 rejste hun til Skaane, hvor hun
opholdt sig den meste Tid paa Ebbe Ulfeldts Gaard Raabelev,
maaske af og til paa Ovesholm. Det tjener til hendes Ære, at
hun viste sin ulykkelige Søster Leonora Christina en varm Sympathi
under hendes Fangenskab; hun korresponderede hemmelig med
hende, tog en Tid hendes 2 yngste Sønner til sig og rejste endog
lige efter Frederik lU's Død 1670 til Kjøbenhavn for at arbejde
paa hendes Frigivelse. Hun døde 5. Okt. 1678 og blev begravet i
Trefoldighedskirken i Christiansstad.

Danske Saml. 2. R. II, 305 ff. /. A. Fridericia.

Hedevig Eleonore, Dronning af Sverige, 1636 — 17 15, blev født
paa Gottorp 23. Okt. 1636 og var en Datter af Frederik III, Hertug
af Holsten-Gottorp, og Marie Elisabeth af Sachsen. Hun var først
forlovet med en meklenborgsk Fyrste, men da Carl X Gustav tilbød
hende sin Haand, blev denne Forbindelse af politiske Grunde fore-
trukken, og 24. Okt. 1654 ægtede hun Carl Gustav paa Stockholms
Slot. Efter hans Død 13. Febr. 1660 fik hun Forsædet i Formynder-
regeringen med 2 Stemmer, men øvede for øvrigt ikke stor Ind-
flydelse. Hun havde meget at sige hos Sønnen Carl XI og havde
ikke ringe Skyld i det mindre gode Forhold mellem ham og Dron-
ningen, Ulrikke Eleonore. Him var en varm Ven af Litteraturen
og de skjønne Kunster og anvendte en stor Del af sine rige Ind-
komster til at fremhjælpe disse i Sverige. Hun døde 24. Nov. 17 15
i Stockholm. Z. Laursen,

Hedevig Sophie, Hertuginde af Gottorp, 1681 — 1708, Datter
af Carl XI af Sverige og den danske Kongedatter Ulrikke Eleo-
nore, fødtes 26. Juni 1681 paa Stockholms Slot. Ligesom Broderen
Carl XII opdroges hun af Farmoderen, Enkedronning Hedevig
Eleonore, i Had til Danmark og formæledes mod sit Ønske med
sin Frænde Hertug Frederik IV af Gottorp 2. Juni 1698. Ægteskabet
var ulykkeligt, da Hertugen førte et ryggesløst Liv; de boede kun
en kort Tid paa Gottorp, vendte derpaa tilbage til Sverige, hvor
de havde Bolig paa Carlborg, og forbleve her, indtil Hertugen fulgte
Carl XII paa Felttoget til Polen, hvor han 1702 fandt sin Død.
H. S. blev i Stockholm og overlod den stedlige Styrelse af sin Søn

Digitized by VjOOQIC

lo8 Hedevig Sophie af Gottorp.

Carl Frederiks Del af Hertugdømmerne til hans Farbroder Christian
August, saaledes at dog de vigtigste Regeringssager kom til hendes
Afgj øreise. I øvrigt optoges hun af Intrigerne med Hensyn til
Arvefølgen i Sverige, da man stadig var forberedt paa Kongens
Fald. Det « holstenske Parti* var, saa længe hun levede, det
mægtigste, især fordi hun var den mest begavede og stærkest frem-
trædende af Søstrene. Hun døde pludselig af Børnekopper 22. Dec.
1708 og blev en Del Aar efter bisat i Ridderholmskirken.

A. Fryxell, Beråttelser ur Svenska hist. XXI— XXVII (især XXIV, 60 ff.
XXVII, 48 ff). A, D, Jørgensen.

Hee, Christen, 1712 — 81, Mathematiker, født paa Thyholm
5. April 17 12, var Søn af Sognepræst i Søndbjærg Christen H.
(f 1729) og studerede først i Kjøbenhavn, derefter i Marburg og
Tiibingen, hvor han navnlig lagde sig efter Mathematik og Mekanik.
Efter sin Hjemkomst blev han Lærer i Mathematik ved Søetaten;
dette gav igjen Anledning til, at han fik det Hverv at studere
Vandbygning i Holland, England, Frankrig og Italien. 1759 blev
han Professor i Mathematik ved Universitetet, 1761 Magister. 1774
fik han Justitsraads Titel. Som Medlem af Videnskabernes Selskab
(fra 1747) udkastede H. Planen til Kortvæsenets Indretning og vej-
ledede Landmaaleme. I Videnskabernes Selskabs Skrifter har han
skrevet Afhandlinger over det danske Fodmaal, over Friktionen og
over « Kunsten at leve under Vandet ». End videre findes en kort
Meddelelse af ham i «Philosophical transactions». Han skal have
været en dygtig Mathematiker, hvorfor man beklagede, at han
offentliggjorde saa lidt. Han døde 12. Jan. 1781.

Worm, Lex. ov. lærde Mænd. C. Christiansen,

Hee, Jens (Johannes), — 1327, Biskop, var vistnok Broder
til Ridder Niels H. i Har Syssel, hvor han ogsaa havde mange
Ejendomme. Han var Kannik ved Ribe Domkapitel 1291, blev
Ærkedegn o. 1295 ^S Biskop i Ribe 131 1. Han stiftede et Kapel
i Ribe Domkirke for den hellige Anna og skjænkede Domkapitlet
flere Ejendomme og en Samling Bøger. Han døde 13. Jan. 1327.

Kinch, Ribe Bys Hist. I. Q, Nielsen,

Hee, Jørgen, 17 14 — 88, Biskop, blev født i Odense 18. Nov.
1 7 14. Familien har Navn efter Landsbyen Hee i Ringkjøbing Amt.
Hans Fader, Jens H., der den Gang var Præst ved Hospitalskirken,
døde som Stiftsprovst i Odense 1747; Moderen hed Else f. Lund.

Digitized by VjOOQIC

Hee, Jørg, 199

Han blev Student 1729, tog Attestats 1734 og var derefter Huslærer
hos General Brockenhuus, af hvem han allerede 1738, knap 24 Aar
gammel, kaldedes til Sognepræst i Allerup og Davinde ved Odense.
Her sad han i 21 Aar, og hans store Prædikensamling, « Fuldstændig
Forklaring over Christi Lidelse, Død og Begravelse », 3 tykke Kvart-
bind (1758 — 66), hører til denne Periode. Professor P. Holm har
skrevet anbefalende Fortale dertil. H.s Stil er den gammeldags
orthodoxe med Masser af Bibelsteder og en Uendelighed af Af-
delinger og Underafdelinger i hver Prædiken. 1759 blev han Sogne-
præst ved St. Hans Kirke i Odense og 1763 forflyttet til St. Knuds
Kirke sammesteds, hvormed Stiftsprovstiet var forenet. Allerede
17« Aar efter (1764) kom han til Kjøbenhavn som Holmens Provst,
i det Formanden, Dr. P. M. Bildsøe, var bleven Biskop i Aarhus;
og da Bildsøe døde 1777, blev H. ogsaa hans Efterfølger paa Aar-
hus Bispestol. I II Aar virkede han i dette Embede og døde som
Jubellærer 30. Dec. 1788 uden foregaaende Sygeleje. H. faar af
alle Ros for sin milde, elskelige Karakter og var meget afholdt af
Stiftets Gejstlighed; men hans Evner vare næppe store. Foruden
den anførte Prædikensamling har han udgivet en Del enkelte Præ-
dikener og Lejlighedstaler som Holmens Provst. Hans Prædiken i
Anledning af Hofrevolutionen 17. Jan. 1772 var den første, der
blev udgivet i Trykken; den blev holdt Søndagen efter Omvælt-
ningen og kaldtes «Forstjrremes Forstyrrelse og Mangelens glæde-
lige Forandring*; den er fuld af en Række mindre heldige Alle-
gorier, men var vistnok medvirkende til, at han af Regeringen blev
valgt til den ulykkelige Enevold Brandts Sjælesørger. Han besøgte
flittig Greven i Fængselet, var overbevist om, at hans Omvendelses-
forsøg kronedes med det lykkeligste Udfald, og ledsagede ogsaa
Greven til Retterstedet. For denne sin Virksomhed modtog han af
Arveprinsen en kostbar Anerkjendelsesgave. Sit Forhold til Brandt
har han udførlig skildret i «Paalidelig Underretning om den hen-
rettede E. Brandts Forhold og Tænkemaade i hans Fængseb (1772).
Skriftet er oversat saa vel paa Tysk som Fransk. H. var gift med
Karen f. Gudme (f i Aarhus 6. Nov. 1792), en Præstedatter fra
Sønder Broby i Fyn.

Bloch, Fyenske Geistligheds Hist. I, 692 ff. II, 40 ff. Hertel, Aarhuus Dom-
kirke II, 48 ff. Nyemp, Lit. Lex. A, Jantzen,

Hee, Søren, 1706 — 56, Læge, en Broder til ovennævnte Biskop
Jørgen H., fødtes i Odense 2. Juni 1706. 1723 deponerede han fra

Digitized by VjOOQIC

200 ^i^^* -S^r.

Odense G)niinasium, studerede derpaa Medicin, for hvilken han
allerede som Dreng havde fattet en levende Interesse, og blev
Alumnus paa Borchs Kollegium, i det han samtidig fik praktisk
Uddannelse som Amanuensis hos Jens Bing og Assistent hos Laub
paa Kvæsthuset. 1731 rejste han udenlands og erhvervede sig ved
sin Tilbagekomst 1734 den medicinske Doktorgrad, hvorefter han
nedsatte sig som Læge i Odense. 1739 deltog han i Konkurrencen
for det ledige medicinske Professorat ved Universitetet. Han viste
i sin Prøveafhandling ligesom ogsaa tidligere i sin Doktordisputats
en Begavelse og selvstændig Opfattelse, der tydelig stille ham over
alle hans 4 Konkurrenter, men erholdt dog ikke Professoratet. Der-
imod opnaaede han ved Konkurrencen Titelen af Professor extra-
ordinarius samt Designation til et Professorat ved Odense Gymna-
sium og rykkede 1748 op i ordinær Stilling her som Lærer i Fysik
og Filosofi; 175 1 blev han Professor i Græsk. En tiltagende Bryst-
svaghed gjorde ham imidlertid bestandig mindre arbejdsdygtig, og
efter sin Konkiurenceafhandling har han ikke publiceret noget Ar-
bejde af Betydning. Videnskabelig Anerkjendelse opnaaede han,
for saa vidt som han før sin Død, 15. Dec. 1756, var bleven Med-
lem baade af det danske Videnskabernes Selskab og af det kejserlig
Leopoldinske Akademi. — 1741 havde han ægtet Vilhelmine Marie
Kørbitz, Datter af Overkrigskommissær K.

Bloch, Fyenske Geistligheds Hist. I, 536 ff. Ingerslev, Danmarks Læger
og Lægevæsen II, 320. J. Petersen, Den danske Lægevidenskab 1700—50
S. 185 ff. Jul Petersen,

Heegaard, Poul Sophus Vilhelm, 1835 — ^4* Filosof. Soph. H.
blev født i Slangerup 19. Jan. 1835 og var en Søn af Postexpeditør
og Landvæsenskommissær Poul H. (f. 11. Juni 1806 f 13. Maj 1882)
og Trine Thomasine f. Rugaard (f. 3. Juni 1815). Sin første Under-
visning modtog han i Hjemmet; senere blev han sat i Frederiks-
borg lærde Skole, hvorfra han i 1853 blev Student. Allerede tidlig
spirede de Aandsejendommeligheder frem hos ham, som senere gave
hans Karakter dens særegne Præg. Udrustet med en klar og skarp
Forstand søgte han paa alle Punkter i Livet efter Klarhed og Skarp-
hed i Opfattelsen. Enhver Gaåen paa Akkord, ethvert Selvbedrag
her var hans inderste Natur imod, ikke som om han mente, at alt
i Verden for enhver Pris skulde og kunde gjennemtrænges til Bunds,
et saadant dogmatisk Krav var han langt fra at stille, men hans
Fordring var den, at man paa ethvert Punkt nøjagtig og samvittig-
hedsfuldt skulde skjelne mellem, hvad man havde forstaaet, og hvad

Digitized by VjOOQIC

Heegaardt Poul Soph. Vilh, 20i

man ikke havde forstaaet, hvad man kunde slaa fast som Resultat,
og hvad der kun var Tilsnigelse.

Hin udprægede Trang til Klarhed og en næsten alt andet
overvældende Interesse for at vinde Løsning paa Livets højeste og
dybeste Gaader, det var de Træk, som nærmest prægede Billedet
af den modne Mand, og de sporedes allerede tydelig hos den imge
Student. Hvor skulde han nu vende sig hen for at faa sin Trang
tilfredsstillet? Han vaklede nogen Tid mellem Astronomien og
Theologien, men bestemte sig endelig for den sidste og blev 1858
theologisk Kandidat. Han følte sig imidlertid ikke tilfredsstillet
ved dette Studium, og samtidig var det blevet ham klart, at den
theologiske Virksomhed slet ikke laa for ham. Han valgte derfor
endnu en Gang, og denne Gang det Fag, hvor han til sidst skulde
føle sig hjemme: Filosofien. Dog kom denne Følelse ikke med ét
Slag; han havde endnu en lang Vej af Vanskeligheder at arbejde
sig igjennem. Det var nærmest den saakaldte spekulative og særlig
den Hegelske Filosofi, der den Gang blomstrede ved vort Uni-
versitet; og den afgjørende Ejendommelighed ved denne Filosofi
var den, at den i Virkeligheden naaede til sine fleste Resultater
ad rent subjektiv Vej; det var nærmest lutter lyriske Intuitioner,
man her antog og udgav for Videnskab. Ganske vist havde Ras-
mus Nielsen, der allerede den Gang stod som den geniale og be-
rømte Universitetslærer, paa mange Punkter med stor Dygtighed
blottet Mangler ved Indholdet af den Hegelske Lære; ja ved Ind-
optagelse af de Kierkegaardske Anskuelser saa vel som ved egne
Ideer havde han endog efterhaanden givet Systemet et til Dels nyt
Indhold; men uheldigvis lykkedes det ham* ikke energisk at løsrive
sig fra Formen, Methoden; de nye Tanker vare strængt taget lige
saa intuitivt vimdne som de tidligere, og det var derfor næsten en
Selvfølge, at de maatte rumme adskillige Modsigelser og Uklarheder.
Baade paa Grund af Systemets i sig selv saa tiltalende Indhold og
paa Grund af den fængslende Veltalenhed, hvormed det blev frem-
stillet, vandt det imidlertid talrige Tilhængere, og blandt disse var
H. en af de mest fremtrædende. Allerede 1860 havde han taget
Magisterkonferens i Filosofi, og Aaret efter vandt han den filosofiske
Doktorgrad ved Afhandlingen: «Den Herbartske Filosofi*. Ogsaa
Herbart var dygtig paavirket af den romantiske Tidsalders Hang til
at fantasere og drømme, og hans Methode var langt fra at være
videnskabelig efter Nutidens Maalestok; men i Sammenligning med
Hegel gjorde han ved første Øjekast næsten Indtrykket af at være

Digitized by VjOOQIC

202 Heegaard, Poul Soph. Vilh.

exakt, et Indtryk, der skærpedes ved hans hyppige — tit rigtignok
temmelig lyriske — Brug af mathematiske Formler og Beregninger.
Muligvis har H. — der selv i en længere Aarrække med Iver
dyrkede Mathematikken — oprindelig søgt til Herbart for her at
faa sin Trang til Klarhed og Nøjagtighed tilfredsstillet. I saa Fald
fandt han imidlertid ikke, hvad han søgte, og han sluttede sin
Disputats med at udtale, at « Herbart med al sin Aandsstatik og
Aandsmekanik mangler Aand i højere Betydning; thi Aanden lader
sig hverken gribe i « statisk » eller « mekanisk* Form; den er For-
nuftens og Ideens udvidede Enhed ».

Med disse Ord melder han sig som en Tilhænger af Rasmus
Nielsen, og som saadan udgav han 1866 et større Værk: «Indled-
ning til den rationelle Ethik*. Særkjendet for denne som allerede
for den forrige Bog er den ærlige Stræben efter Klarhed og En-
tydighed i Udtrykket, som før eller senere maatte føre ham til at
bryde med den spekulative Methode, og allerede det følgende Aar
indtraf dette Brud, i det han efter sin Hjemkomst fra en Uden-
landsrejse udgav det klare og skarpe lille Skrift: « Professor R. Niel-
sens Lære om Tro og Viden*. Han har her opdaget Grundskaden
i den spekulative Filosofi : den upaalidelige, rent subjektive Methode.
«Saa vist» — siger han (S. 97) — «som jeg ubetinget skal respek-
tere Grunde, saa vist vil jeg intet respektere uden Grunde. Menings-
tilkjendegivelser, Avtoritetsdomme o. dsl. anser jeg i en videnskabelig
Undersøgelse for intetsigende og — komiske.* Bruddet var resolut
og fuldstændigt; men det havde kostet ham baade Smerte og Selv-
overvindelse, og han vedblev bestandig at bevare varm Hengivenhed
for sin gamle Lærer.

Det var altsaa en helt ny Methode, der skulde indføres, hvor
Grunde vare alt og Meningstilkjendegivelser intet, og som et Bidrag
til at kalde Interessen for denne Forskjel tilbage i Filosofien udgav
H. i Aaret 187 1 en kort Fremstilling af «Den formelle Logik*.
Aaret i Forvejen var han bleven ansat som Docent i Filosofi ved
Universitetet, og han lagde nu sin lille Bog til Grund for en Række
Forelæsninger over formel Logik, hvorved denne Disciplin, der under
den spekulative Periode havde fristet en kummerlig Tilværelse i
Krogen, atter blev trukket frem og kom til sin velfortjente Ret.
Omtrent samtidig begyndte han ogsaa en Række Forelæsninger
over ældre filosofiske Systemers Erkjendelseslære, et Æmne, ved
hvilket Spørgsmaalet om Methoden ligeledes spillede en vigtig
Rolle. Ved Brøchners Død (1875) ^^^^ ^* ^^"^ Efterfølger som

Digitized by VjOOQIC

Heegaard, Poul Soph, VUh, 203

Professor i Filosofi; men skriftlig høre vi ikke fra ham før i 1878,
da han udsender sin Bog «0m Intolerance*; i det iiaarige Mellem-
rum mellem 1867 og 1878 er hans eneste filosofiske Produktion den
lille Logik. En af Grundene til denne Tavshed var sikkert den,
at den kritiske Filosofi, som han repræsenterede, ingenlunde vandt
nogen let eller almindelig Indgang hos Publikum, der endnu ikke
var blevet træt af at tumle sig paa Spekulationens luftige Højder.
H. benyttede imidlertid Tiden dels til Syslen med sit Yndlings-
studium, Mathematikken, og dels skrev han anonymt og maaske
nærmest af økonomiske Grunde en Række Fortællinger i Dickensk
Aand og Form: c Dobbeltgængeren » (1871), cEt Handelshus* (1871),
«Familien Gorm» (1872) og «Urolige Tider» (1874). Ulige selv-
stændigere fremtræder han dog i den Række livlige, satirisk-humo-
ristiske Smaaartikler, som oprindelig fremkom i «Blustreret Tidende*
under Mærket B. C. og senere (1874) samledes i et lille Bind under
Navn af «Øjebliksfolografier». Er end den ]ivasse Satire her tit
ved at tage Magten fra den forsonende Humor, saa findes der dog
saa meget Vid og Lune og saa mange træffende Bemærkninger i
det lille Bind, at man læser det med stor Fornøjelse. Ogsaa til
«Nær og fjærn* og til « Dagbladet* har H, leveret anonyme æsthe-
tiske Bidrag.

I Begyndelsen af Aaret 1878 udkom den Bog, som først gjorde
H.s Navn bekjendt i videre Kredse, nemlig den særlig fra Formens
Side ypperlige lille Afhandling «0m Intolerance*. Bogen var egentlig
et Lejlighedsarbejde og nedskrevet i stor Hast; men H. har her faaet
fat paa et Yndlingsæmne, i det han med glimrende Veltalenhed og
stor personlig Varme optræder som Ridder for Trosfriheden.

Samme Aar betonede han endnu en Gang vor virkelige Videns
uhyre Begrænsethed i en lille Afhandling i det Letterstedtské Tids-
skrift: tOm Filosofiens Betydning og Værd*. Atter her sammen-
ligner. han den spekulative og den kritiske Filosofi med hinanden,
og med lignende Sammenligninger snart i strængt videnskabelig
alvorlig, snart i sprudlende humoristisk Form krydrede han ogsaa
sine Forelæsninger over Begrebet « Udvikling* for de unge Studenter
fra Aarene 1877 og 79. Disse Forelæsninger hørtes med en ual-
mindelig Begejstring og ville for mange af hans Tilhørere staa som
uforglemmelige. Men hermed havde han ogsaa kulmineret. Midt
under Examen 1880 blev han ramt af et apoplektisk Tilfælde og
kastet paa et langvarigt Sygeleje, hvorfra han aldrig mere helbredet
skulde rejse sig.

Digitized by VjOOQIC

^

204 Heegaard, Poul Soph. VUh^

For saa fuldstændig som muligt at løsrive sig fra alt Arbejde
foretog han en Rejse til Italien. Men under et Ophold i Florents
ramtes han af et nyt Anfald, og da hans Hustru og en ung haabe-
fuld Datter vare rejste der ned for at pleje ham og ledsage ham
hjem, havde han den store, bestandig uforglemmelige Sorg at miste
denne sidste. Dette knækkede ham helt; hans Mod og Lyst til
at leve svandt hen og rejste sig ikke igjen; for sine gamle Beskæf-
tigelser tabte han al Interesse; han levede kun i Tanken om Døden
og det hinsidige. Under en Rekonvalescens fra en tidligere Nerve-
sygdom havde han paa Kultusministerens Forslag udarbejdet en
Lærebog i Pædagogik (1880 — 81), og det er i Forordet til 2. Udgave
(1883) af denne Bog, at de bekjendte rørende og smukke Ord findes,
hvori han forkynder Læseverdenen, at kun i Kristendommen har
han fundet Hvile under sine store Lidelser og Sorger. Han døde
27. Marts 1884 paa Fasangaarden , hvor han i nogle Aar havde
haft Bolig.

Han levede i et lykkeligt Ægteskab med en Datter af General
Fensmark, Louise Henriette Laurenze (f. 4. Dec. 1839, å^^ 1862).
I hans videnskabelige Virksomhed var Lykken ham ikke særlig
gunstig. Han opnaaede ikke at efterlade sig noget Værk, som
kunde give et smukt og fyldestgjørende Billede af, hvad han havde
været i sit Kald, for Videnskaben. Hele sin Ungdom tilbragte
han med at rive sig løs fra en forældet Filosofis Herredømme, og
da han endelig fra 1875 ^ gunstige Betingelser at virke under,
havde han kun faa Aar tilbage. Bogen «0m Intolerance* er, som
sagt, med alle dens Fortrin kun et Øjebliks Værk, og den i mange
Henseender saa fortjenstfulde Opdragelseslære er ogsaa bleven til
paa en tilfældig Foranledning. Den fremmede faar derfor gjennem
hans Skrifter kun et mangelfuldt Billede af ham; heldigere ere de
stillede, som have haft Lejlighed til selv at høre ham; men klin
de, der have kjendt ham personlig, ville ret formaa at vurdere ham,
som han fortjente det. Den Videnskab, hvortil han havde helliget
sig, trængte netop til saadanne bundærlige og kritiske Naturer
som hans.

lllustr. Tid. 6. April 1884. K, Krøman.

Heegaard, Steffen Peder Anker, f. 1815, Fabrikejer. Han
er født 29. Juli 1815 i Kjøbenhavn, hvor hans Fader, Matthias Anker
H., var Isenkræmmer; Moderen var Henrikke Baggine f. Hornemann.
Efter at have gaaet i v. Westens Skole kom han strax efter sin

Digitized by VjOOQIC

Heegcutrd, Steffen Fed, Anker. 205

Konfirmation i Lære hos sin Fader, og efter dennes Død i 1837
overtog han sammen med en ældre Broder, Christian August H.,
saa vel Isenkramforretningen som det af Faderen 1828 paa Blaa-
gaard anlagte Jærnstøberi. 1847 hævedes Kompagniskabet, og han
overtog nu for egen Regning det sidste. Han var nu udelukkende
Fabrikant og fik som saadan snart en betydelig Virksomhed, der
yderligere forøgedes derved, at han i 1857 kjøbte Statens Fabrikker
paa Frederiksværk, ikke at tale om, at han s. A. overtog et Ler-
brænderi i Blaagaardsgade, der væsentlig tilvirkede saltglasserede
Rør. Men derfor kunde han ogsaa f. Ex. paa den nordiske Ud-
stilling i Kjøbenhavn 1872 optræde som stor Udstiller. Han ud-
stillede Dampmaskiner, Industri- og Landbrugsmaskiner samt en be-
tydelig Række støbte Husholdningsgjenstande, hvorimellem som et
Speciale ypperlig emaillerede Gryder. H. havde imidlertid andet
at gjøre med denne Udstilling end at udstille paa den. Den af-
holdtes af € Industriforeningen i Kjøbenhavns, og H. var denne
Forenings Formand.

Sin offentlige Virksomhed havde H. begyndt som Medindbyder
til og Bestyrelsesmedlem i den 1862 stiftede Frihandelsforening.
Men hans Virksomhed her var kun kort, ja han stillede sig senere
nærmest imod denne Forenings Program. Af større Bet}'dning var
hans kraftige Optræden 1865 mod den da opkomne Plan om at
afholde en dansk Industriudstilling 1866 i Kjøbenhavn som Modtræk
imod en til samme Tid berammet nordisk Udstilling i Stockholm.
Den af ham forfægtede Anskuelse godkjendtes af Industriforeningen,
og den samme Generalforsamling, der fastslog dette, indvalgte ham
med et Par andre af Sagens Talsmænd i Foreningens Repræsen-
tantskab. Stockholm sejrede, men just derfor blev det nu Industri-
foreningens Sag at gjennemføre en nordisk Udstilling i Kjøbenhavn,
og da den navnlig ved Rustmester G. Christensens (s. III, 470)
Bestræbelser lykkelig gjennemførtes i 1872, stod H. som Foreningens
Formand, valgt hertil i 187 1. Under ham konstitueredes Udstillings-
komiteen med den daværende Konseilspræsident, Lensgreve Hol-
stein-Holsteinborg som Præsident; under ham indkasserede Industri-
foreningen Udstillingens store Overskud, og under ham dannedes
endelig den Kommission med Gehejmeraad C. C. Hall som Formand,
der gjennemførte Foreningens længe nærede Ønske om Oprettelsen
af en virkelig stor teknisk Skole. Det tekniske Selskabs Skole
traadte i Virksomhed 1876. Hermed betragtede H. sin Virksomhed
i Industriforeningen for afsluttet, og han fratraadte s. A. som dens

Digitized by VjOOQIC

2o6 Heegaard, Stefen Ped. Anker,

Formand for at lade andre løse det Spørgsmaal, der nu frembød
sig, Industriforeningens Flytning fra Holmens Kanal til Udstillings-
bygningen paa Vesterbrogade.

Det var imidlertid ikke alene Industriforeningen, der knyttede
H. til sig. Det samme gjorde « Arbejderforeningen af i86o». Fra
1866 — 85 var han Medlem af denne Forenings Bestyrelse, og han
deltog her bl. a. i Bestræbelserne for at skaffe Foreningen en egen
Bygning, hvad der lykkedes i 1875. Han blev endnu valgt til
Borgerrepræsentant og virkede som saadan fra 1868 — 85, ikke at
tale om, at han i 1881 var en af Stifterne af Dansk Sparemærke-
kasse. Han ønskede imidlertid nu at trække sig tilbage til Privat-
livet, og 1884 overdrog han derfor hele sin Virksomhed, Fabrikkerne
paa Blaagaard og Frederiksværk, til 2 Sønner og en Svigersøn, af
hvilke den stadig drives. 1883 var han bleven udnævnt til Etats-
raad. — 14. Sept. 1844 havde han ægtet Louise Christine Feilberg
(f. II. Dec. 182 i), Datter af Justitsraad, Kontorchef i Nationalbanken
Henning Frederik F. og Louise f. Brummer.

C. Nyrop, Industriforeningen i Kbhvn. C. Nyrop,

Heegaard, Thomas Wissing, 1781 — 1831, Forfatter, er født
24. Jan. 1781, blev 1809 Klokker og Kantor ved Domkirken i Vi-
borg og døde 183 1. Hans Liv synes at have været rigt paa Mod-
gang, thi i Indledningen til et af sine Digte taler han om en Pro-
ces, der for hans Vedkommende drejede sig om Embedsfortabelse,
men i hvilken han blev frikjendt, og i « Dagene for 1825 Nr. 54
takker han «med graadblændet Øje» for den Understøttelse, hans
Velyndere have ydet ham. — H.s « Berømmelse » er udelukkende
knyttet til den af ham 1824 udgivne Digtsamling: « Rimposen »,
hvor man paa Titelbladet, under en Vignet forestillende Digteren
selv i Færd med at bestige Pegasus, finder det ofte citerede Vers:

<Min Ven, stik din Haand i min Pose,
tilgiv, om dig træflfer en Glose. >

« Rimposens » Komik er aldeles ufrivillig; Digtene ere naivt-selv-
behagelige, og for at faa de nødvendige Rim laver Forfatteren
ufortrødent nye Ord eller giver i alt Fald de gamle nye Endelser.
Hans Popularitet var derfor ganske af samme Art som den. Danse-
lærer Bagges Forfattervirksomhed kunde glæde sig ved (s. I, 416).
Erslew, Forf. Lex. Sophus Bauditz,

Heering, Peter Frederik Suhm, 1792 — 1875, Handelsmand
og Fabrikant, er født 19. Okt. 1792 i Roskilde, hvor Faderen, Otto

Digitized by VjOOQIC

Heering, Fet, Fred. Suhm. 207

Carl H. , var Konsumtionsforvalter. Moderen, Christiane Petrine
Beate Margrethe f. Wineken, der alt 1795 Slev Enke, kunde paa
Grund af Tidens vanskelige økonomiske Forhold ikke holde Sønnen
i Roskilde Skole. Han blev tagen ud, og i. Jan. 1807 kora han i
Urtekræmmerlære i Kjøbenhavn. Efter 7 Aars Forløb blev han
Svend, og 1818 aabnede han her ved et Par Venners Hjælp en
beskeden Urtekrambutik. Det følgende Aar begyndte han i meget
lille Maalestok at fabrikere Kirsebærbrændevin, og denne Fabrika-
tion blev for en væsentlig Del hans Fremtid. Lidt efter lidt blev
hans Likør (Cherry brandy. Cherry cordial) bekjendt over hele
Verden, Bestillinger strømmede ind, og for stadig at have til-
strækkelig Plads til Udvidelse kjøbte han i 1838 Ejendommen Nr. 11
i Overgaden neden Vandet, hvorhen han flyttede i 1839. Sit Borger-
skab som Interessent i Urtekræmmerlavet ombyttede han 1841 med
et « Groshandler »-Borgerskab, thi foruden at være Cherry -cordial-
Fabrikant havde han 1833 paabegyndt en Rederiforretning med en
paa Bomholm bygget Skonnert. Og ogsaa denne Virksomhed
voxede. Indtil 1858 lod han i Svaneke bygge ikke mindre end
10 Skibe, som han beskæftigede bl. a. i Fragtfart paa Mellem- og
Sydamerika, Middelhavet osv., et Par af dem drev i nogle Aar
Havkalfiskeri under Island. Den opkommende Dampskibsdrift
gjorde imidlertid Skaar i denne Forretning, Skibene bortsolgtes
derfor efterhaanden , og ved sin Død, 6. Dec. 1875, havde han
kun 2 Brigger tilbage, men Likørfabrikationen trivedes, og den er,
stadig voxende, bleven fortsat af hans Søn, Grosserer Feter Nicolai H,
(f. 16. Dec. 1838). — 19. Jan. 183 1 havde han ægtet Karen Nico-
line Mørch (f. 19. Febr. 1805 f 2. Febr. 1872), Datter af Havne-
foged, fhv. Skibsfører Niels M. i Helsingør og Karen f. Ferslew.

C. Nyrop,

V. Heespen, Alexander Tilemann, 1677 — 1738, Konferensraad,
var Søn af den 1686 afdøde, i Rigsadelstanden optagne Regerings-
raad og Kancellidirektør i Oldenborg Wilhelm v. H. og fødtes
7. April 1677 i Oldenborg. Han besøgte den lærde Skole i Bre-
men, studerede 1693 i Halle og senere i Leipzig, hvorefter han
foretog en større Udenlandsrejse. 1704 udnævntes han til Assessor
i det tyske Kancelli, blev 1709 Kancelliraad og 1716 Meddeputeret
ved Overretten paa Gottorp. 17 18 forlod han Kancelliet i Kjøbenhavn
og afgik til Overretten. 1723 beskikkedes han til Formynder for
Hertug Joachim Frederik af Holsten-Pløens Døtre og fik Aaret efter

Digitized by VjOOQIC

2o8 ^* Heespen, Alex, TiUmann.

Titel af Etats- og Landraad. 1733 blev han Konferensraad og det
følgende Aar Danebrogsridder. H. døde 26. Dec. 1738 og bisattes
i Lybek. I i. Ægteskab var han gift med Catharina Elisabeth f.
Gensch v. Breitenau, en adopteret Broderdatter af Gehejmeraad
Christoph Gensch v. B. (III, 48). Efter hendes Død ægtede han
1720 Frederikke Klingenberg (døbt 22. Febr. 1699 f 13. Marts
1755), Datter af Etatsraad Poul K. til Højris. Ved Arv kom
H. i Besiddelse af Gehejmeraad Breitenaus store og værdifulde
Bibliothek, som han tilbød Kongen, uden at man dog blev enig
om Betingelserne. H. efterlod Sønnen Christian Frederik v. H,,
Gehejmeraad og Overretsraad paa Gottorp (f 1776), der arvede de
fædrene Godser Himmelmark, Tersløsegaard, Griinenhof og Blixen-
sande.

T. C. SchwoUmann, In manes Dni Alexandra T. ab Heespen, Slesv. 1739.

Lotds Bobé,

Hegel, Frederik Vilhelm, 1817 — 87, Boghandler, er født
II. Maj 1817 i Fredensborg, gik som Dreng i Borgerdydskolen paa
Christianshavn og kom efter sin Konfirmation (1832) i Lære i den
Gyldendalske Boghandel, der først benyttede ham i det Briinnichske
Bogtrykkeri, hvis Drift den Gyldendalske Boghandels Ejer, Kancelli-
raad Deichmann (IV, 240), en Tid forestod. Ved sin ejendommelig
stille, men akkurate og dygtige Optræden erhvervede H. sig hurtig
Deichmanns Tillid, saaledes at denne allerede i 1838 gjorde ham
til Forretningsfører for den af ham s. A. stiftede Forlagsforening,
en Stilling, han bevarede i 10 Aar. Og der blev snart betroet ham
endnu mere. Da Deichmann ønskede at trække sig tilbage til
Privatlivet, overdrog han fra i. Jan. 1846 H. det Gyldendalske
Sortiment med dets betydelige Papirhandel, hvortil han paa H.s
33aarige Fødselsdag (1850) endnu føjede hele Forlaget. Det Gylden-
dalske Sortiment forsynede en Række Boghandlere i Danmark, Norge
og Sverige ligesom flere norske Bibliotheker med navnlig udenlandsk
Litteratur, hvorfor dets altid prompte Betalinger i Leipzig ved deres
Størrelse betøde noget. Men H.s Interesser førte ham efterhaanden
bort fra Sortimentet og over til Forlagsvirksomhed. 1853 overgav
han Papirhandelen til en af den Gyldendalske Boghandels Elever
(Julius Faber) og 1877 hele Sortimentet til 2 af sine egne Elever
(D. Lehmann og C. Stage). Men som denne udskillende Bevægelse
ikke skete med ét Slag, saaledes gik det paa lignende Maade med
Forlagsvirksomheden. H. associerede sig en Tid med andre. 1854

Digitized by VjOOQIC

Higel, Fred. Vilh. 209

Stiftede han sammen med O. H. Delbanco, C. G. Iversen og C. C.
Lose Forlagsbureauet (1856 traadte H.s Discipel G. E. C. Gad (V, 524)
ind i Steden for Iversen); 1857 var han Medstifter af Selskabet til
Udgivelse af Oehlenschlågers Værker, og sammen med Th. Lind
forlagde han flere Skrifter. Navnlig fra 1858 voxede imidlertid hans
egen Forlagsvirksomhed, saaledes at det Gyldendalske Forlag snart
kunde betegnes som det største i Norden. Det nøjedes da heller
ikke med danske Forfattere, mellem hvilke vor Litteraturs anseligste,
men H. knyttede desuden saa godt som hele den betydende norske
Litteratur til sig, hvad der levende blev paaskjønnet. «Tak fra
Norge, fra hver Sanger, som du fik i Bur! Du dem alle, alle
fanger, flyr de syd en Tur», synger Bjørnstjerne Bjørnson til ham,
og han fortsætter om Forholdet mellem Danmark og Norge; «Mer
end alle dyre Vine, « Skandinaver* drak, mer end Noter, franske,
fine, gjorde du». Og det var ikke blot som Navne i den Gylden-
dalske Forlagskatalog, at Forfatterne vare knyttede til H., flere af
dem stode i Venskabsforhold til ham. Stille og beskeden vidste den
flittige og kloge Mand at knytte dem til sig ved mere end Hono-
rarerne for deres Skrifter. Troede han først paa et Talent, var han
udholdende i sin Hengivenhed, og i sit Hjem i den gamle Gylden-
dalske Gaard i Klarebodeme ligesom paa sin Ejendom ved Ordrups
Krat kunde han, selv væsentlig tavs, samle en stor og livlig Kreds
af danske og norske Forfattere uden Hensyn til deres Stilling i
modsatte litterære og politiske Lejre. Hans Hjem var fredlyst; der
hvilede Vaabnene. Ogsaa direkte i sit Forlag viste han for øvrigt,
at han til fulde forstod, at en stor Forlagsvirksomhed har litterære
Forpligtelser. Det kan saaledes ses af den Redebonhed, hvormed
han 1885 paatog sig Forlaget af det store Værk, hvori nærværende
Biografi fremkommer. Det skal ogsaa nævnes, at Chr. Bruuns « Sy-
stematisk Fortegnelse over den danske Litteratur fra 1482 til 1830 »
(1872 fif.) udkommer paa den Gyldendalske Boghandels Forlag.

H.s store Forretningsdygtighed og altid elskværdige Optræden
blev almindelig anerkjendt, og, som naturligt er, blev der da lagt
Beslag paa ham fra forskjellige Sider, hvor stor Ulyst han end
havde til paa nogen Maade at træde op. 1853 blev han saaledes
Deichmanns Efterfølger som Kurator i Waisenhuset, og fra 1859 var
han en af Direktørerne i Sparekassen for Kjøbenhavn og Omegn.
Som naturligt er, blev der, da han 1870 fejrede den Gyldendalske
Boghandels 100 Aars Jubilæum, fra mange Sider vist ham stor
Anerkjendelse, og det samme skete, da han 1887 fyldte 70 Aar.

Dansk biogr. Lex. VII. April 1893. 1 4

Digitized by VjOOQIC

2IO Hegel, Fred. Vilh.

1855 var han bleven Universitetsboghandler, 1861 Kancelliraad, 1879
(ved Universitetets Jubilæum) Justitsraad og 1887 Etatsraad. 24. Jan.
1846 havde han ægtet Elisabeth Ulrikke Eleonore Bagge (f. 4. Marts
181 1 t 14. April 1868), Datter af Kobberstikker O. B. (I, 416). —
Jacob Deichmann Frederik H, (f. 16. Febr. 185 1), dette Ægteskabs
eneste Barn, blev efter at have uddannet sig som Boghandler i
Faderens Forretning fra i. Jan. 1877 Deltager i den, og efter Fa-
derens Død staar han som Eneindehaver af det Gyldendalske Forlag.
Nord. Boghandlertid. V, 209. XXII, 215. C. Nyrop, Den danske Bog-
handel II. Delbanco, Festskr. i Anl. af Boghandlerforeningens Halvhund redaars-
dag 1887. Illustr. Tid. XXIX, 168. Nutiden XII, 135. Q. Nyrop.

Hegelahr, Johan, 1708 — 64, Præst, tilhører en oprindelig
hollandsk Slægt og blev født 13. Okt. 1708 i Bergen, hvor hans
Fader, Herman H., var Kjøbmand og Klokker ved en af Stadens
Kirker; Moderen hed Geske f. Garboe (f 1743). Han blev Student
fra sin Fødebys Skole 1729 og overtog 1735 ^^^ ynkelige Stilling
som Rektor i Saxkjobing. Ved den almindelige Nedlæggelse af
Latinskoler 1739, som ogsaa ramte Saxkjøbing, blev han ledig; tog
Attestats 1740 og blev s. A. kaldet til Kapellan ved St. Laurentii
Kirke paa Føhr, men 4 Uger efter til Sognepræst i Hassing og
Villerslev i Thy. Som Præst vedblev han sin Skolevirksomhed,
i det han stadig i sit Hus havde unge Mennesker, som han for-
beredte til Universitetet. 1753 forflyttedes han til Karleby paa
Falster, hvor han døde 31. Marts 1764. Magistergraden havde han
erhvervet 1761. Han er Forfatter til en Traktat om «Jesu Vunder
og saarede Sjæl* (1753), hvortil Aaret efter føjedes et Hæfte Salmer.
I Henseende til Poesien i disse — siger han selv i Fortalen —
har han ikke villet flyve, men hellere villet følge «en kirkemæssig
Nedrighed*. Deres Billedsprog maa ogsaa forekomme Nutiden
« nedrigt)), naar t. Ex. Jesus paakaldes som «omskaarne Gud».
H. var 2 Gange gift: i. (1736) med Marie Poulsdatter (f 1757), en
Præstedatter fra Falster; 2. (1758) med en Søster til Professor
P. Rosenstand-Goiske, Karen f. Goiske (f 1784).

I.Barfod, Den falsterske Geistligheds Personalhist. I, 178 f. A» Jantzen,

Hegelund, Morten Mortensen, — o. 1565, Præst. Denne
Mand, der var en af Reformationens Fædre i Nørrejylland, var
først Præst i Voming, Kvorning og Hammershøj i Viborg Stift;
o. 1527 kom han til Aalborg, hvor han grundede en luthersk Menig-
hed, hvis Repræsentant han var ved Religionsforhandlingeme under

Digitized by VjOOQIC

Hegeltmd, Afart. MorUnsen. 21 1

Herredagen i Kjøbenhavn 1530. Siden blev han Sognepræst ved
St. Budolphi Kirke i Aalborg. 1537 var ban en af de evangeliske
Prædikanter, der vare indkaldte for at gjøre Udkast til Kirkeordi-
nansen. Han kaldes ved denne Lejlighed « Mester Morten*, vist-
nok et Vidnesbyrd om, at han har studeret og taget Graden uden-
lands. Medens han modtog flere kongelige Naadesbevisninger,
mødte han, som det synes, ikke ringe Modstand i Aalborg. En
af hans Efterfølgere har vidnet om ham, at «han sled sig slet op
og blev ilde aftakket ». Et enkelt bevaret Træk viser ham som en
forstandig og hæderlig Mand, der med egen Fare modsatte sig den
afsindige Hexejagt. En Salme af ham er bevaret. Som hans Hu-
stru nævnes « Marine Mortens ».

Ny kirkehist. Saml. II, 723 fif. V, 793 fif. H. F. Rørdam.

Hegelundy Peder Jensen, 1542 — 16 14, Biskop og Forfatter,
fødtes 9. Juni 1542 i Ribe, hvor Faderen, Jens Christensen H., siden
blev Borgmester; Moderen hed Anne Pedersdatter. Efter at have
gjennemgaaet sin Fødebys Latinskole og derefter i nogen Tid selv
været Hører ved Skolen drog han 1561 med Skolemesteren, den
senere som Salmedigter og Salmebogsudgiver bekjendte Mag. Hans
Thomesen, til Kjøbenhavn, hvor han blev indskrevet ved Universi-
tetet og optoges i Niels Hemmingsens Hus. I Foraaret 1564 rejste
han efter Tidens Skik til Udlandet for at studere ved fremmede
Universiteter. Han levede saa først i Leipzig og derpaa (efter et
kort Ophold i Hjemmet 1565 — 66) i Wittenberg, hvor han var Hov-
mester for Niels Hemmingsens temmelig mislykkede Søn Hans, og
hvor han 1568 tog Magistergraden. Den følgende Sommer kom han
tilbage til Danmark og overtog allerede i Nov. Maaned Skolemester-
embedet i Ribe. Han beklædte dette Embede til 1580, da han blev
theologisk Læsemester eller Lektor ved Domkapitlet; 1588 blev han
Sognepræst ved Domkirken og endelig 1595 Biskop over Ribe Stift.
Som saadan døde han 18. Febr. 1614. Han var 3 Gange gift og
havde Børn med alle sine 3 Koner, i alt ikke færre end 17.

H. var en i sine forskjellige Stillinger meget anset Mand, der
røgtede sin Gjeming med stor Nidkjærhed og Dygtighed, og han
var lige saa afholdt som agtet. Ved Siden af sin praktiske Virk-
somhed fandt han hyppig Lejlighed til litterær Syssel, men det er
dog forholdsvis paa faa Punkter, at hans Forfatterskab har en be-
tydeligere Interesse. Han udgav — til Dels paa Latin — flere
mindre grammatiske og pædagogiske Arbejder, optraadte gjentagne

14*
Digitized by VjOOQIC

212 Hcgelund, Ped. Jensen.

Gange som latinsk Digter og skrev, mest i bestemte Anledninger,
flere længere danske Digte, væsentlig af opbyggeligt og belærende
Indhold. Af disse kunne nævnes: «Argumenta resurrectionis cor-
porum, Trøst og Bevisning udaf Guds Ord om Legemens Opstan-
delse* (1578), «Memento mori, Om Liv og Død, timelig og evig»
(1587, baade Vers og Prosa) og «Elogia mulierum, Om ypperlige
Kvindfolk* (1587). Det mærkeligste ved disse Skrifter er uden
Tvivl den ualmindelige Færdighed, Forfatteren viser i Behandlingen
af det danske Sprog. Et vigtigere litterært Efterladenskab af H.
haves i de Optegnelser, han fra 1565 af og til kort før sin Død
indførte i sine Almanakker, og i hvilke der er bevaret en over-
ordentlig stor Mængde Efterretninger, ikke blot om hans eget Livs
Hændelser, men ogsaa og især om samtidige Personer og Begiven-
heder. Allerede disse Optegnelser, af hvilke kun nogle Brudstykker
ere trykte (bl. a. i «Mag. til den danske Adels Historie* L), bære
Vidne om en historisk Interesse, som, uden Tvivl næret ved H.s
Samliv i Ribe med Mænd som Hans Svaning og Anders Sørensen
Vedel, ogsaa gav sig Udtryk i mere bevidst historisk Produktion.
Man kj ender af denne dog kun en ganske kort Udsigt over de
oldenborgske Kongers Historie (trykt bag i H.s «ABC af bibelske
Ordsprog*, 1588), medens et rimeligvis større Arbejde om den
nordiske Syvaarskrig vistnok maa anses for tabt. Hvad der dog
mere end noget andet har sikret H. et Navn i den danske Litte-
raturhistorie, er et Værk af noget anden Art end de foran næMite,
nemlig hans danske Skuespil « Susanna* med det tilhørende Mellem-
spil «Calumnia». H. nærede en levende Interesse for dramatisk
Digtning, og i de Aar, han var Rektor i Ribe, lod han ofte sine
Disciple opføre Skuespil, undertiden latinske, hyppigst dog danske.
Blandt disse sidste var ogsaa hans eget Skuespil « Susanna*, som
opførtes 1576. Stykket udkom dog først i Trykken (tillige med
«Calumnia») 1579, og da i en noget omarbejdet Skikkelse. Det
er ikke originalt, men en Bearbejdelse af et latinsk Skuespil af en
tysk Forfatter, Sixt Birck (Betulius eller Betuleius). Imidlertid er
Bearbejdelsen i visse Punkter temmelig selvstændig, saa at H. baade
kan siges at have uddybet Karaktertegningen og, som han selv
siger i Fortalen, afpasset Skildringen efter sin danske Samtids
Sæder og Mennesker. Sprogbehandlingen er, i Betragtning af
Tiden, ualmindelig naturlig og flydende og faar en særegen Farve
ved mange træffiende og kjærneftilde Vendinger, oftest i det danske
Ordsprogs folkelige Form. Det med « Susanna* forbundne Mellem-

Digitized by VjOOQIC

Hegelund, Fed, Jensen* 213

spil «Calumnia» er en Monolog, som var bestemt til at fremsiges
mellem to af Stykkets Scener. Den skildrer Bagtalelsens Last, dens
Arbejdsmaade, Virkninger osv., ofte dog paa en temmelig kunstlet
Maade og i hvert Fald i en uhyre trættende Bredde. Som Sprog-
mindesmærke har dog «Calumnia» næppe mindre Interesse end
fSusanna* selv, og Mellemspillet har det Fortrin for «Susanna»,
at det er originalt. — H. nævnes endnu som Forfatter til eller
Bearbejder af flere andre Skuespil, men det er maaske tvivlsomt,
om Angivelsen er rigtig.

Pontoppidan, Annales eccles. Dan. III, 153 ff. Thorup, Histor. Efterr.
om Ribe Cathedralskole S. 79 ff. Kinch, Ribe Bys Hist. og Beskriv. II, 203 fif.
P. H.S Susanna og Calumnia, udg. af S. Birket Smith, 1888—90, Indledn.

S. Birket Smith.

Heger, Elisabeth Frederikke Margrethe, s. Holst.

Heger, Ellen (kaldet Eline) Marie, 1774 — 1842, Skuespillerinde.
Blandt de talrige Skuespillerinder, som fra det kgl. Theaters Danse-
skole ere gaaede over til Skuespillet, spiller Marie H., f. Smidth,
en fremtrædende Rolle. Hun var født 13. Dec. 1774 i Kjøbenhavn,
hvor Faderen var Kobbersmed, kom som Barn paa Danseskolen
og medvirkede i nogle Aar i Balletten, indtil hun 26. Nov. 1793
debuterede som Lucette i Skuespillet «Den gode Moder ». Den
unge Pige havde mange Betingelser for at gjøre Lykke. Hun var
en ægte Type paa den nordiske Kvinde, slank, lyshaaret med et
rent, mildt Udtryk og et sværmerisk, lidt vemodigt Blik i det
ædeltformede, indtagende Ansigt. Hendes Talestemme var ikke
ganske egal i de forskjellige Registre og kunde navnlig til sine
Tider faa en dyb Altklang, hvortil Øret først maatte vænne sig;
men med denne Stemme var hun i Stand til at tolke den stille,
forsagende Kjærlighed, og over hendes Diktion kunde der hvile en
elegisk Stemning blandet med den dybeste Længsel, der gjorde et
mægtigt Indtryk paa Tilhørerne. Hun maatte helst spille Roller,
der passede til hendes Personlighed, og i hvilke den bly Undseelse,
det elskelige Sværmeri og den blide Melankoli udgjorde Under-
strømmen; i klar Bevidsthed om sine Evners Begrænsning valgte
hun da ogsaa helst disse Roller, over hvilke hun ved Hjælp af sin
levende Fantasi og sit dybe Følelsesliv forstod at brede et betagende
poetisk Skjær. Hendes Debutrolle var for ubetydelig til at kunne
vække videre Opsigt, men næppe havde hun 20. Dec. 1793 som
anden Debut spillet Titelrollen i « Emilia Galotti», før det stod
klart for alle, at der i hende var vundet en stor Kraft for Skue-

Digitized by VjOOQIC

214 Heger, Ellen Marie.

spillet. Der tilfaldt hende da ogsaa snart et temmelig betydeligt
Repertoire, og hun udviklede sig i Aarenes Løb mere og mere til
den fortræffelige Kunstnerinde, hvorom hun allerede ved sin anden
Debut havde givet saa gode Løfter; ganske vist betroedes der
hende Roller, i hvilke hendes blide Personlighed ikke evnede at
fylde, f. Ex. Titelrollen i Schillers « Maria Stuart*, men til Gjen-
gjæld havde Oehlenschlåger i hende 'den ypperste Fremstillerinde,
han kunde ønske sig, i Roller som Thora i « Hakon JarU, Valborg
i «Axel og Valborg*, Maria i «Correggio», Caroline i «Den lille
Hyrdedreng* osv. Ikke blot harmonerede disse Roller i en for-
trinlig Grad med hele hendes kunstneriske Naturel, men Digterens
Ord kom i hendes Mund i en særlig Grad til deres Ret, eftersom
hun paa hin Tid var en af de faa ved Theatret, som forstode den
Kunst at sige Vers. Hun blev 4. Febr. 1797 gift med den neden-
nævnte Skuespiller J. S. Heger og døde i Taarbæk 7. Juni 1842.
Blandt hendes vigtigste Roller kan foruden de allerede nævnte an-
føres: Juliane i « Juliane v. Lindorak*, « Dyveke*, Lovisa i « Armod
og Højmodighed*, Estrith i « Niels Ebbesen*, Frederikke i «Jægeme*,
Lady Fletcher i «Heckingbom*, Henriette Darring i « Ringen Nr. i*,
en ubekjendt i « Ringen Nr. 2*, Sophia i «Hennan v. Unna*, Titel-
rollerne i «Octavia» og «Eugenie», Irene i «Selim, Prins af Algier*,
Ingrid i «Knud, Danmarks Hertug*, Marie Beaumarchais i «Clavigo»,
Eulalia i « Menneskehad og Anger*, Helga i « Stærkodder*, Kuni-
gunde i «Hugo v. Rheinberg*, «Blanca*, Emma af Falkenstein i
« Korsridderne* osv. Efter at hun 13. Jan. 1832 havde spillet Sophie
i «Magt og List*, ramtes hun af et apoplektisk Anfald, der for
bestandig berøvede hende Mælet. Af hendes Børn kom Datteren
Elisabeth Frederikke Margrethe til at spille en Rolle i Theatrets
Historie.

Overskou, Den danske Skueplads. Hist. Archiv 1875, I, 190 ff.

Edgar Collin.

Heger, Jens Stephan, 1769 — 1855, Skuespiller. Det var Kjær-
lighed til den ovennævnte Ellen Marie Smidth, der drev St. H. til
Theatret. Han var født 17. Sept. 1769 i Kjøbenhavn og ældste
Søn af Konferensraad, Assessor i Landsover- samt Hof- og Stads-
retten Hans H. (f. 8. Febr. 1747 f 28. Nov. 1819) og Anna Louise
f. Drewsen (f. 1751 f '799)- ^^^ blev Student 1788 og var i nogen
Tid Huslærer paa Landet. Faderen, der var mere bekjendt for
sin hæderlige, retskafne Karakter og sin Originalitet end for

Digitized by VjOOQIC

Heger, Jens Sttph. 215

fremragende Dygtighed som Embedsmand, og som havde hindret
Sønnen i at ofre sig til Malerkunsten, som hans første Lyst havde
været, har næppe set fornøjet til paa, at Sønnen vilde vælge den
ikke videre respekterede Skuespillerstilling til fremtidig Levevej,
men Sønnen, der synes i adskillige Retninger at have taget Arv
efter Faderen, var ikke til at faa fra sit Forsæt, og han kom da
14. April 1796 til at debutere paa det kgl. Theater som Figaro i
Beaumarchais' c Figaros Giftermaal*. Men var det ogsaa Kjærlighed
til en Kunstnerinde, der drev den unge H. til Theatret, saa har
han dog tillige uden Tvivl følt et stærkt indre Kald til at vælge
netop denne Vej, for hvilken han i flere Retninger havde ganske
udmærkede Anlæg. Han var en smuk ung Mand med en ual-
mindelig skjøn Profil, hans Ansigt var i Stand til at udtrykke de
forskjelligste Affekter, Talestemmen var sonor og overordentlig be-
hagelig og, modsat den noget for spinkle Underkrop, Overkroppen
smukt formet. Følelsen var ikke hans Styrke som Skuespiller, men
desto stærkere var hans Reflexion udviklet, og den i Forening med
hans rige Fantasi bevirkede, at det lykkedes ham at skabe en
Række fortræffelige Karakterfigurer paa Scenen. 1 Modsætning til
sin Hustru bestræbte han sig fornemmelig for at faa Karakterroller,
der ikke harmonerede med hans egen Personlighed, thi kim heri
saa han en værdig Opgave for den sande Kunstner og for selve
Skuespilkunsten. Følgen af denne Theori blev, at han f. Ex. næsten
ikke var at formaa til at udstoppe sin spinkle Underkrop, naar han
skulde spille en Kæmpe, eller til at male sig Rynker i Ansigtet i
en Gammelmandsrolle, hvor da det imgdommelige Fysiognomi og
det lige saa friske Organ kontrasterede stærkt med, hvad Rollen
i Følge sin Natiu* krævede. Men i to Ting lignede han sin Hustru:
han forstod den Kunst at kunne recitere Vers, og han var en for-
trinlig Fortolker af de Oehlenschlågerske Sørgespil. Af Samtiden
fremhævedes hans Spil som ganske fortrinligt i Roller som Einar
Tambeskjælver i « Hakon Jarl*, Thorvald Vidførle i «Palnatoke»,
Vilhelm i «Axel og Valborg », Giulio Romano i «Correggio», Ingild
i « Stærkoddere, Olaf Tryggvason i « Hakon Jarb osv., og af hans
øvrige Repertoire, der var yderst afvexlende, kan her anføres
Anton i «Jægeme», Tony Lumpkin i 4cFejltagelseme», Jens i
« Jacob V. Thybo », Henrik i «Det lykkelige Skibbrud », Figaro i
« Barberen i Sevilla*, Henrik i «Gert Westfaler», Lars i «Guld-
daasens, Stygotius i « Jacob v. Thybo », Appiani i « Emilia Galotti»,
Oakly i «Den skinsyge Kone», Marqvard Brockdorff i « Niels Ebbe-

Digitized by VjOOQIC

2i6 Heger, Jens Steph.

sen» og Horatio i « Hamlet ». Man ser heraf, over hvor stort et
Felt han spændte: Holbergske Leandere, burleske Figurer, Bon-
vivanter, Anstandskavallerer, fint komiske Roller, Ræsonnører og
højt tragiske Figurer, i alle disse forskjellige Fag ydede han noget
stort og fortjenstfuldt, og han vilde kunne have hævet sig endnu
højere, hvis ikke hans Særhed havde bragt ham til i sine senere
Aar at foragte den Skueplads, han tidligere havde elsket saa højt.
Han begyndte at sløje af i sit Spil, memorerede daarlig paa Grund
af sin Distraktion, glemte en Replik og sprang fra den ene Akts
Replikker ind i den andens, saa at han forvoldte sine medspillende
stort Besvær. Derfor beklagede man heller ikke i videre Grad
Tabet af ham, da han i 1817 søgte sin Afsked og fik den med
Pension. Han optraadte sidste Gang 21. April s. A. og tilbragte
Tiden til sin Død, der indtraf 8. Marts 1855, med at oversætte
og udgive en stor Mængde, dels Børnebøger, dels Komedier, dels
populære naturvidenskabelige Skrifter.

Overskou, Den danske Skueplads. Erslew, Forf. Lex. Hist. Archiv 1875,

1. 213 fif. Edgar CoUin.

Hegermann, Diderik, 1763 — 1835, Officer og norsk Statsraad,
født i Altona 6. Dec. 1763 og Søn af Krigskommissær, fhv. Oberst-
lieutenant Cai Ditlev H. (f. 1732 f 1800) og Anna Esther f. Stuhlmann
(f 1778). Et halvt Aar gammel kom han til Frederikshald og blev
1776 antagen som Kadet. 1786 blev han Sekondlieutenant ved
Kadetkorpset og forblev i Kjøbenhavn, indtil han 1790 ansattes som

2. Officer ved den mathematiske Skole i Christiania, hvis Komman-
dør han blev 1800. Fra 1790 stod han derhos som Kapitajn ved
2. akershusiske Regiment og var fra 1800 Major. Det er gjennem
sin Virksomhed ved det nævnte Institut, H. erhvervede sit ansete
Navn. Han hævede det op til en respektabel Højde, og under
ham som Lærer og Leder opdroges der mange Hold af dygtige
Officerer, gjennem hvilke hans Aand længe levede i* den norske
Hær. H. var Medlem af den 1805 i Kjøbenhavn nedsatte kgl.
Kommission, der skulde udarbejde nye Planer for de militære Insti-
tutter i begge Riger. Den mathematiske Skole i Christiania blev
derefter omdannet til det kgl. norske Landkadetkorps; i Marts 1814
udnævntes han til dettes Chef. Imidlertid var han ogsaa avanceret
i Armeen, hvor han 1808 blev Oberstlieutenant, 181 1 Oberst og 1812
Chef for oplandske Regiment. Som dettes valgte Repræsentant
mødte han ved Rigsforsamlingen paa Ejdsvold, hvor han hørte til

Digitized by VjOOQIC

Hcgermttftnt JDid, 217

den Kreds, der stod Christian Frederik nærmest. Til Dels synes
han at have haft den Opgave at fremføre dennes Ideer i Forsam-
lingen, saaledes under Behandlingen af Grundlovens Arvefølgeregler.
Han var Medlem af Konstitutionskomiteen og har tillige paa egen
Haand optraadt som Forslagsstiller. Det Hegermannske Tillægs-
forslag til Grundlovsudkastets § 115 (om Forandringer i Grundloven)
har i senere Tid, fra 1824 og fornemmelig i 1883 og 1884, ofte
været tillagt en stor Betydning, hvad imidlertid nyere grundige
Undersøgelser have frakjendt det. Som Forsamlingens Præsident
gjorde H.s Stemme Udslaget i den for de følgende Begivenheder
afgjørende Votering 19. April, hvorefter Forsamlingen skulde hæves,
naar Grundloven var færdig og Kongen valgt.

Under det korte Felttog i 1814 førte han en Brigade, hvormed
han opererede langs Glommen omkring Øjeren. I Sept. opholdt
han sig i det svenske Hovedkvarter for at paase Vaabenstilstandens
Overholdelse og kom der i personlig Forbindelse med Carl Johan,
der siden satte stor Pris paa ham. I Okt. 1814 blev han tilfor-
ordnet Statsraadet og blev i Nov. Generalmajor og — mod sit
eget Ønske — Statsraad, i hvilken Egenskab han overtog Bestyrel-
sen af Armédepartementet. Imidlertid ægtede han i Dec. 1815 en
rig Kjøbmandsenke i Christianssand , Hanna Susanne Christiane
Isachsen, f. Nideros (f. 1778 f 1858), og da han dermed fik den
Pligt at varetage hendes betydelige Handelsforretninger, søgte og
fik han i Maj 1816 foreløbig et Aars Fritagelse for sine Embeds-
forretninger. I April 1817 fik han ftildstændig Afsked. Resten af
sit Liv tilbragte H. i Christianssand, hvor han levede som Lederen
af en stor Forretningsvirksomhed til sin Død, 7. Febr. 1835.

Halvorsen, Norsk Forf. Lex. Yngvar Nielsen,

Hegermann-Lindencrone, Cai Ditiev, f. 1807, Officer, er en
Søn af nedennævnte Generallieutenant J. H. H.-L. Han fødtes 17. Maj
1807 i Kjøbenhavn. Efter den Tids Skik blev han Volontær i 18 16
og Landkadet 3 Aar senere, hvomæst han efter aflagt Officers-
examen i 1823 blev Sekondlieutenant med Aldersorden fra 1822.
Af Mangel paa ledige Pladser i Rytteriet sattes han å la suite ved
jyske Jægerkorps, men kom i 1829 til Tjeneste ved jyske Regiment
lette Dragoner, hvor der dog først blev en Plads ledig 1831. H.-L.
gjennemgik derefter den militære Manege og Veterinærskolen, ved
hvilken han i 1834 tog den store Veterinærexamen; Aaret forinden
var han bleven Premierlieutenant. I 1834 kom H.-L. til Husar-

Digitized by VjOOQIC

2i8 Hegcrmann-Lindencrone, Cai Ditl.

regimentet, blev Ritmester 1838 og vandt ved hele sin Optræden
sine foresattes Tillid. Da Krigen udbrød i 1848, udstedte han et
Opraab til det hjemmeværende Mandskab af Gardehusardivisionen
om frivillig at give Møde og dannede deraf efter Ministeriets
Paalæg en «Reservehusareskadron» paa saa kort Tid, at han alt
26. April indtraf med den ved Hjortkjær i Slesvig; den stilledes
under højre Flankekorps, udførte navnlig Sikringstj eneste og deltog
i Affæren ved Hoptrup, hvor H.-L. kjækt gjennembrød den fjendt-
lige Linje for i Tide at melde Hovedstyrken Friskaremes Overfald.
Det følgende Krigsaar fik han tillige Befalingen over 4. Dragon-
regiments 2. Eskadron og deltog med denne « Division* i Kampen
ved Kolding og i Fægtningerne 7. Maj som Bindeled mellem
Generalerne Ryes og Schleppegrells Korpser. « Divisionen* tog
dernæst som tildelt Avantgarden virksom Del i Slaget ved Frede-
ricia. H.-L., som kort forinden var bleven Major, virkede under ^
Felttoget 1850 som Forpostkommandør, hvilken Stilling, navnlig
efter Slaget ved Isted, hvori han deltog, ofte frembød store
Vanskeligheder. Samme Efteraar forfremmedes han til Oberstlieute-
nant og udnævntes i 185 1 til Kommandør for det holstenske Dra-
gonregiment, der hørte til det holstenske Forbundskontingent, men
i 1852 forlagdes til Odense som 2. Dragonregiment, i hvilken Stilling
han ligeledes vandt sig et anset Navn, saa at han i 1858, Aaret
efter Udnævnelsen til Oberst, blev ansat som General adjudant for
Landetaten og Chef for Kong Frederik VII's Adjudantstab, ved
hvilken Lejlighed han tillige blev Generalmajor. 1 Slutningen af
1859 opgav han dog sin Stilling som Generaladjudant paa Grund
af forskjellige politiske Indflydelser, men hans selvstændige Optræden
ved denne Lejlighed forskaffede ham en Del Popularitet i Kjøben-
havn, saa at dens 6. Kreds i 186 1 valgte ham til Medlem af Folke-
tinget, hvorimod han i 1864 ikke blev gjenvalgt. Efter at have
været en kort Tid til Disposition blev H.-L. i 1860 Kommandør for
I. Kavalleribrigade og i 1863 Chef samt Generalinspektør for Ka-
valleriet. Han stod altsaa atter i Gunst hos Kong Frederik VU,
som et Par Gange sendte ham i særlig Mission til Carl XV i Sve-
rige. Fra 1862 — 66 var han Formand i Stutterikommissionen.

Da Kong Christian IX havde tiltraadt Regeringen, sendtes
H.-L. til Rusland for at melde Kejseren det skete Tronskifte og
førte ved denne Lejlighed politiske Forhandlinger. Efter Hjem-
komsten opfordredes han til at overtage Konseilspræsidiet, men i
rigtig Erkjendelse af, at han ikke var Manden til at klare de mange

Digitized by VjOOQIC

Hegemumi>lAndencroru, Cai Ditl. 2io

Vanskeligheder, som forestode, bad han sig fritaget herfor. Han
udnævntes derimod paa ny til Generaladjudant og Chef for Kongens
Adjudantstab og strax efter til Generallieutenant. Krigen stod
imidlertid for Døren, og allerede 4. Jan. 1864 stilledes han i Spid-
sen for 4. Division, og han kom nu til at tage en virksom Del i
Krigsbegivenhederne. I det Krigsraad, som afholdtes i Slesvig
4. Febr., udtalte han sig for at gjøfre et offensivt Stød imod Fjen-
den, inden Danevirkestillingen forlodes, men da Rømningen af
Stillingen alligevel besluttedes, blev 4. Division beordret til Jylland
for at forsvare denne Landsdel med Limfjorden som Operationsbasis,
i det 3. Division ogsaa midlertidig underlagdes Generalen.

Det er ikke her Stedet at komme nærmere ind paa 4. Divi-
sions Optræden, dens forskjellige Sammensætning m. m. 8. Marts
søgte H.-L. at standse Østerrigerne ved Vejle, derefter tog han
Stilling ved Horsens, hvor Kronprinsen sluttede sig til Generalens
Stab, og 10. Marts i Skanderborgafsnittet. Medens 4. Division kun
talte 4 Batailloner, 16 Eskadroner og 16 Kanoner, havde dens Mod-
stander, General Gablentz, 13 Batailloner, 14 store Eskadroner og
40 Kanoner til umiddelbar Raadighed; H.-L. gjorde derfor ret i
ikke at afvente det til 12. Marts bestemte Angreb, men at rømme
Stillingen i al Hemmelighed Natten forinden, saa at Fjenden ikke
alene kom til at gjøre et Luftstød, men tillige blev vildledet med
Hensyn til, hvor Divisionen var gaaet hen, og opgav sin Forfølg-
ning. H.-L. førte sine Tropper til Viborg og videre til Mors, for
at Tropperne kunde faa nogen Ro og modtage manglende Udrust-
ning, Træn m. m.; kun enkelte Strejfkorps efterlodes syd for Lim-
fjorden. Tilbagetoget blev imidlertid, om end med urette, skarpt
kritiseret i den daværende Presse. Det laa ikke i H.-L.s Natur
at forblive uvirksom, ligesom ogsaa Overkommandoen opfordrede
ham til at gjenoptage Offensiven, og i Begyndelsen af April brød
han atter frem fra Mors. Han la^de da en Plan til sammen med
General Lunding at kaste Fjenden ud af Jylland og derefter at
foretage et Angreb i Ryggen paa den foran Dybbøl staaende Styrke
(det nærmere herom findes i H.-L.s Skrift: «0m Krigsaaret i864»),
men af forskjellige Grunde blev Planen ikke til Virkelighed. At
dog Fjenden paa den Tid ansaa sin Stilling i Jylland for vanskelig,
kan fremgaa deraf, at han beordrede en ny Brigade til Krigs-
skuepladsen; men efter dennes Ankomst maatte 4. Division atter
gaa tilbage. I Maj blev H.-L. Chef for det nørrejyske Armékorps,
bestaaende af 2. og 4. Division, og en ny offensiv Bevægelse over

Digitized by VjOOQIC

220 Hegermann-Lindencrone, Cai Ditl.

Limijorden forberedtes; Vaabenhvilen standsede dog dens Udførelse,
og Korpset ophævedes atter 24. Juni,, hvorefter H.-L. paa ny blev
Chef for 4. Division, som nu successive overførtes til Fyn.

Da Krigen var endt, overtog H.-L. atter Stillingen som General-
adjudant og Chef for Kavalleriet, hvomæst han i 1865 blev kom-
manderende General i i. Generalkommandodistrikt og Storkors af
Danebrog. * Da Krigsminister, General Raasløfif efter Vedtagelsen af
Hærloven af 6. Juli 1867 ønskede, at nye Mænd skulde føre Loven
ud i Livet, erholdt H.-L. s. A. sin Afsked fra Krigstjenesten, i det
han stilledes å la suite og modtog Kongens Tak for sin lange,
udmærkede Tjeneste. Siden den Tid har han tilhørt Privatlivet.

H.-L., som i 1858 udnævntes til Kammerherre, ægteviedes 1835
til Elise Andrea Frederikke Caroline du Puy, Datter af Komponisten
E. du Puy. Hun døde 9. Jan. 1892.

Nationaltid. Nr. 2389. 7> jV". NietiwenhtUs,

Hegermann-Lindencrone, Johan Frederik, f. 1840, Officer,
Søn af foregaaende. Han er født 17. Febr. 1840 paa Jægersborg.
Efter at have gjennemgaaet Landkadetakademiet blev han 1859
Sekondlieutenant ved 2. Dragonregiment med Aldersorden fra 1857,
gjennemgik 1862 — 63 den franske Kavalleriskole i Saumur og an-
sattes efter Hjemkomsten som Adjudant ved 2. Kavalleribrigade,
i hvilken Stilling han 1864 deltog i Fægtningen ved Vejle og i
Operationerne i Jylland. Efter Krigen var han ansat ved 2., 3. og
5. Dragonregiment, gjennemgik Feltartilleriets Skoler og udnævntes
i 1867 til Premierlieutenant. I 1870 sendtes H.-L. til Troppesamlinger
ved Verona og ved Wien og ansattes det næste Aar som Adjudant
ved 2. Generalkommando. Ved Afgangen der fra i 1875 ^o*^ ^^ui
til Gardehusarregimentet, hvorfra han ved Udnævnelsen til Ritmester
i 1878 blev forsat til 4. Dragonregiment. Fra 1882 — 85 var H.-L.
Adjudant hos Kongen, men da han sidstnævnte Aar forfremmedes til
Oberstlieutenant, blev han Chef for Gardehusarregimentet og Kammer-
herre; 1892 udnævntes han til Oberst. Han beordredes i 1886 til
Frankrig for at overvære Manøvrer ved Bordeaux, sendtes i 1890
paa Kongens Vegne til det preussiske thiiringske Uhlanregiment Nr. 6
i Anledning af dets 75aarige Jubilæum og var Medlem af flere
Kommissioner. Desuden var han fra 1886 — 92 Medlem af Officers-
foreningens Bestyrelse, fra førstnævnte Aar i Bestyrelsen for det
krigsvidenskabelige Selskab og fra 1883 i Bestyrelsen for Foreningen
til den ædle Hesteavls Fremme og Medlem af Væddeløbsbestyrelsen.

Digitized by VjOOQIC

HégermttMn-Undencroney Joh, Fred. 221

Endelig har han flere Gange skrevet i c Militært Tidsskrift* angaaende
Ridningen, Rytteriets Reglementer og dets Uddannelse samt i c Mili-
tær Tidende » om Væddeløbene. — H.-L. blev 29. Juni 1866 viet
til Juliane Mathilde Caroline Baronesse Wedel Jarlsberg, Datter af
norsk Kommandør i Marinen H. Baron W. J. F, N. Nieuwenhuis,

Hegermann-Lindencrone, Johan Henrik, 1765 — 1849, Officer,
født i Frederikshald 30. April 1765, en Broder til ovennævnte Did. H.,
indtraadte i sit 10. Aar i Landkad^tkorpset i Kjøbenhavn og blev
1783 Sekondlieutenant ved søndenfjældske Infanteriregiment. 1787
vendte han tilbage til Landkadetkorpset, hvor han i sin Kadettid
havde gjort sig særdeles yndet, for at forrette Tjeneste som Adju-
dant og Kommandersergent og forblev der indtil 1800, da han,
der 1789 var avanceret til Premierlieutenant, 1793 til Kapitajn, lod
sig stille å la suite i Armeen (ved Kronens Regiment) for derefter
1803 efter Ansøgning at tage sin Afsked af Krigstjenesten. Ved
Englændernes Overfald 1807 meldte han sig imidlertid paa ny til
Tjeneste og fik Ansættelse i Kongens Livkorps, hvorved han i
Slutningen af Aaret udnævntes til Major. 1808 blev H., der, uden
nogen Sinde at faa Plads i Frederik VI' s nærmeste Omgivelser,
snart kom til at høre til de af Hærens Officerer, som Kongen
skattede højest, Sekondkommandant i Kjøbenhavn og Kommandør
for sjællandske Skarpskyttekorps, 181 1 Oberstlieutenant — i hvilken
Egenskab han i de 2 følgende Aar, da Svenskernes Landgang paa
Sjælland alvorlig frygtedes, førte en betroet og temmelig selvstændig
Kommando paa Øens Sydostkyst — og 1816 Oberst. 2. Maj 1818
optoges H., udnævnt til Kammerherre 1815, i den danske Adel-
stand under Navn af Hegermarm-Lindencrofu, hvilket Tilnavn hid-
rører fra hans Hustru, den ndfr. nævnte Forfatterinde Mette Louise
Christiane Frederikke f. Lindencrone, hvem han havde ægtet 26. Maj
1797. 1823 blev H.-L. ansat som Chef for 2. Livregiment, hvilken
Kommando han beholdt indtil sin Afgang, og hvormed han i
Aarene 1828 — 34 forenede Posten som Chef for Kongens Livkorps;
1826 udnævntes han til Kommandør af Danebrog, 1831 til General-
major, 1836 til Storkors af Danebrog. Da i 1841 Udtalelserne om
Hærens Officerer i Anledning af den forestaaende Reduktion gik
ind til Christian VIII, kunde de overordnede Myndigheder om den
76aarige H.-L. fremhæve, at hans vanlige Iver for Tjenesten var ufor-
mindsket, hans Helbredstilstand, Aandsevner og Duelighed i enhver
Henseende tilfredsstillende, men, som naturligt var, søgte H.-L. selv

Digitized by VjOOQIC

222 Hegermann-Lindencrone, Jok. Hmr.

om sin Afsked, der det følgende Aar tilstodes ham med Vente-
penge og med Titel af Generallieutenant. Han døde 9. Maj 1849
paa Gaarden Rolighed ved Kjøbenhavn.

Erslew, Forf. Lex. Selmer, Nekrolog. Saml. II. S, A, Sørensen.

Hegermann-Lindencrone, Johan Henrik, f. 1838, Diplomat.
Han er Søn af fornævnte Generallieutenant C. D. H.-L. og født
paa Jægersborg 21. Juli 1838. Han blev Student fra Herlufsholm
1856 og tog statsvidenskabelig Examen i 1862, hvorefter han s. A.
blev ansat som Volontær i Udenrigsministeriet; her avancerede han
Aaret efter til Kancellist, men blev, da han var yngst Embedsmand,
paa Grund af Reduktionen efter Krigen entlediget med Vartpenge
i 1866, dog saaledes, at han vedblev at gjøre Tjeneste i Ministeriet
som sumumerær Kancellist. I Efteraaret 1867 ledsagede han Prins
Hans af Glucksborg til Grækenland, hvor Prinsen en kortere Tid
var Regent, og efter Hjemkomsten blev han udnævnt til Legations-
sekretær, i hvilken Egenskab han først ansattes i Stockholm og
derpaa i St. Petersborg. I 1872 blev han udnævnt til Danmarks
Repræsentant i Washington, først med Titel af Chargé d'affaires og
Generalkonsul, senere som Ministerresident. Efter at have beklædt
dette Embede i o. 8 Aar blev H.-L. i 1880 udnævnt til kgl. Ge-
sandt i Rom, en Stilling, han 10 Aar efter ombyttede med den
langt vigtigere Post som Gesandt i Stockholm. Han blev Kammer-
herre 1874, Kommandør af Danebrog af 2. Grad 1882 og af i. Grad
1890. 21. Okt. 1875 aegtede han i Cambridge (Massachusetts) Anna
Lillie Moulton, f. Greenough, f. 18. Juni 1844 i nævnte By.

Leth og Wad, Dimitterede fra Herlufsholm. C» Zytphcn- Adeler,

Hegermann-Lindencrone, Mette Louise Ctiristiane Frede-
rikke, 1778 — 1853, Forfatterinde. Louise H.-L. er født 4. Dec. 1778
af Forældrene Johan Frederik de Lindencrone og Bolette Marie f.
Harboe, en Datter af Biskop Ludvig H. Sammen med en yngre
Søster, der tidlig døde, voxede hun i Stilhed op hos sine fint
dannede Forældre, der besade og beboede Herregaarden Gjorslev
ved Store Heddinge. Der foreligger Vidnesbyrd i Vers om den dybe
Sympathi, der bandt hende og Forældrene sammen. Paa sin Fædrene-
gaard har hun i sin Barndom lært at kjende den djærve, elskvær-
dige og ridderlige Joh. Henr. Hegermann (s. ovfr.), som for sin
Fornøjelses Skyld laa paa Opmaalinger i Egnen; efter at Gjorslev
i 1 791 var blevet solgt, fortsattes Bekjendtskabet, og 26. Maj 1797
holdt de Bryllup. I 181 7 arvede hun ved sin Faders Død det Fidei-

Digitized by VjOOQIC

Hegernurnn-lAnderurone, Mette Louise Christiane Frederikke, 223

kommis, der repræsenterede Salgsindtægten af Gjorslev (200000 Rdl.),
og Aaret efter adledes hendes Mand under Navnet Hegermann-
Lindencrone. I deres første Ægteskabsaar erhvervede de sig Ejen-
dommen Rolighed ved Kjøbenhavns Kalkbrænderi, og dels her,
dels i Hovedstaden førte de til hans Død et yderst lykkeligt Sam-
liv, fuldt af Aand og Elskværdighed, som drog inden for sin Række-
vidde en lille udvalgt Kreds, af hvis Medlemmer kunne nævnes
Oehlenschlåger, J. P. Mynster, H. Steffens, F. C. Sibbem, Ingemann,
M. F. Liebenberg, Andreas Saint-Aubain (« Carl Bernhard*), P. Hjort,
Rudolph Bay, Abrahams og endelig « Yndlingen paa Rolighed »,
A. S. Ørsted. — Oehlenschlåger siger om hende, at hun maaske
var den mest poetiske Sjæl, Danmark har ejet, og Mynster udtaler,
at han i hende har fundet et af de ædleste, fortræfifeligste Væsener,
han har kjendt; han kalder hende aandrig, af et dybt poetisk Ge-
myt. P. Hjort berømmer hende for den harmoniske Sammensmelt-
ning mellem Aand og Hjærte, Forstand og Fantasi, Ungdom og
Aldersaar, der karakteriserede hende. « Hendes Kjærligheds Væld
blev uudtømmeligt, hendes Sjæl saa ubesmittelig, som man næppe
kunde forestille sig. Derfor kunde hun se saa skarpt, dømme saa
genialt, drømme saa skjønt, spøge saa yndig naivt, tro saa tro-
skyldigt og tage saa elskværdigen fejl. » Af Væxt var hun middel-
høj, rank og spinkel.

Som Forfatterinde følte hun decideret en Oehlenschlågersk
Aand i sig, og det er ganske fejlagtigt, naar det tidligere er sagt,
at hun tilhørte den Heibergske Kreds. Hun har udgivet 2 Dramer:
cEleonora Christina Ulfeldt* (1817) og « Troubadouren* (1820), «Danske
Fortællinger* (1825, 2. Udg. 1862) og en stor Del Digte i forskjellige
Nytaarsgaver og Tidsskrifter; desuden har hun efterladt sig mange
utrykte Digte, et Par Fortællinger, flere Dramer og en Skildring af
sin i Krigen 1848 faldne Søn Frederiks (Fritz') Liv. Selvstændigst
og smukkest brød hun sig Vej i Novellen, hvor hun viser Evne til
at opfinde paa en god og naturlig Maade. Hun maa dog helst
have noget historisk at knytte sin Fantasi til, for at den skal kunne
skildre levende og paalidelig, og hun studerede altid samvittigheds-
fuldt Historiens Kilder og Enkeltheder. Stedse røber hun megen
Smag og fin Aand, men mangler Evnen til den dybeste psyko-
logiske Udvikling. Med Hensyn til Komposition ligne hendes
Fortællinger vel meget hverandre, men drage dog hver Gang paa
ny ved Ynde og Sandhed. Naar hun har kaldt dem danske, skal
denne Benævnelse efter hendes eget Udsagn tilkjendegive «det

Digitized by VjOOQIC

224 Hegermcmn-lÅndencroru, Mette Louise Christiane Frederikke.

Sindelag, den lokale Kjærlighed, som her har ledet Fantasien*.
Flere af hendes Frembringelser ere oversatte paa Tysk og Engelsk.
— Efter at hun i 1849 var bleven Enke, trak hun sig tilbage fra
« Rolighed* til en kjøbenhavnsk Bolig, hvor hun døde 18. Juni 1853.
Erslew, Fort. Lex. Breve til P. Hjort I, 309 ff. M. Reinhardt, Familie-
Erindringer II, 58 ff. Nyt Aftenblad 1825, S. 329. Selmer, Nekrolog. Saml.
II, 406 f. JSfic, Bøgh.

Heiberg, Arve Christian Linde, 1805 — 91, Præst, Historiker,
blev født 5. Juli 1805 i Ringsted, hvor hans Fader, Gabriel H., en
norsk Præstesøn, var Klokker og Kordegn; hans Moder hed Elisa-
beth f. Siersted. Efter at have nydt Privatundervisning i Hjemmet
blev han 1818 sat i Roskilde Kathedralskole, fra hvilken han 1823
dimitteredes; theologisk Kandidat blev han 1829, men baade før
og efter sin Embedsexamen var han Lærer ved kjøbenhavnske
Skoler, v. Westens Institut og Efterslægtselskabets Realskole, lige-
som han privat dimitterede flere unge Mennesker til Universitetet.

183 1 udnævntes han til ordineret Kateket ved Trinitatis Kirke i
Fredericia, men virkede kun kort Tid der, da han allerede i Marts

1832 blev Sognepræst i Lunde ved Odense, fra hvilket Embede
han 1840 forflyttedes til Kjærteminde og Drigstrup, og strax efter
blev han Provst. Skjønt den stærke Bølgegang fra den fynske
kirkelige Opvækkelse, der havde sit Udspring fra Kjærteminde og
Omegnen, til Dels havde lagt sig, var det dog af flere Grunde
stadig et vanskeligt Embede, men det synes, at H. har været Mand
for baade som Præst og som Provst at magte Forholdene. 1855
forflyttedes han til Helsingør som Præst ved St. Olai Kirke, fra
hvilket Embede han tog sin Afsked 1882; han flyttede da til Kjø-
benhavn, hvor han døde 22. Juni 1891. 1831 blev han gift med
Georgia Samsine Rørdam (f 1883), Datter af Provst T. S. R. i Tøl-
løse. — Foruden nogle Prædikener og Afhandlinger i forskjellige
kirkelige Blade har H. udgivet en Biografi af Peder Palladius (1840),
ligesom han, der under sin Virksomhed paa Fyn havde god Lejlig-
hed til at benytte Arkiverne i Odense, 1852 udgav en Levneds-
beskrivelse af Th. Kingo. Da Manuskriptet til P. Palladius' Visi-
tatsbog var gjenfundet paa det kgl. Bibliothek, var H. vel, som
Palladius' Biograf, selvskreven til at udgive dette mærkelige Værk;
det skete 1867 paa Forlag af Samfundet for den danske Litteraturs
Fremme, men da denne Udgave ikke i alle Retninger tilfredsstillede,
besørgede Samfundet 1872 en ny Udgave (ved Sv. Grundtvig).

Erslew, Forf. Lex. Elvius, Danmarks Præstehist. 1869 — 84 S. 191 f.

Vilh. Bang,

Digitized by VjOOQIC

Heiberg f Christen. 22^

Heiberg, Christen, 1737 — 1801, Amtmand, fødtes 21. Febr.
1737 i Vinje (Thelemarken), hvor Faderen, Anders Pedersen H.
(t i750> var Sognepræst siden 1734; Moderen hed Sophie Christens-
datter f. Heiberg (f 1750). Han var i nogen Tid Fuldmægtig hos
Sorenskriver M. Falch paa Søndmøre, blev 1761 Volontær i Rente-
kammerets norske søndenfjældske Kontor og 1764 Fuldmægtig samme-
steds, 1766 Foged over Nordhordland og Voss, 1778 Amtmand i
Finmarkens Amt og 1787 Amtmand paa Bomholm. Han døde
21. April 1801 og var siden 4. Marts 1767 gift med Anne Margrethe
f. Først (FUrst) (f. 30. Dec. 1736 f 7. Nov. 1816), Datter af Sognepræst
til Lille Lyngby i Sjælland Iver Henriksen F. og Margrethe Peders-
datter f. Angel. H. var i Aarene 1784 — 85 i Kjøbenhavn i en Kom-
mission angaaende Finmarkens Handel, i h\ilken Anledning han
forfattede et « Forslag til Finmarkens Opkomst*, der anbefaler Fri-
handel, en Kjøbstads Anlæg m. m., og som er trykt i «Hermoder»
V, 13. St, S. 87 fif. (Chra. 1800).

H. K. Heiberg, Genealog. Optegn, om Fam, Heiberg S. 84.

H.J,Huitfeldt'Kaas,

Heiberg, Iver Først, 1773—97, Søoflficer, Søn af ovennævnte
Amtmand Christen H., fødtes 15. Maj 1773. Som Dreng kom han
ind i Marinens Tjeneste, blev Kadet 1783, men da han efter 10
Aars Tjeneste endnu ikke var naaet at blive Oflficer, søgte han
Afsked og erholdt den med Sekondlieutenants Rang, hvorpaa han
gik i hollandsk Tjeneste. I denne Stats talrige Søkampe mod
Englænderne fik han adskillige Gange Lejlighed til at lægge Mod
og Dygtighed for Dagen, hvorved han avancerede til at blive
næstkommanderende i et Linjeskib. 14. Okt. 1797 i et Slag i Nord-
søen, hvor den hollandske Viceadmiral de Winther med 12 Linje-
skibe blev overvunden af en engelsk Styrke paa 21 Skibe, blev hans
Skib, «Delft», angrebet af 3 Modstandere og bragt i synkefærdig
Tilstand. Englænderne forsøgte da med deres Baade at frelse den
tiloversblevne Del af Besætningen; men H., hvis Chef var falden,
\ilde ikke forlade Skibet, saa længe der befandt sig andre om
Bord. Han gik under med Vraget og druknede. Han var ugift.

DaAebrog I, 321 ff. C. With,

Heiberg, Johan Ludvig, 1791 — 1860, Digter og Æsthetiker.
Han var eneste Barn af Ægteskabet mellem nedennævnte Peter
Andreas H. og Thomasine Christine f. Buntzen og blev født i Kjø-
benhavn 14. Dec. 1791 — «hin navnkundige Dag,» siger han i sit

Dansk biogr. Lex. VII. Maj 1893. 1 5

Digitized by VjOOQIC

226 Heibergs Jok. Ludv.

latinske Vita i Anledning af Doktordisputatsen, «paa hvilken den
berømte Mand, hvis Navn staar øverst blandt alle de glimrende
Navne, vort Fædreland kan glæde sig ved, Tycho Brahe, Danmarks
og Verdens Lys, fødtes*. Han havde lige fyldt sit 8. Aar, da
Faderen maatte gaa i Landflygtighed. Da kort efter den længe
lurende ægteskabelige Katastrofe, der førte til Skilsmisse og til
Thomasine H.s Giftermaal med Gyllembourg, kom til Udbrud, blev
Ludvig efter sin Faders bestemt udtalte Vilje tagen fra Moderen og
betroet til hendes Søster Lise Jurgensen, men i Maj 1802 flyttedes
han til P. A. H.s gode Venner paa Bakkehuset, Knud Lyne og
Kamma Rahbek. Han læste Latin med Rahbek, levende Sprog
med hans Hustru, og til at lede den øvrige Undervisning blev der
antaget en udmærket Lærer, theologisk Kandidat Peter Hansen,
for hvem H. vedblev at bevare den største Hengivenhed. Efter
6 Aars Lærergjeming fik Hansen Præstekald, og hans Plads over-
toges af en anden Theolog, E. Chr. Basse, hvem H. ligeledes
nævner med skyldig Veneration; men da denne Forandring ind-
traf, havde Drengen for længst skiftet Domicil, i det han efter
2 Aars Ophold paa Bakkehuset flygtede bort der fra en Aftenstimd,
nærmest fordi Rahbek havde lovet ham Prygl næste Dag paa
Grund af daarlige Karakterer, men væsentligst utvivlsomt fordi den
Tone, hvori P. A. H.s Venner omtalte hans Søns Moder, hvem
Barnet hang ved med sværmerisk Hengivenhed, krænkede ham i
hans Hjærtes dybeste Følelser. Han blev nu paa ny anbragt hos
den ovennævnte Moster, og 1809 dimitteredes han af sin Lærer til
Universitetet, hvor han tog Artium og det følgende Aar filosofisk
Examen. Imidlertid vare Fru Gyllembourg og hendes Mand, efter
at deres Gaard paa Landet var brændt, flyttede til Kjøbenhavn,
og alt som H. havde nærmet sig Ynglingealderen, havde Faderens
Forbud mod hans Samliv med Moderen tabt sin Kraft, og han
betragtede mere og mere hendes Hjem som sit, knyttet til hende
med den stærkeste sønlige Kjærligheds Baand og til Gyllembourg
med Venskab og Agtelse. I deres fine og højtdannede Venne-
kreds fortsatte han den forædlende selskabelige Omgang, som han
i sine des værre alt for kortfattede «avtobiografiske Fragmenter* til-
lægger saa afgjørende en Indflydelse paa sin hele Aands- og Smags-
retning; han nævner sin Faders Hus som Samlingsplads for alle
den Tids fremtrædende Forfattere saa vel som for den franske
Republiks diplomatiske Repræsentation i Kjøbenhavn, mindes den
litterære Interesse, som beherskede Rahbeks Hjem, og omtaler som

Digitized by VjOOQIC

Heibergt Joh, Ludv, 227

sin Moders jævnlige Omgangsfæller Mænd som H. C. Ørsted —
med hvem han allerede inden Studenterexamen havde læst Mathe-
matik — , Weyse, Oehlenschlåger, Professor F. G. Howitz og de
adelige svenske Bekjendtskaber, som søgte Gyllembourg, naar de
gjæstede Kjøbenhavn; med en af disse svenske Familier, Grev
Taubes, gjorde han i Efteraaret 1812 sin første Udenlandsrejse til
Stockholm og indførtes i den svenske Hovedstads mest exklusive
Kredse. Da han efter 3 Maaneders Fraværelse kom tilbage, blev
han Gjæst hos den rige Handelsherre Konferensraad Brun og hans
skjønlitterære Hustru, Frederikke f. Munter, hvor han traf Prinser og
Diplomater, Digtere, Videnskabsmænd — og den yndige, højt-
begavede Datter Adelaide eller Ida, den senere Grevinde Bom-
belles (II, 491), der aflokkede ham som de andre Poeter ridderlige
KjærUghedsstanzer. Baade her og hos sin Moder kunde han af-
vexlende — naturligvis aldrig samtidig — træffe Baggesen og
Oehlenschlåger i den Konflikttid, der satte den litterære Verden i
saa voldsom en Bevægelse, at den næsten lignede en Borgerkrig.
Skjønt der tidlig blev lagt Mærke og taget Hensyn til H. som
Forfatter, undgik han dog at sværge til noget af de stridende
Partiers Fane, og han fremhæver det mange Aar senere som en
for den unge Alder ikke ganske sædvanlig bon sens, at han, trods
alle Opfordringer, forstod at holde sig uden for en Kamp, «der —
uagtet de vigtige og til Dels gavnlige Frugter, den har baaret —
dog blev ført med en Fanatisme, der ikke undlod at prostituere
mere eller mindre enhver, som var saa uheldig at blive reven ind
i dens Hvirvel ».

Begge de Digtere, der delte deres Samtid i to stridende Lejre,

enedes tidlig om at hylde den unge H. som en løfterig Mulighed

i Digtningens Rige. Begejstret over en Sonnet, som H. — «renfant»,

som han kaldtes i det Brunske Hus — havde skrevet til Fru Frederikke,

spaaede Baggesen, at denne Digteryngling «med spæde Vingeskud,

lig dem paa Skuldrene af Amors Brud», en Gang skulde hæve sig paa

fuldvoxne Vinger til Sangens Top og derfra, « Fremtids Genius i

Upartiskhed lig, — sangdømme den i Live førte Krig imellem

Baggesen og Oehlenschlåger*. Den sidstnævnte Digter hyldede

i Anledning af «Marionettheatret» den unge Forfatter som den, der

var «til Kunstner og til Digter baaren», fordi han « fulgte tro

Naturen og dens Røst».

Titelen «Marionettheater» for H.s første Bog havde i Følge For-
talen «især til Hensigt at stemme Læseren til det barnlige Sind»,

Digitized by VjOOQIC

228 Heibergs Joh. Ludv.

som skulde gjennemtrænge dens Indhold; men den havde for øvrigt
ogsaa en historisk Oprindelse. Under en Sygdom i hans Drenge-
aar havde Weyse og Laur. Kruse forfærdiget et Dukketheater til
ham, for hvilket Drengen forfattede adskillige barnlige Skuespil, til
Dels i rimet Dialog og i den Holbergske Komedies Stil. Ved en
senere Lejlighed, da i Begyndelsen af 1812 en adelig svensk Dames
Fødselsdag skulde fejres, blev det hentet frem paa ny, og H. skrev
Fireakts-Skuespillet « Don Juan », en Omarbejdelse af Moliéres « Festin
de pierre». Oehlenschlåger var tilstede ved Opførelsen og gav i
sin Henrykkelse den unge Digter Broderkysset — en Gjentagelse
af den Situation, der havde fundet Sted i Aarhundredets Begyndelse,
da Baggesen ved sin Afskedsfest kyssede den unge Oehlenschlåger.
Ikke længe efter skrev H. det romantiske Skuespil « Pottemager
Walter » og udgav det 1814 sammen med «Don Juan* under den
ovenfor anførte Fællestitel — et Janushoved, der skuede i to for H.s
senere Digtning afgjørende Retninger: den burlesk-komiske og den
romantisk- mystiske, der dog her, som saa ofte senere, paa mange
Punkter vare forenede. Tidligere havde han skrevet Skuespillet
« Tycho Brahes Spaadom» med de prægtige Uranieborg - Digte
« Solen sank bag grønne Lund» og «Du Vandringsmand ved Søen»;
det blev ikke udgivet i sin oprindelige Skikkelse, men først efter
at det i en Omarbejdelse var blevet opført 1819. Den romantisk-
polemiske Komedie « Julespøg og Nytaarsløjer, en Fortsættelse af
Oehlenschlågers St. Hans Aftens Spil», udkom ved Juletid 1816 og
vakte stærkt Røre ved sin Satire over den Ingemannske Digtnings
Hypersentimentalitet og Publikums Sværmeri for hans Vamer og
Bianca. Grundtvig traadte med vanHg Voldsomhed i Skranken for
den angrebne Digter, og Polemikken — som affødte H.s «Ny
A-B-C-Bog» — varede det meste af Vinteren, indtil den afsluttedes
med H.s festlige Digt «Vaaren og Freden*.

Den tyske Romantik, især Tieck, har øvet sin Paa virkning
paa H. som paa det unge Aarhundredes andre Digtere; naar den
paalagde sine Adepter at skue mod Vest — Shakspeare — og
mod Syd — Spanierne — , saa blev H., i Modsætning til den
øvrige Digterskare, den, der fortrinsvis vendte Blikket i sidstnævnte
Retning. Hans dygtige Sprogkundskaber gjorde ham tidlig bekjendt
med italiensk og spansk Digtning, og især denne tiltrak sig hans
levende Interesse. I den spanske Kappe- og Kaardekomedies
Stil skrev han 181 7 det romantiske Drama « Dristig vovet halv er
vundet », en dansk Omplantning af Calderonsk Aand og Form, som

Digitized by VjOOQIC

Heiberg, Joh, Ludv. 229

vidner i lige Grad om Digterens Kjendskab til Forbilledet og om
hans allerede den Gang mærkelige Klarhed i Opfattelsen af formelle
Ejendommeligheder. Medens her en fremmed Genre var efterlignet
fra inderst til yderst, anstillede han i det mythologiske Skuespil
cPsyche» (1817) det modsatte Experiment og gav det antike Stof
en romantisk Paaklædning, i hvilken der end ikke fattes Elementer
af den nordiske Folketone.

H.s Bevandrethed i spansk Litteratur gav ham Æmnet til hans
Doktordisputats 1817: «0m spansk dramatisk Litteratur, fornemme-
lig om Calderon3>, en kortfattet og skematisk Behandling af Stoffet,
men efter hin Tids Skik frembydende de nødvendige Theses til
Forsvar under Disputationsakten. H.s Hensigt med dette Skrift
var ikke blot at erhverve en akademisk Grad, men ogsaa at skaffe
sig en nyttig Introduktion. I den Brunske Kreds havde man ivrig
tilskyndet ham til at slaa ind paa den diplomatiske Løbebane, til
hvilken baade hans fine sociale Dannelse og hans gode Sprog-
kundskaber syntes at maatte gjøre ham skikket. Han tilegnede
derfor Udenrigsminister Niels Rosenkrantz, en gammel Ven af hans
Fader, sin Afhandling for Doktorgraden, men indrømmer selv senere,
at «han just ikke viste stort diplomatisk Geni ved at indbilde sig,
at en latinsk Doktordissertation over det spanske Theater kunde
give ham Adkomst til den diplomatiske Karriere, i Steden for at
begribe, at den tvært imod maatte støde ham derfra »; naar han
over for Rosenkrantz beraabte sig paa sin Sprogfærdighed og sine
andre Kundskaber, svarede Ministeren som i Spøg, at hans Due-
lighed var alt for stor, og at det mindre kom an paa denne end
paa at være af god gammel Adel. H. naaede saaledes sit 27. Aar,
uden at han endnu havde taget Bestemmelse om sin Fremtid. Han
droges i mange Retninger, mod Naturvidenskab og Mathematik
som mod Digtekunst og Æsthetik, og en udstrakt Selskabelighed
med dens Flirtation og dens mange Haande Krav til hans Talenter
spredte yderligere hans Interesser. I denne Valgets Vanskelighed
kom et kongeligt Rejsestipendium som en sand Befrielse i Foraaret
1819. Over London tog han til sin Fader i Paris og boede hos
ham i 3 Aar. Mange interessante Bekjendtskaber fra mange for-
skjellige Lejre fik han her Lejlighed til at gjøre. Af danske traf
han bl. a. P. G. Bang (den senere Minister), H. J. Estrup, H. N.
Clausen, C. Hauch, P. Hjort, C. Molbech, H G. v. Schmidten og
deltog i det Selskabsliv, som Prins Christian og Prinsesse Caroline
Amalie under deres Pariserophold aabnede deres Hus for en Gang

Digitized by

Google

230 Heiberg, yoh. Ludv.

om Ugen. I Faderens Bekjendtskabskreds plejede han Omgang
bl. a. med den forhenværende Biskop og Senator Grégoire, med
den liberale Pair Grev Lanjuinais, med Udgiveren af cRevue en-
cydopédique», J. A. Jullien, med Naturforskeren Cuvier, Filosofen
Cousin, Digteren Beranger og mange andre bekjendte Mænd. Ogsaa
Malte-Brun, Faderens politiske Antagonist, besøgte han med dennes
Samtykke og traf her bl. a. Alexander Humboldt. H.s « distrahe-
rende Dæmon » forlod ham, som det kunde ventes, ikke i den liv-
lige Verdensby. Han studerede under Cuvier og besøgte flittig
Jardin des Plantes, var hyppig Gjæst i Theatrene, læste fransk
Litteratur og baade tog og gav Musikundervisning, var en Tid
Medarbejder af «le Constitutionneb og skrev, begejstret af Danser-
inden Bigottinis Udførelse af Balletrollen, Skuespillet «Nina», den
eneste Digtning, som hans Pariserophold affødte. Endelig tog han
en afgjørende Beslutning, søgte fra Seinestaden om Ansættelse som
Lektor i dansk Sprog ved Kiels Universitet, støttedes af sine Vel-
yndere i Hjemmet, blev ansat og tiltraadte sit nye Embede ved
Begyndelsen af Efteraarssemestret 1822.

Hans Moder fulgte med ham til Kiel og var hans bedste Trøst
under de Pinagtigheder, som Overgangen fra Frankrigs Hovedstad
til den holstenske Universitetsby og endnu mere hans Stilling som
Lærer i et ildeset Sprog og en overset Litteratur havde til Følge;
dog mener han, at den aandelige Koncentration, han her blev
tvungen til, ikke var uden Nytte for ham. To Serier af hans Fore-
læsninger udkom i Trykken: cFormenlehre der dånischen Sprache*
1823 og cNordische Mythologie* 1827. Det vigtigste Udbytte for H.
af hans 3 Aars Kielerophold var den Indtrængen i den Hegelske
Filosofi, han her begyndte paa efter Tilskyndelse af den filosofiske
Professor Etatsraad Berger og senere førte videre under et Besøg
i Berlin, hvor han hørte og omgikkes Hegel saa vel som hans
Discipel Gans, medens det først blev ved en Slags Aabenbaring
paa Tilbagerejsen, at Systemet afslørede sig for ham i sin fulde
Gjennemskuelighed. Ved sit Skrift «0m den menneskelige Frihed*
(Kiel 1824) blev H. den første Talsmand for den Hegelske Lære i
dansk Litteratur; men herom som om H.s Hegelianisme overhovedet
vil der senere blive talt fra anden Side.

I Sommeren 1825 besøgte H. Kjøbenhavn med det faste For-
sæt at gjøre et Forsøg paa at skabe sig en Virksomhed i den saa
stærkt savnede Hovedstad. Han tænkte nærmest paa l'heatret,
som havde spillet hans «Nina» det foregaaende Aar. Ved Sommer-

Digitized by VjOOQIC

Heiberg, Joh, Ludv^ 231

forestillingerne havde en tysk Skuespillerinde, Mile. Pohlmann, gjort
megen Lykke med Sangfarcen eller Vaudevillen «Die Wiener in
Berlins. Dette indgav H. den Tanke at omplante Genren paa
Dansk. Han kjendte den godt nok baade fra Paris og fra Tysk-
land, han havde i sin musikalske Dannelse en Hovedbetingelse for
Opgavens lykkelige Løsning og turde tiltro sig saa megen komisk
Kraft, saa nært et Slægtskab med vor Lystspildigtnings bedste Tra-
ditioner, at han under denne nye Form vilde kunne yde Bidrag til
et Repertoire, der atter kunde give Theatrets Kunst og den drama-
tiske Litteratur en national Farve, som alt for længe havde været
fortrængt af det fremmede. H. vilde nemlig ikke nøjes med en
ydre Overførelse af Vaudevilleformen; han vilde paa den ene Side
gjøre det musikalske Element fyldigere og formæle det paa en
inderligere Maade med Handling og Karaktertegning, end For-
billeder kjendte det, paa den anden Side gjenføde den lokal-
komiske Burleske i Holbergs Aand og derved knytte den afbrudte
Forbindelse mellem Scenens Fortid og Nutid. Han meddelte den
handledygtigste af Theaterdirektøreme, Collin, sine Tanker og blev
livlig opmuntret til at sætte dem i Værk. H. skrev da «Kong
Salomon og Jørgen Hattemagere, som blev opført 28. Nov, 1825
og modtagen med en Tilslutning, der viste, at Slaget var vundet
fuldstændig: der kom nyt Liv i Skuespillerne, forøget Theater-
interesse hos Publikum og dygtig mange Penge i Kassen, et fiskalt
Resultat, som blev en vigtig Hjælp for Collin, naar det gjaldt om
at nedslaa den gnavne Modstand mod Vaudevillen hos flere ældre
Avtoriteter, især hos Rahbek. I Begyndelsen af Febr. det følgende
Aar gik som «Geburtsdagsstykke» «Den 28. Januar »; da H. Uge-
dagen efter paa Frydendahls Aftenunderholdning saa den i3aarige
Johanne Påtges optræde sammen med C. N. Rosenkilde i Poul
Møllers Kongenshave-Dialog «Hans og Trine », benyttede han Parret
som Hovedfigurer i sin næste Vaudeville, « Aprilsnarrene*, opført
I. Gang 22. April 1826, og beregnede 2 af de følgende: «Et Æventyr
i Rosenborg Have* og «De uadskillelige*, for en stor Del paa den
unge Piges mærkelige Talent, hvis varme Talsmand i Pressen H.
fra første Færd blev. Forud for de 2 sidstnævnte Vaudeviller var
i Okt. 1826 « Recensenten og Dyret* bleven spillet; den havde
forud for og imder Opførelsen saa mange Fordomme at kæmpe
imod, at Succesen forspildtes. H. lod den derfor strax tage af
Repertoiret og udarbejdede den dramaturgiske Afhandling «0m
Vaudevillen som dramatisk Digtart og om dens Betydning paa den

Digitized by VjOOQIC

232 Heiberg, Joh. Ludv.

danske Skueplads*, et polemisk Skrift, der med Selvfølelse hævdede
baade den nye Digtarts og dens Forfatters Stilling i dansk Litte-
ratur, men — som Tiden har vist — ikke overdrev, naar H. forud-
sagde det nationale Lystspils og dets sceniske Fremstillings Gjen-
opblomstring fra det Øjeblik af, da Vaudevillen havde inavgureret en
ny Theateræra. Hans Argumentation gjorde den Virkning paa Publi-
kum, at € Recensenten og Dyret », gjenopført i en lidt omarbejdet
Skikkelse, nu slog fuldstændig igjennem og blev den hyppigst spil-
lede af alle Vaudevillerne. Denne gode Følge af hans æsthetiske
Vejledning tilsk)mdede H. til at etablere en varigere Forbindelse
mellem sig og den dannede Læseverden, og Organet for denne
Forbindelse blev c Kjøbenhavns fl)rvende Post», som begyndte i. Jan.
1827 og udkom 2 Gange ugentlig i 2 Aar; 1829 pavserede Bladet,
men gjenoptoges 1830 med 3 ugentlige Numre. Med Udgangen af
dette Aar ophørte den regelmæssige Udgivelse; i Jan. 1834 udgaves
Nr. I af «Den flyvende Posts Interimsblade*, hvis første 100 Numre
indtil Juni 1836 danne et Bind; med Nr. 135 (21. Dec. 1837) sluttedes
2. Bind. Siden Rahbeks « Danske Tilskuer » i dens bedste Aar havde
intet Ugeblad af underholdende Art haft en saa udbredt og tillige
saa dannet Læsekreds som H.s «Flyvende Post». Ikke just fordi han
var en særlig ivrig eller omhyggelig Redaktør; adskilligt af Bladets
Indhold var Fyldekalk, mest i Skikkelse af Oversættelser uden større
Værd; men til Gjengjæld indeholdt det H.s egne vittig ræson-
nerende eller skarpt polemiserende Artikler og var tillige den op-
voxende Digterslægts fornemme Organ, i hvilket Chr. Winther,
Andersen, Carl Bagger o. a. debuterede som Lyrikere, Fru Gyllem-
bourg og Carl Bernhard som Novellister. Hvad der dog gav Bladet
størst Betydning og Anseelse, var H.s æsthetiske Kritik. Her be-
gyndte i Aargangen 1827 med Anmeldelsen af « Væringerne i Mikla-
gard» den Værdsættelse af Oehlenschlåger, der blev en Fortsættelse
af Baggesens Opposition, men bygget paa en systematisk Betragt-
ning og udgaaet fra et æsthetisk Totalsyn, som ganske vist mest
dvælede ved den formelle Bestemmelse af Digtartemes Grænselinjer,
men ogsaa ad denne Vej naaede til gyldige Domme og uimod-
sigelige Resultater. H.s Kritik vakte den stærkeste Forargelse blandt
Oehlenschlågers Tilhængere, og navnlig, da han i det i. Nummer
af Aargangen 1830 havde railleret med Digterens Optræden ved
Doktorpromotionen i Lund den foregaaende Sommer, kom han i
en heftig Fejde med de saakaldte « Soranere » (Hauch, Wilster og
Hjort), en Polemik, som baade paa Vers og Prosa fortes med den

Digitized by VjOOQIC

Heibergs Jok, Ludv. 233

mest overlegne Vittighed fra H.s Side, saa at han stod som Sejer-
herre, selv hvor han ikke saa ganske havde Ret.

Imidlertid havde han i Sommeren 1828 skrevet Skuespillet
< Elverhøje, der blev opført som Festforestilling 6. Nov. i Anledning
af Prins Frederiks Formæling med Prinsesse Vilhelmine og er spillet
over 300 Gange — det største Antal Forestillinger, noget Stykke
har oplevet paa vor Scene. Som Paaskjønnelse af dette Arbejde
udnævntes H. 20. Dec. 1828 til Theaterdigter og fast Oversætter
med en Gage af 600 Rdl., for hvilket Vederlag han skulde over-
sætte et vist Antal Akter aarlig og skrive de den Gang saa
hyppig forekommende Festsange, Prologer og lignende Lejligheds-
arbejder. I Okt. 1829 opførtes for første og sidste Gang « Prinsesse
Isabella eller 3 Aftener ved Hoflfet>, et romantisk Intrigestykke
med det spanske Dramas lyriske Karakter. S. A. fik H. Titel af
Professor, og 1830, da den militære Højskole oprettedes, blev han
udnævnt til Docent i Logik, Æsthetik og dansk Litteratur, hvilken
Lærerplads han forestod indtil Højskoleundervisningens Omordning
1836; litterære Frugter af denne Virksomhed ere «Ledetraad ved
Forelæsningerne over Filosofiens Filosofi eller den spekulative
Logik* (1832), « Indledningsforedrag til det i Nov. 1834 begyndte
logiske Kursus* (1835) og tUdsigt over den danske skjønne Litte-
ratur* (1831). 31. Juli 1831 indgik H. Ægteskab med kgl. Skue-
spillerinde Johanne Luise Påtges (s. ndfi:.). I Nov. s. A. opførtes
Vaudevillen cKjøge Huskors*; med «De danske i Paris* (1832) og
det i sin Art fuldkomne og uovertræflfelige Kunstværk «Nej» (1836)
afsluttedes Vaudevilledigtningen, til hvilken endnu maa henregnes
nogle Monologer (c Supplikanten*, «Ja*, « Emilies Hjærtebanken*,
« Grethe i Sorgenfri*) og en «Bellmansk Situation*: «Ulla skal
paa Bal*. 1834 fremkom Æventyrkomedien « Alferne*, i hvilken
Tiecks bekjendte Æventyr er dramatiseret med overlegen teknisk
Kyndighed og en beundringsværdig Uddybning af dets poetiske
Idé. 1836 rejste H. med sin Hustru over Berlin og gjennem en
Del af Tyskland til Paris, hvor hans gamle Fader endnu levede.
Aaret efter begyndte han paa Udgivelsen af «Perseus, Journal for
den spekulative Idé*, og paa en ejendommelig Maade forenede
han den filosofiske Spekulation med poetisk Anskuelighed i Æventyr-
komedien «Fata Morgana*, som opførtes 1838, men kun gik 5 Gange,
dels fordi dens Idéindhold laa over den store Mængdes Horisont,
dels fordi Theatrets Maskineri virkede alt for ufuldkomment til at
kunne tilfredsstille de Krav, Stykket stillede. Af lignende Grunde

Digitized by VjOOQIC

234 Heiberg, Joh, Ludv,

opnaaede den romantiske Komedie « Syvsoverdag*, der blev skrevet
som Feststykke i Anledning af Christian VIII.s Kroning (1840), lige-
ledes kun 5 Opførelser, men har ved den senere Gjenoptagelse 1872
i foldt Maal vundet den Anerkjendelse , som dette ægte poetiske
og paa særlig Vis dansk-nationale Skuespil fortjener.

I Aarene omkring Tronskiftet 1839 var His tidligere saa store
Popularitet overhovedet i stærk Aftagen. Efter Provinsialstændemes
Oprettelse havde «Den flyvende Posts Interimsblade» bragt forskjellige
politisk-ræsonnerende Artikler, hvis afgjort konservative Aand stærkt
havde mishaget de liberale Ordførere og den Ungdom, som ftilgte
dem. Hvorledes H. bedømte den oppositionelle Bevægelse og dens
Ledere — med Undtagelse af « Fædrelandet », for hvis fornemmere
Holdning han nærede kvalificeret Agtelse — , giver sig tilstrækkelig
tydelig til Kjende i 3. Akt af den apokalyptiske Komedie «En Sjæl
efter Døden », hvor de liberale Institutioner og deres Mænd ere
indlemmede i Trivialitetens Helvede. Dette Mesterværk af komisk
Digtning udkom i Slutningen af 1840 som det omfangsrigeste og
vægtigste Parti af de «Nye Digte*, hvis øvrige Indhold udgjordes
af Romancecyklen «De nygifte* samt Digtene « Gudstjeneste* og
« Protestantismen i Naturen*.

Vendte Publikum sig mere og mere bort fra H., saa gjorde
denne til Gjengjæld stærkere og stærkere Front mod Publikum og
trak sig omsider i stolt Fornemhed tilbage fra al Berøring med
det masseagtige. I « Intelligensblade*, som udkom i 4 Bind fra
1842 — 44, læste han Publikum Texten og varierede atter og atter
Beviset for Mængdens selvfølgelige Mangel paa Evne og Berettigelse
til at fælde Dom i aandelige Sager. Ogsaa Digtene i det samtidig
udkommende Billedværk « Danmark, et malerisk Atlas* benyttede
han til Udfald mod de nye politiske og litterære Tankers Talsmænd,
og Satyrspillet « Nøddeknækkerne* (1845) samler som i et Brændeglas
al den overlegne Foragt, hvormed Digteren fra sit mere ophøjede
Stade ser ned paa Endelighedens rastløse, men paa samme Tid i
højere Forstand meningsløse Færd, over for hvis Tilfældighed han
peger paa Naturens, særlig Himmelklodernes, lovbundne Gang som
den lysende Modsætning. De astronomiske Studier, som altid havde
været ham kjære, optoge i større og større Maal hans Tid og satte
litterær Frugt i de 3 Bind af Aarbogen «Urania» (1844 — 46) med
Afhandlingerne «Det astronomiske Aar* og «0m Tiden og dens
Bestemmelse ved astronomiske Observationer* samt Monografierne

Digitized by VjOOQIC

Heiberg, Joh. Ludv. 235

tHven, tilforn Danmarks Observatorium » og « Sophie Brahe, en
Hverdagshistorie fra det 16. og 17. Aarhundrede».

Kun én Gang endnu bragte H. sin Ungdomskjærlighed, The-
atret, en Gave: 1847, ^^ ^^m anonymt skrev Toakts-Lystspillet
tValgerda*; det havde den politiske Tvedeling i Tiden til Æmne,
men gjorde med digterisk Overlegenhed Ret og Skjel mellem den
konservative og den liberale Retning og benyttede for øvrigt kun
Konflikten som Udgangspunkt for en fint gjennemført Handling og
en paa samme Tid sikker og diskret Karaktertegning. Fra 1839
var han bleven fritagen for sin Forpligtelse til at oversætte et vist
Antal Skuespil, imod at han til Gjengjæld skulde gjennemlaese de
til Theatret indleverede Arbejder, foreslaa tjenlige Forandringer i
dem, han mente egnede til Opførelse, og have Tilsyn med de første
Prøver. Dette Censorembede beklædte H. endnu, da Skuepladsen
efter den frie Forfatnings Indførelse gik over fra Kongen til Staten
og fik sin øverste Myndighed i Kultusministeren i Steden for som
tidligere i den til Hoflfet knyttede Theaterchef, under hvem de
øvrige Direktører havde sorteret. Denne kollegiale Bestyrelsesform
skulde nu opgives og en enkelt Mand sættes i Spidsen for Ledel-
sen med Ansvarlighed over for Ministeren. Det lykkedes Madvig
at formaa H. til at overtage denne Post som den, der af alle ud-
pegedes som den bedst kvalificerede, og under 23. Juli 1849 mod-
tog han sin Udnævnelse. I 7 Aar — indtil 21. Jvmi 1856 — var
H. Theaterchef, en stormfuld Periode, i hvilken ogsaa ved Theatret
Tidens parlamentariske Ideer brødes med den styrende Avtoritet,
medens denne ikke altid fandt den fornødne Støtte hos sin eneste
foresatte, der i sin Egenskab af Minister ofte havde politiske Hen-
syn at tage til Stemningen i Rigsdag og Presse og maatte inddrage
ogsaa Theatret under det do-ut-des-System, der, til Skade for Fast-
heden i Styrelsen, er den parlamentariske Forhandlings ledende
Princip. Dertil kom den Vanskelighed, det altid — med eller
uden Grund — volder en Theaterstyrer at have Scenens ypperste
Kimstnerinde til Hustru, samt Rivninger af personlig Art, om end
under Kunstens Maske. Disse Uoverensstemmelser førte til, at flere
af Theatrets bærende Kræfter forlode H., ja endog oprettede en
Konkurrence med det kgl. Theater. Det var navnlig denne Om-
stændighed i Forbindelse med de Angreb, Pressen begyndte at
rette mod hans Hustrus Kunst, der bevægede H. til at tage sin
Afsked og tiltræde en Udenlandsrejse til Berlin, Dresden, Marien-
bad og Prag. Han overtog paa ny sin Post som Censor og hen-

Digitized by VjOOQIC

236 Heibergt Joh. Ludv,

gav sig i sin Fritid med forøget Iver til sine videnskabelige Studier.
Kun én Gang endnu gjæstede hans Sangmuse ham, da han 1857
ved Efterretningen om sin Ungdomsveninde Ida Bruns (Bombelles')
Død skrev sit skjønne, om Goethes Klarhed og Stemningsfylde
mindende Digt: «De samle sig lig underfulde Drømme », hvilket han,
som for at tilkjendegive sin Despekt for den politiske Presse, lod
indrykke i Adresseavisen.

H.s lyriske Produktion er for øvrigt for en stor Del en Lej-
lighedsdigtning, der i Værd staar langt tilbage for dette hans sidste
Digt, fordi Lejligheden har været en ydre, tvingende Tilskyndelse
og ikke, som her, en indvortes vakt Stemning. Maa det end siges,
at H. overhovedet er noget kølig i den lyriske Følelse og dens
Udtryk, findes der dog mellem hans Digte klassiske Fuldkommen-
heder, der høre til vor poetiske Litteraturs uforgængeligste, ikke
mindst de erotiske eller naturskildrende Sange i Vaudevillerne. Det
er i det hele taget fra Theatret, at H. har øvet sin største Ind-
flydelse paa vort Aandsliv, en Indflydelse, der i brede Strømme
som i smaa Kanaler har gjennemtrængt Nationen og gjort den i
mange Maader til en anden, end den var før 1825, ved at føre
dens Stemningsliv tilbage i dets gamle Leje, gjenføde dens komiske
Skuespillitteratur og vække en Fremstillingskunst, som falder sammen
med dens Naturs særegne Ytringsmaade. Sin Tidsalders æsthetiske
Smag har H. paavirket i en uberegnelig Grad ogsaa som den an-
erkjendte Mester i kritisk Kunst, som den første, der dømte ud fra
en samlet og sammenhængende Lærebygning. H. har ingensteds
gjort Rede for denne i dens Helhed, men den lader sig uden
Vanskelighed konstruere ud af hans forskjellige kritiske Afhandlinger.
Det Hegelske System, som han svor til, har vel stundum gjort Vold
paa Fænomenerne for at faa dem til at passe og beskæftigede
sig mere med Kunstens Former end med dens Aand; som Systemet
selv vilde H.s Benyttelse af det nu kun have historisk Betydning,
hvis ikke hans sikre og fine Smag — med de Begrænsninger, den
i Følge sit Væsen havde og maatte have — havde stemplet hans
Domme med et Præg af Vederhæftighed, af sund Sans og Sky for
det affekterte, der ogsaa i hans Egenskab af Smagsdommer gjorde
ham til et ægte Udtryk for hans Nations bedste Karaktertræk.

H., som 1850 var bleven Etatsraad, døde 25. Avg. 1860 under
sit Sommerophold paa Herregaarden Bonderup ved Ringsted. Efter
flere foregaaende samlede Udgaver af hans Skrifter fulgte i 1861 og

Digitized by VjOOQIC

Heibergt Joh, Ludv. 237

62 den store i 22 Bind, Halvdelen poetiske og Halvdelen prosaiske
Arbejder.

J. L. Heiberg, Autobiografiske Fragmenter, Pros. Skrifter XI. Molbech,
Dansk poetisk Anthologi IV, i. Johanne Luise Heiberg, Et Liv, gjenoplevet i
Erindringen, I — IV. P. Hansen, Dl. dansk Litteraturhist. Peter Andreas Heiberg
og Thomasine Gyllembourg, en Beretning ved Johanne Luise Heiberg. Museum
1890. Breve fra og til J. L. H., 1862. Erslew, Forf. Lex. /». Hansen,

— J. L. Heiberg som Filosof, Da H. skulde vælge sin Livs-
gjeming, vidste han ikke, om han vilde være Diplomat eller Land-
maaler, Naturforsker eller Digter. Man aner allerede heraf, at han
ikke hørte til de stærkt ensidig udrustede, for hvem Naturen saa
at sige allerede har valgt. I Virkeligheden delte han sig ogsaa
hele Livet igjennem mellem forskjellige Beskæftigelser, og var han
end først og fremmest Digter, saa førte hans stærke Interesse for
at være dette med fuld Bevidsthed om, hvad han gjorde, ham dog
til tillige efter en omfattende Maalestok at sysle med Digtekunstens
Theori, Æsthetikken, ja Filosofien i det hele. Medens Sibbem og
Poul Møller stillede sig med en vis Kølighed over for det Hegelske
System, blev H. dets ivrige og trofaste Tilhænger, og det blev en
af hans Livsopgaver at indføre det i Danmark.

H. virkede for denne Opgave dels ved sine Forelæsninger paa
den militære Højskole, dels ved Udgivelsen af forskjellige direkte
filosofiske Afhandlinger og endelig ved at lægge Systemet til Grund
for og lade det mere eller mindre tydelig træde frem i hans mange
Anmeldelser og Kritikker. Naturligvis var det først og fremmest
Kunstens, særlig Digtekunstens, Filosofi, der beskæftigede ham.

Den Hegelske Filosofis Ejendommelighed bestaar som bekjendt
navnlig deri, at den har en overvejende intuitiv Karakter, skjult
under den saakaldte immanente eller dialektiske Methode. H. søgte
først ved et Par Afhandlinger at give sit Publikum Smag for Me-
thoden og anvendte den derefter i sin Fremstilling af Æsthetikken,
dels i Afhandlingen «0m Vaudevillen*, dels i den større Afhand-
ling «Om Malerkunsten osv.». Han tredeler her Kunsten i «den
materieller, «den illusoriske* og «den substantielle » Kunst; hvert
af disse Led tredeles atter, saa at vi faa: Arkitektur, Skulptur og
Relief-, Havekunst, Maleri og Mimik; Musik, Rhetorik og Digte-
kunst. Digtekunsten falder selvfølgelig atter i de tre: lyrisk, episk
og dramatisk Digtekunst, og under den sidste henrøre «det umiddel-
bare Drama», Tragedien og Komedien. Komedien spaltes igjen i
adskillige Treheder, og i Toppen af det hele stilles Vaudevillen og

Digitized by VjOOQIC

238 Heiberg, Joh, Ludv,

«den spekulative Komedie », de Former, H. selv særlig dyrkede.
Som man ser, træder Vilkaarligheden frem omtrent paa ethvert
Punkt af disse Tredelinger. Mangfoldige Læsere, der nærmest op-
fattede Systemet som en Slags Rangordning, forargedes særlig over,
at H. stillede Vaudevillen over Tragedien. Værst var dog den
Omstændighed, at Methoden saaledes fængslede H.s Interesse, at
han opstillede det som den æsthetiske Kritiks væsentligste Formaal
at undersøge, om et Digt nu ogsaa i ét og alt passede til den
Ramme i Systemet, hvorunder det burde falde. Ud fra denne Syns-
maade forkastede han som Theatercensor Ibsens « Hærmændene »,
fordi dette Digt i Følge sit Sagastof burde have været episk. Og
ud fra samme Synspunkt gav han sin en Gang saa berømte « Be-
stemmelse af Oehlenschlågers Geni* som lyrisk-episk, som Geni for
Romancen, men ikke for Tragedien eller overhovedet det drama-
tiske; aabenbart ligeledes en Vilkaarlighed, thi hvad der gjør
Oehlenschlåger stor som Romancedigter: hans sunde Naturlighed,
hans rige, varme Følelse, hans storslaaede malende Evne og hans
betydelige Kompositionstalent, gjør sig med samme Styrke gjæl-
dende i hans dramatiske Arbejder; og hvad der udgjør Svagheden
i disse, hans stundum mere end barnlige Naivitet, træder i Virke-
ligheden lige saa kraftig frem i hans samlede Romancedigtning.

H.s ringe Interesse for de psykologiske Problemer, for det
historiske og det individuelle i Menneskelivet, gav i det hele ad-
skillige af hans Domme en skjæv Retning og forklarer bl. a. hans
Mangel paa Syn for Shakspeares Storhed. Men med alt dette maa
det ikke glemmes, at H. inden for vor Litteratur staar som Repræ-
sentant for det første og kraftigste Forsøg, der er gjort paa at
bygge en æsthetisk Kritik paa objektive, videnskabelige Prindpper.
At han hentede disse hos Hegel, var des værre en Ulempe, hvor-
paa hverken hans i øvrigt saa klare og sunde Omdømme, hans fint
udviklede Smag eller hans rolige Besindighed fuldt formaaede at
raade Bod.

G. Brandes, Essays. X. Kroman,

Heiberg, Johan Ludvig , f. 1854, Filolog og Mathematik-
historiker. H. er en Søn af Emil Theodor H., Læge ved Syge-
huset i Aalborg, og Johanne Henriette Jacoba f. Schmidt, Søster
til Professor i Anatomi ved Kjøbenhavns Universitet F. Th. S.
Han blev født i Aalborg 27. Nov. 1854 og gik i Kathedralskolen
der fra 1863 — 71, da han dimitteredes med Udmærkelse. 1872 tog

Digitized by VjOOQIC

Heiberg, Joh, Ludv. 230

han filosofisk Examen og i Jan. 1876 filologisk-historisk Embeds-
examen. 1877 vandt han Universitetets Guldmedaille for Besvarelsen
af den filologiske Prisopgave. Fra Okt. 1876 til April 1877 vikari-
erede han for Bestyreren af Vejle private Latin- og Realskole,
H. A. Krarup, og da han derefter var vendt tilbage til Kjøbenhavn,
arbejdede han som Lærer dels i Hauchs Skole, dels i Borgerdyd-
skolen i Kjøbenhavn. Dennes daværende Bestyrer, Professor Jean
Pio, der havde set H.s ualmindelige Begavelse som Lærer, ønskede,
at han en Gang med Tiden skulde blive hans Afløser; og efter
Pios Død blev H. da ogsaa fra Sommeren 1884 Bestyrer af Borger-
dydskolen sammen med Pios efterlevende Medbestyrer, Professor
Søren Georg Møller. Under deres dygtige Ledelse hævede Sko-
len sig til at være en af Landets mest ansete private Latin- og
Realskoler. Samtidig med sin Skolegjeming har H. udfoldet en
meget rig videnskabelig filologisk Virksomhed. Fra tidlig Tid har
han særlig følt sig hendraget til Studiet af de græske Mathematikere,
og hans første Arbejde over dette Æmne blev hans Doktordisputats:
«Qvæstiones Archimedeæ» (1879). Skriftet indeholdt Undersøgelser
om Archimedes' Liv og Forfattervirksomhed samt Overleveringen af
hans Skrifter, dernæst kritiske Bidrag til deres Textbehandling og
en kritisk Udgave af et enkelt Skrift. Kort herefter kom han i
Forbindelse med den store Teubnerske Boghandel i Leipzig, der
overdrog ham at bearbejde de græske Mathematikere for dens
Forlag; H. har i den Anledning maattet foretage mange Udenlands-
rejser for at samle Haandskriftmateriale, og med stor filologisk
Dygtighed har han bearbejdet dette, saa at man nu endelig for
første Gang har faaet ordentlige kritiske Udgaver af de fornemste
græske Mathematikere, hvis Værker hidtil vare blevne forsømte af
Filologerne. Efterhaanden har han udgivet Archimedes (3 Bd.,
1880—81), Euclides (5 Bd., 1883- 88; en Del af Værkerne udgives
af en anden Filolog), ApoUonius fra Perga (2 Bd., 1891 — 93); hertil
slutter sig en betydelig Række større og mindre Afhandlinger og
Tidsskriftartikler med Bidrag til Oldtidsmathematikemes Litteratur-
og Texthistorie (især «Litterargeschichtliche Studien tiber Euclid»,
1882). Det er let forstaaeligt, at denne betydelige Udgivervirksomhed
ikke har levnet H. megen Tid til skriftlig at behandle andre Sider
af den klassiske Filologi trods hans vidtstrakte Læsning baade i
den latinske og særlig den græske Litteratur; dog har han iblandt
den Række Smaaskrifter, som Filologisk-historisk Samfund har be-
gyndt at udgive i 1891, leveret nogle interessante Afhandlinger,

Digitized by VjOOQIC

240 Heiberg, Joh, Ludv.

især « Aforismer om Hippocrates». Endnu maa nævnes, at H. i
1883, efter at Fru Johanne L. Heiberg havde udgivet sit mærkelige
Skrift om P. A. Heiberg og Thomasine Gyllembourg, leverede et
vægtigt Indlæg i den derved foranledigede litterære Strid, i det
han stillede sig paa sin Slægtning P. A. Heibergs Side (« Breve fra
P. A. Heiberg*, 1883). — H. ægtede 6. April 1879 Cathrine Asmus-
sen, Datter af Ingeniørkapitajn M. A. 1883 blev han Medlem af
Videnskabernes Selskab; 1892 udnævntes han til Professor.

Levnedsbeskr. af de ved Kbhvns Universitets Firehundredaarsfest promov.
Doktorer. M. CL Gertz.

— J. L. Heiberg som Mathematikhistoriker, H.s Doktorafhand-
ling: «Qvæstiones Archimedeæ», der danner en Indledning til hans
paafølgende Udgave af de opbevarede Arbejder af Archimedes,
viste, at han ogsaa var i Besiddelse af de mathematiske Forud-
sætninger for Udførelsen af dette Hverv. Det dertil nødvendige
Kjendskab, ogsaa til saadanne Afsnit, som gaa ud over Mathe-
matikkens Elementer, havde han dog ikke erhvervet ved et samlet
Studium af vor Tids højere Mathematik, men ved at trænge ind i
hvert enkelt Æmne, efterhaanden som han fandt det behandlet hos
de gamle Forfattere. Ad denne Vej har han erhvervet sig en ene-
staaende Fortrolighed med disse Mathematikeres egen Tankegang
og deres Maade at udtrykke alle Enkeltheder paa. Han har haft
rig Lejlighed til yderligere at udvikle den under den paafølgende
Udgivelse af de opbevarede Hovedværker af Oldtidens 3 største
Mathematikere, Archimedes, Euclid og Apollonius. Denne For-
trolighed er først kommen ham til gode ved selve Udgiver-
arbejdet. Den har, ved Siden ' af hans fremragende filologiske
Dygtighed, bidraget til at give hans græske Texter deres fra alle
Sider anerkjendte store Paalidelighed. Den har spillet en endnu
større Rolle ved Udarbejdelsen af de latinske Oversættelser, som
ledsage Texten, og hvori H. ved en moderat Brug af moderne
mathematiske Tegn forstaar at gjøre de ofte meget vidtløftig frem-
stillede Beviser mere overskuelige, uden at noget væsentligt af de
gamles Fremstillingsmaade gaar tabt for den opmærksomme Læser.

Den samme Fortrolighed med alle Ejendommeligheder ved den
opbevarede græske mathematiske Litteratur i Forbindelse med hans
store Kjendskab til hele den græske Litteratur giver tillige hans
Udtalelser om ethvert Spørgsmaal vedrørende Oldtidens Mathematik,
saaledes om Forstaaelsen af dunkle Steder, om Indholdet af tabte

Digitized by VjOOQIC

Heiberg, Joh. Ludv. 241

Værker osv., en Vægt, der fuldt anerkjendes af de mest fremragende
Dyrkere af Mathematikkens Historie og sikrer ham selv en meget
høj Rang blandt disse. Denne hævder han ogsaa i Undersøgelser,
som strække sig ud over Oldtiden. Som Udgiver har han nemlig
maattet følge de gamle Texters Skæbner i Tidens Løb, og med
de derhen hørende Undersøgelser har han forbundet Opmærksomhed
for den Indflydelse, som de gamle mathematiske Skrifter fik, da de
i Renæssancetiden atter bleve bekjendte og efterhaanden bleve bedre
forstaaede i Evropa. — Disse forskjellige historiske Undersøgelser
findes, foruden i H.s Disputats og i Fortalerne til hans Udgaver af
de gamle Mathematikere , i Afhandlinger i den historisk-litterære
Del af «Zeitschrift f. Mathematik u. Physik», i Videnskabernes
Selskabs Oversigter og i tLitterargeschichtliche Studien iiber Euclid».
Tillige har H. i «Philologus» givet Referater over de talrige frem-
komne Arbejder om græsk og romersk Mathematik. H, G, Zeuthen.

Heiberg, Johanne Luise, 1812 — 90, Skuespillerinde og For-
fatterinde. Hendes Fader hed Christian Heinrich Påtges, var født
1777 i Landsbyen Honnef i Hertugdømmet Berg ved Rhinen, lærte
Bødker- og Vinkyperprofessionen i den rhinske )Åy Linz.. udvaadrede,
for at undgaa Militærtjenesten, til Danmark og nedsatte sig i Be-
gyndelsen af Aarhundredet som Vinhandler i Kjøbenhavn. Her
gjorde han Bekjendtskab med Henriette Hartwig eller Hirschborn,
hvis jødiske Forfædre vare komne fra Holland til Byen Friedberg
ved Frankfurt; fra sin Fødestad flygtede hun i en meget ung Alder,
efter Sigende med en fransk Officer, kom til Hamborg, hvor hun
fik Tjeneste hos et jødisk Herskab, og fulgte dette til Kjøbenhavn.
I sit Ægteskab med H. Påtges fødte hun 9 Børn, af hvilke Johanne,
der kom til Verden 22. Nov. 1812, var det næstyngste. I Bom-
bardementet (1807) mistede Familien alt, hvad den ejede, og levede
i en Aarrække under de trangeste Kaar, trods den energiske Hus-
moders ihærdige Bestræbelser for at holde sammen paa Stumperne.
Hun drev Værtshushold og havde Middagsabonneraent, bl. a. for
Officererne ved 2. jyske Regiment. Da det 1816 fik Garnison i
Aalborg, flyttede hun med, og her modtog den lille Johanne sin
første Danseimdervisning hos en af Regimentets Underofficerer.
Han medgav hende, da Familien 4 Aar efter vendte tilbage til
Kjøbenhavn, et Anbefalingsbrev til Solodanser Dahlén, og efter
aflagt Prøve blev hun optagen i Theatrets Danseskole. Her kom
hun snart til at høre blandt de fremmeligste; der blev komponeret

Dansk biogr. Lex. VII. Juni 1893. 1 6

Digitized by VjOOQIC

242 Heiberg, Johatme Luise.

et Par smaa Entréer for hende og en anden flink Elev, den senere
Solodanserinde Mad. Kretzschmer, og de to unge Piger ftilgte med
deres Lærer, P. J. Larcher, paa en Kunstrejse til Lybek og Hamborg.
Allerede forinden var Johanne P. bleven tagen i Tjeneste af
Talescenen, som benyttede de mest opvakte Danseelever til U*
førelsen af Børneroller. 13. Maj 1823 havde hun været det ene af
Cathrina Juuls Børn i « Christian I V*s Dom », og Aftenen efter spil-
lede hun Giovanni i «Correggio», i den nærmest følgende Tid
bl. a. Fritz i «Den lille Hyrdedreng », andet Syn i « Macbeth » og
Adonia i « Salomons Dom». Ved Nielsens Aftenunderholdning
8. Jan. 1826 fremsagde hun paa Tysk Castellis Digt «Lob der
kleinen» og gjorde saa megen Lykke, at Frydendahl sikrede sig
hendes Medvirkning ved sit Deklamatorium Maaneden efter (12. Febr.),
ved hvilken Lejlighed hun sanmien med Rosenkilde udførte Poul
Møllers Dialog «Hans og Trine ». Den modtoges med stormende
Bifald, og J. L. Heiberg, som var tilstede, lod sig forestille for den
unge Pige, takkede hende for hendes Udførelse og skrev med det
juvenile Elskerpar som Centnunsfigurer Vaudevillen « Aprilsnarrene*,
i hvilken Jfr. Påtges spDlede Trine Rar første Gang 22. April 1826.
Ved Sæsonens Begyndelse var hun bleven Elev ved Theatret med
25 Rdl. Sølv i aarlig Gage, og efter den store Succes med « Aprils-
narrene* udnævntes hun til « dramatisk Elev», hvorved hun fritoges
for Dansetjeneste og fik sin Løn sat op til 100 Rdl. om Aaret.
Fra nu af tog Udviklingen af hendes lige saa ejendommelige som
-smidige Talent en Fart, der satte hendes Samtid i den største For-
bavselse og omgav hende med en stedse voxende Beundring. Hei-
berg lagde i «Et Æventyr i Rosenborg Have», «De uadskillelige*
og « Prinsesse Isabella* Roller til rette for hende, Hertz byggede
paa hende til Udførelsen af Julie i « Flyttedagen*, Johanne i c Kjær-
lighed og Politi*, Marie i « Arvingerne* og Lotte i « Amors Geni-
streger*, Overskou beregnede Esperance i « Østergade og Vester-
gade* paa hende, og for det nye franske Repertoire, særlig Scribes
Lystspil, kom hun just i det mest belejlige Øjeblik for at stemple
dets Udførelse med den rette Stils Præg; hun spillede Maria i
« Kjærligheds Drømme*, Constance i «Braun & Comp.*, Fanny i
« Ustadighed og Kjærlighed*, Isabella i « Gesandten*, Agathe i
«Den fortræffelige Onkel*, Emmeline i «Den første Kjærlighed*,
Georgina i « Kvækeren og Danserinden* o. fl. Roller; ej heller maa
glemmes Fruen i Tøpfers lille Spøg «Ser jer i Spejl*, end mindre
de større Skikkelser, hvormed hun gjorde det stærkeste Indtryk:

Digitized by VjOOQIC

Heiberg, Johanne Luise. 243

Preciosa i Wolffs og Webers lyriske Drama, Julie i Shakspeares
Tragedie, Fenella i «Den stumme* og Agnete i « Elverhøje.

Under denne blændende kunstneriske Udvikling var der natur-
ligvis ogsaa foregaaet en Forandring i den unge Skuespillerindes
sociale Stilling. Medens Barndomshjemmet sank dybere og dybere
ned i Armod, mest paa Grund af Faderens ligeglade Energiløshed,
aabnede den store og dannede Verden sine Døre for den beundrede
Kunstnerinde, hvis Ungdom og interessante Personlighed gave hendes
Spil forøget Interesse og Omgangen med hende en egen Charme.
Kort efter « Aprilsnarrenes* Opførelse havde Heiberg indført hende
hos sin Moder, Fru Gyllembourg, og i den lige saa fintdannede
som elegante Kreds, der samledes hos Søkadetakademiets Chef,
Shakspeares Oversætter, Kommandør Wulff, blev hun en velset og
feteret Gjæst. Den unge Piges naturlige Takt erstattede hendes
Mangel paa selskabelig Opdragelse, hun greb instinktmæssig det
rette i Holdning og Udtryksmaade og blev, trods sin beskedne
Tilbageholdenhed og sit tarvelige Toilette, Gjenstand for manges
Hyldest, ja sværmeriske Tilbedelse. Til dette lette Liv paa Sam-
fundets Højder, til Fantasiens lyse Verden paa Scenen stod Fattig-
dommen og Ufreden i Hjemmet i en grel Modsætning, saa meget
mere som ogsaa andre og vanskeligere Forhold tyngede paa den
unge Pige. En 13 Aar ældre Mand, Joh. Gebhard Harboe, Assi-
stent ved det kongl. Klædeoplag, havde ved et Tilfælde gjort hendes
Bekjendtskab i hendes tidlige Barndom, taget sig af hendes Under-
visning og efterhaanden hildet sig i en heftig Forelskelse, som, da
han mente at turde gjøre Regning paa Forældrenes Samtykke, lod
ham optræde som en Slags skinsyg Mentor for hende; han bevog-
tede hendes Veje, plagede hende med sin Mistanke og sine Mis-
tydninger og søgte samtidig at vinde hende ved de oprigtigste
Hengivenhedsbeviser, alt imedens han selv led ved at se hende
inddragen i større og rigere Kredse, hvortil hans Indflydelse ikke
strakte sig, og gjorde hende, som det andet Offer for dette uklare
Forhold, den hjemlige Tilværelse til en Kval. I denne mislige
Situation kom det til hende som en stor og uventet Lykke, at
hendes faderlige Ven i Theaterstyrelsen, Jonas Collin, tilbød hende
Optagelse i Ægteparret Wexschalls Hjem paa Theatrets Regning.
Nytaarsdag 1829 flyttede hun til dette Kunstnerhus — kun om
Hjørnet, fra Vingaardsstræde til Laxegade, men alligevel ind i en
anden Verden. Den store Skuespillerinde Anna Wexschall, f. Brenøe,
var et elskeligt Menneske, som tog sig af sin Myndling med moderlig

i6*

Digitized by VjOOQIC

244 Heiberg, jfohanne Luise.

Ømhed og den dannede Kvindes Forstand paa hendes Tar\', Vio-
linisten Wexschall var Virtuos paa sit Instrument, en gjennemmusi-
kalsk Personlighed og en livfuld Natur med stor Sans for Humor
og Komik; i deres Hjem samledes en munter og opvakt Kreds af
Forfattere, Kunstnere og aandfuldt interesserede Mennesker. Under
disse Forhold brod den saa længe kuede Livsglæde med dobbelt
Magt frem hos den unge Pige, og hendes Væsen undergik en fuld-
stændig Forvandling; Efterretningen om, at hendes lidenskabelige
Tilbeder havde taget sig af Dage, eftersøgt af Politiet som mistænkt
for Underslæb, kastede kun en forbigaaende Skygge over hendes
Tilværelse: den var jo paa samme Tid Budskab om Ophøret af et
knugende Tryk. Med Kunstnerparret Wexschall, Nielsen og nogle
andre af Theatrets Kunstnere gjæstede hun i Sommeren 1829 Chri-
stiania, hvor det mest levende Bifald blev hende til Del; imder
Opholdet her erfarede hun, at hun (under 18. Juli) var bleven ud-
nævnt til kongl. Skuespillerinde med 300 Rdl. i aarlig Gage.

Af hendes mange Tilbedere havde adskillige haft Frierhand-
skeme paa. Heiberg havde bejlet til hende, men faaet et skaan-
somt Afslag; ligeledes hans Ven, den ædle og aandfulde Dr. Møhl.
Hos Wexschalls forestillede man hende, at lige Børn lege bedst,
og raadede hende til at forlove sig med en Skuespiller. Den unge
Christoffer Hvid, som havde debuteret i Marts 1829, kom meget
der i Huset, og hans Kurmageri begunstigedes af dets Værtinde.
Under denne daglige Paavirkning kom Forlovelsen omsider i Stand,
men hvorvel han var en dannet og nobel Personlighed, gik det
snart op for hende, at hun havde begaaet et Misgreb, og hun led
meget derunder. Imidlertid stundede det Wexschallske Ægteskab
sin Opløsning i Møde, og J. P. maatte se sig om efter et andet
Hjem. Fru Gyllembourg tilbød hende sit, og Udsigten til jævnlig
at se og tale med Heiberg var vel ikke det mindst virksomme af
de Motiver, der dreve hende til at modtage det venlige Tilbud.
Han vedblev at have den første Plads i hendes Beundring og,
uden at det altid stod klart for hende, ogsaa i hendes Hjærte;
hans usvækkede Virken for hendes Vel, hans uforandrede Finhed
og Ridderlighed i Samkvemmet med hende afsatte et stærkere og
stærkere Indtryk af dyb Hengivenhed. Under Opholdet hos Fru
Gyllembourg blev Forbindelsen med Hvid løsnet og opløst, stil-
færdig og harmonisk fra begge Sider, og lige saa stilfærdig fore-
gik der mellem J. P. og Heiberg en Tilnærmelse, der umærkelig
gled over til en fast Pagt imellem dem — en Forlovelse, som de

Digitized by VjOOQ IC

Heiberg, Johanne Luise. 245

ikke meddelte til noget Menneske, end ikke til Fru Gyllembourg.
Først Sommeren efter bleve hun, gamle Heiberg i Paris og Johannes
Forældre indviede i Hemmeligheden, og 31. Juli 1831 fandt Vielsen
Sted i Slangerup Kirke, forrettet af Heibergs gamle Lærer Pastor
P. Hansen. Hvedebrødsdagene tilbragtes i Lyngby, og ved Theater-
prøvemes Begyndelse flyttede de nygifte til deres Hjem paa Chri-
stianshavn, i Brogade Nr. 3, hvor Fru Gyllembourg sluttede sig til
den unge Husholdning.

Den iQaarige Fru H. fortsatte det glimrende Løb, som Jfr.
Påtges havde begyndt, og hendes Navn blev under en lang Kunst-
nerbane det berømteste, vor Scene har ejet. Som Barn og som
pur ung Pige havde hun fejret Triumfer i Roller, der fordrede
barnlig Uskyld, komisk Air og ungdommelig Livsglæde; til dem
føjede hun nu, paavirket af urbane Omgangsformer og modnet af
den høje Intelligens, der omgav hende, sit store Repertoire af det
franske Konversationsstykkes elegante, aandfulde Damer, men tillige
en Række kvindelige Karakterer af stærkt Følelsesliv og lidenskabelig
Sindsbevægethed. Af de o. 180 nye Roller, hun udførte i Tiden
fra Sept. 1831 til Juni 1856, da hendes Theaterliv foreløbig blev
afbrudt, fremhæve vi i kronologisk Orden: Prinsesse Eboli i Schil-
lers «Don Carlos*, Lise i «Kjøge Huskors» af Heiberg, Grevinde
Gara Villier i « Et Fejltrin* og Camilla i « Frierens Besøg» af Scribe,
Juliette i «De danske i Paris* af Heiberg, Christine i « Dronningen
paa 16 Aar» af Bayard, Lady Teazle i « Bagtalelsens Skole* af
Sheridan, Titelrollen i « Donna Diana » af Moreto, Susanne i « Figa-
ros Giftermaal* af Beaumarchais, Marie i « Alferne* af Heiberg,
Delphine i « Advokatens Kone» af Mélesville, Petrine i «Den eneste
Fejl* og Petrea i « Debatten i Politivennens af Hertz, Charlotte i
« Guldkorset* af Mélesville, Antonie i « Sparekassen* af Hertz, Sophie
i «Nej» af Heiberg, Fru Vertpré i « Enkens Mand* af Dumas, Ragn-
hild i « Svend Dyrings Hus* af Hertz, Hertuginden af Langeais i
« Frieren og hans Ven* af Ancelot, Preciosa i «FarineIli» af de Forge
m. fl., Nancy Hardcastle i « Fejltagelserne* af Goldsmith, Rosaura
i « Livet en Drøm* afCalderon, Ernestine i « Kjærligheds Drømme*
af Scribe, Zoé i « Kammeraterne* af Scribe, Cæcilie i « Mulatten*
af H. C. Andersen, den kvindelige Titelrolle i «Dorotea og Gomez
Anas* af Calderon, Anna i « Syvsoverdag* af Heiberg, Helene i
< Svanehammen* og Louise i « Indkvarteringen* af Hertz, Abigael i
«Et Glas Vand* og Aline i «En Lænke* af Scribe, Titelrollen i
«Dina* af Oehlenschlåger, Parthenia i »Ørkenens Søn* af Halm,

Digitized by

Google

246 Heiberg, Johanne Luise,

Titelrollen i «Amanda» af Hertz, Denise i « Møllen i Marly» af
Mélesville, Jolanthe i c Kong Renés Datters af Hertz, Maritana i
«Don Cæsar de Bazan» af Dennery, Judita i «Valgerda» af Hei-
berg, Rose i « Fruentimmerskolen* af Moliére, Titelrollen i cViola»
af Shakspeare, Karine i »Trolddom » af P. V. Jacobsen, Titelrollen
i «Ninon» af Hertz, Emilie i «Hr. og Fru Møller » i Høedts Be-
arbejdelse af Bayards Lystspil, Titelrollen i «Tonietta» af Hertz,
Myrrha i «SardanapaU af Byron, Marguerite i « Dronning Margue-
rites Noveller » og Grevinde d'Autreval i « Kvindens Vaaben» af
Scribe og Legouvé, Titelrollen i «Ruth» af Athalia Schwartz, Fio-
rella i «Den yngste » af Hertz, Hanna i « Tilfældet har Ret» af
Goldoni.

Dette Repertoire omfatter saa at sige den hele Skala af kvinde-
lige Karakterer og menneskelige Sindsretninger — fra Ragnhilds
dæmoniske Lidenskab og Grevinde Villiers Fortvivlelse («Et Fejl-
trin*) over Verdensdamens sikre Selvbevidsthed og spillende Vid
til den pureste Uskyldigheds uberørte Væsen i Skikkelser som Mo-
liéres Agnes, Hertz' Amanda og Heibergs Marie (i « Alferne*).
Barnet begyndte med Fremstillingen af Ingenuer, hvis Alder og
Udvikling stemmede med dets egen, men ej heller den unge Kone
glemte det paalidelige Tonefald og den ægte Naivitet, der skal
præge Jomfrueligheden hos en Antonie i « Sparekassen* eller en
Petrine i «Den eneste Fejb. Og medens allerede det unge Talent
aabenbarede sin sjældne Dybde i en Rolle som Shakspeares Julie,
voxede i Aarenes Løb dets Udtryk for den flammende Kjærlighed,
den dybe Lidenskab, den haabløse Fortvivlelse, paa samme Tid
som den selskabelige Konversations aandfulde Replik og spillende
Skjæmt beherskedes med den mest fuldendte Kunst. At Scribes
og overhovedet det nyere franske Lystspils Indtrædelse i vort Re-
pertoire faldt sammen med Tilstedeværelsen af et saa rigt og mang-
foldigt, paa én Gang saa frodig voxende og saa sikkert behersket
Fremstillingstalent som Fru H.s, blev af uberegnelig Betydning for
Arten af Theatrets Kunst i en lang Aarrække og hævede, hvad
Udførelsen angaar. Scenen op i Rang med Udlandets bedste. Men
endnu større Betydning for Aandslivet i det hele fik det andet
Sammentræf, at den fremblomstrende nationale Skuespildigtning
kunde regne med en saa fint forstaaende og saa fantasifuldt op-
findende Kunstnerpersonlighed som hendes. Hun virkede inspi-
rerende paa Digterne og derigjennem frugtbargjørende paa Litte-
raturen. Hendes Ægtefælle, der med « Aprilsnarrene* havde gjort

Digitized by VjOOQIC

Heiberg, Johanne Luise. 247

hende «sin første Kjærlighedserklæring», modtog fra Indtrykket af
hendes Talent den ene Impuls efter den anden, og for Hertz var
hun ligefrem den tilskyndende Genius, hvis Væsen han har belyst
fra de forskjelligste Sider i det rigt vexlende Galleri af kvindelige
Naturer, som hans dramatiske Digtning indeholder. Kim til to af
vore Klassikere stod hendes Kunst i et løsere Forhold. I det
Holbergske Repertoire var hun en sjælden Gjæst, skjønt hendes
Lune ingenlunde behøvede at nægte sig det bredere Udtryk, hvor
et saadant gjordes fornødent; him havde en Tid lang Lyst til at
overtage Leonoreme og forsøge paa at give den Holbergske Elsker-
inde en noget stærkere karakteriseret Personlighed, end hun sæd-
vanlig har, men hendes Ønske blev uopfyldt, hvorimod hun saa at
sige gjenfødte et Par andre Holbergroller og gjorde dem fra over-
sete eller vragede Opgaver til Fremstillinger af den mest fængslende
Interesse: 183 1 den stumme Engelke Hattemagers i « Barselstuen »
og 1850 Lucretia i «Den vægelsindede*. De store Linjer i Oehlen-
schlågers tragiske Pathos, det lidet sammensatte i hans Karakter-
skildring fandt ikke Sangbund i Fru H.s kunstneriske Naturel; hun
indrømmer selv, at hun ligesom manglede Ballast til at føre slige
oldnordiske Snækker i Havn. Selvfølgelig, da Oehlenschiager be-
herskede det tragiske Repertoire, var hun en og anden Gang med
i hans Dramer: Bertha i c Carl den store », Dæmonen i « Sokrates*,
Tym i «Knud den store »; men først da Oehlenschlåger for hendes
— og sin egen — Skyld, for at tage hendes altovervindende Ta-
lent ogsaa i sin Digtnings Tjeneste, skrev «Dina», vandt han der-
ved en Triumf og skaffede sit Drama en Fremgang paa Brædeme,
som intet af hans andre Skuespil kunde opvise Magen til. Det
var efter Fru H.s 7. Udførelse af denne Rolle — 17. Nov. 1842 — ,
at begejstrede Tilskuere spændte sig for hendes Vogn og trak
hende fra Theatret hjem til hendes Bolig i Bredgade, hvor der 5
Dage efter, paa hendes 30 Aars Fødselsdag, blev bragt hende
et Fakkeltog af Studenter og afsunget en henrivende Nottumo af
Hertz, i hvilken hun hilstes som den, der lig «Titania paa Tronen
til Sandhed hæver Illusionen*.

Hvad en Mand som J. L. Heiberg i intellektuel Henseende
maatte være for en Kvinde som sin med saa mange Udviklings-
muligheder udrustede Hustru, behøver ingen nærmere Paavisning.
Ikke mindst paavirkedes hun af den Omgangskreds, som i dette
exklusive Hjem, der var lukket for al efemer Indrykning, fik Lov
til at samles om det af Ægteparret og Fru Gyllembourg dannede

Digitized by

Google

248 Heiberg, Johanru Luise.

Focus. Her vare i de tidligere Dage Poul Møller, Weyse, H. C.
Ørsted, Andræ og Tscheming stadige Gjæster, senere Martensen,
Madvig og Hall. Fra den første til den sidste Tid var Henrik
Hertz, den med Heibergs Aandsretning mest kongeniale Digtematur,
Husets trofaste Ven; hans yndefulde Hirschholmdigte male det
sommerlige Samliv mellem ham og det Heibergske Trekløver. Hvor
langt deres aandelige Baner end strakte sig, vare Heibergerne dog
over\'ejende Hjemmemennesker. Fremmed Skuespilkunst havde
Fru H. kun set lidet af. Med sin Mand besøgte hun 1836 Paris,
levede der meget sammen med gamle P. A. Heiberg og vandt
hans Fortrolighed; hun saa, hvad der var at se af Komedie i
Sommertiden, og beundrede højlig den allerede da aldrende Mile.
Mars. 1839 var hun for sin Helbreds Skyld i Ems, paa hvilken
Rejse Bekjendtskabet indlededes med den store kjøbenhavnske
Kjøbmand Th. Suhr, hvis Landsted cSølyst* blev hendes og hendes
Mands Sommerhjem i mange Aar. Stockholm gjæstede hun 1852,
og 1854 gjennemgik hun en Badekur i Marienbad for at forvinde
Følgerne af en langvarig og livsfarlig Sygdom, som havde holdt
hende borte fra Theatret i største Delen af Sæsonen 1852 — 53. Havde
Fru H. i Løbet af sit Theaterliv været omgiven af en Hyldest,
som næsten ikke kjendte Grænser, saa viste det sig om muligt
endnu mere under hendes Sygdom, hvilken enestaaende Plads hun
indtog i Nationens eller i alt Fald i Hovedstadens Bevidsthed. Der
udstedtes daglige Bulletiner om hendes Befindende, som om hun
havde været en fyrstelig Person, og da hun optraadte paa ny
30. Marts i den lille Vaudeville «En Sommeraften* — hvis ano-
nyme Forfatter hun selv var — , blev hun Gjenstand for Ovationer,
hvis Lige Skuespilhuset aldrig havde set.

Hun havde i Begyndelsen af Halvtredserne været ikke saa
lidet opreven af de Stridigheder, som herskede ved Theatret under
hendes Mands Direktorat, og især i den Sæson, da de udvandredes
Konkurrence gjorde Forholdene dobbelt vanskelige, havde hun med
en forbavsende Kraftanspændelse baaret saa at sige hele Repertoiret.
Da Heiberg tog sin Afsked 1856, fik hun — efter at hun 20. Juni
for 7. Gang havde spillet Mamsel Hanna i « Tilfældet har Ret» —
Permission for største Delen af den følgende Sæson og rejste til
Udlandet sammen med sin Mand. 18. April 1857 optraadte hun
paa ny som Ninon, modtagen med stormende Hyldest af det tæt
besatte Hus; men hun fandt snart Samarbejdet med den nye kon-
stituerede Direktør (Christensen) umuligt og søgte under 16. Okt.

Digitized by VjOOQIC

Heiberg, Johantu Luise. 249

1857 sin Afsked. Kultusministeriet (Hall) prøvede ved Forhandlinger
paa at rokke hendes Beslutning, men den stod fast, og 3. Marts

1858 modtog hun sin Afskedigelse med Pension og sagde 8 Dage
senere Publikum og sine Kunstfæller Farvel i en varm Henvendelse,
som indrykkedes i Bladene.

Fru H.s Theaterbane var dog ikke afsluttet dermed. Da
Tillisch i Juni 1859 var bleven Theaterchef, bestemte hun sig for
at give efter for Kultusminister Monrads indtrængende Anmodninger
om at vende tilbage til Scenen, og 5. Okt. optraadte hun paa ny
som Lady Teazle i € Bagtalelsens Skole », overvældet med Blomster
og hilst med uendelig Jubel. Indtil Udgangen af Sæsonen 1863 — 64
udførte him af mere betydningsfulde nye Roller Lady Macbeth,
Maria Stuart i Schillers Tragedie, Fru Thompson i «En Kurmethode»
af Hertz og Thusnelda i « Fægteren fra Ravenna* af Halm. Hendes
sidste Optræden fandt Sted 2. Juni 1864 som Elisabeth Munk i
« Elverhøj ». Under Linde — Berners Direktion overtog hun 1867 Scene-
instruktionen og satte i de 7 Aar, hun udøvede denne Virksomhed,
adskillige store og vanskelige Stykker i Scene, deriblandt Bjørnsons
« Maria Stuarts, Ibsens «Kongsæmneme» og «De unges Forbund »,
« Syvsoverdag* o. fl.

Fru H., der efter sin Mands Død (25. Avg. 1860) havde adop-
teret 3 forældreløse Pigebørn, rejste i Foraaret 1874 med disse til
Schweits og Italien; en Del Sygelighed hjemsøgte hende paa denne
Rejse, men hun kom dog styrket tilbage og bevarede fra nu af til
højt op i Aarene en mærkelig kraftig Helbred, som hun styrkede
ved aarlige Rejser til norske og svenske Badesteder; især i Norge
var hun en jævnlig Gjæst, kjendt som faa andre danske, og be-
fandt sig vel i den skjønne Natur og blandt en Befolkning, hvis
«Saltvandspræg» tiltalte hende. Sin sidste Sommer tilbragte hun i
Hornbæk og døde efter nogen Tids Svagelighed i Kjøbenhavn
21. Dec. 1890. 4. Jan. gav Theatret en Mindefest for hende; til
Fantasus' Rolle i « Syvsoverdag* havde C. Ploug som Prolog og
Epilog knyttet de Ord, der fremhævede den afdødes Betydning for
den danske Scene.

Det er dog ikke med denne alene, at hendes Navn er fast
forbundet. Ogsaa i Litteraturen har J. L. Heibergs Hustru sat sig
Spor. Halvt for Spøg betraadte hun Journalistikkens Bane, da hun
1844 skrev «En Modeartikel* i sin Mands « Intelligensblade*, og endnu
samme Aar leverede hun, ligeledes under Anonymitetens strængeste
Skjul, en Anmeldelse af « Barselstuens* Opførelse til « Fædrelandet*,

Digitized by VjOOQIC

2CO Heiberg, yohanne Luise.

Aaret efter en rosende Fremhævelse af Foersoms Spil i « Debatten
i Politivennen*. Tanken om dramatisk Produktion vaagnede hos
hende, da hun paa, sin Opfordring til Heiberg om at skrive et
nyt Skuespil fik Svaret: « Skriv selvU Denne Tilskyndelse modnede
hos hende, langsomt og besindig, et Par Lystspilideer, som vare
udsprungne af de Person- og Naturiagttagelser, som hun jævnlig
havde Lejlighed til at anstille. De to Smaastykker «En Søndag
paa Amager* (opført 1848) og «Abekatten» (opført 1849), til hvilke
Musikken var komponeret af Forfatterinden, stempledes af strængere
Dommere, der fandt deres idylliske Stemning alt for sødladen, som
« Duftvaudeviller*, men vandt — med Fru H., M. Wiehe, Rosen-
kilde, Phister og Fru Sødring i Hovedrollerne — en lige saa afgjort
som vedvarende Tilslutning hos det store Publikum og ere tilsammen
blevne opførte 231 Gange paa det kongelige og dertil endnu 122
Gange paa de andre kjøbenhavnske Theatre. Den ovfr. nævnte
Vaudeville «En Sommeraften* er derimod kun spillet 8 Gange. Den
fine Karakteristik af Fru Gyllembourg, der indleder 2. Udgave af de
samlede « Hverdagshistorier* (1866), skyldes uden Tvivl ogsaa Fru H.s
Pen, og 1882 udgav hun den opsigtvækkende, i flere Oplag ud-
komne Bog « Peter Andreas Heiberg og Thomasine Gyllembourg,
en Beretning, støttet paa efterladte Breve*. Paa sine Erindringer var
hun begyndt at skrive allerede 1855, og mange Aar inden hendes
Død laa det voluminøse Manuskript færdigt. Hun ønskede dog
ikke selv at opleve dets Offentliggjørelse, og først 1891 udgav Rigs-
arkivar A. D. Jørgensen de 2 første, Aaret efter de 2 sidste Bind:
«Et Liv, gjenoplevet i Erindringen*. Faa Skrifter ere her hjemme
blevne imødesete med saa megen Forventning og læste med saa
stor Ivrighed, endnu færre have vakt saa megen Debat. Naar
denne er forstummet, vil der blive tilbage et Memoireværk, som
vilde være en Mærkelighed i enhver Litteratur og i lange Tider
vil hævde en fremragende Plads i vor paa Grund af Fortællerindens
interessante Livsløb, hendes Skildring af de betydelige Mænd og
K.vinder, hun har staaet nær, og hendes Ræsonnementer om den
Kunst, hun øvede som en af sin Samtids ypperste Skuespillerinder.
Overskou, Den danske Skueplads IV— VII. Johanne Luise Heiberg, Et
Liv, gjenoplevet i Erindringen, I — IV, 1891 — 92. A. Aumont, J.L.Heiberg og
hans Slægt paa den danske Skueplads. p^ Hansen.

Heiberg, Karl Friedrich, 1796 — 1872, Publicist, var født
29. Okt. 1796 i Klensby ved Slesvig. Hans Fader var den tj'ske

Digitized by VjOOQIC

Heiberg, Karl Fried, 251

Scenes Reformator, den berømte Skuespiller Friedrich Ludwig
Schrøder (f. 3. Nov. 1744 i Schwerin, f 3. Sept. 1816 i Rellingen).
Moderen hed Anna Maria v. Schwarzenfeld, var fra Wien og døde
1846 i Rellingen. Schrøder, der i Forvejen var gift, har rimeligvis
valgt at give sin Søn det fremmede, men paa den Tid ved Peter
Andreas Heiberg bekjendte Navn for at bortlede al Mistanke fra
sig. H. blev opdraget hos en Læge Hilbrecht i Slesvig, blev 1817
Student fra Slesvig Domskole, studerede Jura i Kiel, Berlin og
Heidelberg og tog 1821 juridisk Examen paa Gottorp. 1825 blev
han Underretsadvokat (1830 Notarius publicus) i Slesvig, hvor der
i Forvejen var ikke mindre end 20, til Dels brødløse Advokater,
hvis store Antal blev en Ulykke for Landet, da den i Tyverne
vaagnende Liberalisme gav dem Levebrød som Deltagere i den
offentlige Drøftelse af Landets Anliggender. H. var en af de mest
skrivende, i Førstningen dog mest om juridiske Sager, snart i
cHeidelberger Jahrbucher», snart i Elvers' €Themis», og ved den
augsburgske Konfessions 300 Aars Jubilæum i Rostock 1830 opnaaede
han den juridiske Doktorgrad («De familiari Patriciorum*). Det var
en Tid lang hans Hensigt at gaa Universitetsvejen, men den af
Uwe Lomsen vakte Bevægelse greb ogsaa ham, og fra nu af var
han med Liv og Sjæl Politiker. Hans første Brochure, «Das Recht
der Theilnahme an dem Verfassungswerke in Schleswig- Holsteins,
udkom 183 1. Fra' 1835 — 40 udgav han 9 Bind «Schleswig-Holsteini-
sche Blåtter* af statistisk, historisk og politisk Indhold, hvori navnlig
2 længere Afhandlinger om Homagialeden og Arvefølgen vakte
Opsigt, og skrev samtidig utallige Artikler til en Mængde inden-
og udenlandske Blade.

Efterhaanden som Liberalismen i Slesvig slog om til Separa-
tisme, gjorde H., som endnu i 1841 forsvarede P. H. Lorenzen imod
Hertugen af Augustenborgs voldsomme Angreb i «Itzehoer Wochen-
blatt». Svingningen med, hvortil nogle Sammenstød med Censuren
vel bidrog. Betegnende for den Aand, der efler Otto Moltke kom
ind i Regeringen paa Gottorp med Joseph Reventlow-Criminil, var
det, at Slesvig-Holsteneren H. var en af de første, der paa hans
Anbefaling 1842 fik Overretsadvokatbestalling. H. traadte nu mere
og mere frem som slesvig-holstensk Agitator. Han var Hoved-
manden for «Schleswig-holsteinischer Advokatenverein», som stiftedes
paa et Møde i Rensborg 26. Sept. 1842. Denne Forening, hvis
Sekretær og Kasserer H. var, blev Hovedværkstedet for Slesvig-
Holstenernes Planer imod Danmark. Desuden oprettede han i 1843

Digitized by VjOOQIC

2C2 Heiberg, Karl Fried.

sammen med Giilich en « patriotisk Forening*, der dog næppe kom
til at virke meget, da Hertugen af Augustenborg ikke sympathi-
serede med de ham for liberale Stiftere. Slesvig-Holstenerne give
H. Æren for at have opfundet den blaa-rød-hvide Fane, og blandt
de mange Protester, der fremkom imod Christian VIIFs aabne Brev
af 8. Juli 1846, var H.s «Das souveraine Herzogthum Schleswig-
Holstein» maaske en af de skrappeste. 1848 valgtes H. til Medlem
af den saakaldte « konstituerende Landsforsamling», hvor han stemte
imod «die Unterwerfung». 1851 blev han udelukket fra Amnestien,
men snart efter amnesteret og vendte nu tilbage til Slesvig, hvor han,
da han ikke kunde faa sin Advokatbestalling fornyet, i 1857 etable-
rede en Bog- og Musikhandel, men samtidig i Smug fortsatte sin
Agitation. Hans Hus var Samlingsstedet for de misfornøjede i
Slesvig. Adressebevægelsen i 1860 fremkaldte en langvarig Under-
søgelse imod ham, som havde Lukningen af hans Boghandel til
Følge. Kort efter Slesvigs Besættelse af de allierede Tropper i
1864 gaves der ham en ny Advokatbestalling, og han optraadte nu
atter som en ivrig, men uegennyttig Talsmand for Hertugen af
Augustenborg, hvilken Sag han blev tro til sin Død, 16. Avg. 1872.
Han ægtede 15. Sept. 1835 Asta Sophie Charlotte f. Komtesse Baudissin
(f. 7. Maj 1817), Datter af Carl Chr. Greve B. og tidligere gift med
Oberst Sigismund Carl v. Gåhler, fra hvem hun var skilt.

Alberti, Schlesw.-Holst.-Lauenb. Schriftsteller-Lex. H,R, Hiort- Lorenzen,

Heiberg, Ludvig, 1760 — 1818, Rektor, Broder til Forfatteren
P. A. H. (s. ndfr.), blev født i Vordingborg 12. Sept. 1760 og gik
i Latinskolen sammesteds, hvorfra han dimitteredes 1777. Næste
Aar tog han filosofisk, 1783 filologisk Examen og 1785 Magister-
graden i Filologi. 1786 blev han Konrektor ved Ribe Kathedral-
skole, 1797 Rektor ved Kathedralskolen i Odense, hvor han virkede
til sin Død, 21. Sept. 18 18; siden 18 10 var han titulær Professor.
Han har skrevet en betydelig Mængde mindre Afhandlinger, som
for største Delen findes spredte omkring i Tidsskrifter og Skole-
programmer. En Del af dem drejer sig om Skolespørgsmaal som
Forholdet mellem Skolen og Hjemmet, Skoletugten og Skolens Re-
form. I andre behandler han dansk Lexikografi, især i Tilknytning
til B. G. Sporons bekjendte Værk om «Enstydige danske Ords Be-
mærkelse)), hvoraf han leverede en ny Udgave med en Levneds-
beskrivelse af Sporon og enkelte Tillæg (1807); i Anledning heraf
blev han opfordret til og paatog sig ogsaa at arbejde med paa

Digitized by VjOOQIC

Heiberg, Ludv, 253

Videnskabernes Selskabs danske Ordbog, men naaede næsten ikke
at faa udrettet noget. Af Arbejder i den klassiske Filologi har
han kun leveret nogle mindre Bidrag til den græske Lexikografi
(i et Program fra Odense 181 5) og desuden danske Oversættelser
af en Del Skrifter af Lucian; disse have vel adskillige vellykkede
Steder, men i det hele taget er deres danske Sprogform dog ikke
meget tiltalende og blev ogsaa Gjenstand for Kritik paa hans egen
Tid. — Han ægtede 4. Maj 1790 Francisca Mathilde Hansen (f. i
Kjøbenhavn 11. Febr. 1770, f i Odense 15. April 1836), Datter af
Kancelliraad, Brygger og Raadmand Jens H.

Erslew, Forf. Lex. N. M. Petersen, Den dsk. Lit. Hist. V. C. Molbech,
Vidensk. Selsk. Hist. S. 395. M, Cl Gertz,

Heiberg, Peter Andreas, 1758 — 1841, Publicist, Visedigter og
Skuespilforfatter. Hans Forældre vare Mag. Ludvig H., Rektor ved
Vordingborg lærde Skole, og Inger Margrethe f. Heiberg. H. fødtes
16. Nov. 1758 i Vordingborg. Da Faderen, som i høj Grad havde
gjort sig fortjent af Vordingborg Skoles Reorganisation, allerede
døde 31. Avg. 1760, flyttede Moderen med sine 2 Smaadrenge til
sin Fader, Præsten ved Vemmetofte Mag. Peder H. (f 1775). Denne
var allerede bleven stokblind i sit 40. Aar, men var ikke desto
mindre en kraftig og virksom Mand. Allerede i Bedstefaderens
Præstebolig viste Dattersønnen Tegn paa det satiriske Lune, som
senere skulde udmærke ham. Trods alle smaa Skjælmsstykker samt
de Følger deraf, som ikke altid kunde undgaas, have sikkert H.s
Bamdomsaar i Vemmetofte baade været frejdige og lykkelige. Men
alvorlige bleve Dagene, da Moderen flyttede tilbage til Vordingborg,
for at hendes Sønner kunde komme i Latinskolen der. 1774 blev
H. dimitteret og tog Aaret derpaa Examen philos. Herefter op-
holdt han sig et godt Aars Tid hos sin Morbroder T. S. Heiberg,
der var Præst i Kirke-Saaby. Han maa have benyttet Tiden vel
her; thi allerede 1777 meldte han sig til den nylig indførte store
filologiske Examen og opgav endogsaa langt mere, end der fordredes
(fornemmelig i Græsk). Han klarede sig glimrende.

H. har aabenbart forment, at han nu «var noget >, og med
Grund. Hvor meget maa det da ikke have saaret hans ærekjære
Hjærte endnu i de ældres Selskab at blive behandlet som en Dreng
eller et ubetydeligt, ungt Menneske. Stødt tilbage ved dette For-
hold fra de ældres Side har H. søgt andet Selskab, der muligvis
ikke altid var det bedste. Saa vidt vi kunne skjønne, har han for

Digitized by VjOOQIC

254 Heiberg, Pet. Andr.

at hjælpe paa sin uheldige pekuniære Stilling og de Afhængigheds-
forhold, som fulgte heraf, søgt Lykken i Spil eller ved stadig for-
højede Indsatser i Tallotteriet. Han har været uheldig, gjort Gjæld,
og da han ikke har kunnet betale den, er han af Frygt for Gjælds-
fængselet i Midsommeren 1779 flygtet til Sverige, hvor han har ladet
sig hverve til Soldat. At noget kriminelt skulde have været Grun-
den til denne Flugt, er mindre end rimeligt. Senere, da Aar vare
svundne, blev han af litterære Modstandere paa en tvetydig Maade
sigtet for i sin Tid at have begaaet et Tyveri. H. tilbageviste
ikke alene med Harme disse ondskabsfulde Sigtelser, men truede
endog med at lade « Lovene tale>. Dette havde H. sikkert ikke
vovet, hvis han virkelig havde forbrudt sig mod Lovene; thi det
vilde ikke have faldet hans Modstandere vanskeligt gjennem Poli-
tiet at faa den formentiige, langtfra gamle Lovovertrædelse opsporet,
og havde H. da vist sig at være skyldig, vilde han have været
borgerlig fortabt. — Efter en Tid at have tjent som svensk hvervet
Soldat lykkedes det H. ved sin Farbroder i Bergen, Klokker
J. Heibergs Hjælp at kjøbe sig fri. En kort Stund opholdt han
sig derpaa ved Upsala Universitet, hvor han agtede at tage Doktor-
graden. Men snart opfordrede hans Farbroder ham til at komme til
Bergen, hvor han mente Udsigterne for Brodersønnens Fremtid vare-
lysere. Der hen drog H. i Aaret 1782.

Her begynder et nyt Afsnit af H.s Liv. Efter en kort Tid
at have tjent som Huslærer hos en Provst Krog blev han ansat
som Kontorist hos en af Byens Storhandlere, Etatsraad Krohn.
H.s Stilling var i Begyndelsen meget behagelig. Krohn havde
særdeles Nytte af sin kundskabsrige og flittige Kontorist, og det
sagdes almindelig rundt om i Byen, at Principalen i en nær Frem-
tid vilde gjøre ham til sin Svigersøn. Da forstyrredes pludselig
det gode Forhold ganske. Et Bedrageri fra Krohns Side, som H.
meget mod sin Vilje var bleven tvungen til at deltage i, vakte
hans Harme i den Grad, at han ikke kunde lade være at meddele
sin Broder i Kjøbenhavn det hele. Brevet blev læst af uved-
kommende, og Grossererens Forbitrelse kjendte nu ingen Grænser.
H. maatte strax forlade hans Hus. Efter 3 Aars Ophold i Bergen
maatte H. drage tilbage til Kjøbenhavn. Men fra det Øjeblik af
nærede han en sand Modbydelighed for alt Handelsvæsen.

I Kjøbenhavn fik han snart Ansættelse hos Notarius publicus,
og 1787 erholdt han Bestalling paa at være Translatør i det spanske,
portugisiske og flere Sprog. Allerede 1779 var han for første Gang

Digitized by VjOOQIC

Heiberg, Pet. Andr. 255

optraadt i Litteraturen med en Oversættelse af Moses Mendelsohns
<Phædon». Nu udgav han en fri Oversættelse af Jean de Laveaux*
satiriske Fortælling «Eusebius eller, hvad Frugt man høster af Dyden
i vore Tider*. Dette Arbejde tilstillede han Rahbek (der paa hin
Tid vel meget førte €Dyd» og atter <fDyd» i Pennen) med en
spydig Dedikation. Herover udspandt der sig en lille litterær Ba-
taille, hvorunder de unge Forfattere sagde hinanden en Del Grov-
heder; men det hele blev dog uden videre Følger. Under de sig
nærmende politiske Brydninger fandt H. og Rahbek snart hinanden
som frisindede Mænd. Omtrent samtidig med «Eusebiusfejden»
udkom det første Nummer af c Rigsdalersedlens Hændelser ». Ideen
til dette satiriske Tidsskrift, som udgaves med ubestemte Mellemrum,
har H. faaet fra den engelske Forfatter Johnston, men Stødet, som
angav dets Retning, er aabenbart kommet fra Riegels' « Kjøbenhavns
Skilderi », der allerede 1786 havde taget sin Begyndelse, og hvori
Udgiveren med skaanselløs Bitterhed blottede Hovedstadens sociale
Brøst. Ogsaa disse vilde H. til Livs, men hans Stil og Maade at
polemisere paa have i meget et Fortrin for Riegels*. Mangt vil nu
forekomme os antikveret i disse Flyveblade; men Interesse ville de
altid beholde som Bidrag til Tidens Krønnike, og om, hvad H.
forstaar ved Satireskrivning, give de mere end én Oplysning. Naar
han saaledes siger: «En Satyricus maa sige den rene Sandhed,
intet laste uden Overbevisning, ikke rose af Frygt og aldrig laste
af Had, og naar han overbevises om et eller andet Sted at have
fejlet, da bør han være lige saa villig til at erkjende sin Fejl, som
han er haard i at forekaste andre deres. Paskvillanten derimod
siger aldrig Sandhed*, — saa har H. aabenbart her villet udtale
<en litterær Trosbekjendelse, som han i det hele og væsentlige
kan siges aldrig at have svigtet*. « Rigsdalersedlens Hændelser*
(2 Dele) sluttede med Udgangen af 1793.

Allerede 5 Aar forinden var H. optraadt som Skuespilforfatter
med Intrigestykket « Forvandlingerne*. Æmnet er taget af en
Novelle af Cervantes og ikke heldig lokaliseret; ikke des mindre
gjorde Stykket Lykke og drev H. til fortsat Arbejde for Theatret.
Samme Aar, som « Forvandlingerne* opførtes (1788), skrev han
Karakterkomedien «Heckingborn»; men dette kan dog lige saa lidt
som det foregaaende kaldes et godt dramatisk Arbejde. Højere
end disse Stykker staar H.s Operaparodi « Holger Tyske* (1789),
der fremkaldte en hel Fejde i Litteraturen, hvorunder det længe
tilbageholdte Had mod den gjennem Enevældens Tider kun alt

Digitized by VjOOQIC

256 Heibergs Pet, Andr.

for meget Overhaand tagende Tyskhed kom til Udbrud. Medens
H.s Operaparodi kun gav Anledning til denne « Holgerfejde », og
han selv ikke tog Del deri, fremkaldte en kritisk Bemærkning om
Skuespillet «Heckingbom», der fremsattes afTode, som misbilligede,
at Baggesen blev «epigrammatiseret» for sin Opera, et lille Fejde-
skrift fra H., betitlet « Formaninger til den unge Tode>. Heri
fingerede Forfatteren, at det var Todes Søn (en Dreng, han havde
set med en Notitsbog i Theatret), som hin efter hans Formening
uheldige kritiske Bemærkning skyldtes. Det hele var kun et sar-
kastisk Indfald af H., der skulde ramme Faderen og ikke Sønnen.
Men det ganske spidsborgerlige Kjøbenhavn (for ikke at tale om
Tode selv og hans uheldige Adjudant Gutfeldt) tog i høj Grad
Forargelse af dette Indfald; og da H. havde erfaret, at det oven
i Kjøbet havde forstyrret Todes « huslige Rolighed*, fandt han sig
beføjet til offentlig at udtale sin Beklagelse over den Maade, han
havde polemiseret paa, medens han samtidig forbeholdt sig Ret til
at protestere mod Todes uefterrettelige Kritik.

Det var dog ikke som skjønlitterær Forfatter, H. skulde vinde
Betydning i sit Fødelands Historie. Hans Navn er derimod uløse-
lig knyttet til de politiske Bevægelser, som fandt Sted her hjemme
i det 18. Aarhundredes sidste Decennium. — De første Efterretninger
om Revolutionens Udbrud i Frankrig 1789 gjorde kun lidet Indtryk
paa Hovedstadens intelligente Ungdom. Tvært imod, da Prins-
regenten med sin Brud holdt sit Indtog i Kjøbenhavn i Sept. 1790,
blev det unge Ægtepar modtaget af Befolkningens Jubel, og H. var
selv med til paa taktfuld Maade at hylde dem i Sang og Kantater.
Da hændte det sig, at H. i de samme Dage paa Opfordring fra
et privat Selskab skrev en Vise, hvori han (med Motiver fra et
vittigt Indtogstransparent hos en Skomager) snærtede «de Vonner,
Vanner og De'er» og udtalte, at kun «Idioter» vare blevne be-
hængte med Ordner ved denne Lejlighed, hvorimod fortjente Mænd
vare blevne forbigaaede. For denne Vise, der uden H.s Medvirk-
ning blev offentliggjort, blev han af Politiretten idømt en Bøde paa
150 Rdl. som den, «der havde tilladt sig en dumdristig Kritik af
Hs. Maj. Kongens Forhold*. Denne Sag gjorde H. meget popu-
lær: man fandt Politimesterens Tjenstiver i høj Grad utidig, ja selv
Chr. Colbjørnsen dadlede ham derfor og fik Reskriptet af 3. Dec.
1790 udgivet, i Følge hvilket Trykkefrihedsmisbrug for Fremtiden
skulde forfølges ved de almindelige Retter og ikke, som hidtil,
paatales af Politimesteren. Fra nu af anvender H. sit Digtertalent

Digitized by VjOOQIC

Heiberg, Pet. Andr. 257

saa godt som udelukkende i den politiske Satires Tjeneste. Hans Viser
gjøre stormende Lykke hos det kjøbenhavnske Publikum, som efter-
haanden stærkere og stærkere paavirkes af Luftningerne fra Frankrig.

Allerede tidligere havde H. spottet tysk Vindbeutleri og Fræk-
hed i sit Enakts-Skuespil «Virtuosen» (1789). I Jan. 1792 opføres nu
under stærk Tilslutning fra Publikums Side hans Femakts-Komedie
«De Vonner og de Vanner», hvori der polemiseres skarpt mod
Korruptionen inden for vor den Gang halvtyske Landofficersstand.
Som Kontrast hertil lader Forfatteren et hæderligt Lys falde over
vor Flaades Befalingsmænd, der i Modsætning til Landetaten vare
lige saa nationale som populære. Men paa højere Steder forargedes
man over denne skarpe Skjelnen mellem «den røde» og «den blaa
Kjoles* Bærere, og Stykket blev for Fremtiden forbudt. Det kunde
ikke være synderlig opmuntrende for H. at se det første af hans
dramatiske Arbejder, som ganske havde slaaet igjennem hos Publi-
kum og lovede at skaffe Forfatteren saa vel som Theaterkassen en
betydelig Indtægt, henlagt af rent illitterære Grunde. Denne hans
Utilfredshed maatte forøges, da den nye Theaterchef, Grev Ahle-
feldt, der selv havde opmuntret H. til at skrive Enakts-Stykker,
forkastede et saadant, fordi han (efter Sigende) læste dets Titel galt:
Hofsnogen i Steden for « Hofsorgen*. I den Strid, som derefter
udspandt sig, havde H. aldeles det store Publikum paa sin Side.
Men fra nu af tabte han Lysten til at skrive for Theatret. Der
skulde ikke gaa lang Tid, inden ogsaa L3^ten og Modet til at
skrive politiske Viser blev ham berøvet.

26. Febr. 1794 brændte Christiansborg Slot. Ved denne Lej-
lighed, hvor den kongelige Families Fare og Tab vare Gjenstand
for alle Hovedstadbeboeres Deltagelse, havde den engelske Gesandt
Hailes vist en højst taktløs Opførsel. H. revsede ham skarpt her-
for i en til Rahbeks « Danske Tilskuer* indsendt Artikel. I den
Anledning klagede Hailes til Bernstorff, og denne lod «Tilskuereps»
Redaktør sagsøge. Men Hof- og Stadsretten frifandt ham. Hailes
var meget forbitret. Kort efter skrev H. en ny politisk Vise. I
dens 5. Vers havde han givet «King George* (III) det Raad ikke
at lade sig lede i sin Statsstyrelse af en Mand som den yngre Pitt
(der paa den Tid var almindelig forhadt i Kjøbenhavn) og tilføjet:

cHan tror ej, Briten mukke tør,
hvor gal han endog Sagen gjør;
tror I, godt Folk! slig Politik
kan længe holde Stik?>
I>ansk biogr. Lex. VII. Juni 1893. 1 7

Digitized by VjOOQ IC

258 Heiberg, Pet Andr.

At H. ved denne «>^««» har forstaaet Pitt, er der ingen Grund til
at tvivle om; men Bernstorff henførte «han» til «King George* og
sørgede for, at Generalfiskalen efter allerhøjeste Ordre anlagde Sag
mod H. Denne blev i Nov. 1794 af Hof- og Stadsretten dømt til
en Mulkt paa 300 RdL Dommen var uforsvarlig og saa meget
mere at beklage, som den senere blev benyttet til at aggravere
hans Landsforvisningsdom.

Fra nu af synes H. at have besluttet ikke mere at optræde
som offentlig Skribent. Forholdene medførte dog, at han ikke
vedblivende kunde holde sig tilbage. Den vindige unge Repu-
blikaner M. C. Bruun (III, 172), der som Dramaturg støttedes af
Rahbek, havde i «Svada» væltet sig ind paa H., fordi denne for-
fægtede Mad. Preislers Ret til at spille Sigbrit i Samsøes Tragedie
« Dyveke*. H. var ikke sen til at give den unge Mand Svar paa
Tiltale, og Bruun replicerede atter paa en uforskammet Maade.
Af dette Skjænderi mellem to ansete liberale Publicister kunde
efter de kjøbenhavnske frisindedes Formening c kim Fanden have
Fryd», og de skyndte sig med at faa H. og Bruun forligte. Ikke
desto mindre havde navnlig Bruuns Maade at polemisere paa vakt
Anstød hos indflydelsesrige Mænd, og saaledes bidrog denne
« Dyvekefejde » til, at Ønsket om en ny Presselov blev stærkere
og stærkere. I den offentlige Debat, som i den Anledning ud-
spandt sig, deltog H. med sin lille, klare cDraabe i det store Hav
af Skrifter om Skrivefrihed* (1797). H. havde ikke skrevet denne
lille Brochure af Lyst; « Sagens Vigtighed* ligesom tvang ham
dertil. Og om den Dom, der senere drev ham i Landflygtighed,
ogsaa heri fandt Udtalelser, der kimde forøge hans Skyld, saa var
det dog navnlig den Del af hans Forfattervirksomhed, der faldt
under og efter cNotarialfejden*, der fremkaldte Dommen.

Notarialfejdens Aarsag var følgende: H. havde i 10 Aar assi-
steret den gamle Notar Schmidt til dennes fuldstændige Tilfredshed.
Schmidt havde derfor lovet ham, at han skulde gjøre alt for at
faa ham udnævnt til sin Eftermand i Embedet. Dette synes H.
ogsaa at have været saa sikker paa, at han opgav den visse Exspek-
tance, han (i Maj 1790) havde faaet paa sin Svigerfaders Dispachør-
bestilling. Ikke desto mindre havde H. søgt 2. Deputeret i Kan-
celliet, Chr. Colbjømsen, for at faa yderligere Stadfæstelse af sit
Haab om Notarposten. Colbjømsen havde da, efter H.s Sigende,
«i meget smigrende Udtryk opmuntret dette Haab». Da hændte
det sig, at N. D. Riegels under H.s korte Sommerophold i Norge

Digitized by VjOOQIC

Heibergs Pet. Andr, 259

(1797) udgav nogle aabne Breve til ham. Disse fremkaldte et
skarpt og haanligt Modskrift fra Colbjømsens Side, hvori ogsaa H.
fik et hvast Sideblik, fordi Riegels havde kaldt ham «sin Ven».
Riegels* Adfærd ved denne som ved flere andre Lejligheder var
baade uklog og taktløs; thi da nu H. ansøgte om Notarposten,
indstillede Colbjømsen saa vel som de andre Kancelliherrer ikke
H., men en Professor Olsen til Embedet. H. havde ikke kunnet
vente sig andet af Kancellipræsident Brandt og i. Deputeret, Schou;
men paa Colbjømsen, den erklærede Frihedsmand, der selv i sin
Ild havde opmuntret ham til at bruge sin satiriske Pen, havde han
sikkert haabet. At denne Skuffelse har fremkaldt Bitterhed i H.s
Sind, er naturligt, og at den har forenet sig med den Mistænksom-
hed, som var ham medfødt og særlig udviklet under hans Livs-
skæbner, er rimeligt. I de Flyveskrifter, han udgav mod sin hel-
dige Medbejler til Notarposten: «Suum cuiqve» og «Si tacuisses etc.»,
mærker man tydelig, at han formener, det er Colbjømsen, der staar
bag ved det hele.

H. har paa dette Tidspunkt (Avg. 1798) følt sig stærkt trykket,
ja forpint. Olsen havde til Regeringen indgivet Ansøgning om, at
flere Translatører maatte blive ansatte, og H. mente, han havde
gjort dette ikke alene for at hjælpe paa sig selv, men ogsaa for
at skade H. i hans Brøderhverv. Hertil kom hans private Sorger.
H. tilstaar selv, at han under disse ulykkelige Forhold har taget
sin Tilflugt til farlige Stimulanser (rimeligvis Opium). Dette For-
hold forklarer den Hensynsløshed, der fra nu af kan spores i hans
Polemik, især i den berømte c Sproggranskning », hvor hvert Ord
er en rammende Pil. Det var her, han i Artiklen « Privilegier*,
benyttende sig af den bibelske Fortælling om Achab og Naboth
som et gjennemsigtigt Slør, sigtede Colbjømsen for skammelig Ad-
færd i en Sag, hvorved en Mand i Nærum mistede sin Ret til at
drive Erhverv som Krovært. Da der, efter at H.s « Sproggransk-
ning* havde set Lyset, blev anlagt Sag mod ham af Regeringen
for Udtalelser i dette saa vel som i andre af hans Skrifter, der-
imellem Afhandlingen « Politisk Dispache* i Kvartalsskriftet «For
Sandhed*, troede hele den store Del af Publikum, der var paa H.s
Side, og denne selv, at det var Colbjømsen, der var Skyld i Sags-
anlæggelsen og paa den Maade søgte at hævne sig. H. holdt
imder hele Processen Publikum å jour med Sagens Gang ved at
udgive sine Forsvarsindlæg. Først da den nye Presseforordning af
27. Sept. 1799 fremkom, saa han sig nødsaget til at standse sin

ly

Digitized by VjOOQIC

26o Heiberg, Pet. Andr.

« Læsning for Publikum ». Ogsaa denne Forordning har H. tilskrevet
Colbjømsens Initiativ, men med urette. Det hele skyldtes en Pres-
sion fra den russiske Regerings Side; derimod har Colbjørnsen som
Regeringens juridiske Konsulent tydeligvis Del i Ansvaret for, hvad
der kom til at staa i Forordningens Paragraffer. For H.s Ved-
kommende fik den nye Lov tilbagevirkende Kraft, og 24. Dec.
(Juleaften) 1799 faldt hans Dom: den lød paa, at han skulde for-
vises Kongens Riger og Lande. Hvad der synes at have været
det mest tyngende Anklagepunkt i H.s Proces, var hans Ytring i
«Suum cuiqve», at han i sin Tid var bleven tiltalt for « Udtryk
mod Master Pitt, som Kongen befalede skulde anses som brugte
mod Kongen af Storbritanniens. H. forlod Kjøbenhavn 7. Febr.
1800. Forinden saa vel som under selve Afrejsen var han Gjen-
stand for den største Deltagelse og Hyldest fra den kjøbenhavnske
Befolknings Side.

Skjønt H. aldrig mere skulde gjense sit Fødeland, er der dog
ingen Tvivl om, at han saa vel som hans Venner inderlig har
troet og ventet, at hans Landsforvisning blot skulde være foreløbig.
Om en Tilbagekaldelse var der dog ikke Tale, dertil vare Regerings-
mændene, ikke mindst Kronprins Frederik, alt for forbitrede over
den Skribentvirksomhed, H. havde udfoldet i det sidste Par Aar,
saa vel som over det Bifald, den havde vakt. Da hans Hustrus
Utroskab var bleven ham bekjendt, viste han en Stimd stor Iver
for at faa Lov til at komme tilbage: han vilde endog være nøjet
med et Fængselsophold i Citadellet, om han blot kunde faa Lov
til at opdrage sin unge Søn Johan Ludvig (s. ovfr.). Dog ogsaa
denne Beslutning opgav han, stødt tilbage af den uærlige Maade,
hvorpaa hans Hustru, der synes for alt i Verden ikke at ville
have haft ham til Kjøbenhavn, omgikkes de Ansøgninger, han
betroede i hendes Hænder. Af denne hans Hustru, Thomasine
Christine f. Buntzen, hvem han havde ægtet 7. Maj 1790, findes
ovfr. (VI, 401) en egen Biografi.

1 Paris fik H. Ansættelse i Bureau des traducteurs under
Udenrigsministeriet. Ved sine solide Kimdskaber, sin Arbejdsevne
og sin Samvittighedsfuldhed vandt han snart den bekj endte Talley-
rand og efter ham de andre Udenrigsministres Velvilje. Men under
de meget forandrede Forhold efter Napoleon Is Fald fik han i. Jan.
1817 en hæderlig Afsked med 3000 Frs. i Pension. En stor Glæde
nød H. et Par Aar efter ved at modtage sin Søn Johan Ludvig,
der som ung Dr. phil. kom til Paris. Han søgte at gjøre ham

Digitized by VjOOQIC

Heiberg, Pet, Andr. 261

hans 3aarige Ophold i Verdensstaden saa behageligt og lærerigt
som muligt. Men Sønnens Udgifter vare ikke lette at afholde, og
efter hans Afrejse maatte den gamle indskrænke sine Fornøden-
heder til det mindst mulige.

I den sene Alder optog H. atter sin Forfattervirksomhed.
Han udarbejdede og fuldendte en stor kriminalretlig Afhandling,
som han allerede for Aar siden havde paabegyndt under de Rejser
i Udlandet, han havde foretaget i Udenrigsministerens Følge. Af
denne Afhandling udkom et Brudstykke, «0m Dødsstraffene », i Chri-
stiania 1820, hvori Forfatteren afgjort erklærer sig mod disse. 1822
udgaves i Paris hans «Lettres d'un Norvégien de la vieille roche, ou
Examen des changemens, qui menacent la constitution du Royaume
de Norvége». Heri advarede den frisindede Forfatter det Folk,
hvorfra han stammede, mod de Forslag, den svenske Regering
gjorde til Forandring i den norske Konstitution. 1826 udkom i
Christiania H.s « Politiske Aforismer*, medens en spansk Over-
sættelse af dette Skrift blev forbudt af «den hellige Kongregation
i Rom3>, «en uventet Ære, som Forfatteren reklamerede sin Andel af».
1827 udkom den for H.s politisk-juridiske Standpunkt mærkelige
Afhandling: «Hvad betyder Ordet «arbitrær»?», 1828 «Enevældens
Indførelse i Danmark », 1829 — 30 de avtobiografiske Skrifter: «Tre
Aar i Bergen » og « Erindringers, alle i Norge. Intet af H.s
senere Skrifter udkom i hans Fødeland. Da en Gang en Artikel
af ham, trykt i Kjøbenhavn, var bleven mærket med den danske
Censors « Imprimaturs, havde han derved faaet en saadan Afsky
for at udgive noget, der skulde bære dette Stempel, at han ikke
forsøgte at faa nogen Bog ud paa dansk Forlag. Denne Kjends-
gjeming staar dog i ingen som helst Forbindelse med nogen Ani-
mositet mod det danske Folk; tvært imod de danske, som kom
til Paris, vare altid sikre paa at træffe den venligste Modtagelse
og beredvilligste Vejledning hos H. H.s « Erindringer* handle
mere om de mærkelige Mænd, Forfatteren er truffen sammen med,
end om ham selv; kun én vigtig Oplysning give de os om H.:
at han gjennem hele sin Landflygtighedsperiode har nydt de Folks
Agtelse, han kom i Berøring med; og at vise dette turde ogsaa
have været hans Hensigt med hint avtobiografiske Skrifts Udgivelse.
— H. var nu over Støvets Aar og havde sikkert haabet snart at
skulle gaa bort. Men des værre havde Skæbnen bestemt det ander-
ledes. I Begyndelsen af 3oeme udviklede en Øjensvaghed, der
allerede for flere Aar siden havde ængstet ham, sig i den Grad,

Digitized by VjOOQIC

262 Heiberg, Pet. Andr.

at han snart blev fuldstændig blind. Mere og mere følte han sig
forladt og ensom. En enkelt Gang blev han oplivet af Sønnens
og Svigerdatterens Besøg i Paris; men i Regelen mente han, at
Sønnen forsømte ham utilbørlig med Breve. Endelig, 30. April
1841, kom den Død, den haardt prøvede Mand saa længe havde
ventet paa.

Faa af H.s Skrifter kunne endnu have Interesse for det store
Publikum, dertil have de alt for meget slaaet Rod i den Tid, hvori
de ere fremkomne; men som Aktstykker til Tidshistorien ere de af
betydeligt Værd. H. var egentlig ikke skabt til Partifører, dertil
var han en alt for stejl Natur og selvstændig Karakter; ej heller var
han i Stand til at opstille eller hensynsløst gjennemføre noget be-
stemt politisk Program, i saa Henseende var han for lidet doktri-
nær og alt for kritisk. Han havde Modbydelighed for Enevælden
i den idolatoriske Form, visse Perioder af det 17. og 18. Aarhun-
drede kjendte den : han ønskede, at Regenterne skulde være Folket
ansvarlige for deres Regerings Førelse; men han priste de forstan-
dige og oplyste Konger, der vogtede sig for slette Raadgivere og
samvittighedsfuldt sørgede for deres Undersaatters Tarv. Han ha-
dede den Adelsmand, der henviste ham til sit Stamtræ, inden han
nævnede ham sine Fortjenester; men han bøjede sig for den høj-
byrdige Mand, der aldrig glemte, at Adelskab forpligter (jvfr. H.s
store Digt « Selvstændighed*, Bearbejdelse efter Churchill). Han
satte den ærlige Republikaner højt, men afskyede Jakobinismens
Udskejelser (jvfr. Fierval i «Menneskekjenderen»). Kun ét Sted,
i « Politiske Aforismer*, har H. med udhævet Tryk fremsat sit poli-
tiske Ideal, og d. e. «en Regeringsform, der udelukker alt, hvad
der er arbitrært* (o: al Vilkaarlighed og Egenmægtighed, som Lo-
vene ikke kunne beskytte en imod). «Er blot en Stat saaledes
organiseret og denne Organisation redelig holdt ved lige, er det H.
ligegyldigt, om Statsoverhovedet kaldes Kejser eller Konge, Præsi-
dent eller Konsul.* Da H. mere end én Gang under sin Land-
flygtighed udtaler, at de Meninger, han har lidt for, saa langt fra
at være forandrede, snarere i Aarenes Løb ere tiltagne i Styrke,
maa vi lade det bero ved hin Erklæring; thi det turde dog være
mindre korrekt at tillægge H. andre politiske Anskuelser end dem,
han selv har tillagt sig paa en Tid, hvor intet som helst Hensyn
kunde tvinge hans Tunge til Forsigtighed.

Faa have som H. med rette været Gjenstand for den offentlige
Opmærksomhed og de frisindedes Tilslutning her hjemme; thi faa

Digitized by VjOOQIC

Heiberg, Pet. Andr, 263

have vidst og endnu færre vist som han, at det egentlige Friheds-
sind, det eneste, der kan bære et Folks politiske Liv, bestaar i den
ærlige Forstandighed, hvormed man vejer sine Meninger, den Uegen-
nytte, hvormed man gjør dem gjældende, og den mandige Ufor-
sagthed, hvormed man fastholder dem. At H.s kjøbenhavnske
Medborgere i ham saa den ideale Frihedsmand, deres Stands libe-
raleste og dygtigste Repræsentant, er da vel forstaaeligt. H.s Lands-
forvisningsdom kan aldrig forsvares. Med Presseloven af 27. Sept.
1799, der drev ham ud af Landet, lammedes den danske Friheds-
udvikling for et halvt Aarhundrede, og han efterlod i vort politiske
og litterære Liv en tom Plads, som i over en Menneskealder ikke
kunde fyldes.

Rahbeks Erindringer. Hist. Tidsskr. 3. R. II og 6. R. III. Breve fra og
til J. L. Heiberg. Breve fra P. A. Heiberg, udg. af J. L. Heiberg, 1883.
B. Smith, Literære Personer og Forhold i Slutn. af d. 18. og Beg. af d. 19.
Aarh. Holm, Den offentlige Mening og Statsmagten 1784 — 99. H. Schwanen-
fltigel, P. A. Heiberg, 1892. ff, SchwanenfiUgel

Heiberg, Peder Andreas Christian, 1837 — 75, Botaniker, er
født 29. Sept. 1837 i Lunde ved Odense og Søn af ovennævnte
A. C. L. H. (t 1891). Han blev Student fra Odense 1854, Cand.
mag. i Naturhistorie 1860 og giftede sig 12. Juni s. A. med Louise
Sophie Holm (Datter af Raadmand, Kapitajn og Skibsreder P. L. H.
i Helsingør), med hvem han fik en ikke ubetydelig Formue. For
Doktorgraden disputerede han 1863 («Conspectus criticus diatoma-
cearum Danicarum »). Han opholdt sig derpaa i Udlandet, mest
Schweits og Italien, 1863—65 og gjorde senere i Aarenes Løb flere
mindre Udenlandsrejser. 1 Efteraaret 1865 blev navnlig ved hans
Initiativ den botaniske Forening gjenoplivet og « Botanisk Tids-
skrift* stiftet; han selv blev Redaktør af dettes 2 første og lidt af
3. Bind. Omtr. 1867 kastede han sig ind i det praktiske Liv og
deltog navnlig i Søudtørringsarbejder (paa Laaland, ved Korsør,
Søndersø ved Ballerup, i Vestjylland); men dette medførte hans
økonomiske Ruin, og han endte med Konkurs. Da hans Hustru
var død af Brystsyge i Mentona (19. Marts 187 1), giftede han sig
faa Maaneder efter (15. Sept. s. A.) paa ny, med Ottilie Margrethe
Hauch (f. 22. Marts 1847), Datter af Digteren J. C. H. I flere
Aar, vist fra 1867 — 73, boede han ved Søndersøen, derefter i Helle-
bæk, hvor han døde pludselig 20. Marts 1875; ^4* Sept. s. A. døde
hans Hustru, ligeledes pludselig. Begge Ægteskaber vare barnløse.

H. var en begavet Mand, en skarp og kold Logiker, kritisk

Digitized by VjOOQIC

264 Heiberg, Fed, Andr, Chr,

Og polemisk. Var han vedbleven .at dyrke Videnskaben, vilde han
utvivlsomt være bleven en fremragende Repræsentant for Botanikken
ved vort Universitet. Hans første og eneste større Arbejde, den
nævnte Disputats, anses af Specialister for et værdifuldt Arbejde,
der des værre, fordi det er skrevet paa Dansk, næppe har faaet
den Betydning, som det fortjener. Den overordentlige Omhu i
Undersøgelsen og Nøjagtighed i Fremstilling og i Tegning, der
udmærke dette Arbejde, vise sig ogsaa i hans morfologiske og
anatomiske Arbejder, der ere publicerede i «Botan. Tidsskrift*.
Han havde mange Planer med Hensyn til Arbejder over Danmarks
Plantevæxt; der existerer et Korrekturark og en Del Manuskripter
til en « Dansk Exkursionsflora»; han tænkte paa en omfattende
morfologisk og biologisk Bearbejdelse af de danske Blomsterplanter,
og i sin sidste Levetid optog han Planen om en populær «.Flora
Danica* og fik 4 Tavler udførte. — Hans polemiske og kritiske
Natur aabenbarede sig dels i Stiftelsen af « Botanisk Tidsskrift*, der,
udstyret aldeles som Schiødtes « Naturhistorisk Tidsskrift*, tillige
var bestemt til at undergrave Naturhistorisk Forening, hvis For-
mand Steenstrup var. Han var dernæst den ledende Aand i det
rent personlige Angreb, der fra 1867 rettedes mod A. S. Ørsted,
Professor i Botanik ved Universitetet, i Anledning af den af Ørsted
foretagne Ændring af et videnskabeligt Navn, et Angreb, der førte
til en Retssag, men endtes ved Voldgiftskjendelse af Fenger (1869).
Endelig rettede han selv i «Botan. Tidsskrift* 11 (1867) et over-
niaade heftigt og nærgaaende Angreb paa Ørsted i Anledning af
dennes Tydning af Gymnospermernes Blomster; om der end var
meget uklart og uholdbart i denne, retfærdiggjorde dette dog ikke
Angrebets Hensynsløshed; han kom i den Anledning i Konflikt
med Botanisk Forening og traadte ud af Bestyrelsen i Begyndelsen
af 1869 (s. Ørsted, Et Forsøg paa Eristikens Anvendelse, 1868;
Botan. Foren. Festskrift 1890). — Med 1868 afsluttedes H.s bota-
niske Virksomhed. I 1874 publicerede han under Navnet c Victor
Norfelt* et Skrift: «Er det ikke paa Tide at ophæve Folkekirken
og afskaffe Statsgejstligheden?*

Botan. Tidsskr. XII. Eug. Warming.

Heiberg, Peter Wilken, f. 1840, Læge. P. H. er en Søn af
nedennævnte Professor Søren Johan H. og fødtes i Kjøbenhavn
24. Juli 1840. Dimitteret 1860 fra Metropolitanskolen studerede
han Medicin, tjente som Underlæge ved Ambulancen imder

Digitized by VjOOQIC

Heiberg, Pet, Wilken.^ 265

Krigen 1864 og tog Lægeexamen 1867. Derefter ftingerede han
som Kandidat ved Almindeligt Hospital og Kommunehospitalet og
dyrkede samtidig et videre Studium af Fysiologien under Panum,
hvoraf fremgik Erhvervelsen af Universitetets Guldmedaille for Be-
svarelse af en fysiologisk Prisopgave i 1867 og af Doktorgraden i
1869. 1868 nedsatte han sig i Thisted, kastede sig i sin Læge-
virksomhed særlig over den operative Kirurgi og Gynækologi og
gjorde sig allerede 1869 — forinden Antiseptikens Indførelse —
bemærket i vide Kredse ved at udføre det første heldig forløbende
Kejsersnit i Danmark. I de følgende Aar foretog han flere Studie-
rejser til Udlandets kirurgiske Klinikker og udvidede bestandig sin
operative Virksomhed. 1874 blev han Distriktslæge i Thisted, 1879
i Viborg, hvor han tillige blev Læge ved Sygehuset og derved fik
sin kirurgiske Virksomhed yderligere udvidet. I de lægeviden-
skabelige Tidsskrifter har han givet Meddelelser fra sin Klinik. —
Han ægtede 1868 Zarah Margrethe Cathrine Krieger (f 1870), Datter
af Kapitajnlieutenant Christian K., og 1874 Abelone Marie Bonne,
Datter af Jæmstøber Marius Vilhelm Sabinus B. i Thisted.

Carøe og Selmer, Den danske Lægestand, 6. Udg. Jul, Petersen,

Heiberg, Søren Johaiiy 1810 — 71, Døvstummelærer og Præst,
blev født i Kjøbenhavn i. Juni 1810 og var Søn af Peter Wilken H.,
Forstander for Vartov Hospital (f 1842), og Elisabeth Catharina
(Else Christine) f. Schrøder. Han blev Student fra v. Westenske
Institut 1827, theologisk Kandidat 1836 og s. A. Lærer ved det
kgl. Døvstummeinstitut. Efter at han havde gjort en Udenlands-
rejse 1838 — 39 for at gjøre sig bekjendt med Døvstummevæsenet,
blev han Førstelærer, Forstander og Præst ved Døvstummeinstituttet
1839. '^5^ ^l^v han Medlem af dets Direktion og senere Formand
for samme. Indtil Maj 1865 bestyrede han med udmærket Dygtig-
hed dette Institut, til hvilket hans Hovedvirksomhed knytter sig.
I Efteraaret 1839 flyttedes det fra Stormgade til sin nuværende
Plads paa Citadelsvejen og fik under H. en fortrinlig Organisation.
Ved Ansættelse af flere Lærere og Trykning af de hidtil afskrevne
Læsebøger blev det muligt at give Pigerne samme Skoletid som
Drengene og tillige føre alle Elevernes Undervisning frem til et
højere Maal. Pigernes Haandgjeming udvidedes med Skrædder-
syning og Vævning, Drengenes med Snedkerarbejde. H. indførte
en ugentlig Gudstjeneste for Eleverne og de ældre døvstumme fra
Hovedstaden og fik oprettet en Fond til Hjælp ved døvstummes

Digitized by VjOOQIC

266 Heiberg, Sar. Joh.

Anbringelse i Lære. Hans Omhu for Eleverne bevarede ham disses
Hengivenhed, længe efter at de havde forladt Stiftelsen. Da han
tilmed sørgede fortrinlig for Orden og Økonomi, viste Anstaltens
forbedrede Tilstand sig baade i Elevernes større Sundhed og deres
forøgede intellektuelle og moralske Dannelse. 1857 blev H. Med-
lem af Bestyrelsen for det nye Blindeinstitut og s. A. titulær Pro-
fessor. Han var Præst ved Ladegaarden 1853 — 57 og i Kjeldby
paa Møen fra 1865 til sin Død, 15. Jan. 187 1. Gift i. (7. Nov. 1839)
med Engelke Marie f. Rørdam (f. 22. Marts 1814 f 6. Sept. 1855),
2. (7. Febr. 1857) med Emma f. Rørdam (f. 3. Sept. 1812), begge
Døtre af Provst Thomas Schatt R. Hans anden Hustru over-
levede ham.

Erslew, Forf. Lex. Joakim Larsen.

Heiberg, Thomas Severin, 1738 — 1819, Præst, Søn af Præst
ved Vemmetofte Peder H. (f. 1693 f 1775) og Edele Cathrine f.
Hørning (f. 17 10 f 1791), er født paa Vemmetofte 23. Marts 1738.
Han blev privat dimitteret 1756, blev Alumnus paa Borchs Kolle-
gium 1763 og underkastede sig theologisk Attestats 1764. 1768 — 74
var han Huslærer hos Generalavditør i Søetaten Sevel, hvorefter
han kaldtes til Sognepræst for Saaby og Kidserup i Voldborg
Herred paa Sjælland, for hvilket han 1794 blev Provst. Han ka-
stede sig som saa mange af hans samtidige med Iver over Land-
væsenet og de industrielle Foretagender, som da vare saa stærkt
paa Moden, i det han fik grundet et Floretspinderi og en Baand-
fabrik, hvilket 1784 skalSede ham Guldmedaillen pro meritis, ligesom
han fik Landhusholdningsselskabets 3. Guldmedaille. Han fik Rang
med Amtsprovster 1813 og døde 26. Okt. 1819. Han har skrevet nogle
Disputatser, udgivet Ambr. Stubs « Arier og andre poetiske Stykkers
(177 i) samt en Digtsamling, hvori der ogsaa er Digte af ham selv.
Ligeledes har han skrevet nogle Afhandlinger om økonomiske
Spørgsmaal og forfattet Registeret til Suhms kritiske Historie. Da
en Provst Rachlev i Snoldelev tilhørende Gaard under mistænkelige
Omstændigheder brændte 1807 tillige med • en Malerisamling , der
var assureret for over 130C0 Rdl., skrev han en nærgaaende Piece
herom, men blev siden ramt af den Nemesis, at 3 Længer af
hans egen Gaard nedbrændte Dagen efter, at den var bleven assu-
reret. — Han ægtede 1775 Frederikke Christine Fabritius (f. 1746
f 1833), Datter af Møntguardein Christopher F.

Erslew, Forf. Lex. Wiberg, Alm. Præstehist. III, 4. Z. Koch,

Digitized by VjOOQIC

Heide, Hans Pet. 267

Heide, Hans Peter, f. 181 1, Landmand. Han er født 26. Febr.
181 1 i nier i Broager Sogn og en Søn af Fuldmægtigen paa Herreds-
kontoret Claus H. og Cecilie f. Petersen. Han lærte Landbruget
paa et Par slesvigske Gaarde, kom 1832 til Holsteinborg paa Sjæl-
land, senere til Mogenstrup ved Næstved som Forvalter, bestyrede
et stort Brændevinsbrænderi og Ølbryggeri, til han 1836 kom til
Knivholt ved Frederikshavn, hvor han anlagde og drev et Tegl-
værk indtil 1840, da han forpagtede Teglværket paa Bygholm
ved Horsens. Her boede H. til 1876, d?i han flyttede til Kjærs-
gaard (ved Horsens), som han tidligere havde kjøbt. 1885 solgte
han Gaarden og tog Bolig i Horsens, i. Dec. 1840 ægtede H.
Sophie Dorthea Hygom, Datter af Apotheker H. i Frederikshavn;
efter hendes Død (1857) ægtede han 18. Avg. 1860 Søsteren Chri-
stiane.

H. har været en fremragende dygtig Praktiker, og tidligere
Aargange af « Ugeskrift for Landmænd » bære Vidnesbyrd om den
levende Interesse, han nærede for næsten alt inden for Nutidsland-
brugets vidtforgrenede Omraade. Dog maa hans Betydning mere
søges andensteds end just i hans praktiske 'Virksomhed. Af levende
Landmænd have faa bidraget saa meget til Nutidens blomstrende
Foreningsliv som han. Alt paa Sjælland var han som ung Mand
Medstifter af «Sorø Amts Landboforening », han havde en væsentlig
Andel i Stiftelsen af « Horsens Landbrugsforening* (1862), hvis For-
mand han blev, men navnlig bidrog han, vel mere end nogen
anden, til Dannelsen af den store c Foreningen af jyske Landbp-
foreninger» (1872). H. var i det første Par Aar (til 1874) Formand^
for denne Forening. En Mængde andre offentlige Hverv har^
selvfølgelig været betroet H.: han har været Folketingsmand
(1864 — 65 for Vejle Amts 5. Kreds) og Sogneraadsformand, Besty-
relsesmedlem af Landhusholdningsselskabet og af forskjellige Land-
mandsforsamlinger, Repræsentant for Brandforsikringen «Jylland»,
Tilsynsmand ved Landbohøjskolen osv., — det var som Medlem af
den forberedende Komité for den 8. Landmandsforsamling (Horsens
1861), at han delvis tog Initiativet til den nye Ordning, der blev
gjældende for de senere Landmandsforsamlinger. Den fortjenstfulde
Virksomhed, han saaledes har udfoldet, er ogsaa paaskjønnet i vide
Kredse, H. er saaledes Æresmedlem af flere landøkonomiske For-
eninger.

Galschiøt, Landbrug og Landmænd i Danm. J£, HerteL

Digitized by VjOOQ IC

268 HHde, Jørg,

Heide, Jørgen, — 1550 — , Musiker, stod i Aarene 1542 — 56
som « øverste Trommeter» i Spidsen for Instrumentalmusikken ved
Christian III's Hof. Forinden han kom til Danmark, synes han
at have tjent Kongens Svoger Hertug Albrecht af Preussen, hvem
han vedblev at staa i Forbindelse med og i 1545 sendte et Par
Kompositioner for 8 Stemmer over Kongens Valgsprog og «Nun
bitten wir den heiligen Geist ». Ved sin Ansættelse her i 1542
maatte han binde sig for Livstid og forpligte sig til ingen Sinde
at give sig i nogen anden Herres Tjeneste; men der kan dog
næppe være nogen Tvivl om, at det er den samme J. H,, der i
en lidt senere Periode nævnes som Øverste for Spillemændene ved
det svenske Hof.

Monatshefte f. Musikgesch. 1876, S. 81 f.; 1886, S. 75 f. V, C, Ravn,

Heide, Ulrik Christian, o. 17 11 — 1785, Officer, var uden Tvivl
Søn af Peter Christian H., der var Sekondlieutenant ved smaalenske
Regiment 1709 — 16. Moderen var en Datter af Sognepræsten til
Aas paa Folio Jørgen Harder (f 1686). Han gik meget ung i
russisk Tjeneste, deltog under Grev Miinnich i Felttogene mod
Tyrkerne og var med ved Oczakov og Perekop (1737 — 38). Efter
sin Hjemkomst ansattes han 1743 som Premierlieutenant i sønden-
fjældske Infanteriregiment og anvendtes i Grænsekommissionen til
Fastsættelsen af Grænsen mod Sverige. 1749 fik han Kapitajns
Karakter, blev 1754 Kompagnichef, 1760 kgl. Fløjadjudant, var med
Regimentet i Holsten og kom 1765 som Premiermajor til i. eller
østre smaalenske Infanteri regiment, hvor han 1776 avancerede til
Oberstlieutenant og Regimentskommandør, blev 1780 Oberst og
døde ugift II. Jan. 1785 paa sin Ejendom cHeides Hytte», en Del
af Gaarden Asak ved Frederikshald, hvilken Ejendom han for-
mentlig havde kjøbt o. 1770 og fra en sumpig og ufrugtbar 0de-
jord opdyrket til et lidet Mønsterbrug, der forskaffede ham en
Medaille af Kongen. Han indførte igjen Sansen for Biavl i Om-
egnen og skaffede den hidtil ukjendte Kartoffeldyrkning Indgang,
ligesom han ogsaa lagde sig efter Humleavl og Tjærebrænding efter
finsk Methode, i alt støttet til sine Erfaringer fra sit udenlandske
Ophold. Digteren Thomas Stockfleth, som den Gang var Byfoged
paa Frederikshald, har besunget hans Landbrug i Virgils Maner i
et af Samtiden højt vurderet Arbejde: « Heides Hytte, et Digt af
en hans Ven 1779* (1780). Ved Testamente af 19. April 1784
skjænkede han, efter Udbetaling af nogle mindre Legater til Slægt-

Digitized by VjOOQIC

Heide, Ulr, Chr, 269

ninge og andre, Resten af sin Formue, o. 1600 Rdl., til Deling
mellem den mathematiske Skole i Christiania (der ogsaa fik hans
Bibliothek og nogle Instrumenter) samt hans Sognekirke Asak, hvor
hans Billede endnu findes.

Nicolaysen, Norske Stiftelser I, 788 f. III, 929. Wilse, Reise-Iagttagelser
I, 180. 189. II. 71. 217 ff. ff.J. Htdtfeldt-Kaas,

V. Heidersdorf (Hedenstrup), Reinwald, — 1544, Feltøverste,
tjente allerede under Christian II som Landsknægthøvedsmand paa
Toget mod Sverige 1520. Efter Kongens Tilbagerejse blev H. i
Sverige som Øverste for Kongens Landsknægte og var Hovedfører
i det blodige Slag ved Vesteraas 29. April 152 1. Han viste her
stor Tapperhed, men, ægget af Biskop Diderik Slaghecks overmodige
Indblanding, ogsaa stor Uforsigtighed, hvorved Slaget tabtes. Han
maatte døje haarde Bebrejdelser herfor af Christian II, men var
dog imder Stockholms langvarige Belejring af Gustav Vasa Anfører
for Fodfolket. Efter Overgivelsen 17. Juni 1523 begav han sig til
Tyskland og forblev endnu i nogen Tid i Christian II's Tjeneste;
men 1525 deltog han paa Frederik I's Side i Kampen mod Søren
Norby, og 1526 blev han « Rigens Øverste*. Han nød stor Anseelse
som Kriger; 1528 vilde saaledes Landgrev Philip af Hessen laane
ham af Frederik I, hvilket ogsaa skete, og paa samme Tid søgte
Christian II at faa ham og hans Folk i sin Tjeneste, hvilket mis-
lykkedes. 153 1 ægtede han nemlig med Kongens Tilladelse Anne
Ahlefeldt, eneste Arving efter Benedict A. til Gelting og Bukhavn
og Sophie Henriksdatter Gyldenstjeme fra Iversnæs. Med Rigs-
raadets Indvilligelse overdroges derpaa Hagenskov Slot til ham paa
Livstid, skjønt han var Udlænding, da hans Hustru havde det i
Pant. 1532 var han tillige med sin Hustrus Morbrødre Knud og
Mogens Gyldenstjeme Medlem af den Kommission, der sendtes til
Norge mod Christian II, men viste sig ikke meget fremtrædende
under de skæbnesvangre Forhandlinger med Kongen. — Under
Grevefejden overrumpledes Hagenskov ved Forræderi af Lybekkeme
1534, men efter Slaget ved Øxnebjærg fik han det tilbage. Som
< Rigens Øverste » deltog han derpaa som Befalingsmand for Fod-
folket i Kjøbenhavns Belejring 1535 — 36. — Han døde 1544 og
ligger begraven i Assens tillige med Anne Ahlefeldt, der o. 1546
havde ægtet Jens Nielsen Rotfeldt og døde 1550.

Danske Mag. 4. R. III, 51. Danske Herregaarde IX: Frederiksgave. Heise,
Kristiem II i Norge og hans Fængsling S. 71. A, Heise,

Digitized by VjOOQIC

270

Heidmann,

Heidmann, jvfr. Heinsen og Heitmann.

Heidmann, Christoffer, — 1627, Professor, var født i Boden-
werder i det brunsvig-lyneborgske Gebet. 1602 kom han som ungt
Menneske til Universitetet i Helmstedt, til hvilket han senere var
knyttet i mange Aar, først som Lærling og senere som Lærer.
Han blev Professor eloqventiæ, men synes mest at have syslet med
Oldtidens Geografi og Historie. Han skal have været den første,
som i Tyskland holdt Forelæsning over Palæstina, i hvilken An-
ledning der IOC Aar derefter (1724) blev udgivet et Sekularskrift af
den bekjendte Herman v. der Hårdt. Krigens Ødelæggelser i Tysk-
land nødte ham til at forlade Helmstedt, hvorpaa hans Ven og
Landsmand Dr. Henning Amisæus, Christian IV's Livlæge (I, 338),
skaffede ham Pladsen som Professor eloqventiæ ved Sorø Akademi
1626. Ligeledes skyldes det vistnok samme indflydelsesrige Ven,
at der i Okt. s. A. blev tilstaaet H. 500 Rdl. aarlig af det kgl.
Rentekammer til Udgivelse af Universitetsbibliothekets Haandskrifter
til Danmarks og Norges Historie. Han døde imidlertid allerede
1627 i Sorø. Professor Henrik Ernst (IV, 569), der satte stor Pns
paa ham og omtaler ham som en lærd, fint dannet, from, god og
forstandig Mand, leverede nye, med Anmærkninger forsynede Ud-
gaver af hans Arbejder i den gamle Geografi (Evropa 1658, Palæ-
stina 1665).

Heidmann, Oratio de migratione sua in Daniæ Acad. Soran., Brunsv. 1626.
Henke, G. Calixt I, 62 o. fl. St. J. G. Vossii Epist. II, 85. Rørdam, Lyskanders
Levned S. 160. Jdcher, Gel. Lex. Jf. F. Rørdam,

Heie, s. Heye.

Heilmann, Johan Ernst, 1735 — ^^^» Præst, blev født i
Haderslev 29. Jan. 1735. Faderen, August Vilhelm H., var Læge
og flyttede senere til Aarhus (f 1766). Moderen var en Provste-
datter fira Haderslev, Cathrine f. Fischer. Han blev Student 1752,
theol. Kandidat 1758 og rejste derpaa hjem til Aarhus, hvor han i
4 Aar prædikede for Stiftsprovst, Dr. Chr. Pontoppidan under
dennes Sygdom. 1762 kaldedes han til Sognepræst i Lunde mellem
Odense og Bogense; forflyttedes der fira 1778 til Kjærteminde, hvor
han døde 24. Nov. 1800. Han var en livlig og begavet Mand,
men skildres tillige som letsindig. Der var hos ham en poetisk
Aare, og ikke blot som Oversætter af Gellerts Oder og Sange
(1775 og 1777; et saakaldt «forbedret» Oplag 1785 er et Eftertryk,
udgivet uden hans Vilje og Vidende) gjorde han sig bekjendt, men

Digitized by VjOOQIC

Ileilmann, Joh. Ernst. 271

tillige som Digter af originale Salmer («Aandelige Sange», 1778).
Han stod i Venskabsforbindelse med Bogtrykker Chr. Iversen i
Odense, og i dennes forskjellige Nytaarsgaver og Samlinger findes
ikke faa Arbejder af H., hvoraf nogle ogsaa derefter bleve særskilt
udgivne, saasom Sørgespillet «Knud Lavard » og et musikalsk
Drama: «Goliath og David ». Han brugte undertiden Forfatter-
mærket H. A. (Hans Alvor, o: Johan Ernst). Efter Iversens Op-
fordring paatog H. sig Oversættelsen af Gebhardis og Christianis
historiske Værker om Danmark, Norge og Hertugdømmerne, hvoraf
dog kun de første Bind (1776 ff.) ere udarbejdede af H. alene ; men
Oversættelsen er gjennemgaaende tarvelig og temmelig afjasket. —
H. ægtede 1763 en jysk Provstedatter, Karen Buch (f 1812, 71 Aar
gammel).

Saml. t. Fyens Hist. og Topogr. III, 28 f. Kordes, Schlesw.-Holst. Schrift-
steller-Lex. Nyenip, Lit Lex. Hist. Tidsskr. 5. R. IV, 134 f. y^. Jantzen,

Heimbach (eller Haimbach), Wolfgang, — 1666 — , Maler, var
født i Oevelg^nne i det oldenborgske. Man antager, at han er
den, der kaldes «den stumme Maler*. Efter at have lært Maler-
kunsten var han udenlands i 12 Aar og skal under sit Ophold i
Italien have vundet Pavens, flere Kardinalers og andre fornemmes
Yndest. Allerede 1635 nævnes Billeder i Palamedes' Maner af
ham; dog er han næppe kommet til Danmark før mod Slutningen
af Christian IV's Regering, i det han har malet dennes Sønner
Christian og Frederik. Det saakaldte « Portræt af en Læge* (paa
Rosenborg), der efter en senere Oplysning snarest forestiller «Elfen-
benskunstneren» Jacob Jensen Nordmand, er malet 1654. Ulrik Chr.
Gyldenløves Portræt er fra 1659. Hans Hovedarbejde, Frederik III's
Hylding paa Slotspladsen, er fra 1666 og endnu fra Opholdet i
Kjøbenhavn er Grev Gynther af Oldenborgs Familiebillede, betegnet
med hans Navn og «Copp.» 1667. S. A. fik han 12 Rdl. til « Rejse-
penge* og skal være rejst tilbage til Oldenborg, hvor han endnu
levede 1675, som Aarstal paa Billeder udvise. Han har, foruden
de nævnte, malet en Del Portrætter (navnlig af fyrstelige Personer),
hvoraf flere bevares paa Rosenborg.

Nagler, Die Monogrammisten III, 742. Weilbach, Konstnerlex.

Ph, Weilbach,

Heimbrody Johan Christopher, — 1733, Billedhugger og
tillige, som alle den Tids Billedhuggere, Stenhugger og Stukkatør,
arbejdede for Hoffet i Frederik IV's og Christian VI's Tid og var

Digitized by VjOOQIC

2^2 Httmbrodt Jok. Christ,

virksom paa Residensslottet i Kjøbenhavn, paa Hørsholm, Fredens-
borg, Koldinghus, Vallø osv. Som Kunstner stod han alt andet
end højt. En stor Del af hans Arbejder er gaaet til Grunde;
af dem, der eré tilbage, kan nævnes den store Florastatue af
Bremersten i Marmorhaven ved Fredensborg og Engelen med Kal-
ken paa vor Frelsers Kirkes Alter. Indskriftstavleme paa de af
P'rederik IV stiftede 240 Almueskoler udførtes i H.s Værksted. Just
som det var overdraget ham at udføre alt Billedhuggerarbejdet til
den store Sal paa Hørsholm, døde han (i Begyndelsen af 1733), efter-
ladende sig en stor Børneflok. ^-J* Meier,

Heimreich, Anton, 1620 — 85, Præst, Historieskriver. Han
var født 5. Marts 1620 i Trindermarsk paa Nordstrand, hvor hans
Fader, Heinrich H., var Præst til 1639. Selv skrev han sig ofte
med Tilnavnet Walter. Efter at have gaaet i Skole i Liineburg
gjorde han vidtløftige Udenlandsrejser, og der var ikke mange af
Evropas Lande, som han ikke havde besøgt. Hjemkommen blev
han o. 1652 Præst i Nordstrandisch-Moor, en lille Hallig »ved Sles-
vigs Vestkyst, en Levning efter den forfærdelige Flod 1634, der
havde ødelagt saa mange Sogne i Marskegnene og særlig paa
Nordstrand, med hvilken større 0 den nævnte Hallig tidligere
havde været landfast. Paa dette fattige Sted, hvis lille Kirke op-
førtes i H.s Tid og efter oftere at have lidt Skade ved Vandflod
endelig 1825 ganske opslugtes af Bølgerne, tilbragte H. hele sin
følgende Levetid og udfoldede her en efter Forholdene mærk-
værdig Skribentvirksomhed. Med en overordentlig Energi samlede
han Bidrag til sin Fødeegns Historie. Udbyttet bearbejdede han
og udgav det 1666 som «Nordfresische Chronik*. 1668 udkom
samme Bog i meget forøget Skikkelse; siden vedblev H., saa
længe han levede, at samle nye Bidrag til Æmnet, hvilke ere be-
nyttede af N. Falck i hans fornyede Udgave • af det gamle Historie-
værk (1819). Meget i dette kan vel ikke staa for en kritisk
Prøvelse; men ingen vil dog kunne sysle med den frisiske Stammes
og de nordfrisiske Egnes Historie uden at spørge H. til Raads.
Det samme gjælder ogsaa, om end i ringere Grad, hans «Ditmar-
sische Chronica* (1683) og hans «Sleswigische Kirchenhistorie* (1684).
Ligeledes gjorde H. sig fortjent ved Udgivelsen af den nordstrandske
Landret af 1572 (s. Il, 182). — Trods trange Kaar og vanskelige
Tider bevarede H. en vis rolig Munterhed og Sindets Ligevægt
indtil sin Død, 16. Sept. 1685. Han var gift med Helena, Datter

Digitized by VjOOQIC

Htimreich, Ant. 273

af Peter Finck, Landskriver paa Nordstrand. Til Efterfølger i Em-
bedet fik han sin eneste Søn, Heinrich H. (f. 1661 f 1726), der paa
en hæderlig Maade fortsatte i Faderens Spor og forøgede hans
efterladte Samlinger til NordMslands Historie.

Moller, Cimbria lit I. Falcks Fortale til Udg. af Nordfres. Chron. Schlesw.-
Holst.-Lauenb. Kirchen- u. Schulblatt 1887, Nr. 23. Jf, F, Rørdam,

Hein, Christiaii, 1744 — 1826, Generalkrigskommissær, var født
i Kassel 16. Sept. 1744 som ældste Søn af hessen-kasselsk Gehejme-
regeringsraad Levin H. Efter at have studeret i Helmstedt, Mar-
burg og Gøttingen ansattes han 1766 som Privatsekretær hos Prins
Carl af Hessen; efter dennes Ønske udnævntes han 1774 af den
danske Konge til Sekondlieutenant i Ingeniørkorpset, hvor han
s. A. forfiremmedes til Premierlieutenant. Denne Ansættelse var
dog kun rent nominel; han vedblev at staa i Prinsens Tjeneste,
selv efter at han 1778 som Kapitajn var bleven forsat til slesvigske
Infanteriregiment, hvor han 1790 avancerede til Major. 1788 var
han saaledes Prinsens Adjudant under Felttoget i Baahus Len, og
efter Krigen fungerede han i en Aarrække som hans Generaladju-
dant og Stabssekretær. 1799 udnævntes han til Generalkrigskom-
missær i Slesvig, hvor han kom til at medvirke ved Landevæmets
Oprettelse og de øvrige Forandringer i Forsvarsvæsenets Organisa-
tion, som den nationale Hærreform medførte. 1808 havde han sin
Del af Arbejdet ved de franske Hjælpetroppers Modtagelse og
døjede en Del under de fordringsftilde Gjæsters Overgreb. — H.
ægtede 1801 Christina Margretha Eggers (døbt 28. Jimi 1772 i
Schwabstedt, f ^4' J^^ 1838), Datter af Indvaaner i Hude J. E.
og Maria f. Janssen. Han døde 25. Jan. 1826.

Thaarup, Fsedrenelandsk Nekrolog 1821^26. A, Tuxen,

V. Heinen (Hein), Albrecht Christopher, 1651 — 17 12, Officer.
Hans Fader, Hans Albrecht v. H., skal fra Sachsen være kommen
til Meklenborg, hvor han blev hertugelig Raad og, ved Ægteskab
med Metha Elisabeth v. Cramohn, Godsejer. Sønnen, født 3. Marts
1651 paa Herregaarden Schwiesel, kom under den skaanske Fejde
i dansk Tjeneste. Som Major og fra 168 1 som Oberstlieutenant
stod han siden efterhaanden ved næsten alle de nationale Regi-
menter i Norge, blev 1689 Kommandant paa Bergenhus, 1692 tillige
Oberst for bergenhusiske Regiment, 1704 Brigader og 17 10 General-
major, men fratraadte nu Regimentet. Aaret efter deltog han i

Dansk biogr. Lex. VII. Juni 1893. 1 8

Digitized by VjOOQIC

2'jA V. Heifun, Albr, Christ,

Indfaldet i Baahus Len under Løvendal, der roste hans gode For-
hold. S. A. blev V. H. udnævnt til kommanderende General norden-
fjælds, men døde allerede 12. Maj 17 12 i Throndhjem. — Gift
1686 med Margrethe Briiggemann (f. 1672 f efter 1732), Datter af
Etatsraad Nic. B. til Ulriksholm paa Fyn. Hans Slægt uddøde i
Begyndelsen af det 19. Aarhundrede, men Navn og Vaaben ere
gaaede over til Familien Wedel-Heinen. H. W. Harbou,

Heineseiiy Mogens, — 1589, Fribytter, er født paa Færøerne
omkring Aar 1545. Faderen, Heine, var fra Norge og efter Re-
formationens Indførelse bleven valgt til Præst paa Østerøen, siden
ansat som Provst over alle Øerne. Moderen var ligeledes fra
Norge, saa at Mogens altsaa vel var født paa Færøerne, men af
ren norsk Herkomst. Indtil sit 17. — 18. Aar opholdt M. sig paa
Færøerne og færdedes saa vel paa Grund af Faderens Stilling og
Forholdenes Natur som af egen Lyst stadig til Søs, hvorved han
udvikledes til erfaren Sømand, alt imedens han fik et Kjendskab
til Farvande og Smuthuller, som senere skulde blive ham ubetaleligt.
Da Faderen forflyttedes til Norge, fulgte M. med, kom til Bergen
og fik her ved Hjælp af velstaaende Slægtninge snart Skib at føre.
Han sejlede mellem Bergen og Færøerne. Men paa tredje Rejse
blev han overfalden og udplyndret af Sørøvere. Ilde modtagen i
denne Anledning ved sin Hjemkomst opgav han Koffardifarten,
forlod Norge og gik i hollandsk Krigstjeneste. Om dette nye Af-
snit af M. H.s Liv, der synes at have varet mindst en halv Snes
Aar, vides saa godt som intet. Han skal have udmærket sig i
Søkampe og være vendt tilbage med Anbefalinger til sin Konge.

Under M. H.s Fraværelse fra Hjemmet var Halvbroderen Jon
1571 bleven Lagmand paa Færøerne. M. H. ønskede at gjenoptage
Handelen paa disse Øer og opnaaede 1579 for sig og Medredere
i Bergen Eneret herpaa. S. A. tillodes det ham at udruste sit
Skib paa Orlogsvis og angribe baade de Sørøvere, han mødte, og
de hollandske Skibe, der til Trods for Frederik II's Forbud søgte
at sejle norden om Norge for at handle paa Rusland. Halvparten
af Byttet skulde tilfalde Kongen, Halvparten M. H. I de følgende
Aar udfoldede nu M. H. en travl Virksomhed i Nordhavet med
Færøerne som Støttepunkt. Utallige Beretninger, der endnu leve i
Folkemunde paa Færøerne, melde om hans udstandne Kampe mod
de ofte overlegne Sørøvere. Og talrige Tingsvidner, indsamlede af
hans aarvaagne Tilsynsmand, Rentemester Christoffer Valkendorf,

Digitized by VjOOQIC

Heinesen t Mog, 275

vidne om, hvorledes han snart med Vold, snart med List — falsk
Maal, slette Varer til ublu Priser osv. — brandskattede Færingerne.
Ingen Klage kunde let naa ned til Danmark, Øernes Lagmand var
jo M. H.s Broder, Lensmanden i Bergen, Hans Lindenov, hans
hemmelige Medreder.

Under Besøg i Danmark Aar 1581 paatog M. H. sig med 2 af
sine Skibe paa egen Regning at opsøge Grønland. Men Forsøget
mislykkedes, fordi han nærmede sig Grønland fra Østsiden med
dens brede Bælte af Drivis. Ved sin Hjemkomst fra Grønlands-
færden til Bergen modtoges han med en Stævning for tidligere ud-
øvet Voldtægt mod Lagmanden over Nordlandene Peder Hansens
Hustru, Margrethe Gyntersberg. Den sene Anklage bliver forstaaelig
ved, at M. H., vistnok kort før sin Ankomst til Bergen, havde paa
Helgeland forført hendes yngre Søster Sophie G., hvilken Vanære
nu Slægten søgte overdækket ved Parrets Giftermaal. Et saadant
Dobbeltforhold, der af Datiden betragtedes som Blodskam og var
underkastet den strængeste Straf, kunde vel tænkes at have oprørt
den ældre Søster og drevet hende til at fremkomme med den
skæbnesvangre Tilstaaelse. M. H. aflagde imidlertid Ed paa aldrig
at have staaet i noget utilladeligt Forhold til Margr. Gyntersberg
og frifandtes da, csaa længe samme Ed stod ved Magt*. Derpaa
holdt han Bryllup med Sophie Gyntersberg paa Bergenhus i Febr.
1582. Efter Brylluppet drog M. H. sin vante Vej ad Færøerne til;
men Margr. Gyntersberg gjenoptog sin tidligere Anklage. En Del
af Sagen paadømtes af Rigsraadet i Kjøbenhavn 25. Jan. 1583, og
Dommen gik M. H. imod. Samtidig trak et nyt Uvejr op, i det
Rentemester Christ. . Valkendorf, der var kommen under Vejr med
M. H.s Bedragerier paa Færøerne, stævnede ham for Kjøbenhavns
Raadstueret. M. H. flygtede da til Holland, hvor han i Sommeren
1585 fik udstedt Kaperbrev af Morits af Oranien. Hvorledes hans
Retssager i Danmark egentlig ere endte, vides ikke. I Juni 1587
tog M. H. atter Afsked fra sin Tjeneste som nederlandsk Kaper
og bosatte sig i Aalborg, ikke langt fra sin gamle Kompagnon
Hans Lindenov, der nu boede paa sin Gaard Ørslevkloster. Efter
Frederik II's Død opnaaede M. H. endnu i Henhold til et mundt-
ligt Løfte af Kongen at faa Regeringsraademe til at forlene ham
med Øen Egholm i Limfjorden. Men dermed var ogsaa hans Held
forbi. Et engelsk Gesandtskab førte blandt andet Klage over et
af M. H. 1585 forøvet Overfald paa et engelsk Skib. Skjønt denne
den Gang havde handlet som Kaper i Morits af Oraniens Tjeneste

18*

Digitized by VjOOQIC

276 Heinesen, Mag.

Og ikke med rette kunde dømmes herfor i Kjøbenhavn, anede han
dog Uraad og flygtede med Hustru og Børn fra Danmark, men
grebes, rimeligvis da han søgte at redde sit Gods i Bergen. Han
blev overgiven til Christoffer Valkendorf, der lod ham lægge i
Lænker paa Kjøbenhavns Slot. Da Raadstueretten 16. Jan. 1589
havde dømt M. H. fra Livet, befalede Christ. Valkendorf Dommen
snarest udført, og uden at der gaves Lejlighed til at indanke Sagen
for en Herredag, halshuggedes M. H. ved Kjøbenhavns Slot 18. Jan.
Hans Lig jordedes paa Nicolai Kirkegaard. Saa vel M. H.s Enke
som Hans Lindenov anlagde Sag mod Christ. Valkendorf for hans
forhastede Færd. Paa Herredagen i Kolding 1590 afgjordes Sagen
ved et Forlig. I Følge dette skulde Dommen over M. H. være
død og magtesløs og hans Enke have Lov til at lade hans Lig
optage og begrave, hvor hun lystede. C. Valkendorf skulde betale
hende 1000 Rdl. og til Hans Lindenov 2000 Rdl. I Forbindelse med
samme Sag stod det uden Tvivl, at Valkendorf samtidig fratraadte
sin Stilling som Regeringsraad og strax forlod Kolding. Med stor
Højtidelighed blev derpaa M. H.s Kiste tagen op af Graven i Kjø-
benhavn og under Klokkeringning, hvor Toget drog frem, ført til
Hans Lindenovs Gaard Ørslevkloster. M. H.s Enke fik af Re-
geringsraademe anvist Ophold i Maribo Kloster, men giftede sig
siden paa ny.

Eftertidens Dom over M. H. har været underkastet stærke
Svingninger. Han egner sig ikke til at bedømmes efter Nutids
Maalestok, knap efter sin egen Tids, man maa søge tilbage til
Vikingetiden for at finde en Maalestok, der passer.

L. Debes, Færoa et Færoa reserata. P. T. Wandal, Jægerspriis I, 411 ff.
Et Kornbaand til Jul, Chra. 1869. Folkekal. f. Danmark 1869. T. Lund, Mog.
Heinesøn, 1877. Troels Lund.

Heinrichs, Emilie, f. 1823, Forfatterinde. E. Schmidt fødtes
I. Marts 1823 i Slesvig By. I 1845 — 49 levede hun i Hamborg-
Altona, hvor hun paa Oprørets Tid 1848 første Gang traadte frem
for Offentligheden med politiske Digte. I 1849 blev hun gift og
flyttede med sin Mand til Hannover, hvor hun udfoldede en livlig
Forfattervirksomhed, indtil de forandrede Forhold efter 1866 dreve
hende tilbage til Altona i 1872. Siden 1878 har hun levet i
Brunsvig. Hun har skrevet en hel Del historiske og Nutids-Romaner
og Noveller.

Brtimmer, Deutsches Dichter-Lex. C, A, JVtssen,

Digitized by VjOOQIC

Heimen, Rasm, 277

Heinsen (eller Heithman), Rasmus, 1530 — 1602, Musiker,
Prælat, var født i Haderslev 3. Okt. 1530 som Søn af velstaaende
Forældre. Efter disses Bestemmelse skulde han være Præst, men
da han tidlig røbede usædvanlige musikalske Anlæg, optoges han,
o. 14 Aar gammel, i Christian III's Kantori og udviklede sig her
til en saa duelig Musiker, at han efter Sangmesteren Jørgen Pre-
stons 1553 indtrufne Død trods sin unge Alder blev stillet i Spidsen
for de kongelige Sangere. Allerede mod Slutningen af 1556 fra-
traadte han imidlertid sin Stilling som Sangmester for med kongelig
Understøttelse at dyrke Videnskaberne, særlig Theologien, og drog
til Wittenberg, hvorfra han efter nogle Aars Studier vendte hjem
som Magister og fik Ansættelse, først som Rektor ved Klosteret
Bordesholm, derefter som Konrektor ved Domskolen i Slesvig, til
hvilken By han fra nu af var knyttet hele Resten af sit Liv. 1573
blev han konstitueret som Vice-Archidiaconus, 1587 udnævntes han
til Archidiaconus. Fra 1581 var han tillige Ærkedegn i Ribe Kapitel.
H., der 1568 i Husum ægtede Ingeborg Frøtz, kaldes ved denne
Lejlighed — og siden efter — Heithman (Hedemand), medens han
i sine yngre Aar stadig benævntes Heinsen eller Heinsius. Han
døde 14. April 1602 og ligger begravet i Slesvig Domkirke.

Rørdam, Hist Saml. og Studier II, 170 f. y, C. Ravn.

Heinsohn, Marcus, — 1737, Officer. Han gjorde Tjeneste
ved Fortifikationsetaten i Danmark, ved hvilken han fra 1685 op-
føres som Underkonduktør og fra 1688 som Overkonduktør. I 1694
blev han Ingeniørkapitajn, og han erholdt i Foraaret 1703 Majors
Karakter og Tilladelse til at gaa i russisk Tjeneste. Han udnævntes
i 1707, medens han endnu var i Udlandet, til Oberstlieutenant af
Fortifikationen og fik ved sin Hjemkomst fra Rusland i 1708 Gage
som saadan. Senere deltog han i det skaanske Felttog 1709 — 10
og var med i Slaget ved Helsingborg 10. Marts 17 10. S. A. fik
han Karakter som Oberst af Infanteriet og udnævntes til Chef for
den danske Fortifikationsetat, i hvilken Stilling han forblev, indtil
han i 1723 blev Kommandant i Frederiksort. Han afskedigedes af
Krigstjenesten 3. Juli 1725 paa Grund af høj Alder og med Titel
som Generalmajor og døde 23. Sept. 1737. V. E, Tychsen.

Heinsvigy Peder, — 1822, Skuespiller. Som halwoxen Danse-
elev vakte H. Opmærksomhed ved sin morsomme Udførelse af Jonas
i «De Vonner og Vanner* (s. Titelbladet til P. A. Heibergs Skue-

Digitized by VjOOQIC

278 Heinsvig f Ped.

spil II), Og som voxen vandt han ved sin Debut i Skuespillet
2. Maj 1797 som Jabal i «Jøden» saa meget Bifald, at han s. A.
ansattes som Skuespiller. H. spillede mange og forskjelligartede
Roller, altid med Flid og Nøjagtighed, men uden at aabenbare
nogen udpræget Ejendommelighed; som hans særlige Fag nævnes
Jøder og Lapse. Han optraadte sidste Gang som Moses i « Sol-
daterne* 10. April 1822 og døde efter et 5 Ugers Sygeleje 17. Maj
s. A. — H. var gift med Anne Marie f. Biichling, der overlevede
ham. Arthjtr Aumont,

Heintze, Josias Friedrich Ernst Friherre, 1800 — 67, Amt-
mand, var en Søn af Friedrich Adolph v. H. (f. 28. Maj 1768
t 19. Maj 1832) og Henriette f. Blome (f. 28. Febr. 1775 f 18. Avg.
1845). E. V. H. var født 22. Sept. 1800 paa Schwarzenbeck ved Kiel,
studerede her og i Gøttingen, tog 1822 juridisk Examen i Gluck-
stadt og ansattes Aaret efter som Avskultant ved Overretten i
Slesvig, af hvilken han 1829 blev Medlem. 1832 arvede han God-
serne Niendorf og Reecke ved Lybek efter Faderen, blev 1834
Medlem af Regeringen paa Gottorp, 1836 Kammerherre, oprettede
6. Okt. 1841 det Heintzeske Forlods og ophøjedes 31. Dec. s. A. i
Friherrestanden. 1845 udnævntes han til Amtmand over Bordes-
holm, Kiel og Cronshagen Amter og til kgl. Kommissær for de
holstenske Baner, 1846 til Kommandør af Danebrog og var 1846 — 48
tillige Amtmand over Neumiinster Amt. Ved Vaabenstilstanden i
Malmø 1848 blev han Medlem af Fællesregeringen for Slesvig, Holsten
og Lauenborg under Carl Moltke, var 12. Okt. s. A. — April 1849
Medlem af den nye Fællesregering under Reventlow-Jersbeck og
2. Febr. 185 1 — Marts 1852 Medlem af den øverste Civilbestyrelse
for Holsten under Adolf Blome. 1852 overtog han atter sin Amt-
mandspost, men fik allerede i Foraaret 1855 sin Afsked. I Dec.
1859 var han en kort Tid designeret til holstensk Minister og blev
1863 under et Besøg hos Frederik VII paa Gliicksborg kort før
dennes Død mundtlig udnævnt til Gehejmekonferensraad. Han
døde 26. Jan. 1867 paa Niendorf. 20. Sept. 1823 ægtede han Elisa-
beth Cornelia Komtesse Reventlow (f 28. Avg. 1804).

H, R, Hiort-Lorenzen.

Heinzelmann, Johan Christian Friedrich, 1762 — 1830, Land-
foged, Søn af Konrektor i Meldorf, Dr. phil. Rudolph Friedrich
Otto H. (f. 20. April 1738 i Hehlingen ved Magdeburg, f 19. April
1805 som Skoleinspektør i Salzwedel- Neustadt) og Auguste Char-

Digitized by VjOOQIC

Heinzilmann, Jok, Chr. Fried, 270

lotte f. Remmers (f 8. Okt. 1769), var født i Meldorf 24. Juli 1762.
Han studerede først Theologi i Halle, hvor han var Lærer ved det
kgl. Pædagogium, derefter Jura og kom 1791 til Kjøbenhavn. Her
blev han 1793 Fuldmægtig i det tyske Kammerkancelli, 1795 Kammer-
sekretær, 1797 tillige Bestyrer af Tabelværket for Hertugdømmerne,
1800 Kammerraad, 1802 Justitsraad, 1804 Kommitteret i Rentekam-
meret, s. A. Deputeret i tyske Kancelli, 1805 Etatsraad, 1806 Land-
foged i Sønderditmarsken og 1807 tillige Inspektør i Kronprinsens
Kog. H., der stod i personlig Gunst hos Frederik VI, roses for
sin udmærkede Embedsførelse, især i Krigsaarene, og blev 1816
Medlem af den kgl. Kommission, som skulde gjøre Forslag til en
Ordning af Hertugdømmernes Bankforhold. I sit udførlige Votum
fraraadede han bestemt at udskille Slesvig og Holsten fra Rigs-
banken paa den Maade, som det senere skete 1818. Han var
ligeledes Medlem af den 1816 nedsatte staaende Kommission for
Holsten og udnævntes 1817 til Konferensraad. Han døde 12. Maj
1830 i Meldorf. 6. Jan. 1796 havde han i Kjøbenhavn ægtet Ja-
cobine Rahbek (f. 1777, f 7. Jan. 1855 i Meldorf), Datter af Justits-
raad, Toldinspektør Jacob R.

Kordes, Schlesw.-Holst. Schriftsteller-Lex. Ltlbker u. Schrdder, Schlesw.-
Hobt.-Lauenb. Schriftsteller-Lex. Kieler Correspondenzblatt 1838, Nr. 114, S. 468
og Nr. U5, S. 474. ff, ^. Hiort-Lorenzen.

Heinzelmann, Ludvig Gustav, 1803 — 61, Overpræsident, var
en Søn af foregaaende og født 28. Sept. 1803 i Altona. 1827
tog han juridisk Examen i Gliickstadt, var i nogle Aar Avskul-
tant i Rentekammeret og blev 26. Nov. 1833 Herredsfoged i Vis
Herred i Flensborg Amt. Aaret efter blev han Assessor i Regeringen
paa Gottorp, 1846 Regeringsraad og gik 1848 i samme Egenskab
ind under den provisoriske Regering. Han hørte dog til dem, der
ønskede Overenskomst med den danske Regering, og var i April
— ^Juni 1850 sammen med Reventlow-Farwe og Syndikus Prehn i
Kjøbenhavn for at forhandle om en saadan. Hans gjentagne Sam-
taler med Madvig om en Overenskomst paa Grundlag af Slesvigs
Deling efter Nationaliteterne førte dog ikke til noget. H. har vel
savnet Energi til at overvinde sine Medafsendingers Modstand, For-
handlingerne afbrødes 6. Juni, og Deputationen maatte rejse tilbage
med uforrettet Sag, hvorefter Krigen paa ny udbrød. Fra 2. Febr.
185 1 — Marts 1852 var han Medlem af den øverste Civilbestyrelse
for Holsten under Adolf Blome, og 1852 blev han Departements-

Digitized by VjOOQIC

28o Heinsulmann, Ludv, Gust,

chef i Ministeriet for Holsten og Lauenborg under Reventlow-Cri-
minil, 1856 i. lærde og dirigerende Borgmester i Altona og s. A.
Overpræsident i samme By. 1855 udnævntes han til Konferensraad,
1859 til Kommandør af Danebrog. Han døde 17. Okt. 1861, ugift.
Som ivrig Kunstven anlagde han en betydelig Kobberstiksamling,
der blev Grundlaget for den siesvig -holstenske Kunstforenings
Kobberstikkabinet« H, I^, Htort- Lorenzen,

Heise, Carl Arnold Leopold, f. 1837, Historiker og Skole-
mand. A. H., en Søn af nedennævnte Carl Joh. H., er født i
Birkerød 28. Dec. 1837, blev 1856 efter 3 Aars Skolegang i Frede-
riksborg lærde Skole Student her fra og tog 1862 filologisk-historisk
Embedsexamen. Efter en Udenlandsrejse i 1863 ansattes han s. A.
som Adjunkt ved Herlufsholm Skole, forflyttedes 1868 i samme
Stilling til Viborg Kathedralskole, kom 1882 som Overlærer til Ros-
kilde Kathedralskole og vendte 1892 tilbage til Viborg som Rektor.
1877 erhvervede han den filosofiske Doktorgrad, 1884 blev han
Medlem af Danske Selskab. — Som Historiker har H. især syslet
med Danmarks Historie paa Reformationstiden, hvortil han har et
indgaaende Kjendskab. Til Oplysning af denne Tid har han ud-
givet en Række Afhandlinger i forskjellige historiske Tidsskrifter,
til Dels af betydeligt Omfang, bl. a. « Herredagen i Kjøbenhavn
i533»> 1873, og «Wolfgang v. Utenhof», 1877 (begge i «Hist. Tidsskr.*),
og herom handler ogsaa hans Doktordisputats: «Christiem II i Norge
og hans Fængslings (1877). Det af K. Bamer (I, 542) paabegyndte
store Værk: « Familien Rosenkrantz' Historie* fortsatte han med
2. Bind (1882), omfattende i. Halvdel af det 16. Aarhundrede, og
Slægtens Historie i Resten af samme Aarhundrede skildrede han (1885
— 91) i «Hist. Tidsskr.» (5. R. V og VI) og «Personalhist. Tidsskr.*
(2. R. III og VI). Ogsaa andre Perioder af Fædrelandets Historie er
han kommen ind paa; han har f. Ex. leveret Bidrag til Spørgsmaalet
om det ældste Kjøbenhavn (1881 — 82 i «Hist. Tidsskr.» og «Aar-
bøger f. nord. 01dkynd.»). 1879 udgav han « Diplomatarium Viber-
genses (Dokumenter vedkommende Viborg By og Stift fra Tiden
1200- 1559) og 1890 — 91 en Oversættelse af Skibby krønniken. I alle
sine Arbejder viser H. sig som en grundig og selvstændig Forsker,
og han har vidst at drage mange nye Synspunkter frem. — 5. Avg.
1868 ægtede han Kaia Marie Ottilia Dichman (f. 30. April 1837),
Datter af hans Morbroder Rektor G. A. D. (IV, 259).

Hundrup, Philolog.-hist. Candidater, 2. Udg., S. 72 f. Universitetsprogram
til Reformationsfesten 1877. CF, Bricka,

Digitized by

Google

Heiset Carl Joh. 281

Heise, Carl Johan, Præst, Oversætter, 1787 — 1857, fødtes i
Kjøbenhavn 30. Marts 1787 og var en Søn af Kjøbmand Samuel
Christian H. og Karine Marie f. Holm. Han blev dimitteret fra
Borgerdydskolen i Kjøbenhavn 1801 og fik Udmærkelse ved Examen
artium saa vel som ved 2. Examen 1802; derefter studerede han
Theologi og tog sin Embedsexamen med Udmærkelse 1805 samt
den homiletiske og kateketiske Prøve 1815. Fra 1806 — 13 var
han Adjimkt ved den lærde Skole i Helsingør; derefter ledede
han fra 181 5 som Forstander og Førstelærer Skolelærerseminariet
ved Brahetrolleborg, indtil det blev nedlagt 1826; 1828 blev han
titulær Professor; 1831 beskikkedes han til Præst i Birkerød, hvor
han blev til sin Død, 26. Febr. 1857. 13. Febr. 1832 ægtede han
Caroline Dichman (f. 17. Dec. 1800), Datter af Professor Carl
Frederik D. (IV, 259). I litteraturen har han gjort sig fortjent
ved gode Oversættelser af en stor Del af Platos Værker (7 Dele,

1830—55)-

Erslew, Forf. Lex. M, CL Gertz.

Heise, Frederik Julius, 1820 — 78, Præst, var en Søn af
Kontorchef i Justitsministeriet Samuel Leopold H. (Broder til oven-
nævnte Carl Joh. H.) og Petrine Mariane f. Petersen. Han blev
født i Kjøbenhavn 5. Sept. 1820, og efter 1836 at være dimitteret
fra Borgerdydskolen paa Christianshavn studerede han Theologi.
184 1 blev han theologisk Kandidat, og derpaa kastede han sig med
Iver over Studiet af de semitiske Sprog og det gamle Testamente.
1849 vandt han Magistergraden for en Afhandling om et Æmne af
den hebraiske Grammatik, og i de følgende 2 Aar holdt han som
Privatdocent Forelæsninger ved Universitetet. Men da Docent-
posten i østerlandsk Filologi, om hvilken han havde gjort sig For-
haabninger, uden Konkurrence 185 1 var bleven besat med A. F.
Mehren, søgte han præstelig Virksomhed. 185 1 blev han Sogne-
præst for Nørbæk, Sønderbæk og Læsten i Viborg Stift; der fra blev
han 1858 forflyttet til Roholte paa Sjælland, og 187 1 blev han Sogne-
præst for Slaglille og Bjernede Menigheder. Han døde 10. Dec.
1878. En Oversættelse af Davids Salmer med oplysende Anmærk-
ninger (1850) og forskjellige Bidrag til Tidsskrifter vidne om hans
fortsatte Syslen med gammeltestamentlige Æmner. 185 1 ægtede
han Regine Ingeborg Holsøe, Datter af Sognepræst L. H. H. paa
Frederiksberg, og efter hendes Død (1855) giftede han sig (1857)
med hendes yngre Søster Caroline H. Hun døde allerede 1858,

Digitized by VjOOQIC

282 ffeisep Fred. Jul.

Og derpaa ægtede han (1860) Bertha Mathilde Østrup, Datter af
Sognepræst B. M. 0. i Snesere. Hun døde 1872.

Universitetsprogram til Reformationsfesten 1849. Elvius, Danmarks Præste-
hist 1869—84 S. 463 f. Erslew, Forf. Lex. Pr, Nielsen,

Heise, Peter Arnold, 1830 — 79, Komponist, Broder til ovfr.
nævnte Frederik Julius H., blev født i Kjøbenhavn 11. Febr. 1830.
Hans Fødsel kostede Moderen Livet, hvad der gjorde Hjemmet
noget trist og foranledigede, at han i sine Bamdomsaar tilbragte
meget af sin Tid i det nær forbundne Sibbemske Hus. Hans
musikalske Begavelse traadte ikke særlig tidlig frem; han bestemtes
til Studeringerne og sattes i Latinskole. Først i sit 12. Aar fik han
en Lærer i Klaverspil, og nu begyndte Sansen for Musik at vaagne
hos ham og udviklede sig med voxende Styrke, saa at han efter
at være bleven Student i 1847 definitivt besluttede at opgive Stu-
dierne og alene at dyrke denne Kunst. Hos A. P. Berggreen
lærte han i i — iV« Aars Tid Theori og rejste derpaa i 1852 til
Leipzig, hvor han studerede videre ^j^ Aar under M. Hauptmanns
Ledelse; efter sin Hjemkomst i 1853 levede han i Kjøbenhavn som
Musiklærer, blev i 1854 Meddirigent i Studentersangforeningen, indtil
han i Begyndelsen af 1858 drog til Sorø, hvor han havde faaet
Ansættelse som Musiklærer ved Akademiet og Organist. 17. Avg.
1859 ægtede han Ville (Vilhelmine) Hage, Datter af Alfred H.

(VI, 454).

I hans tidligste Kompositioner mærkes Paavirkningen af Weyses
Romancer; dog synes ved Siden deraf et ejendommeligt Naturel at
skimte frem, som i den lille Vuggesang af « Aladdin* (« Visselulle
nu, Bamlil»), der i Følge Traditionen i den Sibbemske Kreds skal
være hans første Arbejde. Men snart fik han ogsaa fra Gade, hvem
han sandsynligvis først er kommen i Berøring med i Konferensraad
Holms musikalske Hus, hvor Kvartetspillet drog ham stærkt til sig,
en Paavirkning, som blev af Betydning for hans Udvikling. Studenter-
livet, hvori han deltog med Liv og Lyst, og Dirigentvirksomheden
i Studentersangforeningen affødte karakteristiske og ungdommelig
friske Sangkompositioner baade for flere Stemmer, f. Ex. Studenter-
sangen: «Vi er en liden, men modig Hær» (1854), <!cDet er Efteraar»
(1855) og den morsomme «Tre Katte » (1858), og for en Stemme,
som Viser til Hostrups Stykker, f. Ex. « Soldaterløjer* (1850), og nogle
Hæfter Romancer til Texter af Ploug, Winther, Hauch o. fl. Ogsaa
større Arbejder foreligge fra denne Tid, saaledes «Indvielseskantate»,

Digitized by VjOOQIC

Heisty Pet, Arnold, 283

tDegnet Konferensraad Holm (185 1), den fornøjelige og meget kjendte
Ruskantate til Text af Chr. Richardt (1856) og Afskedskantaten til
Hostrup. I 1856 komponerede han endelig sin Ouverture til « Marsk
Stig», hans første Arbejde for Orkester, der udførtes i Musikfor-
eningen 1858, og hvis virkningsfulde Instrumentation uden Tvivl var
en Frugt af Paavirkningen fra Gade.

Opholdet i det stille Sorø, der ved et lykkeligt Familieliv med
hans kunstforstandige Hustru afløste det mere urolige Studenterliv i
Hovedstaden, gav ham Ro til at forsøge sig i større Kompositions-
former. I 1860 skrev han «Efteraarsstormene» for Soli, Kor og
Orkester, der s. A. udførtes i Musikforeningen i Kjøbenhavn; der-
efter fulgte det storslaaede «Bergliot» for Solo og Orkester samt
Symfoni i D-Mol, hvilke Arbejder dog først kom til Udførelse efter
hans Tilbagekomst fra Sorø. Virksomheden ved Akademiet tiltalte
hans ungdommelige Sind meget, og han arbejdede med Iver og
Energi med sine smaa og store Elever, saa at han fik bragt en
hidtil ukjendt Flugt i det musikalske Liv der nede; men i Længden
følte han Savnet af de Impulser, som det fyldigere Liv i Hoved-
staden kunde yde, og da hans økonomiske Kaar gjorde ham uaf-
hængig af Hensynet til et Levebrød, tog han i 1865 sin Afsked og
flyttede tilbage til Kjøbenhavn, hvor han derefter levede uden
nogen offentlig Stilling, alene beskæftiget med sin Kunst.

Allerede før sin Afrejse til Sorø havde han paabegyndt Kom-
positionen af en Opera, «Paschaens Datter », til Text af H. Hertz.
Dette Arbejde, som han havde fortsat under Sorøopholdet, ftild-
endtes nu og indleveredes til det kgl. Theater, hvor det dog først
opførtes i 1869. Som skreven i den traditionelle Stil vakte Operaen
trods de lyriske Partiers Melodiskjønhed ikke særlig stor Opmærk-
somhed og holdt sig kun i 2 Sæsoner. Heller ikke hans Musik
til Balletten «Cort Adelers (opført 1870) formaaede at skaffe sig et
langt Liv paa Scenen (den yndeftilde og karakteristiske Indled-
ning, « Folkeliv paa Piazzettaen», er dog senere (1890) benyttet af
Fr. Rung i Balletten «En Kamevalsspøg i Venedig*). Imidlertid
drog den dramatiske Tonedigtning ham fremdeles til sig; foruden
alt tidligere til «Palnatoke» (1867) skrev han Musikken til Ibsens
tKongsæmneme» (1871), til Reckes «Bertran de Bom» (1873), som
gjorde stormende Lykke, og til Munchs cFjældsøen* (1875), ^%
endelig opførtes 25. Sept. 1878 hans anden Opera, «Drot og Marsk »
til Text af Chr. Richardt, som, indledet med den tidligere kompo-
nerede Ouverture til « Marsk Stig», gjorde et gribende Indtryk og

Digitized by VjOOQ l'C

284 Beise, Pet, Arnold.

blev et betydningsfuldt Led i vor nationale Opera, i det H. i dette
Arbejde har forladt den overleverede Stil og, sluttende sig til den
nyere Skoles Principper, skabt et virkeligt Sangdrama, hvori tillige
hans egoia ejendommelige Kunstnerindividualitet er bevaret.

Til Sangfesten i Kjøbenhavn 1868 komponerede H. « Volmer-
slagets for Mandsstemmer med Blæseorkester. I Musikforeningen
opførtes 1873 hans Koncertstykke « Tomerose* for Soli, Kor og
Orkester, som blev udgivet af Samfundet for dansk Musik, og hvori
den bekjendte Sang: «Saa længe jeg kan mindes » forekommer. Af
egentlig Kammermusik er intet fremkommet for Offentligheden;
iblandt hans efterladte Arbejder findes en Violinsonate, komponeret
o. 1857, og en Klaverkvintet, skreven under et Ophold i Rom i 1869.
End videre har han skrevet c Kong Hakes Ligfærd » for Mandskor,
« Skovbækken*, «Foraar og Sommer* og en Del Mandskvartetter,
som « Jylland mellem tvende Have*, « Hurra, Kammerater*, «Dans,
ropte Felen*, «De smukke* osv. Men hvad der dog særlig har
gjort H. til den bekjendte danske Komponist og mere end andet
vil sikre hans Navn mod Glemsel, er den lange Række af Romancer
og Sange, som gaar lige fra hans første Ungdomsdage indtil hans
Død og viser den geniale og fint forstaaende Komponists smukke
og harmoniske Udviklingsgang fra det næsten Weyseske Udgangs-
punkt til de derfra saa aldeles forskjellige « Dyveke-Sange* og
« Farlige Drømme*. At udhæve enkelte i denne Rigdom er en
vanskelig Sag; til de ejendommeligste og forH. mest typiske høre,
foruden de nys nævnte 2 Samlinger, Sangene: « Husker du i Høst*,
«Højt over Bøgens Top* samt « Sange af Shakspeare*, « Berg-
manden*, « Digte fra Middelalderen*, « Sydlandske Sange*, « Ero-
tiske Digte af Aarestrup*, « Engelske Sange*, « Gudruns Sorg* og
« Samson*. En samlet Udgave af hans Romancer og Sange (i alt
187) udkom efter hans Død i 3 Bind.

Den lige saa beskedne som begavede Komponists Liv afbrødes
i dets fulde Kraft, just som «Drot og Marsk* havde vakt Haabet
om en frugtbringende ny Virksomhed for vor Scene, ved hans Død
12. Sept. 1879. Ved Afsløringen af hans Marmorbuste, skjænket
Studentersangforeningen af hans efterlevende Enke, blev i Marts 1887
givet en Mindekoncert i Universitetets Festsal, hvor samtlige udførte
Kompositioner vare af ham, og hvor hans Ven Chr. Richardt i varme
Ord tolkede det Tab, man havde lidt ved H.s tidlige Bortgang.

Erslew, Forf. Lex. SchyMe, Musiklex. Ude og hjemme, 2. Aarg., Nr. 103.
Nord. Musiktid. 1880, Nr. 3. Sørensen, Studentersangforen. 1 839— 89. N. W.
Gade, Optegnelser og Breve. G. St Bricka Og S, A, E. Hagen,

Digitized by VjOOQIC

Heise, Viet, 285

Heise, Victor, 1825 — 90, Præst, var en Broder til ovennævnte
Fred. Julius og P. A. H. Han blev født i Kjøbenhavn 3. Juli 1825; 1842
blev han Student og 1849 theologisk Kandidat. 1855 kom han som
Adjunkt til Sorø Akademi, men der fra blev han 1869 kaldet til
Præst i det nære Pedersborg og Kindertofte. 1879 blev han for-
flyttet til Kvislemark og Fuirendal og 1885 til Stenløse og Fangel
paa Fyn, hvor han døde 7. Sept. 1890. Ligesom Broderen syslede
han meget med gammeltestamentlige Studier, og han har udgivet
en Bearbejdelse af Højsangen (« Sangenes Sang», 1863). Under
Opholdet i Sorø var han nøje knyttet til Ingemanns Kreds, og
efter den gamle Digters Død udgav han paa Fru Ingemaims Op-
fordring «Breve til og fra B. S. Ingemann* (1879) og «Brewexling
mellem B. S. Ingemann og Fru J. C. v. Rosenøm» (1881). Han
har desuden af og til ved Bladartikler taget Del i den kirkelige
Forhandling og i Forhandlingerne om Skindød. 1857 ægtede han
Sine Alexandrine Flensborg, Datter af Kommandør P. V. F.

Elvius, Danmarks Præstehist. 1869—84 S. 319. JPr. Nielsen.

Heistennann v. Zielberg, Johan Samuel, 1621 — 70, gottorpsk
Embedsmand. H., hvis Herkomst og Hjemstavn ikke kjendes, er
født 25. Dec. 1621. I ung Alder kom han til det gottorpske Hof,
hvor han fik Ansættelse i Kancelliet. Støttet til Kansler Kielmanns
Gunst, hvis Datter han 1652 ægtede, forfremmedes han efterhaanden
til Gehejme-, Hof- og Kammerraad og var tillige Amtmand i Land-
skaberne Ejdersted, Everskop og Utholm. Indviet i alle sin Sviger-
faders Planer deltog han i Gottorps Forhandlinger med Daimiark i
Gliickstadt 1667 og ophøjedes i Rigsadelstanden. H. bortreves af
en pludselig Død i Tønning 29. April 1670 og bisattes i Slesvig
Domkirke. Hans Ægteskab med Maria Elisabeth Kielmann v. Kiel-
mansegg (f. 3. Dec. 1637 f 14. Avg. 1665) var barnløst.

V. Kielmansegg, Familien-Chronik der Herren v. Kielmansegg, 1872, S. 105 f.

Louis Bobé,

Heitmaniiy jvfr. Heidmann og Heinsen.

Heitmaniiy Johan, 1664 — 1740, Skipper, opbyggelig Forfatter,
fødtes i Ranen paa Helgeland, hvor Faderen, Johan H., var flyttet
hen, efter at han som Kjøbmand i Throndhjem (?) havde mistet sin
Ejendom ved Ildebrand. Hjemme havde han Indseende med Fa-
derens Gaardsdrift og Handel og gik efter dennes Død til Søs fra
Bergen, hvor han lærte Navigation. Han f6r paa Holland og Fin-
marken, kom 1702 i Vicestatholder Gabels Tjeneste og optog Kort

Digitized by VjOOQIC

286 Heitmann, Joh.

over den norske Kyst, blev 1712 Kommiskapitajn og f6r som saa-
dan til 1729. Aaret efter kom han i det asiatiske Kompagnis Tje-
neste og førte Skibet eden gyldne Løve» til Trankebar, men led
paa Rejsen Skibbrud paa Irlands Kyst, blev liggende her i Proces
til 1739, da han kom tilbage til Kjøbenhavn, hvor han døde 6. Juli
1740. Han er bleven bekjendt ved sin i Christiania 1722 udgivne
Bog: « Besværede Sømænds søde Sjælero», der indeholder en « liden
Underretning om Søfartens Nødvendighed, Farlighed, Ypperlighed
samt en Undervisning om Bønnens Kraft og Nytte*. Dette er
imidlertid det mindste, da næsten hele Bogen udfyldes af Bønner
og Salmer, hvoraf nogle originale. Bogen, der røber en hjærtelig
Fromhed, fik megen Udbredelse, udkom 1797 i 6. Oplag og op-
trykkes og benyttes til denne Dag i Norge. Et Par navtiske og
fysiske Smaaskrifter fra hans Haand ere uden Betydning. Gift med
Anna Marie f. Nordborg (f. 1670, begr. 21. Okt. 1748 i Risør).

Lærde Tidender 1742, S. 514. Nyenip, Lit. Lex. J}^ Thrap,

Heklauer, s. Hecklauer.

Heldvad (Helvad), Niels, 1564— 1634, Forfatter, er født 27. Okt.
1564 i Heldevad i Sønderjylland og Søn af Præsten Hans Nissen og
Mette Laursdatter Dytmersen. Faderen underviste ham først hjemme,
særlig i Mathematik, Astronomi og Astrologi. Fra 1575 af gik han
i Skole i Flensborg, Haderslev og forskjellige tyske Byer. 1587
blev han Student fra Riga og ftildendte sine theologiske Studier i
^Rostock. 1590 blev han efter Faderens Død hans Eftermand som
Præst i Heldevad og Inge vad. Samme Aar begyndte han at ud-
give sine tyske — og senere ogsaa danske — Almanakker med
mange praktiske Oplysninger og med dertil hørende Prognostica
astrologica (Spaadomme om Vejrliget, Landeplager osv., støttede
paa Himmellegemernes indbyrdes Stillinger). 1591 ægtede han
Gertrud Jørgensdatter Hacke fra Slesvig (f 163 1). H. gav sig
ogsaa af med at stille Nativiteter (at bestemme Menneskers Skæbne
efter den Stilling, de forskjellige Himmellegemer indtage i Fødsels-
øjeblikket), men dette blev hans Ulykke. Den gottorpske Her-
tug Johan Adolfs Gehejmeraad Joh. v. Wowem lod ham stille sit
Nativitet, men da dette ikke faldt ud efter hans Ønske, blev han
saa forbitret, at han lod H. afsætte fra Præsteembedet 1609. Her-
tugen indsatte ham vel igjen 161 1, men v. Wowem fik ham atter
afsat 161 2, denne Gang vistnok fordi H. som Lutheraner ikke vilde
bøje sig for den gottorpske Kirkestyrelse, der i disse Aar var ud-

Digitized by VjOOQIC

Heldvad, Niels. 287

•

præget reformert. Han havde i det hele taget let ved at støde an,
fordi han med sit udprægede humoristiske Anlæg vanskelig kunde
tømme sin Tunge. 1613 — 15 opholdt han sig i Svendborg, hvor
flere fynske Adelsfolk toge sig af ham og henledte Christian IV's
Opmærksomhed paa ham. Da Kongen personlig havde lært ham
at kjende, udnævnte han ham til sin Kalendariograf, og H. tog
derefter Ophold i Kjøbenhavn, hvor han døde 23. Avg. 1634.

Kongen, der vistnok satte Pris paa hans satiriske Lune, tog
ham ofte med paa sine Rejser, og Kjøbenhavns Borgere, især Rente-
skriverne, samledes ofte med ham om Aftenen paa Vinkjældere,
hvor de ved rigeligt Traktement lokkede hans sprudlende Vid frem.
Deres Hustruer, der ikke vare til at spøge med, hentede dem ud
paa Aftenen hjem fra deres Orgier, og der vankede da ofte knub-
bede Ord, som især gik ud over H., der hævnede sig ved giftige
Udfald imod de onde Kvinder i sine Almanakker («Hvo der haver
en ond Kvinde, han gaa betiden tho Huus»), især i den for 1634.
Denne, der er dediceret til Renteskriveme, indeholder i Indledningen
en Undersøgelse om, hvorfra de onde Kvinder stamme. Indledningen
udkom 1667 særskilt under Titelen: c En lystig Traktat om St. Peders
trende Døtre », men den Gang kjendte vistnok ikke ret mange
Skriftets Forhistorie.

H. indtager en mærkelig Stilling i dansk Litteraturhistorie.
Han var en af sin Tids mest karakteristiske Skikkelser, og som
Folkeskribent har han haft stor Betydning. Man har med rette
betegnet ham som sin Tids Feuilletonist, og der var ikke noget af
det, der fremkom i hans Samtid af almen Betydning, f. Ex. en
Vandflod, et Jordskjælv, en Komet osv., uden at han udgav Flyve-
skrifter derom, altid med en religiøs og moralsk Udlægning. I
44 Aar udgav han sine Almanakker med Prognostica og Skriv-
kalendere, men blev dog i sit sidste Leveaar indskrænket i sin
Virksomhed ved et Kongebrev af 1634, der forbød Udgivelsen af
Spaakalendere. 1625 trykkedes der af hans Almanakker 60000 og
1629 alene i Hamborg looooo Exemplarer. Med Hensyn til Ud-
bredelse staa hans asketiske Skrifter Almanakkerne nærmest. Hans
cKong Davids Tøjhus » udgik 1623 i over 1000 Exemplarer og ud-
kom derefter senere i nye Oplag. Han nævnes ogsaa som Salme-
digter, Skuespildigter (en tysk Tragedie af ham blev ageret 1618)
og historisk Forfatter. Kirkehistorien, hvori han var godt hjemme,
har han beriget med Arbejder, som ogsaa fik Betydning for senere
Tider. Hans «Eleusinia sacra. Forklaring over vores Kirker og

Digitized by VjOOQIC

288 Heldvad, Niels.

gode gamle Ceremonier og udvortes Gudstjeneste* (1610) — et godt
Bidrag til Kirkeskikkenes Historie — udkom endnu 1863. Hans
Formular- og Brevbog, som blev udgivet længe efter hans Tid,
indeholder gode Bidrag til dansk Sproghistorie.

Videnskab.s Selskabs hist. Almanak f. 1775—76. Minerva 1804, I, i ff.
Brandt og Helveg, Den danske Psalmedigtning I, Biogr. S. 30. Kirkehist. Saml.
3. R. VI, 201 f.; 4. R. I, 22 f. AUg. Deutsche Biographie XI.

5. M. Gjellerup.

Helene, Hertuginde af Lyneborg, — 1233, Datter af Valde-
mar I, blev 1202 i Hamborg gift med Vilhelm den tykke, yngste
Søn af Henrik Løve, der kort efter ved Deling med sine Brødre
fik en Tredjedel af sin Faders Arvegods med Liineburg som Hoved-
sæde. I Holsten havde man ventet, at H. vilde bringe sin Mand
dette Land i Medgift, men Kong Knud gav hende klogelig i Staden
herfor betydelige spredte -Godser i Danmark. H., som blev Enke
ved Vilhelms Død 12. Dec. 12 13, følte sig stadig nøje knyttet til
sit gamle Fædreland; i sit Segl betegner hun sig som c Søster til
Valdemar, Danmarks Konge», hendes kraftftilde Søn Otto (cpuer*,
den unge) sluttede sig til sin Morbroder Kong Valdemar, ved hvis
Bistand han haabede at gjenoprette det welfiske Huses Magt; han
kæmpede i Slaget ved Bomhøved 1227, hvor han blev fanget. H.
døde 1233. 2 Aar efter lykkedes det Otto at gjenforene de brun-
svigske og lyneborgske Besiddelser, der ophøjedes til et Hertug-
dømme; han betragtes derfor som den hertugelige Families Stam-
fader (f 1252). Johannes C. H, R. Steensirup.

Helene, — 1204 — , Esbern Snares Hustru, var Datter af den
ansete svenske Jarl Guttorm, som havde hentet Kong Carl Sverker-
sens Brud i Danmark og ved samme Lejlighed stod Fadder til
Valdemar I's Søn Knud (1163). Rimeligvis har hun været opkaldt
efter den hellige Helene af Skøfde, en fejret Helgeninde, der blev
kanoniseret 1164 og er vel kjendt i nordsjællandske Folkesagn. Da
Esbern Snare havde mistet sin anden Hustru, Ingeborg, ægtede han,
skjønt til Aars, den unge svenske Jarledatter. I dette Ægteskab
fødtes Ingeborg «af Kalundborg* og maaske flere andre Børn.
Strax efter Esbems Død (1204) blev H. Kong Valdemar IFs Frille
og fødte ham Sønnen Knud. Men da Valdemar ægtede Dagmar
(1205), ophørte vistnok deres Forhold, og hun synes at have forladt
Danmark. I alt Fald blev hun ikke som Esbems 2 første Hustruer
jordfæstet i Sorø, og af Diplomer fra det 14. Aarhundrede fremgaar

Digitized by VjOOQIC

Helene.

289

det, at hun ved Linkøping Domkirke stiftede vor Frue Kapel med
tilhørende Præbende; der har hun vistnok valgt sit Gravsted, og
hendes Gave blev senere forøget af hendes Sønnesøn Svantopolk
Knudsen og hans Æt. Valdemar II udmærkede sin og H.s Søn
med Hertugnavnet og skjænkede ham tillige sit Gods i Sverige,
og H. har ogsaa efterladt ham en betydelig Arv her.

Suhm, Hist af Danmark IX, 192 ff. J. Steenstrup, Vore Folkeviser i
Middelald. S. 248 ff. Hans Olrik.

Helgason, Amiy 1777 — 1869, Præst. Å. H., hvis Forældre
vare Præsten Helgi Einarsson og dennes Hustru, Guftnin Amadatter,
er født 27. Okt. 1777 paa Præstegaarden Staftur i Aftalvlk, i en af
Islands mest afsides og fattige Egne, langt mod Nordvest. Hans
Opvæxt her foregik under trange Kaar og haardt Arbejde, og først
1795 kunde han sendes til den lærde Skole i Reykjavik, hvorfra han
dimitteredes 1799. Efter nogle Aars Huslærervirksomhed paa Island
indskreves han ved Kjøbenhavns Universitet 1804, hvor han viste
sig som en særdeles flink og samvittighedsfuld Student, der 1807
tog theologisk Embedsexamen med Udmærkelse, vandt Guldmedaillen
for den s. A. udsatte theologiske Prisopgave og desuden efter endt
Examen lod sig optage paa det pædagogiske Seminarium. 1808
udnævntes han til Præst i Vatnsfjorftur i det nordvestlige Island,
men naaede først det følgende Aar tilbage til Hjemmet og kom
aldrig selv til at betjene dette fjæme Kald. 181 1 fik han Kaldet
Reyni vellir i det sydlige Island, hvor Rask, hvis fortrolige Ven han
var, boede hos ham Vinteren 1813 — 14; 1814 blev han Præst ved
Reykjavik Kirke (Domkirkepræst), og 1825 forflyttedes han her fra
til det nærliggende Garftar, hvorfra han entledigedes 1858. Ved
sin Afsked erholdt han, der i en Aarrække havde udført de prov-
stelige Forretninger og adskillige Aar tilbage havde faaet Rang med
Stiftsprovster, Rang med Biskopper.

Som denne Udmærkelse antyder, var A. H. en mere end
almindelig Mand, han var et klart Hoved, en gjennemdannet Per-
sonlighed og en veltalende Forkynder af kristelig Oplysning. Hans
religiøse Standpunkt er en human og intelligent Rationalisme, som
det fremgaar af den af ham udgivne Postil («Helgidaga-Prédikanir»,
1822, 2. Udg. 1839), ^^'^ i sin Tid vandt ikke ringe Udbredelse.
Som almenoplysende, i politisk og anden Henseende konservativ
Forfatter fremtræder han navnlig i de af ham udgivne Aargange af
Maanedsskriftet «Sunnan-P6sturinn3> (1836, 1838); herigjennem saa

Dansk biogr. Lex. VII. Juni 1893. 1 9

Digitized by VjOOQIC

290 HelgasoHt Arni.

vel som ved sin gejstlige Produktion kom han til at staa som Re-
præsentant for den gamle Tid og udsattes for Angreb af den ved
Tidsskriftet «Fj61nir» repræsenterede yngre Slægt. Foruden de
nævnte Arbejder har A. H. udgivet spredte Afhandlinger og Lej-
lighedsskrifter samt oversat Partier af Bibelen.

A. H., der havde store Gaver som Lærer og tidlig havde følt
sig hendragen til denne Virksomhed, havde næsten til Stadighed
unge Mennesker i sit Hus, som han underviste og til Dels dimit-
terede som Studenter. Med Rask er han blandt Stifterne af det
islandske litterære Selskab, for hvis reykjavikske Afdeling han har
haft stor Betydning, og Rask havde under sit Ophold i Stockholm
Planer om at faa ham ansat i Sverige som Fortolker og Udgiver
af islandske Oldskrifter. A. H. var 2 Gange gift: i. (1809) med
Gu8n^ Hognadatter, 2. (1836) med Sigrl8ur, Datter af Biskop Hannes
Finsen, men efterlod sig ikke Børn. Han havde Sæde paa Altinget
1845 o^ '^47- A^ ^^^ ^ y^^ Henseende ikke kom til at indtage
nogen mere fremragende Stilling, skyldes vel til Dels Tidsforholdene,
men dels vistnok ogsaa en vis Tilbageholdenhed hos ham selv.
Ejendommelig for ham var en uforstyrrelig Sindsligevægt, en mild
og tilfreds Livsanskuelse. Hans Skikkelse skildres som anselig,
hans Optræden som værdig og sympathetisk. Han døde 14. Dec.
1869, 92 Aar gammel, efter indtil sin sidste Sygdom at have bevaret
Aands- og Legemskræfter usvækkede.

Erslew, Forf. Lex. Æfiminning Åraa bps. Helgasonar, Rkv. 1877. Tfmarit
IX (1888). Kr. Kaalund.

Helgesen, Hans, 1793 — 1858, Officer, er født 4. Okt. 1793 i
Oslo og Søn af Forvalter paa det derværende AUunværk Hans H.
Moderen hed Karen Hansdatter. Drengen kom til at slægte sin
Fader paa i Styrke og udmærkede sig fra Barnsben af ved en
sjælden Smidighed og et ubetvingeligt Mod. Han blev derhos
snart en saa fortrinlig Skytte, at hans Lige næsten ikke fandtes,
og det var hans Lyst at tumle sig og færdes i det frie med Bøssen
i Haanden. Desuagtet bestemtes han til Studeringerne og blev sat
i Christiania Latinskole, hvor han, der havde et hurtigt Nemme,
i Begyndelsen gjorde gode Fremskridt; men til sidst kunde Skolen
ikke holde Styr paa ham, og Faderen fik ham da i hans 18. Aar
anbragt paa det norske Militærinstitut, hvorfra han, efter at have
gjort en god Examen, 18 13 afgik som Sekondlieutenant tD thele-
markske Infanteriregiment. Ved dette Regiment, hvor han s. A,

Digitized by VjOOQIC

Helgesen, Hans, 201

blev Premierlieutenant, kom han til at tjene sammen med Premier-
lieutenanteme Rye og Schleppegrell, de senere saa berømte Gene-
raler, og sluttede med dem og vel fornemmelig med den sidste et
inderligt Fostbroderskab, som kun Døden skulde opløse. H. ud-
mærkede sig ved gjentagne Lejligheder under Felttoget mod Sverige
1813 — 14, men da dette var endt, og Norge skulde afstaas til Sve-
rige, traadte han tillige med de 2 nævnte Stalbrødre ud af den
norske Hær og gik til Danmark, hvor de alle 3 af Frederik VI
erholdt Tilladelse til at gaa i preussisk Krigstjeneste. H. blev ansat
i General Biilows Armékorps og kæmpede med i de blodige Slag
^ed Ligny og Waterloo. Efter at den preussiske Hær var bleven
stillet paa Fredsfod, traadte H. 1816 i Nummer som Premierlieute-
nant ved holstenske Infanteriregiment i Rensborg, men forrettede
indtil videre Tjeneste ved det danske Auxiliærkorps i Frankrig og
vendte med Korpset tilbage til Danmark 1818. H. var imidlertid
for meget Friluftsmand til at kunne finde sig i Garnisonstjenesten
her hjemme, og da han havde forlovet sig i Frankrig og ønskede
at gifte og bosætte sig der, søgte og fik han s. A. Afsked af dansk
Krigstjeneste.

I de nu følgende 30 Aar førte H. et temmelig æventyrligt Liv.
I Frankrig synes han i den første Tid efter sit Ægteskab — om
hvilket der hersker Usikkerhed og Beretningerne lyde forskjelligt —
nærmest at have ernæret sig som Landmand og ved at handle med
Heste, som han kjøbte i Danmark og Nordtyskland og til Dels
smuglede ind over den franske Grænse. Under Julirevolutionen
1830 kæmpede han med i Paris blandt dem, der omstyrtede Bour-
bonnernes Trone, og han tjente derefter i nogen Tid under Ludvig
Philip som Officer i Nationalgarden. 1838 begav han sig efter
Opfordring af den norske General Mansbach til sit Fædreland for
at søge Ansættelse, hvilken det dog ikke lykkedes ham at opnaa,
og efter mange Gjenvordigheder forlod H. 1840 Norge for stedse
og drog atter til Danmark, hvor Olaf Rye vel forgjæves søgte at
faa ham anbragt i dansk Krigstjeneste, men dog skaffede ham en
lille Aarpenge af Christian VIII, og han tog her fast Ophold i
Distriktet Stapelholm i Sønderjylland, ernærende sig af Jagt, Fiskeri
og Fuglefangst og med at afrette Oddere.

Da Oprøret udbrød i Hertugdømmerne 1848, var H., der kun
lidet havde givet Agt paa den politiske Udvikling og indirekte var
paavirket af den ham omgivende tysksindede Befolkning, uklar over
Situationen, troede som saa mange andre i Hertugdømmerne paa

Digitized by VjOOQIC

2Q2 Helgesen, Hans.

Fabelen om Frederik VII's Ufrihed og tilbød den slesvig-holstenske
Regering sin Tjeneste. Til alt Held slog man ikke strax til, og
da H. snart anede Uraad og kom under Vejr med, at Rye og
Schleppegrell stode paa den anden Side, ilede han skyndsomst til
Kjøbenhavn, hvor Tscheming havde den gode Idé ikke at vrage
ham. H. bad om Tilladelse til at maatte tjene under Schleppegrell,
der var udnævnt til Kommandør for det saakaldte venstre Flanke-
korps, og med Kapitajns Rang blev han ansat som Ordonnans-
officer i Korpsets Stab. Han gjorde her fortrinlig Nytte, i Slaget
ikke mindre ved sit ubændige, Mandskabet elektriserende Mod end
ved sit skarpt udviklede Blik for Terrænet, i Kantonnementet ved
at være den noget urolige Schleppegrell den kjærest mulige og
uadskillelige Ledsager. Ved Schindels Fald i Slaget ved Kolding
23. April 1849 fik ^^^ Kommandoen over 5. Bataillon, hvilken Af-
deling han med Duelighed førte i Slaget ved Fredericia. Han
maatte imidlertid under den kort efter paafulgte Vaabenstilstand
afgive Bataillonen og opnaaede ikke endnu at faa fast Ansættelse
i Hæren trods Schleppegrells Indstilling og Bøn om Retfærdighed
for en gammel Kammerat. Ryes Død gik ham nær til Hjærte,
og paa Efterretningen herom udbrød han: «Nu er Kløverbladet
revet itu». Ved Felttogets Begyndelse i 1850 blev H., der efter-
haanden havde faaet Majors og Oberstlieutenants Rang, paa ny ansat
hos Schleppegrell, der i Slaget ved Isted stillede ham til Raadighed
for Brigaden Krabbe. I det smukke Resultat, som Brigaden op-
naaede i den sig om Vedelspang udspindende Kamp, skal H. have
haft betydelig Andel. Nogle Dage efter Slaget stilledes H. til Raa-
dighed for Brigaden Schepelem, der skulde besætte det sydvestlige
Slesvig og rykkede mod Frederiksstad. Brigaden overdrog H., der
paa denne Egn kjendte hver Sti, Kommandoen over Avantgarden,
og i Spidsen for denne bemægtigede H. sig i første Anløb Frede-
riksstad og blev til Belønning udnævnt til Kommandant i Byen.
Hans Saga er nu kjendt af alle. Forsvaret af Frederiksstad, som
den fjendtlige Overgeneral satte al Kraft ind paa at tilbagetage,
og som efterhaanden blev angrebet af det tredobbelte Infanteri og
det tidobbelte Artilleri af, hvad H. raadede over, er en af vor
Krigshistories mest lysende Bedrifter, og da den sidste Storm paa
Byen 4. Okt., H.s syaarige Fødselsdag, var afslaaet, var det
med rette, at hans Ry fløj vide om Land. Ingen kunde være i
Tvivl om, at Frederiksstad stod med ham, som den vilde være
falden med ham. Han udnævntes nu til Oberstlieutenant i Linjen

Digitized by VjOOQIC

Helgesen, Hans. 29J

Og hædredes med Danebrogsordenens Kommandørkors og med
norske og russiske Ordener. Frederiksstads tapre Besætning for-
ærede ham et pragtfuldt Sværd, paa hvis Fæste den norske Løve
var smed det af massivt Guld.

Efter Krigens Ophør udnævntes H. til Kommandant i Slesvig
og forflyttedes 1852 i samme Egenskab til Rensborg, hvor den
prægtige Gouvemørbolig overlodes ham. 1856 blev han Oberst.
Som Kommandant tilintetgjorde H. hurtig alle ydre Spor fra Op-
rørstiden og vaagede med Strænghed over, at Embedsmænd som
Undersaatter opfyldte deres Pligter mod den danske Regering.
Detaillerne i Kommandantskabstjenesten interesserede ham derimod
ikke; han syslede hellere med sine Fugle og Heste, Hunde og
Oddere. For at tilfredsstille sin uimodstaaelige Trang til Jagtens
Glæder kjøbte han en Gaard i Hollingsted og forpagtede Jagt-
retten paa Jorderne om denne By. Han døde i Rensborg 28. Febr.
1858 og blev efter sit Ønske jordet ved Siden af sin Ven og Vaaben-
fælle Schleppegrell i Flensborg.

Flamand, Slagene ved Fredericia og Isted. Tidsskr. f. Krigsvæsen 1858.
Vaupell, Frederiksstads Forsvar samt Helgesens Levnetsløb, 1875.

S, A. Sørensen.

Helgesen (Hellisen), Laurids, — 155 1—, religiøs Sværmer,
var født i Fyn og blev 1537 ved Universitetets Gjenoprettelse ind-
skreven ved samme og fungerede 1537 — 39 som Universitetspedel.
Siden blev han Præst ved St. Hans Kirke i Odense, hvortil Lunde
Sogn den Gang var annekteret. Tillige blev han Provst i Lunde
Herred. Med Sognemændene i Lunde lagde han sig saaledes ud,
at de fik Tilladelse til at kalde sig en egen Præst. I Odense gik
det ikke bedre. Her gjorde han sig fra 1551 af bemærket ved sine
heftige Angreb paa Præsterne i St. Knuds Kloster, hvilke han be-
tegnede sOm Munke, der burde bortjages. Det lykkedes ham
ogsaa at ophidse Læsemesteren ved St. Knuds Kirke, Hr. Christofifer
Mikkelsen, til lignende Angreb paa disse Levninger fra Papismens
Tid. Forgjæves forsøgte Stiftets Biskop og andre mere besindige
at bringe dem til Fornuft. Endelig bleve disse puritanske Fana-
tikere afsatte ved Stiftskonsistoriets Dom. Deres Sag blev derpaa
efter Kongens Ønske henvist til Universitetet. Heller ikke Profes-
sorerne lykkedes det dog at faa Bugt med L. H.s sværmeriske
Gjenstridighed. Da alle mildere Midler vare udtømte, blev han,
der desuden syntes at hælde til anabaptistiske Vildfarelser, 1553
hensat i Forvaring i Herrisvad Kloster i Skaane, hvorfra han

Digitized by VjOOQIC

294 Helgesen, Laur.

Aaret efter førtes som Fange til Visborg Slot paa Gulland. Her
er han formodentlig død.

Saml. t. Fyens Hist. og Topogr. IV, 71 fif. ff, J?, Rørdam,

Helgesen, Poul, — 1523 — , Lektor, Forfatter. Selv skriver
han sig Paulus Heliæ (Eliæ); paa Dansk skrives hans Navn af Sam-
tiden: P. Heliesen (o: Heljesen), Hellissen, Helgesen (udtales Heljesen).
Han var født i Varberg i Halland o. 1480; Faderen var dansk,
Moderen svensk. Sin første Uddannelse fik han i det nærliggende
Skara, hvor han selv med Tak ihukommer « Mester Svend » (senere
den første evangeliske Biskop der) som sin Lærer. For øvrigt
kjender man ikke videre til hans Uddannelse, før man ved Aar
15 1 7 træffer ham som Munk i Karmeliterklosteret i Helsingør, hvor
Ordenens daværende dygtige Provinsialmester, Dr. Anders Chri-
stensen (III, 451), vistnok har haft ikke ringe Indflydelse paa ham,
ligesom han ogsaa her traf sammen med den lærde Frands Wormord-
sen fra Amsterdam. Selv blev han stærkt greben af Tidens huma-
nistiske Dannelse; den lærde Erasmus fra Rotterdam blev hans For-
billede; klassiske Studier fik han Interesse for og skriver ogsaa selv
et i det hele flydende Latin. Da den pavelige Legat Arcimboldus
paa en fræk Maade ledede Afladshandelen i Danmark, vakte disse
Misbrug i høj Grad P. H.s Forargelse; allerede 15 17 — før Luther —
udgav han paa Latin en Tale mod Romerkirkens Misbrug.

Med Glæde hilste P. H. derfor Luthers Fremtræden; ligesom
denne lagde han Vægt paa en mere frugtbar Bibellære end den
tørre Skolastiks Spidsfindigheder og havde et aåbent Blik for Kir-
kens Mangler. Da Christian II, der havde lagt Mærke til det
helsingørske Klosters gode Kræfter, kort efter at Dyveke havde
fundet sit Hvilested i Klosteret, havde skjænket dette St. Jørgens-
gaard ved Kjøbenhavn, for at Klosteret i sit paatænkte Nyoprettede
Kollegium i St. Pederstræde (« Hvide Klosters, nu Valkendorfs Kol-
legium) kunde uddanne unge Mænd til at virke i Kirkens og Viden-
skabens Tjeneste, blev P. H. udset til den nye Stiftelses Styrer og
tillige Lektor i Theologi ved Universitetet (1519). Han samlede
ved sit vækkende Foredrag og sin hele Personlighed her om sig
en Række yngre Mænd, der senere fik ikke ringe Betydning.

Men Forholdet baade til Luther og Christian II ændredes snart.
Da Luther fuldstændig brød med den katholske Kirke, kunde Lek-
tor P. lige saa lidt som Erasmus følge ham længer; han kom til
at staa for P. H., der holdt stærkt paa Avtoriteten, som en oprørsk

Digitized by VjOOQIC

Helgesen, Poul, 205

Aand, hvis Lære kun kunde medføre Forvirring og Opløsning af
alle Baand baade i Kirke og Stat. Fra Christian II bortstødtes
han af lignende Grunde; Kongens Troløshed og Voldsomhed, hans
nye Love, hvorved den paa den middelalderlige Kirkeordning
byggede Statsform rokkedes, hans egenmægtige Skalten og Valten
med Kirkens Sager lode ham i P. H.s Øjne fremtræde som en
oprørsk Tyran, som det var enhver lovtro Mands Pligt at mod-
sætte sig.

Personlige Sammenstød bragte Bægeret til at flyde over. Da
Kongen havde sendt Lektor P. et latinsk Skrift (formodentlig Ma-
chiavellis Skrift om Fyrsten) til Oversættelse, erklærede denne, at
det var een ond Bog» og sendte Kongen i Steden en Oversættelse
af Erasmus' Skrift: «En kristen Fyrstes Undervisning og Lære»
med en Fortale, hvori mangen en Brod skjulte sig. Senere er-
klærede han i en Samtale med Kongen, at Luthers Meninger vare
kjætterske, og da han saa endelig i en Prædiken St. Hansdag 1522
paa Slottet i Kongens egen Nærværelse gav en saadan Skildring af
Herodes og Herodias, at Kongen (og Mor Sigbrit) følte sig trufifen,
ja, da tog Kongen pludselig St. Jørgensgaard igjen fra Karmeliter-
klosteret, hvorved Lektor P. faktisk blev afsat fra sin Stilling, og
den dristige Munk maatte flygte til Jylland for at unddrage sig
Kongens Vrede.

Her blev Lektor P. et af de virksomste Redskaber under Op-
standen mod Kongen. Med Selvfølelse erklærer han selv senere,
at faa have med saa stor Fpmodighed modsat sig Kong Christians
Tyranni i Skrift og i Tale som han. Mulig er han Forfatter af en
Smædevise mod «Kong Klippinge og har haft Del i de paa Dansk
udspredte Proklamationer; sikkert er det, at han nogen Tid derefter
paa en Biskops Opfordring affattede en udførlig latinsk Fremstilling
af Klageposteme mod Kongen.

Nu fik P. H. formodentlig sin Stilling ved Universitetet til-
bage; i alt Fald var han 1527 atter Lærer ved Universitetet og
havde tillige efter Dr. And. Christensen overtaget Stillingen som
Karmeliterordenens Provinsialmester for Norden. Men det nye
Regimente behagede ham lige saa lidt som det gamle. Næppe et
halvt Aar efter Kongens Flugt klager han over, at man kun har
faaet mange Tyranner i Steden for én. Samtidig maatte han af
katholske Ivrere høre ilde for sin Virksomhed i Humanismens Tje-
neste; man beskyldte ham slet og ret for at være Lutheraner og
Kjætter. Netop paa denne Tid bearbejdede han Luthers lille

Digitized by VjOOQIC

296 Helgesen, Poul,

«Bedebog>, som han nærmest betragtede som en opbyggelig Bog,
der kun kunde gjøre Gavn, da der intet polemisk fandtes heri.
Han udgav den dog først 1526 med en Tilskrift til en katholsk
Rigsraad, hvori han forsvarer sig mod Beskyldningen tor selv at
være luthersksindet. Hans Hovedforsvar baade her og ved andre
Lejligheder er omtrent følgende: Jeg indrømmer, at jeg en Tid
har givet Luther Ret i meget, men det var i Virkeligheden i det,
hvori jeg ikke fandt Luthers egne Tanker, men de gamle vise
Fædres; hvad Luther derimod har sat til af sit eget, det er saa
kjættersk som vel muligt.

Kraftig traadte Lektor P. paa denne Tid atter op mod Chri-
stian II's Forsøg paa at skaffe sig Indgang i Riget. Kongen havde
nemlig sendt Exemplarer af Hans Mikkelsens Oversættelse af det
nye Testamente ind i Landet, ledsaget af et Brev, hvori der op-
fordredes til atter at tage mod Kongen. Dette fremkaldte fra P. H.
det skarpe «Svar til Hans Mikkelsens (1527), hvori han giver en
forfærdelig Skildring af Kong Christians « Tyranni » og af den ved
Lutherdommen fremkaldte Oprørsaand. Men da ogsaa Frederik I
i Aaret 1526 aabenlyst var optraadt som Lutheraner, kom det til
et Brud med den «kirkerøverske Konge*. St. Hansdag d. A. var
P. H. atter kaldt op paa Slottet og udtalte med stor Frimodighed,
at begge Parter, baade Katholikker og Protestanter, havde Uret;
men ved Nedgangen fra Slottet blev han overfalden med Haansord
af en Skare larmende og støjende Soldater, og nu var Bruddet
med Lutheranerne aabenlyst. I de følgende Aar følger fra hans
Haand det ene Fejdeskrift efter det andet; selv mod Reformatorerne
i Sverige skrev han («Svar paa Kong Gustavs Spørgsmaal», 1528).
Især gik det ud over hans tidligere Medlærere eller Disciple fra
Karmeliterkollegiet («Mod Malmøbogen », 1530, rettet mod Reforma-
torerne i Malmø) og over Hans Tausen, mod hvem P. H. optraadte
under Herredagen i Kjøbenhavn 1530, hvor han af al Magt søgte
at faa en Disputats i Stand for at bevise, at Hans Tausen og hans
Medhjælpere vare Kjættere, og da Hans Tausen derpaa forfattede
et Skrift om den katholske Messe, blev han imødegaaet af Lektor P.
i et Skrift, som atter fremkaldte et Gjensvar fra H. Tausen, der er
noget af det groveste, Reformationstidens kraftige Polemik kan frem-
vise. Det regnede nu ned over den heftige Kamphane med Skjælds-
ord. Under Herredagen 1530 digtede man Smædeviser om «Poul
Vendekaabe» og beskyldte ham for at være bestukken af Prælaterne,
og hans gamle Ven og Medhjælper Frands Wormordsen overdængede

Digitized by VjOOQIC

Helgesen, Poul, 207

ham i en Strid ora Præsternes Giftermaal med de mest udsøgte
Skjældsord som «hin fedbugede Skalk» og andet lignende.

Forbitrelsen mod Lektor P. blev saa stor, at han efter de
heftige Optrin 1530 en længere Tid ikke turde vise sig i Kjøben-
havn, men i de følgende Aar maatte opholde sig paa forskjellige
Steder. Med Harme maatte han se paa, at Karmeliterklostrene
flere Steder opløstes. Stærkt giver Harmen over Fremfærden mod
Kirkerne sig Udtryk i hans efter et Skrift af Erasmus 1532 for-
fattede cFormaning* til Rigsraad og Adel. Men stadig tager han
midt under Kampen mod Lutheranerne stærkt fat paa de katholske
Prælaters Hovmod og Verdslighed og Kirkens store ydre Mangler.

Efter den «kirkerøverske> Kong Frederiks Død i April 1533
aandede P. H. atter friere. Under Herredagen 1533 førte han Sagen
mod Hans Tausen for kjættersk Nadverlære og fik ham erklæret
skyldig. Men at Kongevalget udsattes, at « Holstenernes havde det
danske Kronland Slesvig i deres Magt, alt dette fyldte ham, der
havde en stærkt udpræget Nationalfølelse, og som med Forfærdelse
saa paa de nye Ideer, der trængte ind fra Tyskland, med Uro og
Bekymring. Han opholdt sig paa denne Tid i Roskilde, og her fra
udgav han nu i Trykken sin tidligere Oversættelse af Erasmus*
Skrift: «Den kristne Fyrstes Undervisning og Lære», ledsaget af
et Formaningsord til Rigsraadet. Imidlertid udbrød Grevefejden.
Kampen gjaldt nu ikke længere, om den unge Hertug Hans, der
maaske endnu kunde opdrages i katholsk Aand, eller den «kjæt-
terske* Hertug Christian skulde være Konge; det gjaldt nu, om
den kjætterske Hertug Christian eller den kj ætterske Grev Christoffer
med Lybek og Christian II i Baggrunden skulde faa Magten. P. H.
søgte ^a nu i det sidste Øjeblik at sige et Formaningsord til Enig-
hed i den religiøse Strid og udgav 27. Okt. 1534 i Roskilde et
mærkeligt Skrift, hvori han, ligeledes med et Skrift af Erasmus til
Grundlag, søgte at mægle i Kirkestriden ved i enkelte mere ydre
Retninger at gjøre Indrømmelser til Protestanterne.

Det faldt virkningsløst til Jorden, og hermed ender ethvert
sikkert Spor af P. H. Samtidig ender, midt i en Sætning, hans
historiske Optegnelsesbog, den saakaldte «Skibbykrønnike», der 1650
fandtes indmuret i Skibby Kirke i Horns Herred ved Roskilde.
Dog synes det af Ytringer heri, at han har oplevet Begivenheder
fra Begyndelsen af 1535. Om Døden har overrasket ham, eller om
han maaske har søgt sin Tilflugt i Udlandet, det kan endnu ikke
med Vished afgjøres. Senere opstaaede Sagn om, at han atter

Digitized by VjOOQIC

298 Helgesmt PouL

skulde have sluttet sig til Lutherdommen og have levet som Præst
eller Kannik et eller andet Sted, have vist sig urigtige.

Ogsaa som historisk Forfatter indtager P. H. en mærkelig
Plads. Allerede tidlig havde han paa Latin forfattet en kortfattet
Fremstilling af « Danmarks Kongers Historie, for at hjælpe paa
en og anden studerendes Hukommelse ». Det er lige saa lidt som
hans mere private Optegnelser i den ligeledes paa Latin skrevne
Skibbykrønnike, der omhandler de 4 første oldenborgske Kongers
Tid, en tør Munkeaarbog, men det første humanistiske Forsøg paa
at give en mere pragmatisk Historie med stærke, ofte ensidige
Domme. Hele sin Galde mod Tiden og dens ledende Personer
har han udøst i Skibbykrønniken, der i mange Henseender er en
Hovedkilde til disse Aars Historie, især fordi den i Afskrifter eller
Uddrag allerede var kommen i Svanings og Huitfeldts Hænder,
medens selve Originalen laa indemiuret i Skibby Kirke. Den er
fanatisk og lidenskabelig, men vidner om hans stærkt udprægede
nordiske Nationalfølelse over for « Holstenerne* og det nye, der
gjennem Reformationen strømmede ind fra Tyskland, og om hans
stadige Harme over de store ydre Mangler i den daværende ka-
tholske Kirke. — Som dansk Stilist indtager P. H. en høj Plads
ved Siden af, maaske endogsaa over, Christiern Pedersen og Hans
Tausen.

Olivarius, De vita et scriptis Pauli Eliæ, 1741. Nyt hist. Tidsskr. II.
Povel Eliesens danske Skrifter ved C. E. Secher I, 1855. Rørdam, Hist. Kildeskr.
I. Skibby krøniken, p. Dansk ved A. Heise, 1890—91. Rørdam, Hist. Saml.
og Studier I. Hist. Tidsskr. 3. R. I og VI; 5. R. VI. A, Heise,

Hellas, t ii62(?), s. Elias (IV, 492).

Helkand, Anders Jensen, 1599— 1662, Borgmester, er født i
Aarhus 12. Maj 1599 af Forældrene Jens Andersen H., Borger
sammesteds, og Boel Rasmusdatter. Fra 1613 tjente han forskjellige
Adelsmænd, indtil han 1622 fra Kansleren Christian Friis til Krage-
nip kom til Hr. Peder Schjelderup, der netop var bleven Biskop i
Throndhjem, og som gjorde ham til Foged over sine Indkomster i
Nordlandene, hvilket han var i 20 Aar, fungerende samtidig
1627 — 31 som Foged i Hærjedalen. I sidstnævnte Aar blev han
Tolder i Throndhjem, 1633 Byfoged, 1636 Raadmand og 1637 Over-
formynder sammesteds. 1637 fik han Bevilling paa Save, som hans
Hustrus Søster havde haft, og 1637 (med Otte Lorck) Bevilling
paa en Reberbane og 1639 paa Kobberværker. 1640 fik han (i For-

Digitized by VjOOQIC

Helkand, And. Jensen, 2QO

ening med den samme) Tilladelse til at forsyne Kirkerne i Byen og
Lenet med Vin og Brød og blev 1643 Kirkeværge ved Domkirken.
1652 blev han Borgmester i Throndhjem og døde 17. Okt. 1662.
Han roses som en gudfrygtig og retsindig Mand, der bar stor Omhu
for Kirken, Fattighuset m. m. Han blev 5. Jan. 1625 gift med
Karen Hansdatter (f. paa Øje i Guldalen 14. Sept. 1590), Datter af
Hans Lauridsen og Anne Ludvigsdatter, Enke efter Hr. Christoffer
paa Melhus (f 1615) og Hr. Peder Harildsen i Nordlandene (f 1620).
Hun overlevede ogsaa sin tredje Mand.

Ewensens Saml. I, 2, 71 ff. Personalhist. Tidsskr. 2. R. VI, i ff.

H. J, Hidtfeldt'Kaas.

Helkandy Rasmus Jensen, 1603 — 48, Handelsmand, er født
i Aarhus og Broder til den foregaaende. Hans Ungdomsliv er
ubekjendt, men ved Giftermaal med Karen Pedersdatter, Enke efter
€ fornemme Handelsmand » i Kjøbenhavn Lorens v. Meulengracht,
der døde 1630, har han ventelig faaet Midler til en stor Handels-
virksomhed. Fra 1633 leverede han Varer til Flaaden og kjøbte
1635 Grund paa Christianshavn, hvor han anlagde et Skibsbyggeri;
et af hans Skibe deltog i Slaget paa Kolberger-Heide. 1637 blev
han Medlem af danske Kompagni og beskikkedes 1640 til at del-
tage i Undersøgelsen af det ostindiske Kompagnis Forhold. 1636
kjøbte han Christian Bamekows Gaard paa Østergade og fæstede
1646 Ordrup Sø og de 3 Damme ved Vartov af Magistraten. 1648
var han en af de Mænd, der deltoge i Udnævnelsen af deputerede
til Hyldingen. Han skjænkede 1644 500 Rdl. til sin Sognekirke,
St. Nicolai Kirke, og ved sin Død lige saa meget til Fattigvæsenet.
Han døde 10. Okt. 1648, hans Enke 26. Febr. 1654. Deres Datter
var Grififenfeldts Svigermoder.

Bruun, Slaget p. Kolberger Heide S. 77. Chr. IV's egenhænd. Breve.
Personalhbt. Tidsskr. 2. R. VI, 1.4. O. Nielsen, Kjøbenhavns Hist og Beskr. IV.

O, Nielsen,

Hellemberty — 1343 > Biskop i Slesvig. H., der kaldes: af
Visbek (Fischbek i Hannover), var Scholasticus i Bremen og Kannik
i Hamborg, da han ved pavelig Provision opnaaede Slesvig Stift
ij^^\ ^^"^ ^ 1^^^ ^og store Vanskeligheder at kæmpe imod,
i det den overmægtige Grev Gert ønskede at skaffe sin Broder
Giselbert denne Bispestol; H. maatte først affinde sig med de 2
Brødre ved at love dem store Pengesummer (1332), senere endog
ligefrem tage Giselbert til sin Vikar og selv forlade Stiftet imod en

Digitized by VjOOQIC

300 HelUmbert,

aarlig Pension. Paven protesterede dog imod denne Ordning; mere
hjalp vel Grev Gerts Død (1340), og H. kunde atter vende tilbage
til sin Bispestol. Han var dog svagelig og bad i Nov. 1342 Paven
om Tilladelse til at resignere Stiftet; før han endnu, som det synes,
havde faaet dette bevilget, døde han 31. Maj 1343 i Lybek, hvor
han ligger begravet. Af enkelte Forfattere kaldes H. Albert, dog
vistnok med urette.

Helveg, Den danske Kirkes Hist. til Reform. I, 94 ff. Suhm, Hist. af
Danmark XIII, 57. 91. Kr. Erslev.

Hellevad, s. Heldvad.

Hellfried, Johan Carl Frederik, 1739 — 1810, administrativ
og diplomatisk Embedsmand, fødtes 11. Nov. 1739 ^ Kjøbenhavn.
Hans Fader, Michael H., var Major ved Kronprinsens Regiment,
Moderen hed Marie Elisabeth f. Gåden. Efter Faderens Ønske be-
stemte han sig for den militære Løbebane og avancerede 1764 til
Premierlieutenant. Hans Lyst hældede imidlertid mere til at følge
den studerende Vej, og han foretog en fleraarig Udenlandsrejse,
under hvilken han ved Universiteterne i Helmstedt, Gøttingen og
Leipzig lagde sig efter Lovkyndighed og Kameralvidenskaber, lige-
som han i Paris dyrkede fransk Sprog og Litteratur. Efter Hjem-
komsten blev han 1769 extraordinær Medhjælper i tyske Kancelli
og 2 Aar efter Expeditionssekretær i Finanskollegiet, i hvilken
Stilling han tog ivrig Del i Struensees omfattende Planer til Ord-
ning af Statens Finansvæsen. Ogsaa efter dennes Fald bevarede
han sin Anseelse og blev 1773 Chef for det omdannede Finans-
kollegiums Expeditionskontor og Kommitteret i Kommercekollegiet.
Som saadan havde han bl. a. en vigtig Del i Forhandlingerne om
det asiatiske Kompagnis ostindiske Etablissementers Overgang til
Kronen og Frigivelsen af Handelen paa Indien, der før havde
været Monopol for Kompagniet. 1774 blev H. Justitsraad og 1777
Legationsraad og Agent ved forskjellige Hoffer i Italien. 1779 — 83
havde han en vellykket Sendelse som Chargé d'affaires i Spanien
for at reklamere en Del beslaglagte Skibe, men vendte atter tilbage
til Italien, hvor han blev til 1790 og ved sin dygtige Affattelse af
forskjellige Traktater som overhovedet ved sin diplomatiske Duelig-
hed og sine indgaaende økonomiske og kommercielle Indsigter var
til megen Gavn for Danmarks den Gang betydelige Middelhavs-
handel.

Da han 1790 vendte hjem til sit Fødeland, hædredes han med

Digitized by VjOOQIC

HeUfried, Joh, Carl Fred. 301

Udnævnelsen til Konferensraad og blev Aaret efter Stiftamtmand
over Ribe Stift med Tilladelse til at bo i Vejle, senere (1796)
Amtmand i Koldinghus (Vejle) Amt, hvorfra han 1803 tog Afsked.
I sin Amtmandsperiode virkede han med Nidkjærhed til Land-
væsenets Fremme, Bøndernes Tarv og Kjøbstædemes Opkomst.
H.s levende Interesse for politiske, sociale og økonomiske Spørgs-
maal gav sig Udslag i mange lejlighedsvis affattede Afhandlinger,
saaledes: « Forsøg til en politisk Overskuelse af Engellands Overfald
paa Danmark i Aaret 1807* (1808), «Bemærkninger og Erfaringer
angaaende Jordudstykningen » (1805) m. fl. Han støttede af natio-
nale Hensyn Bestræbelserne for at fremme en Industri, der gjorde
de engelske Varer overflødige, og blev Formand for Selskabet for
indenlandsk Kunstflid, en af Forløberne for Industriforeningen i
Kjøbenhavn. Efter 5 Aars Hvile indtraadte han 1807 atter i
oflfentlig Virksomhed som Medlem af den vestindiske Gjældslikvida-
tionskommission, og 28. Jan. 1809 fik han en endnu større Virke-
kreds ved sin Udnævnelse til Generalpostdirektør. Længe kom han
dog ikke til at virke i denne Egenskab, da han 30. Sept. 1810
afgik ved Døden. 1809 var han bleven Kommandør af Danebrog.
Han efterlod sig en Enke, Frederikke Vilhelmine f. v. Jessen, hvem
han 1772 havde ægtet.

Kbhvnske lærde Efterretn. 18 10, Nr. 48. Nyerup, Lit. Lex. Q^ X. Grove.

Hellmann, Thorvald Julius, 1815 — 81, Bankdirektør, er født
II. Avg. 1815 i Kjøbenhavn af jødiske Forældre i smaa Kaar.
Faderen, Benjamin H., der tidligere havde været Grosserer, er-
nærede sig som Bogholder, Moderen var Vilhelmine f. Meier. En
Tid var det bestemt, at han skulde studere, men Forholdene for-
bøde det. Han maatte tidlig arbejde for at tjene til det daglige
Brød, men der var selvstændigt Liv i ham, og 1836 lod han sig
døbe af Pastor C. H. Visby. Hans første Ansættelse var paa « Ber-
lingske Tidendes » Avertissementskontor. Der fra avancerede han til
at besørge « Fædrelandets* Expedition, men han var samtidig
utråettelig paa mange andre Maader. 1841 udsendte han Cirkulærer
for at faa de nødvendige Oplysninger til Udgivelsen af en mer-
kantil Adressebog (hvad der delvis lykkedes ham 1845); 1842 ud-
arbejdede han Registrene til Stændertidendeme; 1843 og '^44 var
han Inspektør ved Industriforeningens Julebasarer ligesom 1844 ved
Industriudstillingen paa Charlottenborg. Hans Uvhge Opfindsomhed
lod ham imidlertid ikke nøjes med at udføre andres Ideer. Paa

Digitized by VjOOQIC

302 Hellmann, TTiorv. Jul,

en Tid, da det paa ny vaagnede økonomiske Liv bl. a. gav sig
Udslag ved Stiftelsen af en Række Aktieselskaber, var det naturligt,
at ogsaa han fremsatte Planer, selvfølgelig med det Ønske derved
at skabe sig en Stilling. Aaret 1845 kjender ikke mindre end 3
Forslag af ham: Omordningen af det Aaret før stiftede Aktieselskab
Klampenborg Vandkur- og Søbadeanstalt, Oprettelsen af et filan-
thropisk « Tjenestepigernes Velfærdsselskab* og Oprettelsen af et
Dampskibsselskab. Intet af Forslagene realiseredes imidlertid. H.
maatte nøjes med at staa som Bogholder ved det forenede Enke-
understøttelses- og Brudegaveselskab, og hans dygtige Virksomhed
som Regnskabsfører ved Kjøbenhavns Garnison (1848) og Feltinten-
danturen (1849) bragte ham heller ikke videre. Hans Tid var endnu
ikke kommen, men han begyndte at blive paaskjønnet, saaledes
som det kan ses af hans Virksomhed i Industriforeningen, hvor han
var Repræsentant fra 1845 — 59* ^^'^ kastede sig her med Iver
over at fremme dansk Industri og tog atter og atter Initiativet.
Han blev 2 Gange (1844 og 1847) sendt til Stockholm for at under-
søge den svenske Industri; foranledigede, at der 1845 sendtes en
industriel Agent med Korvetten « Gaiathea » paa dens Jordomsejling;
forestod 1846 paa Industriforeningens Vegne Udstillingen af en
Række Industrigjenstande ved Landbrugsmødet i Odense; blev 1850
Medlem af Komiteen for Danmarks Deltagelse i Verdensudstillingen
i London 185 1; var Sekretær ved Industriudstillingen paa Christians-
borg Slots Ridebane 1852; foranledigede s. A. det første danske
Industrimøde og skabte herved en Institution, der senere er ved-
bleven; var ivrig for at skaffe Foreningen et eget Lokale og holdt,
da det var lykkedes, 1856 Indvielsestalen i dens nye Ejendom ved
Holmens Kanal, osv. Der skete saa godt som intet i Industri-
foreningen i denne Tid, uden at H.s Navn var knyttet dertil, og
samtidig var han virksom for andre Opgaver. 185 1 skrev han om
de danske Jæmbaners Udvikling, 1853 virkede han for dansk Export
til Avstralien, 1854 gjaldt det Hedernes Opdyrkning og 1856 Op-
rettelsen af et Dampkøkken i Kjøbenhavn.

H. blev sidstnævnte Aar Direktør i et Aktieselskab for en
saadan folkelig Spiseanstalt, der imidlertid kun bestod i faa Aar,
men samtidig knyttedes han til den Virksomhed, der skulde give
hans Navn blivende Betydning. I Maj 1856 udstedte han sammen
med Professor A. Steen og Dispachør A. Wessely en Indbydelse til at
stifte Forsørgelsesforeningen « Bikuben », og Aaret efter traadte denne
i Virksomhed som Sparekasse samt Børne- og Alderdomsforsørgelses-

Digitized by VjOOQIC

Hellmann, TTufrv, Jul. 303

Kasse med H. som Direktør. Her havde han endelig fundet den
faste Stilling, som han saa længe havde kæmpet for, og € Bikuben*
voxede imder hans dygtige Ledelse til en Institution af Betydning.
Paa forskjellige Punkter rejste der sig dog stærk Modstand mod
hans Administration, men han gjennemførte, hvad han vilde, og
han saa Tallet paa de af « Bikuben* udstedte Sparekassebøger voxe
til o. 200000, dens aarlige Omsætning til o. 155 Mill. Kr. og dens
indestaaende Kapital til o. 30 Mill. Kr. Han blev en indflydelsesrig
Mand, var fra 1863 — 73 Medlem af Kjøbenhavns Borgerrepræsenta-
tion og stiftede endelig 1865 Foreningen « Fremtiden*, hvis Formaal
var at sætte Aandens Arbejdere i Stand til «ved Produktet af deres
vante Virksomhed* at erhverve en opsparet Kapital. Det var, som
om H.s egen, nu tilbagelagte Kamp for at naa frem gav ham særlig
Interesse for dette Foretagende, under hans livlige og ihærdige
Ledelse voxede « Fremtiden* op til at faa en Kapital paa over
288000 Kr. H. var en i vide Kredse anset og hædret Mand, da
han efter nogle Aars Svagelighed døde 11. April 1881. — 24. Okt.
1860 havde han ægtet Petra Jensine Georgine Lund (f. 24. Okt.
1819), Datter af Justitsraad, Stiftslandinspektør Chr. Frederik L. og
Inger Cathrine f. Madsen.

IHustr.Tid. XXII, 365. Fremtideiis Nytaarsgave 1882. Erslew, Forf. Lex.

C. Nyrop,

Helm, Johan, 1599 — 1678, Kansler, Søn af Johan H. og Mar-
grethe Tetens, født i Brunsbiittel i Ditmarsken 7. Nov. 1599, stu-
derede ved flere tyske Universiteter og blev Lic. jur. i Jena 1627.
Aaret efter blev han Raad hos Ærkebiskoppen i Bremen Johan
Frederik og senere hos dennes Efterfølger, Hertug Frederik. Denne
sendte ham 1645 til Stockholm for at virke for hans Gjenerhver-
velse af Stifterne Bremen og Verden og gjorde ham efter sin
Tronbestigelse som Konge i Danmark til Medlem af det slesvig-
holstenske Regeringskancelli, der først havde Sæde i Flensborg,
senere i Gliickstadt, og som spillede en stor Rolle baade ved Sty-
relsen af Hertugdømmerne og som Kongens Raadgiver i det hele
taget. 1661 blev han Vicekansler og 1665 Kansler. Han var 3
Gange gift, nemlig med Margrethe Dippel, Anna Cathrine Gronow
og Adelheid Cathrine Keller. 6. Juni 1678 døde han i Gliickstadt.

Moller, Cimbria lit. I. / A, Fridericia.

Helms, Jacob, f. 1824, Kunstarkæolog. H., Søn af Sogne-
præst Søren Bagge H. (f 1857) og Nicolme Marie f. Zeuthen, blev

Digitized by VjOOQIC

304 . -^^»w, Jac,

født i Sørbymagle 14. Marts 1824,' Student fra Frederiksborg 1842,
theolog. Kandidat 1848. Allerede tidlig røbede H. stor Interesse
for Middelalderens kirkelige Bygningskunst, en Interesse, der særlig
fandt Næring, da han i 1850 blev ansat som Adjunkt i Ribe, hvis
Domkirke som bekjendt staar i første Række blandt vore Kirke-
bygninger fra den romanske Periode. Under sin næsten 2oaarige
Lærervirksomhed paa nævnte Sted foretog H. med offentlig Under-
støttelse Rejser saa vel her i Landet som i Tyskland for at studere
den ældre Middelalders kirkelige Bygningskunst, og en Del af Ud-
byttet fra Undersøgelserne her hjemme nedlagdes dels i «Ny kirke-
hist. Saml.», dels i J. P. Traps Topografi af Slesvig, til hvilken han
i 1864 meddelte et betydeligt Antal Kirkebeskrivelser. I 1869 blev
H. kaldet til Sognepræst for Janderup-Billum i Ribe Stift, og Aaret
efter udkom hans Hovedværk, Resultatet af mange Aars Studier:
«Ribe Domkirken. Et værdifuldt Indlæg i Sagen om Roskilde
Domkirkes Alder og Stil i Forbindelse med en skarp Kritik af
Dr. theol. V. Rothes uheldige Angreb paa da afdøde N. L. Høyens
Afhandlinger om dette Spørgsmaal ofifentliggjorde H. i 187 1 som
et særligt lille Skrift. Som Anerkjendelse af H.s litterære Virk-
somhed blev han i 1873 optaget som Medlem af det kgl. danske
Selskab. I dette og det paafølgende Aar, i hvilket sidste H, for-
flyttedes til Skjellerup-Ellinge paa Fyn, undersøgte han for Direk-
tionen for de antikvariske Mindesmærkers Bevaring bl. a. samtlige
Kirker i Ribe Amt. Som H.s seneste Arbejde staar hidtil Indled-
ningen til Værket over Rødding Herreds Kirker: «0m Nørrejyllands
Granitkirker » (1884). Kultusministeriet har gjentagende søgt H.s
Bistand ved Spørgsmaal vedrørende Restavrationer af vore kirkelige
Monumenter, saaledes i 1882, da han blev Medlem af en Kommission
til at gjøre Forslag om Ribe Domkirkes Restavration. H.s Arbejder
som Helhed tagne høre til det værdifuldeste, vor Litteratur ejer paa
dette Omraade. — I 1851 ægtede H. Anna Cathrine Sophie Bang
(t 1^55) og 1^56 hendes Søster Ida Marie Sophie, Døtre af Konseils-
præsident P. G. B. (I, 495).

Hundrup, Stamtavle ov. Ol. Bangs Efterkommere. Elvius, Danmarks Prse-
stehist. 1869—84 S. 451. y. B, Løffler.

Helms, Johannes, f 1828, Forfatter. H., en Broder til fore-
gaaende, er født 8. Nov. 1828 i Sørbymagle Præstegaard. Da han
var 2 Aar gammel, blev Faderen forflyttet til Esbønderup og
Nøddebo i Nordsjælland, og her, i Centrum for det da endnu

Digitized by VjOOQIC

Helms, Joks, ^05

existerende Kulsvierliv, nød H. en glad Friluftstilværelse om Esrom,
Søborg og i Gribskov. 1841 kom han i Frederiksborg Skole, hvor-
fra han dimitteredes i 1847. Efter at have taget 2. Examen gjorde
han Soldatertjeneste 1849 — 51 og erhvervede sig derved Sølv-
korset; denne Periode af sit Liv har han paa en elskværdig,
beskeden og lunerig Maade skildret i sin Bog « Soldaterliv i Krig
og Fred» (1883, 3. Opl. 1889). Efter sin Tilbagekomst fra Felten
fik han Bolig paa Regensen, og, som han med Liv og Lyst havde
givet sig hen i Krigens Tildragelser, blev han nu efter dens Af-
slutning en munter og frisk Deltager i Studenterforeningens og
Regensens Liv i Tale og Sang; selv ydede han en Mængde værdi-
ftilde og meget skattede Bidrag dertil; han var en Mester i at
skrive en Vise, og mange af Øjeblikkets Fostre inden for den
snævre Studenterkreds ere senere blevne almen Ejendom, saasom
Sangen om Rigsdagsmanden, der var til Middag hos Kongen, om den
svenske Konstabel fra Sverige, om Prins Ferdinand o. fl. — I 1856
blev han filologisk Kandidat, og 6. Avg. 1857 ægtede han den
iSaarige Marie Sophie Hansen (f. 26. Dec. 1838), Datter af Vexe-
lerer H. P. H. (VI, 633). Fra Sept. 1856 til Febr. 1864 var han
Kollaborator ved Domskolen i Slesvig, hvor Undervisningssproget
var Tysk. Her ovre fra udgav han i 1859 « Nogle Vers», der samle
Minderne om hans Deltagelse i Krigen og om tdet rige og be-
vægede Liv, han som Student førte paa Regensen, i Studenter-
foreningen og i en udvalgt Kreds af trofaste Venner ». Det var
Tyskerne, som fordreve ham fra hans Gjeming i Slesvig; nu privati-
serede han i Kjøbenhavn og udgav her i 1866 «Et Par Digte og
Viser», hvori han havde gjenoptaget flere af dem i hans forrige,
nu udsolgte Samling. 12. Okt. 1867 overdrog Martin Hammerich
ham Borgerdydskolen paa Christianshavn. Ved sin Skoles Hun-
dredaarsjubilæum 1887 blev han Professor. Ved denne Lejlighed
udgav han c Borgerdydskolen paa Christianshavn i dens Barndom
og Ungdom, 1787 — 1837 ». 1893 flyttedes Skolen til en af ham
opført tidssvarende Bygning i Helgolandsgade. I 1888 udgav han
€ Fortællinger og Digte, Sange og Viser », denne Gang (paa nær
nogle enkelte Undtagelser fra 1848 — 50) en Samling Minder om Krigen
1864, om det Studenterliv, han efter den Tid atter havde taget
virksom Del i, samt om Skole- og Familielivet. En af hans Stu-
denterkomedier, « Kjærlighed og Statistiks, er senere gaaet over til
Folketheatret, og det kgl. Theater opførte i 1878 hans Lystspil paa
rimede Vers «Et ungt Menneske ». Desuden har han leveret Bidrag

Dansk biogr. Lex. VII. Juni 1893. 20

Digitized by VjOOQIC

3o6 ffelmSf Joks,

til forskjellige Samlinger, saaledes til en Del Aargange af «Bømenes
Juleroser*.

I Indledningsdigtet til sin sidste Samling Fortællinger og Digte
?iger H. selv, at han ikke fødtes med Digterpatent, men at det
gode Humør var alt, hvad der stod i hans Muses Butik; selv har
han ikke villet gjøre sig offentlig gjældende som Poet, men andre
have kaldt ham frem. Denne Fordring fra Publikums Side er ikke
underlig; thi i hans Digterindividualitet er der saa megen Ærlighed,
Naturlighed, Djærvhed og dog Godmodighed, saa meget Lune og
Frisind, at Samlivet med ham altid er oplivende og velgjørende;
til sin sidste Stund synes han at skulle være den unge, friske og
glade Student. Men at han ogsaa er anerkjendt som et dygtigt
og nyttigt Samfundsmedlem, fremgaar blandt andet deraf, at han i
1892 blev valgt til Borgerrepræsentant i Kjøbenhavn. Nic. Bøgh,

Helper, Johan Wilhelm, 1778 — 1861, Veterinær. H., der
var født 15. Juli 1778 i Rethmar i Fyrstendømmet Lyneborg og
havde studeret ved Veterinærskolen i Hannover, blev 1799 ansat
som Dyrlæge ved Livregiment Dragoner i Itzeho. 1800 under-
kastede han sig Dyrlægeexamen i Kjøbenhavn, og 1804 blev han
ansat som « Dyrlæge » ved den danske Veterinærskole, d. v. s. som
Hjælper for den kliniske Isærer, men han har uden Tvivl som saa-
dan haft en væsentlig Andel i den kliniske Undervisning og i
Hovedsagen bestyret Skolens ambulatoriske Praxis. I de mange
Forsøg, som E. Viborg paa den Tid anstillede over Virkningen af
forskjellige Lægemidler og Kurmethoder, ses H. at have taget virk-
som Del, og hans Navn er knyttet til et Par smaa Opfindelser paa
det operative Omraade. 1813 forlod han Veterinærskolen, i det
han blev ansat som «Kur-, Beslag- og Rejsesmed* i den kgl. Stald-
etat, i hvilken Stilling han virkede til sin Død, 23. Dec. 1861. Han
synes at have besiddet ualmindelig stor praktisk Dygtighed og i sit
lange, virksomme Liv at have erhvervet sig megen Anseelse og
Agtelse. Han havde 2 Sønner, som bleve Dyrlæger, den ene i
Sverige, den anden i Rusland. B, Bang.

Helsengreen, Andreas Frederik, 1827 — 90, Skuespiller. H.
blev født 13. Okt. 1827 i Kjøbenhavn, hvor Faderen, Jens Waage H.,
var Skræddermester. Han sattes i Blikkenslagerlære, blev Svend,
spillede Komedie i 1848, først i Søetatens dramatiske Forening,
senere paa Theatret i Kannikestræde, og optraadte 1854 paa Tivolis

Digitized by VjOOQIC

Helsengreen, Andr. Fred, ^07

aabne Theater. Efter Sommeren 1855 engageredes han af E. Bøgh
til Kasino og virkede her til 1862, da han gik til Folketheatret,
som han igjen forlod 1867 for at vende tilbage til Kasino. Her
forblev han saa, indtil han 1884 fulgte med Th. Andersen til Dag-
martheatret. H.s første Rolle paa Kasino var som Bondekarlen
Claus i « Talismanen*, uden at dette dog var nogen egentlig De-
but, og han, der i Tidens Løb udviklede sig til en meget afholdt
Komiker, der havde sin Styrke i at opfinde pudsige Figurer, hvilke
han udstyrede med mange karakteristiske Smaatræk, fik efterhaanden
et meget betydeligt Repertoire saa vel i Vaudevillen og Sangspillet
som Komedien og Dramet. Blandt hans mest fremtrædende Roller
kan anføres: Abel i «Et Uhyre », Banditten Pietro i « Røverne*,
Geronte i Regnards « Testamentet*, Skomager Tokkerup i «En
Spurv i Tranedans*, Passepartout . i c Jorden rundt i 80 Dage*,
Klokkeren i «Alt for Fædrelandet* og Bogholderen i «Fromont jun.
& Risler sen.*. Han optraadte sidste Gang i Dec. 1887 paa Dag-
martheatret og døde i. April 1890. — H. ægtede 28. Okt. 1853
Wenzeline Hansine Marie Stripp. Deres Søn Frederik Albert H.,
f. 3. Jan. 1856, optraadte første Gang 18. April 1872 paa Kasino
og har med Undtagelse af Sæsonerne 1887 — 89, i hvilke 2 Aar
han var ved det kgl. Theater, virket ved Kasino som komisk
Skuespiller og Sceneinstruktør. Edgar Collin.

Helsted, Axel Theophilus, f. 1847, Figurmaler. A. H., Søn
af nedennævnte Professor Fred. Ferd. H., er født i Kjøbenhavn
II. April 1847. Sin første Uddannelse fik H. hos Faderen, blev
16 Aar gammel Elev af Kunstakademiet, vandt den lille Sølv-
medaille 1864 og fik Afgangsbevis som Maler allerede 1866, kun
19 Aar gammel. 1869 rejste H. til Paris, hvor han opholdt sig
omtrent et Aar, men tvungen af Belejringen maatte han forlade
Byen og tog til London, hvorfra han over Kjøbenhavn og Berlin
begav sig til Rom. Under sit Ophold der nede opnaaede han
Akademiets Stipendium for 2 Aar. I Rom lærte H. Frøken Emilie
Augusta Wolff, Datter af Justitsraad Niels W., at kjende, blev viet
til hende 1874 i Kjøbenhavn og drog derpaa med sin Hustru til
Italien, hvor de forbleve til 1879. Efter sin Hustrus Død (24. Okt.
1886) foretog H. 1887 en Rejse til Holland og Belgien og 1890 med
Hjælp af det Anckerske Legat en Rejse til Palæstina. 1887 blev
han Medlem af Akademiet, 1892 fik han Titel af Professor.

H. udstillede første Gang 1865 (en Karton: cUffes Kamp med

Digitized by VjOOQIC

3o8 HelsUd, Axel Theophilus,

de 2 Tyskere paa Øen i Ejderen*) og har siden været næsten
stadig repræsenteret paa de aarlige Udstillinger, hvor hans Arbejder
stedse vække megen Anerkjendelse og berettiget Opsigt. De ud-
mærke sig ikke blot ved fortrinlig Tegning, omhyggelig Udførelse
og Æmnemes Mangfoldighed, men røbe tillige den i aandelig Hen-
seende fint dannede Kunstner. Som Bevis paa Æmnemes Mang-
foldighed skal her blot nævnes det yndefulde Billede «En lille Pige
med sine Dukker » (udst. 1882), det ved sin dybe P'ølelse saa gri-
bende Arbejde «To Sønner ved deres Moders. Dødsleje* (1883) og
den med næsten grotesk Humor fremstillede « Paris' Dom» (1885).
Gjennem mange af H.s Arbejder udtaler sig en fin Ironi, der ofte
stiger til en næsten snærtende Satire. I cByraadet* (1885, ejes af
Hamborgs Malerisamling) er saaledes med megen Finhed givet de
forskjellige Nuancer i Vigtighejien og Selvgodheden hos Raadets
Medlenmier, lige fra den stormægtige Borgmester og nogle af Kjøb-
stadens Matadorer ned til de mere jævne Borgere, og i «En Fore-
læsning for Damer* (1888) er de allerede noget afblomstrede Frø-
keners Begejstring over den fade, selvbehagelige unge Theologs
Foredrag fremstillet med meget Lune. Ogsaa «En Deputatiom
(1893) er et fortræffeligt Billede. — Ved sine mange fortrinlige
Arbejder vil H. stedse indtage en fremragende Plads 1 den danske
Kunst. H. R, Baumann.

Helstedy Carl Adolph » f. 1818, Sanglærer og Komponist.
Carl H. blev født 4. Jan. 1818 i Kjøbenhavn, hvor hans Fader,
Siger H., var Valdhomist ved Livjægerkorpset; Moderen hed Elisa-
beth f. Stendrup. I sin Barndom lærte han af sin Onkel Joseph
Frøhlich, en Broder til Komponisten, at spille paa Fløjte, hvori han
videre uddannedes af Kapelmusikus Niels Petersen og blev en af
dennes dygtigste Elever. Efter allerede i flere Aar at være optraadt
som Solist ved Koncerter blev han ansat i Kapellet 1837. Da han
imidlertid tillige besad en god Sangstemme, fik han Lyst til at
uddanne sig som Sanglærer, og efter at han med offentlig Under-
støttelse i 1840 havde tiltraadt en Rejse til Udlandet, under hvilken
han i Leipzig gjorde Mendelssohns og Schumanns Bekjendtskab og
besøgte Prag og Wien, tog han til Paris for at søge Undervisning
hos den berømte Garcia. Hos denne, som modtog ham med stor
Velvilje og viste den unge Mand den Fortrolighed at lade ham,
der besad gode theoretiske Kundskaber, gjennemse og rette sine til
Undervisning bestemte Arbejder, gjennemgik han et Kursus i den

Digitized by VjOOQIC

Helsted, Carl Adolph, ^og

nyere Sangmethode. Siden sin Hjemkomst i 1842 har han i Aarenes
Løb først privat og senere for offentlig Regning uddannet en Mængde
Sangelever for det kgl. Theater, indtil han efter H. Rungs Død
(187 i) blev ansat som virkelig Syngemester ved dette, ved hvilket
han siden 1869 ogsaa havde virket som Koncertmester; i 1884 afgik
han med lltel af Professor. Fra 1867 har han været Lærer i Sang
ved Musikkonservatoriet og blev ved Gades Død (1890) Medbestyrer
af dette. 26. Maj 1849 ægtede han Frandska Marie Christiane
Hagen (f 1878), Datter af Kapitajn og Vinhandler Frants Peter H.

I 1840 konkurrerede H. med sin Ven N. W. Gade, C. J. Han-
sen o. a. til den af Musikforeningen udsatte Præmie for en Koncert-
ouverture og erholdt et hæderligt Accessit. Under sin Udenlands-
rejse skrev han i Wien i Sommeren 1841 en Strygekvartet i Es-Dur
og syslede fremdeles en Del Aar med Kompositioner. I Musik-
foreningen er opført af ham Symfoni Nr. i i D-Dur (komp. 1842),
tidyllisk Symfoni* Nr. 2 i F-Diu: (komp. 1844), Pianokvartet i Es-Dur
(komp. 1844) og € Liden Kirsten » for Sopransolo, Kor og Orkester
(komp. 1851). I Trykken ere forskjellige Sanghæfter udkomne, der-
iblandt et Hæfte tyske Sange (Op. i), der omtales rosende i Schu-
manns efterladte Breve. — Hans Søn Gustav Carl H,, f. 30. Jan.
1857, er Organist ved Jesuskirken i Valby og siden Jan. 1892 Lærer
i Theori ved Musikkonservatoriet. Han har skrevet flere større
Kompositioner, bl. a. en Symfoni, en Klavertrio og en Decet
(Op. 18).

Ersiew, Forf. Lex. Schytte, Musiklex. $. A. Æ. Hagen.

Helstedy Edvard Mads Ebbe, f. 1816, Komponist. Edvard H.,
Broder til ovennævnte Carl A. H., er født i Kjøbenhavn 8. Dec.
1816. Han uddannedes som Violinist og ansattes i det kgl. Kapel
1838, hvor han efter at have virket en Række Aar som Orkester-
medlem i 1863 blev ansat som Koncertmester og Repetitør, men
allerede i 1869 af Helbredshensyn tog sin Afsked. Som alsidig
dannet Mand og som dygtig Lærer i Theori har han haft en ud-
strakt Virksomhed og bl. a. i en Række Aar (1869 — 90) været Lærer
i Pianosammenspil ved Musikkonservatoriet. Som Komponist har
han skrevet en Del Ungdomsarbejder, navnlig Sange, hvoraf dog
kun ét Hæfte er udkommet, og en i Musikforeningen